Når traditionel undervisning spiller fallit
|
|
- Jette Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina Olsen Roskilde Handelsskole, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde 1
2 Formålet med at arbejde med læringsstilstilpasset undervisningsmateriale i undervisningen. At vi mennesker lærer på forskellig vis, kan ikke diskuteres. Når vi står ved tavlen, underviser og kommunikerer vi på ret forskellig måde. Hvis vi ikke som undervisere, er bevidste om de forskelligheder, der er i tilgangen til læring, vil den enkelte underviser ikke have mulighed for at tilpasse undervisningen til forskellige læringsstile og vil udelukkende praktisere sin egen stil. Omvendt hvis ikke eleverne er bevidste om de forskellige læringsstile, vil de ikke have mulighed for at afkode underviseren eller hinanden. De fleste kender det med at blive irriteret enten over én, der taler i så abstrakte vendinger, at det er umuligt at finde budskabet eller over en, der går så meget i detaljer, at budskabet på samme måde drukner. De abstrakt og de konkret tænkende typer kan have meget svært ved at finde fælles fodslag i erkendelse og i samarbejdet. Vi har valgt at fokusere på den skandinaviske tilgang til Dunn og Dunn i vores forsøg og har valgt områder i fagligheden, som eleverne normalt har svært ved at bearbejde til noget konstruktivt. Læringsstile efter Dunn og Dunn defineres i en skandinavisk variation med disse pejlingspunkter som de primære: Læringsstile kan bruges som tilgang til undervisningen, når der skal læres nyt og svært fagligt stof. Alle elever skal nå det samme mål, men dette kan gøres på forskellige måder. Elevens læringsstil må aldrig forstyrre andre Elevens læringsstil kan ændre sig over tid, men den forsvinder aldrig Underviseren skal være fleksibel i valg af undervisningsformer, men er leder af processen At få opfyldt sin læringsstil er et gode, ikke et krav Arbejde med læringsstil skal ikke blive en religion Indoptage informationer via vores sanser, Bearbejde denne information til viden, Lagre denne viden, Bruge denne viden igen, dvs. at huske den. 2
3 Hvilken elevgruppe har vi brugt til forsøget? Vores udgangspunkt har været at afprøve vores undervisningsmateriale i en klasse, som er sammensat ud fra deres svage faglige niveau. På Roskilde Handelsskole har vi valgt at samle denne elevmasse i specielle klasser, kaldet HG Flex, for at kunne tilpasse en undervisning, der tager udgangspunkt i deres faglige niveau. HG Flex betyder, at eleven kan stoppe efter et år og gå videre til de korte uddannelser. Hvis der er behov for det, kan eleven bruge to år på at nå gærdehøjderne til de korte uddannelser. Der er endvidere mulighed for at forlænge uddannelsen og tage fagpakke 3 og 4 i en basisklasse. 3
4 Eksempler på øvelser i læringsstile Dansk Kultur Tværfagligt projekt i dansk og samfundsfag for klasse Hg08 Du arbejder i en større dansk virksomhed (du bestemmer selv hvilken). Virksomheden skal til at samarbejde med en stor kinesisk virksomhed. I den forbindelse har den kinesiske virksomhed sendt fem ansatte til Danmark for at begynde samarbejdet mellem de to virksomheder. Det er vigtigt, at de kinesiske medarbejdere lærer noget om dansk kultur. Du har fået opgaven at lære dem om dansk kultur. De vil blandt andet gerne lære noget om: Hvad kendetegner danskerne? Danske værdier og normer Danske traditioner Forskellighederne i dansk kultur Hvad er danskhed (hvad har vi i Danmark, som ikke findes andre steder?) Når den kinesiske delegation er blevet undervist af dig, skal de gerne have et rigtigt godt billede af danskerne og mangfoldigheden i Danmark. 4
5 I kan vælge at lave: 1. En film 2. Foredrag med billeder 3. Spil/quiz 4. Sangtekst I må naturligvis gerne lave mere end én ting. Husk at det skal laves på dansk. I skal lave arbejdet i grupper, og I skal fremlægge torsdag d. 13. oktober eller fredag d. 14. oktober. Fremlæggelserne er for Klaus og Kristina. Husk at spørge os til råds undervejs. God fornøjelse Klaus og Kristina 5
6 Et politisk parti Tværfagligt emne dansk og samfundsfag I skal nu være repræsentanter for et politisk parti. I bliver eksperterne. I ved alt om partiets meninger og holdninger. I skal ud at samle stemmer. Det er nødvendigt med en folder, nogle valgplakater, slogans og andet I finder nødvendigt, f. eks. en film. Det hele afsluttes i uge 39 med taler (fremlæggelse), hvor I også skal vise jeres foldere og jeres valgplakater. Hvis I har lavet andet, skal I også vise det til jeres fremlæggelse. De andre i klassen stiller sig kritisk over for partiets meninger. Det gælder så om, at I skal overbevise de andre om, at jeres parti er det bedste til at repræsentere befolkningens holdninger. Overvejelser i skal gøre jer undervejs: Hvad er et politisk parti? Hvad er historien bag partiet. Hvornår blev det dannet og hvem stemte på partiet? Er det de samme, der stemmer på partiet i dag? Er partiet repræsenteret i Folketinget? Er partiet en del af regeringen? Hvad er egentlig forskellen? Partiets opbygning. Hvem er formand, næstformand m.m.? Hvad er et partiprogram og hvad indeholder det? Hvilken ideologi har partiet? Liberalisme, konservatisme eller socialisme? 6
7 Hvilke emner er partiets mærkesager? Hvad er deres holdning til f.eks. sundhedsvæsnet, indvandrere og flygtninge, EU, uddannelse m.m. Hvad synes I er interessant? I skal vælge mindst 3 områder! Information kan evt. søges på det enkelte partis hjemmeside, ved interviews eller ved indhentning af materiale fra partierne. Alt jeres materiale skal afleveres den 16. september Jeres folder skal indeholde de mest relevante oplysninger om partiet inklusive ovennævnte overvejelser. Folderen læses efterfølgende af de andre, således at alle er velforberedte til at stille opklarende og uddybende spørgsmål til partiet. P.S. Brug jeres eget sprog. Spørg hvis der er nogle svære begreber eller vendinger I ikke forstår og det er der! Vi ser frem til spændende og oplysende kampagner og taler! Kristina og Klaus 7
8 8
9 9
10 Refleksion over vores aktiviteter: Ved at arbejde med forskellige læringsstile forventer vi at ramme alle elever og ved at undgå traditionel undervisning, forventer vi at øge elevernes interesse for det faglige. Eleverne er ikke blevet testet, men vi har prioriteret variation inden for læringsstilene for alle elever og mulighed for selvvalgt arbejdsområde i de enkelte projekter. Projekterne er formet som gruppearbejde. Vi har forsøgt at inddele på en måde, der tager højde for elevernes forskellighed. I det ene projekt har vi bestemt grupperne på baggrund af vores kendskab til eleverne, i det andet projekt er eleverne inddelt efter interesse. Ved at dele på den måde, har vi til en vis grad undgået venne/venindegrupper. I vores arbejde med klassen har det været vores mål at præsentere dem for flere forskellige læringsstile. Her skal bl.a. nævnes, at vi har inddraget lyd og billeder og opgaver møntet på de taktile og enkelte walk and talk- øvelser med fokus på de kinæstetiske elever. Vi har meget bevidst arbejdet meget induktivt, da vi ikke har så positiv erfaring med deduktiv undervisning i den klassetype, der her er tale om. Den mere traditionelle deduktive undervisning er ofte stærkt kritiseret af nogle af vores elever, pga. da de har negative erfaringer fra tidligere skoleforløb. Koncentrationen er derfor ikke altid let at bevare, og eleverne bliver ofte temmelig passive. Udbyttet af den deduktive undervisningsform er selvsagt ikke imponerende. Vi har tænkt vores projekter egnet til den store elevgruppe, der i stor stil arbejder holistisk og ikke analytisk. For at tilgodese alle elever, har vi dog inddraget små oplæg, som gerne skulle inspirere til det videre arbejde, også for de elever der arbejder analytisk. Vi har valgt, at projekterne skulle være tværfaglige i forsøg på at opnå en større forståelse for fagenes sammenhæng og indbyrdes anvendelighed. Tværfagligheden skulle ydermere gerne åbne mulighed for perspektivering og mulighed for konstruktiv kritik eleverne imellem. På den måde mener vi at fremme elevernes personlige kompetencer og selvstændighed. Lærerrollen i nævnte projekt kræver stor grad af tillid til elevernes selvstændighed, men generelt er arbejdsformen ikke problematisk at anvende direkte i andre fag og i andre fagområder. Sammenfattende er det væsentlige at variere undervisningen, det gælder både i formidlingen af stoffet, i eleverne i egenproduktion og i form. 10
11 Fastholdelse Vores opfattelse af at afprøve læringsstilstilpasset undervisningsmateriale og dermed et element af leg og stor elevaktivitet, over for elever har været forholdsvis positivt. For en række elever har den anderledes måde at organisere undervisning på betydet, at læringsarbejdet føles nemmere. Når undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i læringsstile, fortæller eleverne, at de har en oplevelse af, at vi tager hensyn til og udgangspunkt i deres måde at lære på. Vi vil dog pointere, at en del elever i vores forsøgsklasse har givet udtryk for, at de foretrækker traditionel undervisning som f.eks. tavleundervisning, som er en arbejdsform som mange lærere mestrer, og den arbejdsform er der også plads til også når man arbejder med læringsstil. Man skal ligeledes have de overvejelser med, at elever fra en folkeskole er oplært i tavleundervisning, så de har i enkelte situationer haft svært ved at acceptere en så anderledes form for undervisning, hvor de selv har haft et stort ansvar for indlæring. Vi har diskuteret, om generthed over for hinanden, kan have en begrænset effekt på indlæringen. Klassen er overrepræsenteret af mange alfahanner. Et andet område vi observerede var, hvor stor en rolle længden af opgaverne spillede ind på trivslen og motivationen. De opgaver, der kun varede en dobbeltlektion havde helt klart den største effekt. Lige så snart en opgave varede over flere dage, forsvandt fokus hurtigere, specielt hos de elever der fagligt havde det svært. Vores overordnede holdning er, at mange elever bliver gladere og trives bedre i skolen og dermed også fastholdes i uddannelsen, når den enkelte elev lærer med stil. 11
12 Udfordringer ved at lade andre afprøve aktiviteten Når vi har diskuteret læringsstile med vores kolleger, har vi observeret at dette helt klart deler vandene i det pædagogiske felt. Hvorfor det? Der kan være tale om, at man som underviser let føler sig presset til at skulle tilrettelægge undervisning for en hel klasses mange forskellige læringsstile måske endda med en følelse af, at det bliver på bekostning af fokus på fagets indholdselementer, og det må aldrig ske. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kræver en del tid til forberedelse fra undervisernes side. Undervisernes arbejde vil derfor være styret af lyst og ønske om at gøre en forskel for de elever, som ikke trives med traditionel undervisning. Derudover er der sikkert undervisere, som slet ikke føler sig klædt på til at skulle tilrettelægge undervisning, der måske ligger temmelig langt fra egne præferencer. Man skal samtidig være parat til at skippe meget af den undervisningserfaring og det materiale, man har allerede. Det er derfor vigtigt, at vi hos os er ved at opbygge en undervisningsbank, hvor vi undervisere deler vores undervisningsmateriale og ideer med hinanden. Hvorfor udarbejde det sammen materiale flere gange? Generelt er faren ved nævnte projekter, at læreren let kan føle tab af kontrol. Det kan virke forvirrende, at eleverne arbejder så forskelligt, og det er krævende at bevare overblikket over hvilke elever, der arbejder fornuftigt, og hvilke elever der springer ove,r hvor gærdet er lavest. Det er derfor en stor fordel at lave sådanne projekter i klasser, hvor man på forhånd kender eleverne. For nogle elever er den mere fri arbejdsform svær at administrere,og enkelte elever ser det som en invitation til afslapning. At holde den elevtype til ilden kan være noget af en opgave, da de øvrige grupper naturligvis også skal have lærerens opmærksomhed. Vores erfaring viser, at der er behov for meget stram styring, og projekterne skal være af overkommelig karakter og helst være inddelt i mindre afgrænsede opgaver. Umiddelbart er behovet for stram styring i kontrast til projekternes frie arbejdsform. Det kræver derfor stor grad af lærerdeltagelse i de enkelte grupper; en udfordring der er svær at håndtere i store klasser. 12
13 Variationen i aktiviteterne er mødt meget positivt af eleverne, som på trods af deres individuelle særegenheder og læringsmæssige udfordringer gerne vil udfordres og udvikle deres kundskaber og kompetencer. 13
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mere5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat
5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat Formål Formålet er at give elever på C-niveau indsigt i, hvordan man arbejder med kvalitativ metode. Da der er mindre tid
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.
ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,
Læs mereFIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode
FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVærdigrundlag Ishøj Skole
Værdigrundlag Ishøj Skole Ishøj Skole er skolen for alle, præget af åbenhed, gensidig tillid og respekt for hinanden. Vi ønsker, at alle til stadighed skal være i en proces, der er kendetegnet ved videns-
Læs mereProjekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?
Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereKvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang
Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereEvaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby
Evaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby Underviserne er godt forberedte siger 91,2 % af eleverne LSF/Lyngby 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledende kommentarer (herunder baggrundsoplysninger)...
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereEU et marked uden grænser - Elevvejledning
EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereOm EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mere5.3: Rollespil til det gode interview
5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse
Læs mereHvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.
Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereBevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereVelkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk
Velkommen til Børnehaverklasseledernes dag i Herning og Skive Mål med dagen Få teoretisk viden om Dunn og Dunns læringsstilsteori Få anledning til at reflektere over egen praksis Få inspiration til materialer
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles
Læs mereSlutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereBILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereMål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 7 MODUL 7 Aktiviteter Læreroplæg: Tanker, følelser, handlinger og deres sammenhæng. Samtale på klassen: En situation fra jeres eget liv. Læreroplæg: Om modtanker.
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereForløbsplan til. til undervisere i gymnasiet
Forløbsplan til til undervisere i gymnasiet TEMA: Opmærksomhedsøkonomi, digitale forstyrrelser og adfærdsdesign FAG: Samfundsfag FORLØBET ER UDARBEJDET OG AFPRØVET AFAnders Moe, samfundsfags- og historielærer
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFag: Samfundsfag. Tema Hvad er samfundsfag? Uge 34. Emne og mål Problemstillinger Aktiviteter Øvelser/Evaluering
Tema Hvad er samfundsfag? Uge 34 Emne og mål Problemstillinger Aktiviteter Øvelser/Evaluering 2 At eleverne får kendskab til fagets områder samt forstår, at deres egen medvirkning og medskabelse er en
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereDigitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium
Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe
Læs mereOpsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig
Læs mereEvaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17
Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePædagogiske overvejelser
Pædagogiske overvejelser Hvordan får jeg effekt af mit kursus? En stor del af det man får ud af et kursus, handler ikke om, hvad der sker på kurset. Hvad der sker før og særligt efter kurset har mindst
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs merePædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort
Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereUNGKOLDING - LÆRERVEJLEDNING SEPTEMBER/OKTOBER 2017 LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE
LÆRERVEJLEDNING DANMARKS STØRSTE VALGMØDE FOR UNGE Lærervejledning Samfundsfag Undervisningsforløb: Uge 40,41 & 43 1 Undervisningsmaterialet til Danmarks største valgmøde for unge er udarbejdet af en samfundslærer,
Læs mereHVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?
54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM
LINJER I UDSKOLINGEN 7. 8. 9. ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM VELKOMMEN TIL LINJER PÅ NØRREBRO PARK SKOLE Kære forældre og elever Vi tager nu hul på endnu
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mere