KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT. Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet
|
|
- Lars Juhl
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet - i afhandlingen fokuserer jeg på de forskellige praksislogikker og børnesyn, der præger det sociale og pædagogiske arbejde med anbragte børn og unge.
2 MIN MOTIVATION Grønlandske børn mistrives Intet håb for grønlandske børn En frustration over alle de alarmerende overskrifter vi har set på baggrund af undersøgelser om børn og unges forhold. Alarm: Børnene kan ikke vente længere Hver tredje grønlandske pige har været udsat for overgreb En oplevelse af, at på trods af mange og gode intentioner om at inddrage børn og unge, så er det rigtig svært i praksis.
3 FREMTIDSVÆRKSTEDS METODEN Fremtiden tilhører os alle. Men hvor og hvornår har alle de, der ønsker det, mulighed for at formulere deres ønsker, forhåbninger, ideer og forslag så tydeligt og på en måde, så det bliver hørt sådan at de ikke længere behøver at føle sig overrumplet og fremmedgjort, men tværtimod kan se sig selv som indflydelsesrige medskabere af en verden, hvor de og deres børn skal leve? (Jungk & Müllert 1991, s ) Kritik af Vigtigt at de udemokratiske og fremmedgørende strukturer i samfundet. borgernes manglende medindflydelse. skabe rum for, at borgerne i samfundet kan formulere deres drømme, tanker og visioner for fremtiden. sikre at borgerne bliver hørt og taget seriøst, og og får mulighed for at se sig selv som aktiv medspiller ift udviklingen af såvel egen som samfundets fremtid.
4 STRUKTUREN I VÆRKSTEDET De tre faser i Jungk & Müllerts fremtidsværksted 1. Kritik-fasen - deltagerne sætter ord på, det de ser som problemerne. Hovedreglen: vi er konsekvent negative, og al kritik er tilladt dog med undtagelse af kritik af hinandens kritik. Afvikles traditionelt, som en fælles brainstorm. 2. Utopi-fasen - deltagerne sætter ord på deres drømme og ønsker for fremtiden. Hovedreglen: vi befinder os i den perfekte verden, og ALT er muligt. Afvikles som fælles brainstorm, efterfølgende tematisering af de fremkomne utopistikord og afslutningsvis udarbejder deltagerne deres utopiudkast. 3. Realiserings-fasen deltagerne konfronterer utopierne med virkeligheden og vurderer hvad der skal ændres, før man kan virkeliggøre utopierne. Her peges på, hvordan man, med små skridt, kan komme nærmere deres drømme og mål. Hovedreglen: vi beholder vores drømme og ønsker og ser på hvordan de er mulige at gøre realiserbare.
5 EKSEMPEL PÅ TILPASNING AF METODEN Deltagerne: 40 elever fra to 9. klasser på en folkeskole i Nuuk deltagerne var mellem 13 og 15 år. Nødvendigt at tilpasse metoden pga.: Deltagerantallet (vil normalt anbefale deltagere) Ikke nødvendigvis alle der kunne dansk
6 SUPERHELTE OG POSTKORT Kritikken bliver hængende i lokalet Superhelten opsættes til nye spændende og realiserbare ideer Ideer og kritik gives videre til byens borgmester
7 HVAD GIVER DET? Den særlige arbejdsform Den legende tilgang Enheden ml. leg og alvor Ensidigheden i de 3 faser og regelstrukturen Gruppebaseret Muliggør mange forskellige udtryksformer Hvad betyder det i workshoppen? Letter kritikken Muliggør at kreativiteten sættes fri Muligt at bryde med de faste rammer, mulighedsforståelser mv. Mulighed for at bidrage uden at skulle forsvare fx sin kritik Mulighed for at genkende og spejle sig selv Hvad får vi ud af det? Blik for nye muligheder og løsningsforslag Indblik i børnenes perspektiver kritik, drømme og ideer De individuelt oplevede problemer omsættes til en kollektiv erfaringsdannelse Tro på egne og fælles evner og muligheder - empowerment
8 HVOR, HVORNÅR, TIL HVAD OG MED HVEM kan denne metode anvendes? Forskning og vidensindsamling Inddragelsesprocesser på institutioner, skoler mv. Grupper af børn og unge i udsatte positioner ( ) lykkes en generation at udvikle positive fremtidsbilleder, med hvis indhold mange kan identificere sig, så stiger samtidig muligheden for, at de kan blive til virkelighed. (Jungk & Müllert 1991, s )
9 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED Litteratur til inspiration: Børnerådet (2016): Håndbog i børneinddragelse. København: Børnerådet. Clausen & Schmidt (2017): Det tegne- og fremtidsværkstedsbaserede interview. I: Kampmann, Rasmussen & Warming (red), Interview med børn. København: Hans Reitzels Forlag. Fjordside (2010): Rejsen til en bedre fremtid en undersøgelse af grønlandske unges mulighed for medindflydelse. Integreret speciale i Socialvidenskab og Pædagogik & Uddannelsesstudier. Roskilde: RUC Fjordside, Lindberg, Schjellerup & Sommer (2016): Unge som vidensaktører: Metoder til inddragelse. I: Wulf-Andersen, Follesø & Olsen (red), Unge, udenforskab og social forandring nordiske perspektiver. Frederiksberg: Frydenlund. Jungk & Müllert (1984): Håndbog i fremtidsværksteder. København: Politisk Revy. Warming, Fjordside & Lavaud (2017): Det dobbelte blik - Se styrkerne i det særlige hos børn og unge i udsatte positioner. København: Akademisk Forlag.
Børneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereProfessor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:
Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Sådan nogen som os, tror ikke så meget på voksne Man tænker: Fuck dem! Jeg kan ikke være i mig selv, får trang til selvskade Man mister
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereHVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?
HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK? Hvordan kan læreres, pædagogers og andres arbejde være med
Læs mereNational konference om børnerettigheder 2018
National konference om børnerettigheder 2018 Hvordan sikrer vi udsatte børn og unges rettigheder i praksis? 3. december 2018 kl. 09.00-16.00 Nyborg Strand Østerøvej 2 5800 Nyborg Viden til gavn PROGRAM
Læs mereVelkommen og intro ved professor Hanne Warming,
Velkommen og intro ved professor Hanne Warming, hannew@ruc.dk www.saerlig.ruc.dk 09.00-09.30 Ankomst og morgenkaffe 09.30-10.30 Velkommen + Intro til projektets tankegang, metoder og resultater v. Hanne
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereRasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Leder af Center for offentlige og
Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Leder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed. Tidligere formand for Dansk Sociologforening.
Læs mereNational konference om børnerettigheder 2018
National konference om børnerettigheder 2018 Hvordan sikrer vi udsatte børn og unges rettigheder i praksis? 3. december 2018 kl. 09.00-16.00 Nyborg Strand Østerøvej 2 5800 Nyborg Viden til gavn PROGRAM
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereWorkshop om Recovery Øvelsesvejledning
Psykiatrisk Center Ballerup Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Maglevænget 2 2750 Ballerup Dato: 26.11.2013 Workshop om Recovery Øvelsesvejledning Øvelsesvejledning november 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE
IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE FORMÅL MED DAGEN Få forståelse for innovationsbegrebet i undervisningen Kompetencer og fagfaglige mål Fire-modellen Case vi skal prøve det selv! Vigtigst: At I som team omkring
Læs mereBEDRE BØRNEINDDRAGELSE
UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereRasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Leder af Center for offentlige og
Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Leder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed. Tidligere formand for Dansk Sociologforening.
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs mereKursus for Afdelingsformænd K U R S U S
Kursus for Afdelingsformænd Afdelingsformandens ansvarsområder Motivation og socialt samspil med de frivillige Det skal være attraktivt at være frivillig i afdelingen, overvej hvordan du kan fremme fællesskab
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mere+ = Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen
Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen + = Søren Smedegaard, centerkoordinator i FIIBL Netværksdag, Sunde Børn Bevæger Skolen, 2019 Implementering er et vrøvleord? et
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereDIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen
DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser
Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser Indhold Forord... 3 Hvad er Forbløffende praksisser?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man gennemfører Forbløffende praksisser... 5 Spørgsmål
Læs mereOm Børneinddragelse - generelle betragtninger
Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereVelkommen workshop nr. 13. Kan vi inddrage forældrene 100% i det pædagogiske arbejde?
Velkommen workshop nr. 13 Kan vi inddrage forældrene 100% i det pædagogiske arbejde? Præsentation Anett og Mette Galaksen er en del af det integrerede dagtilbud Hørning BørneUnivers. 12 specialpædagogiske
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-
3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version 2018.04.08 Formålene med kompetenceudviklingen er samlet
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereDet udvidede og differentierede forældresamarbejde
Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2 Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereCASE. Flere hænder. - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE Flere hænder - Fra tilfældige ressourcer til planlagte ressourcer Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Hænder med særlige kompetencer...
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereFå forandringen til at fryde. En kreativ metode til forandringsprocesser i daginstitutioner
Få forandringen til at fryde En kreativ metode til forandringsprocesser i daginstitutioner Der er altid en forandring men det er ikke altid, den fryder Pædagogiske personalegrupper befinder sig ofte lige
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereBarnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE
Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE HVORFOR? BØRNEINDDRAGELSE: EN DEL AF EGMONT FONDENS DNA EGMONT FONDENS BØRNESYN: v Egmont Fonden ser børn som ligeværdige mennesker
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereKonference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole
Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereVisioner for daginstitutioners legepladser
Visioner for daginstitutioners legepladser 1 Visioner for daginstitutioners legepladser Legepladser er vigtige læringsrum for vores børn, da de i løbet af deres institutionsliv tilbringer en stor del af
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereInkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere
Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereFrederiksberg Ny Skole
Ansøgning til forsøgs- og udviklingsmidler 2012/13 Projekttitel: It i formel og uformel læring fokus på inddragelse af it mhp. at øge særligt drengenes læringsmotivation samt på en mere effektiv anvendelse
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs mereWorkshop Vejledning i Fællesskaber Vejlederkonference - Nyborg Strand
Workshop Vejledning i Fællesskaber Vejlederkonference - Nyborg Strand v. Rie Thomsen, Ph.d. i karrierevejledning Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse DPU, Århus Universitet
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs mereMaren Thorning Thagaard, Emil Skrædderal, Trine HVam
1 Indhold Fodspor i teori og praksis... 3 Demokrati og handlekompetence... 3 Pilotprojekt... 4 KIE modellen og den udvidede KIE model... 5 Hvordan arbejde med fodspor?... 6 1. Fase Inspirationsrummet:...
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereForårsSFO på Abildgårdskolen
ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv 2019 Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereUge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereTillægsansøgning om Det gode ressourceforløb
Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereCASE. En bus fuld af muligheder. - Inklusion som social mobilitet. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE En bus fuld af muligheder - Inklusion som social mobilitet Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 En Harry Potter-bus... 4 Muliggøre
Læs mereDet særlige som potentiel ressource
Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet sifj@ruc.dk The odd one out JONAS idémanden
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereBarnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE
Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNEOG UNGEINDDRAGELSE Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 HVORFOR? BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE: EN DEL AF EGMONT FONDENS DNA EGMONT FONDENS BØRNESYN:
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner
1 Gode dagtilbud gør en forskel for alle børn 2 PROGRAM Fakta og baggrund Indhold og fokus Læringsmiljø Børn i udsatte positioner Forældresamarbejde 3 Fakta og baggrund Læreplaner siden 2004 Synliggjort
Læs mereAltingets netværk for Børn og Unge
Altingets netværk for Børn og Unge Mental trivsel Carsten Obel, professor i mental børnesundhed og direktør for Center for Sundhedsarbejde, Aarhus Universitet Nye undersøgelser viser, at et stigende antal
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereMellemtrinnet. - vi binder skolen sammen
Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for Holme Skoles mellemtrin KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet
Læs mereSANDBOX
SANDBOX 01.10.2018 09.12.2018 3 SANDBOX stecherinsti.com/sandbox Vil du gerne omsætte viden til værdi - og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereNational konference om børnerettigheder 2018
National konference om børnerettigheder 2018 Hvordan sikrer vi udsatte børn og unges rettigheder i praksis? 3. december 2018 kl. 09.00-16.00 Nyborg Strand Østerøvej 2 5800 Nyborg Viden til gavn PROGRAM
Læs mereForskning og ny viden
F O A F A G O G A R B E J D E Forskning og ny viden De pædagogiske konsulenter inviterer i samarbejde med til Pædagogiske konsulenters landskonference 2011 12. og 13. april 2011 på Hotel Nyborg Strand
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereUng i Nuuk. - Hvordan ønsker I, at fremtiden skal se ud? Idékatalog. Dato: 10. september 2009
F R E M T I D S V Æ R K S T E D PÅ G U I N U U K - M I D T G R Ø N L A N D S G Y M N A S I A L E S K O L E Ung i Nuuk - Hvordan ønsker I, at fremtiden skal se ud? S I G N E F J O R D S I D E Studieadresse:
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring
Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes
Læs mere