Ren besked om vand! Europa-Kommissionen
|
|
- Morten Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandrammedirektivet Ren besked om vand! Europa-Kommissionen
2 Vandrammedirektivet Vand er kilden til liv Vand er kilden til alt liv på kloden. Hele vores eksistens så vel som vores økonomiske aktiviteter afhænger udelukkende af denne dyrebare ressource. Alligevel er vand globalt set ofte en begrænset ressource. Fakta om den globale vandsituation Under 1% af klodens vand kan anvendes som drikkevand for mennesker. Over 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Sammenlignet med situationen i andre dele af verden er de europæiske drikkevandsressourcers tilstand forholdsvis gunstig. Vores kontinent står ikke umiddelbart over for vandmangel eller ekstreme vandproblemer, f.eks. tørke, og oversvømmelser er sjældne. Men ved nærmere eftersyn er det tydeligt, at vandkvaliteten i Europa langt fra er tilfredsstillende. Fakta om vandsituationen i Europa 20% af alt overfladevand i EU er alvorligt truet af forurening. Omkring 65% af Europas drikkevand er grundvand. 60% af Europas byer har et overforbrug af grundvandsressourcer. 50% af vådområderne betragtes som truede på grund af overforbrug af grundvand. Kunstvandede jordarealer i Sydeuropa er steget med 20% siden I betragtning af det stærke og voksende pres på vores vandressourcer er det vigtigt, at vi har en lovgivning, som effektivt tager fat om problemerne og sikrer ressourcerne for kommende generationer. Vandrammedirektivet udvider rammerne for vandbeskyttelse til at omfatte alle vandforekomster og fastsætter klare mål om, at alle vandressourcer i EU skal være i god tilstand inden 2015, og om at sikre et bæredygtigt vandforbrug i hele Europa. Det nye overordnede system kommer på rette tid, da belastningen på de europæiske vandressourcer er stigende. Vi kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt til at tage fat om problemerne og til at sikre vandressourcerne både nu og i fremtiden. 2
3 Samarbejde mellem alle interesserede parter Flere hundrede eksperter fra industri og landbrug, miljø- og forbrugerorganisationer og lokale og nationale myndigheder har været involveret i udarbejdelsen af direktivet. Dette samarbejde har været afgørende, fordi vand udgør grundlaget for en lang række aktiviteter fra landbrug og fiskeri til energiproduktion, industri, transport og turisme. Hvem er bedre til at rådgive om udarbejdelsen af en politik, der påvirker alle, end repræsentanter for og forbrugere af disse aktiviteter? Den lange, åbne høringsperiode førte til en bred aftale om direktivets mål og foranstaltninger samt til klare tidsfrister for gennemførelsesperioden. Direktivet indeholder også krav om samarbejde på tværs af grænser og opfordrer borgere, ngo'er og myndigheder på alle niveauer til at involvere sig og således være med til at sikre, at den stramme tidsplan overholdes. Hvordan virker direktivet? Det nye direktiv repræsenterer en ambitiøs og nyskabende holdning til vandforvaltning. Nøglepunkter i direktivet er: Beskyttelse af alle vandforekomster - vandløb, søer, kystvande og grundvand. Fastsættelse af ambitiøse mål for at sikre, at alle vandområder er i god tilstand inden Krav om grænseoverskridende samarbejde mellem lande og alle involverede parter. Sikring af aktiv deltagelse af alle interessenter, herunder ngo'er og lokalsamfund, i forvaltningsaktiviteter. Krav om vandprispolitikker samt håndhævelse af princippet om, at forureneren betaler. Balance mellem miljøhensyn og udnyttelse af af miljøet. Formålet med denne brochure er at give et overblik over målene og bestemmelserne i EU s vandrammedirektiv. 3
4 Vand kender ingen grænser Enhver, der har besøgt de store europæiske vandløbsoplande som Donau og Rhinen, ved, at vandløb er grænseoverskridende. Derfor forvaltes vandressourcerne bedst gennem internationalt samarbejde. Det har EU lært af erfaringerne fra forskellige regioner i Europa, f.eks. Rhinområdet, som har en mangeårig tradition for internationalt samarbejde. Vandrammedirektivet indeholder krav om, at alle parter vedrørende et specifikt vandløbsopland forvalter vandet i tæt samarbejde. Derudover fastsætter direktivet, at der skal udarbejdes en fælles vandområdeplan med foranstaltninger, der opfylder direktivets ambitiøse mål inden for de fastsatte tidsrammer. Planerne skal udarbejdes og gennemføres for vandløbsoplande den naturlige geologiske og hydrologiske enhed, der samler interesser fra alle dele af vandløbssystemet, dvs. lokale, regionale, nationale myndigheder samt andre interessenter, herunder ngo er. Rammedirektivets overordnede mål er skabe en ny fællesskabsånd vedrørende forvaltning af vand i vandløbsoplande. Elben: Laksen svømmer igen I mange år var Elben en af de mest forurenede floder i Europa. Efter de politiske omvæltninger i Central- og Østeuropa indgik Tjekkiet, Tyskland og EU i 1990 en aftale om at oprette Den Internationale Kommission til Beskyttelse af Elben. På baggrund af fælles principper og fremgangsmåder, som blev aftalt efter en række undersøgelser, har landene i området omkring Elben allerede opnået flotte resultater. Laksen, som er en af indikatorerne for vandets renhed, svømmer igen i Elben. To nye lande tilslutter sig nu projektet, så der er basis for endnu bedre resultater. Nu vil alle landene i området arbejde sammen om at nå rammedirektivets mål. 4
5 Vand vedrører alle Ligesom forskellige lande skal arbejde sammen om at beskytte vandressourcerne, skal aktører fra forskellige sektorer også arbejde sammen. Vi bruger alle vand i vores dagligdag og på arbejdet (på fabrikken, gården eller på kontoret), så det er vigtigt at inddrage alle i arbejdet med at nå direktivets mål. Derfor tilskynder rammedirektivet alle interesserede parter til at tage aktiv del i forvaltningen af vand. Jo mere bevidst vi er om vores indflydelse på vandmængden ogkvaliteten, jo mere kan vi gøre for at beskytte vores dyrebare vandressourcer. Vandrammedirektivet er en opfordring til alle borgere om at være med til at beskytte og forvalte vandressourcerne. I sidste ende var det en kombination af borgergrupper og beslutningstagere, der var med til at udarbejde direktivet. Næste skridt er udarbejdelsen af en "Vandområdeplan", der skal indeholde en analyse af vandløbsoplandets karakteristika, en redegørelse over følgerne af menneskelige aktiviteter samt en økonomisk analyse af vandanvendelsen. Derefter vedtages og gennemføres foranstaltninger i samarbejde med interessenter og forbrugere. Samarbejdet mellem interesssenter, f.eks. ngo'er, lokalsamfund og forskellige offentlige myndigheder, i alle faser af forløbet bidrager væsentligt til at sikre en effektiv og gennemsigtig gennemførelsesproces. Dette engagement skal fortsætte, så vi opnår balance mellem miljøhensyn og udnyttelsen af miljøet. Verdensnaturfonden - partnerskab for at øge forståelsen I arrangerede Verdensnaturfondens europæiske ferskvandsprogram, med støtte fra Europa-Kommissionen, tre seminarer om tre vigtige forhold i gennemførelsen af rammedirektivet: (1) Vandressourcer og landbrug, (2) vådområders betydning for forvaltningen af integrerede vandløbsoplande og (3) god miljøpraksis i forvaltningen af vandløbsoplande. Seminarernes hovedformål var at oplyse og skabe debat om direktivet og samtidig arbejde for større gennemsigtighed og offentlig opmærksomhed, at lette udveksling af erfaringer og ekspertise og at identificere god miljøpraksis med henblik på gennemførelse af direktivets væsentligste punkter. Et resumé af seminarerne findes på: 5
6 Vand er en sårbar ressource Belastningen ved kemiske uheld Forureningen af vandløb efter kemiske uheld viser helt tydeligt forbindelsen mellem økosystemets forskellige dele og menneskers udnyttelse af vandressourcerne. Et godt eksempel er uheldet i Sandoz-lageret i Basel, Schweiz i Vandet, som blev brugt til at slukke branden med, var forurenet med kviksølv, organisk fosfat og andre kemikalier. Vandet endte i Rhinen, og det medførte massiv forurening og en halv million døde fisk. Forureningen kunne spores hele vejen til Holland. Drikkevandsforsyningen til 9 millioner mennesker langs Rhinen blev øjeblikkelig afbrudt. En enkelt dråbe af et farligt stof er nok til at forurene flere tusinde liter vand. Forurening skabt i dag kan stadig være i det grundvand, som fremtidige generationer anvender til drikkevand. Derudover har vands mange forskellige anvendelsesområder, f.eks. i landbruget, industrien og husholdningerne, også konsekvenser for vandressourcerne. Grundlæggende sigter rammedirektivet mod at forbygge forurening ved kilden og indfører en kontrolmekanisme, der sikrer bæredygtig forvaltning af alle forureningskilder. Endvidere beskytter direktivet grundvandet og fastsætter ambitiøse mål for kvalitet og mængde. Ligeledes fastsættes ambitiøse miljømål for vandøkosystemer i vandløb, søer og kystvande. Selv om størstedelen af vores grundvand og overfladevand i dag er forurenet, skal alle vandressourcer være i god tilstand inden Et uheld i den øvre del påvirkede således hele vandløbet til den nedre del, så der gik lang tid, før Rhinens tilstand var fuldstændig genoprettet. Uheldet resulterede i et tættere samarbejde mellem de berørte lande. Det har betydet, at fisk som laksen igen er vendt tilbage til Rhinen. Donau har været udsat for lignende emissioner, f.eks. ved Baia Mare-uheldet i Rumænien i I 1998 medførte et brud på en dæmning i Aznalcóllar (Andalusien, Spanien) forurening af nationalparken Doñana. 6
7 Integrationspolitikker Beskyttelse af vandmiljøet kan kun opnås gennem yderligere integration af de forskellige politikområder. Vandrammedirektivet opfordrer til, og kræver i visse tilfælde, integrerede politikker og tiltag, der bidrager til at forbedre kvaliteten af vand. Det kan f.eks. være landmænd, der ændrer dyrkningsmetoder af landbrugsarealer for at nedbringe nedsivningen af nitrater i grundvandet, eller industriproducenter, der investerer i ny teknologi for at reducere emissionen, eller forbrugere, der køber miljøvenlige produkter (f.eks biologisk nedbrydelige vaskemidler). Derfor skal mål om bæredygtig vandanvendelse i overensstemmelse med vandrammedirektivet integreres i andre europæiske politikker om landbrug og fiskeri, energi, transport og turisme osv. I de tilfælde, hvor eksisterende lovgivning ikke har ført til en løsning på problemerne med vandkvaliteten, skal medlemsstaterne identificere disse og indføre yderligere foranstaltninger for at opfylde alle relevante mål. Dette kan f. eks. betyde strengere kontrol med emission af forurening fra industrien og landbruget. Det er vigtigt at bekæmpe forurening Med hensyn til forureningsbekæmpelse kombinerer direktivet to fremgangsmåder, nemlig størst mulig nedbringelse af emissioner og mindstekrav til kvalitet, for at sikre, at målene om god økologisk tilstand for vand nås inden Det er op til medlemsstaterne at sikre dette. Europa-Kommissionen udarbejder i øjeblikket miljøkvalitetskrav, der definerer god kemisk tilstand. Samtidig udarbejdes foranstaltninger til emissionskontrol, der spænder fra nedbringelse til udfasning af udledninger i vandmiljøet af de mest forurenende stoffer, eller prioriterede farlige stoffer, i løbet af 20 år. Her er der også behov for at integrere alle virkemidler, hvis det ambitiøse mål for de prioriterede stoffer skal nås. 7
8 Bæredygtig anvendelse af vand Når vi ved, at mange aktiviteter påvirker vandressourcerne, kan vi forstå, hvor vigtigt det er at bevare og beskytte vand mod forurenende stoffer. Det bliver endnu vigtigere, når vi indser, at efterspørgslen fortsat stiger. Det er således op til os at sørge for effektiv gennemførelse af vandrammedirektivet, så vi sikrer, at kommende generationers vandbehov er dækket, og at vandet opfylder strenge kvalitetskrav. Bæredygtig forvaltning af vandressourcerne er afgørende for vores eksistens. At leve med vandmangel Efterhånden som vandmangel opstår flere og flere steder i verden, er man nu begyndt at undersøge metoder til genanvendelse af spildevand. Det er logisk, da det giver mulighed for dobbelt anvendelse med de samme oppumpningsomkostninger og obligatoriske omkostninger til rensning af spildvand. Derudover reduceres mængden af afledt vand, og dermed bevares ressourcerne. Den eneste ulempe er, at den tilgængelige mængde vand reduceres, fordi mængden af vand, der ledes tilbage til det naturlige hydrologiske system, er mindre. Genanvendelse er en vigtig og naturlig metode at forvalte afløbsvand på. For at opnå størst muligt udbytte af en given vandforsyning og for at lette bortskaffelsen af afløbsvand er der udarbejdet strategier for genanvendelse af vand. Mange faktorer skal indgå i overvejelserne lige fra kortsigtede og langsigtede behov til områdefølsomme spørgsmål. Tørre regioner med begrænset vandforsyning til kunstvanding kan med fordel anvende afløbsvand som et supplement. Det er dog afløbsvandets kvalitet, der afgør, hvilke afgrøder der kan kunstvandes. Stærkt saltholdigt afløbsvand kan ikke anvendes til kunstvanding af afgrøder, der er følsomme over for salt. Derimod kan det genanvendes til foderafgrøder, der kan tåle salt, eller i saltholdige land- og skovbrugssystemer. Saltholdigt afløbsvand genanvendes da også i stigende grad til kunstvanding af afgrøder og træer, der kan tåle salt. Afløbsvand kan også genanvendes i naturlige vådområder, hvor der ligger et kunstvandingsprojekt i nærheden. Selv her er det dog nødvendigt at træffe forholdsregler, så kvaliteten af afløbsvandet ikke skader fisk, vandfugle eller anden fauna i vådområdet, og der strømmer en tilstrækkelig stor mængde vand gennem vådområdet til at forhindre dannelse af farlige koncentrationer. 8
9 En rimelig pris på vand Vand er ikke en almindelig handelsvare, men skal snarere opfattes som en værdi, der tilhører befolkningen. Det er dog nødvendigt at fastsætte en pris på vand som et incitament til at fremme bæredygtig anvendelse. Det er grunden til, at mange europæiske lande gennem flere år har haft en pris på vand. Undersøgelser viser, at en nøje overvejet pris på vand er et incitament til langsigtet, bæredygtig anvendelse af vandressourcerne. En undersøgelse foretaget af Det Europæiske Miljøagentur fastslog, at indførelsen af afgifter giver en øjeblikkelig skønnet besparelse på mellem 20-25% af vandforbruget. Vandrammedirektivet indfører krav om, at medlemsstaterne udarbejder vandprispolitikker, hvor alle brugere bidrager på tilfredsstillende vis. Direktivets princip er, at forureneren skal betale, fordi der altid i sidste ende er én, som skal betale for forureningen. Vandrammedirektivet indeholder krav om, at de ansvarlige myndigheder for vandløbsoplande skal udarbejde vandprissystemer, der tager hensyn til de fysiske, sociale, institutionelle og politiske forhold i det enkelte område. Med andre ord vil der blive foretaget undersøgelser af omkostningernes fordeling på forskellige sektorer, f.eks. husholdninger, industri og landbrug. Samtidig skal langtidsprognoserne for offentlige og private investeringer i infrastruktur indarbejdes i omkostningerne. Der vil også blive genenmført høringer, så det endelige vedtagne system kan skabe balance mellem udbud og efterspørgsel til gavn for offentligheden nu og i fremtiden. Da vand har så stor betydning for folkesundheden, rummer direktivet også mulighed for at indføre undtagelser for ugunstigt stillede områder, så de grundlæggende vandforsyningsydelser leveres til en overkommelig pris. Overblik over Frankrigs vandpriser Frankrig har i mange år opkrævet afgifter for vandforsyningsydelser. Der er for nylig udført en undersøgelse for at skabe overblik over vandpriserne. Ifølge undersøgelsen varierede prisen på vandforsynings- og spildevandsydelser fra 0,8 euro til 3,15 euro pr. m 3. Hvordan kan det være? Flere faktorer spiller ind, f.eks.: udstyr i vandrensningsanlæg, distributions- og produktionssystemet for drikkevand, opsamlingsanlæg til brugt vand og rensning heraf, naturlige forhold, befolkningens udbredelse eller spredning. Vil vandrammedirektivet medføre uensartede vandpriser i Europa? Da vandrammedirektivet sigter mod effektive vandpriser, er der ikke behov for én fast pris på vand i EU. Priserne vil variere fra område til område afhængig af ovennævnte faktorer og andre faktorer, f.eks. inddragelse af miljøomkostninger. Det fælles hensigt er gennemsigtigheden, der danner grundlag for beslutninger om opkrævning af vandafgifter i Europa. Vi får nu belyst, hvem forbrugerne og forurenerne er, hvad det koster, og hvem der betaler! Alle opfordres til at tage del i debatten, så der indføres hensigtsmæssige afgifter, som integrerer økonomiske, miljømæssige og sociale regler. 9
10 Fælles gennemførelse Rammedirektivet vil blive gennemført på en helt ny måde med deltagelse af alle berørte aktører. Det giver Europa- Kommissionen, medlemsstaterne, ansøgerlandene og alle interessenter en enestående chance for at etablere et nyt samarbejde for at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse. Direktivets bestemmelser er komplekse og vidtrækkende, og der er bred enighed om, at der skal udarbejdes retningslinjer for en række tekniske spørgsmål for at hjælpe direktivet på vej. Denne opgave behandles inden for rammerne af den fælles gennemførelsesstrategi for vandrammedirektivet, som er udarbejdet i samarbejde mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen og vedtaget i maj Vigtige tidsfrister i direktivet: December 2003 National og regional vandlovgivning skal være tilpasset rammedirektivet. Samarbejde om vandløbsoplande iværksættes. December 2004 En analyse af belastninger og indvirkninger på vandressourcer udføres sammen med en økonomisk analyse. December 2006 Overvågningsprogrammer gennemføres som udgangspunkt for vandforvaltning. December 2008 Vandområdeplaner fremlægges for offentligheden. December 2009 De første vandområdeplaner offentliggøres. December 2015 Vandressourcerne skal opfylde målet om god tilstand. 10
11 Europa-Kommissionen Vandrammedirektivet: Ren besked om vand! Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer s X 21 cm ISBN
12 Eksemplarer af denne publikation er gratis, så længe lager haves og kan rekvireres fra folgende adresse: Informationscentret (BU-9 0/11) Generaldirektoratet for Miljø Europa-Kommissionen B-1049 Bruxelles Fax: (32-2) Yderligere oplysninger fås på: KH DA-C Generaldirektoratet for Miljø Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2002 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2002 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Design by Qwentès
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mere13342/16 gng/nd/sl 1 DG E 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. oktober 2016 (OR. en) 13342/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 17. oktober 2016 til: delegationerne ENV 660 CLIMA 140
Læs mereEuropaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt
Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereZA5779. Flash Eurobarometer 344 (Attitudes of Europeans towards Water related Issues) Country Questionnaire Denmark
ZA779 Flash Eurobarometer (Attitudes of Europeans towards Water related Issues) Country Questionnaire Denmark EB FLASH - Water - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99')
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF
22.12.2000 L 327/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. september 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. september 2016 (OR. en) 11559/1/16 REV 1 LIMITE PUBLIC ENV 514 CLIMA 96 AGRI 439 IND 171 PROCIV 55 RELEX 675 MED 30 DEVGEN 179 NOTE fra: til:
Læs mereBruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mere7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2010 K(2010) 1096 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. september 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. september 2016 (OR. en) NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne 11559/2/16 REV 2 LIMITE ENV 514 CLIMA 96 AGRI 439 IND 171
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereEurope Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering
Læs mereForslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs mereMiljøtrusler kender ingen landegrænser. Derfor har EU-landene aftalt en række tiltag, der skal beskytte borgernes sundhed og miljøet.
OVERHOLDELSE AF ILJØLOVGIVNINGEN Hvad betyder det for dig? Miljøtrusler kender ingen landegrænser. Derfor har EU-landene aftalt en række tiltag, der skal beskytte borgernes sundhed og miljøet. Miljølovgivningen
Læs mereHVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016
HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 28.3.2012 2011/2297(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelse af EU's vandlovgivning før en nødvendig overordnet tilgang
Læs mereZA4890. Flash Eurobarometer 261 (Flash eurobarometer on water) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4890 Flash Eurobarometer 261 (Flash eurobarometer on water) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 261 WATER Q1. Hvor informeret føler du dig om problemer med søer, floder og kystnære farvande
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereHovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke
Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereBILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereBekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)
BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereScreening af Vandforsyningsplan
Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0024/12. Ændringsforslag. Miroslavs Mitrofanovs for Verts/ALE-Gruppen
6.2.2019 A8-0024/12 12 Betragtning J J. der henviser til, at der i 2018 blev foretaget fire undersøgelsesrejser, jf. artikel 216a i Parlamentets forretningsorden: til Lausitz (Tyskland) vedrørende den
Læs mereErklæring fra Danmark, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Polen, Estland og Sverige om lystfiskeri af torsk
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2015 (OR. en, es, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0184 (NLE) 13404/15 ADD 1 PECHE 388 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)
BEK nr 1433 af 21/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-400-00013 Senere ændringer
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne
Læs mereKLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser
Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit
Læs mereMiljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand
Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 31.10.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0770/2004 af Frantisek Brychta, tjekkisk statsborger, om en utæt kloak i Moravské Budějovice i
Læs mere15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets
Læs mereVandrammedirektivet fremtidens udfordringer
Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Af DANVA's tværgående udvalg vedrørende Vandrammedirektivet: Gyrite Brandt formand Københavns Energi, Allan Bruus Odense Vandselskab as, Søren Dall Silkeborg
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers
Læs mereMiljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen Hvornår skal et VVM-tillæg miljøvurderes Udgangspunktet er at VVM-tillægget er et tillæg til kommuneplanen. At det sætter rammer (retningslinjer)
Læs mereRådets konklusioner om integreret jordbundsbeskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. juli 2002 (29.07) (OR. en) 10800/02 ENV 397 AGRI 170 DEVGEN 106 ELARG 233 FORETS 23 FSTR 12 RECH 121 REGIO 22 TRANS 200 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1
Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder
Læs mereAfgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for
Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater
Læs mereEuropa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg
14 KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Tre hemmeligheder om miljøet
Læs mere3. For at opnå dette foreslår Kommissionen tiltag i meddelelsen med henblik på at: øge udvekslingen af oplysninger om de reelle ejere
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. oktober 2016 (OR. en) 12670/1/16 REV 1 FISC 141 ECOFIN 846 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereKommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv KOM(2005) 20 endelig
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 89 Offentlig MILJØstyrelsen 24. februar 2005 Kemikalieenheden asc/hh/kemikalier GRUNDNOTAT Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi for kviksølv
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.8.2017 COM(2017) 424 final 2017/0190 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel
Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre
Læs mereBedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet
Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug
Læs mereHøring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan
Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Generelt Med udløbet af det seneste miljøhandlingsprogram har Kommissionen taget initiativ til en handlingsplan for den næste tiårs-periode.
Læs mereForslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7
MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA 30. november 2016 Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.7.2011 KOM(2011) 443 endelig 2011/0192 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 3.3.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0301/2008 af Rosa Maria Fernandez Jiménez, spansk statsborger, for "Plataforma para la defensa del
Læs mereTænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand
Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF
Læs mereBilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune,
Bilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune, 2018 2028 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1 skal Frederiksberg
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om anvendelsen af forordning (EU) nr. 913/2010 i overensstemmelse med dens artikel 23
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2018 COM(2018) 189 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om anvendelsen af forordning (EU) nr. 913/2010 i overensstemmelse med dens artikel
Læs mereNy spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mereBekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1
Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 11.10.2013 2013/0130(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
Læs mereBilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Læs mereMiljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
screening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Herlev Kommune, Stab for By og Udvikling Dato Den 28. august 2018. Projektbeskrivelse Skybrudsplan
Læs mereDet vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.
Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) (2017/2705(RSP))
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2017)0450 Revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring
RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0397 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0397 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.1.2008 KOM(2007) 871 endelig 2006/0129 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Læs mereOversvømmelsesdirektivet
Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0190 (COD) 11483/17 PECHE 302 CODEC 1282 FORSLAG fra: modtaget: 16. august 2017 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereIndsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Forbedret rensning af husspildevand i Herning Kommune Herning Kommune Teknik og Miljø Rådhuset, Torvet, Indgang C 7400 Herning Tlf.: 96 28 28 28 Fax: 96 28 80 19 E-mail: teknik@herning.dk
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mere