Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Transkript

1 Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelsens baggrund og formål Den kvalitative undersøgelse af studiemiljø på humaniora er en del af en samlet undervisningsmiljøvurdering, og dermed en form for selvevaluering af studiemiljøet på humaniora. Det overordnede formål med undervisningsmiljøvurderingen er at undersøge, hvor der kan sættes ind i forhold til at forbedre kvalitetsoplevelsen og trivslen for de studerende og dermed gerne gennemførelsen. Hele undersøgelsen har tre faser: beskrivelse/vurdering, prioritering/handlingsplan og opfølgning. Den kvalitative undersøgelse skal danne baggrund for den videre undersøgelse og omhandler derfor i første omgang primært den første fase af studiemiljøundersøgelsen nemlig beskrivelse/vurdering. Her vil analysen koncentrere sig om fokusområdet omkring det psykiske/sociale studiemiljø samt det æstetiske og fysiske miljø i det mål det spiller ind på psykisk/sociale. Dette ses i sammenhæng med de studerendes trivsel. Ud fra disse tre fokusområder skal undersøgelsen give et overordnet billede af feltet omkring studiemiljø, og vil desuden udpege og skabe viden om særlige (problem)områder. Endelig vil undersøgelsen pege på indsatsområder for udviklingen af et fremtidigt kvalitetssikringssystem på studiemiljøfeltet. En kvalitative undersøgelse som denne kan bidrage til en undersøgelse af studiemiljø ved at give en mere tilbundsgående forståelse for de betydninger og opfattelser, der ligger bag de studerendes udsagn om studiemiljø. Den kan vise den kompleksitet, der er i opfattelserne af hvad et (godt) studiemiljø er, og i den betydning som et godt studiemiljø tillægges for den enkelte studerendes trivsel på hans eller hendes studie, men også vise de mønstre der er i kompleksiteten. Dertil kommer, at den kan give et forståelse for sammenhænge og rationaler, der ikke udelukkende er gyldige her og nu, men som kan bruges som redskab i kvalitetssikring af studiemiljø i fremtiden. Perspektiv Analytisk vil den kvalitative undersøgelse tage udgangspunkt i analysen, som blev udfoldet i undersøgelsen De gode studieliv en kvalitativ undersøgelse af studiemønstre, studieskift og frafald ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet fra Her karakteriseres en række studiemønstre med hver deres forestilling om den ideelle udformning af tilværelsen som studerende, som den enkelte giver udtryk for og efterstræber at realisere. Med denne tanke forudsættes det, at der er forskel fra gruppe til gruppe og fra person til person og fra tidspunkt til tidspunkt på, hvilke forskellige ideelle udformninger af studielivet, som de studerende søger at realisere igennem deres studietid. I rapporten peges der på fem forskellige studiemønstre, som afspejler fem forskellige udgaver af det gode studieliv. Udgangspunktet for undersøgelsen er antagelsen om, at de studerende på Humaniora (såvel som generelt) er forskellige, og at de har forskellige opfattelser af, hvad der konstituerer et godt studiemiljø. Disse forskelle kan være af såvel Side 1 af 8

2 kvantitativ som af kvalitativ karakter. For nogen er studiemiljøet måske begrænset til, hvad der foregår i undervisningen, mens det for andre også indeholder alt det uden om som f.eks. læsegrupper, fester, kaffepauser og vejledning. For nogle vil det primært dreje sig om fysiske forhold som f.eks. adgang til biblioteket om aftenen, mens det for andre primært handler om sociale forhold som f.eks. fredagsbarer og fester. Hvad der for den ene kan virke fremmende for et godt studiemiljø kan for den anden være ligegyldigt eller endda virke begrænsende. Hvad der for en person på et givent tidspunkt er nødvendigt for at trives på studiet kan desuden miste eller skifte betydning for trivslen på et andet tidspunkt. Vi ønsker at vise denne kompleksitet i gruppen af studerende. I studiemiljø-undersøgelsen vil vi i forlængelse af bemeldte rapport tage udgangspunkt i, at der er en række forskellige udgaver af det gode studiemiljø. I hvor høj grad de er sammenfaldende med de fem studiemønstre, eller hvorvidt der overhovedet kan fremanalyseres en tilsvarende mængde forskellige opfattelser, vil først vise sig i selve analysen. Som udgangspunkt vil vi dog bibeholde en åbenheden over for forskellige udgaver af det gode studiemiljø og relatere dem til studiemønstrene, hvis og når det er hensigtsmæssigt. Analysen vil derfor koncentrere sig om de betydninger og opfattelser, der ligger bag de studerendes udsagn om studiemiljø og søge at afdække ikke blot hvor meget, men også hvad f.eks. socialt og fagligt miljø betyder for den enkelte. Vi vil lægge vægt på, i hvilke sammenhænge de forskellige begreber bruges og søge efter mønstre i kompleksiteten af udsagn. Temaer Undersøgelsen vil fokusere på en række forskellige temaer, som behandler forskellige aspekter af de studerendes opfattelse af studiemiljø. Overordnet er vi interesserede i at undersøge såvel det, der er fælles for flertallet af de studerende som det, der knytter sig til specifikke fag. Af de tre fokusområder vil undersøgelsen primært fokusere på de psykiske/sociale aspekter. De fysiske og æstetiske aspekter af studiemiljø mener vi i indfanges bedst i spørgeskemaundersøgelsen, men de vil blive inddraget i denne undersøgelse på den måde, at vi vil spørge ind til betydningen af de fysiske og æstetiske forholds sammenhæng med de psykisk/sociale aspekter af studiemiljø. For at undersøge de studerendes opfattelse af studiemiljø og deres trivsel på de forskellige instituttet/fag vil vi fokusere på en række psykisk/sociale temaer som f.eks. de studerendes opfattelse af at høre til på deres studier, det faglige og sociale miljø på deres studie, læsegrupper, gruppearbejde, undervisernes rolle, sociale arrangementer og opfattelse af arbejdspres/ stress. Vi vil undersøge, hvad disse forskellige temaer betyder for den enkelte studerende, og hvilke mønstre, der kan ses i de studerendes forskellige opfattelser. Vi vil også efterstræbe at undersøge de studerendes opfattelse af meningsfuldhed i deres studie, og hvordan de studerende oplever deres studiemiljø i forhold til deres forventninger og ønsker til f.eks. indflydelse på deres eget studie, valgfrihed, anerkendelse, målsætninger på studiet, overskuelighed, kvalitet og ambitioner. Også i disse sammenhænge vil vi fokusere på de betydninger og opfattelser, som ligger bag ord som indflydelse, overskuelighed og kvalitet, for at få indblik i de mangfoldige rationaler, der ligger bag de studerendes opfattelser. Vi vil endvidere søge at undersøge mere alvorlige problematikker for de studerende som stress, mobning, chikane/sexchikane, trusler, religiøs krænkelse, Side 2 af 8

3 samt følelse af isolation og ensomhed. I den forbindelse vil det være interessant at undersøge de studerendes opfattelse af mulighederne for støtte og hjælp i forhold til disse problematikker samt deres vurdering af denne støtte og hjælp. Metoder Undersøgelsen tænkes gennemført vha. en kombination af fokusgruppeinterview og enkeltpersons interview med studerende og ressourcepersoner som f.eks. medarbejdere ved studenterrådgivningen, studievejledningen, studenterpræsten m.fl. Fokusgruppeinterviewene har den fordel, at de forskellige informanters synspunkter kan blive sat i spil. De kan give et indblik i hvordan, der tales om studiemiljø blandt de studerende, og det giver mulighed for at pejle sig ind på særlige problemområder, som optager de studerende. Enkeltpersonsinterviewene derimod giver mulighed for at gå mere i dybden og spørge ind til sammenhænge og betydninger i den enkeltes opfattelse af studiemiljø og problematikker forbundet hermed. Vi håber via ressourcepersonerne at få kontakt til særligt udsatte studerende med henblik på mere dybdegående interview omkring mobning, social eksklusion, specialesump og andre mere alvorlige problematikker i forhold til trivsel på studiet. Målgruppe Målgruppen er i udgangspunktet alle studerende på Humaniora. Derudover er det vigtigt at opnå en bredde i forhold til de forskellige institutter og fag, små og store fag, studerende på forskellige årgange, køn, studerende på gamle og nye KUA, Islands Brygge og musik, studerende med og uden børn. Da den kvalitative undersøgelse også skal danne baggrund for udformningen af en kvantitativ undersøgelse vil vi ikke i udgangspunktet søge at undersøgelsen skal være repræsentativ i kvantitativ forstand. Vi vil i stedet efterstræbe en bredde i forhold til de ovenstående kriterier, så vi får talt med så mange forskellige studerende som muligt inden for de givne rammer. Det vil være hensigtsmæssigt at lave særskilte undersøgelser af grupper, der går på tværs af faggrænser, men som man kan have en formodning om kunne have nogle fælles opfattelser af studiemiljø. Det gælder f.eks. fysisk handicappede eller studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Fokusgrupperne skal i første omgang give en faglig bredde i undersøgelsen, og Informanterne til fokusgrupperne vil derfor blive udvalgt med henblik på at dække så mange fag/instituttet som muligt. Det kan dog også være hensigtsmæssigt at anvende fokusgrupper til at afdække special-områderne som f.eks. fysisk handicappede og studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Vi forventer at foretage fokusgruppeinterview, fordelt mellem fokusgrupper med fem-seks personer i hver, der skal dække institutter og fag generelt, og 3-5 fokusgrupper, der skal dække specifikke problemstillinger. Fra fokusgrupperne udvælges (i det omfang, der kan lade sig gøre) personer til uddybende enkeltpersonsinterviews. Formålet med interviewene er at gå mere i dybden med de problemstillinger, som fokusgruppeinterviewene har udpeget, samt at kunne gribe fat i mere specifikke (og evt. følsomme) problemstillinger. Som beskrevet vil vi også foretage enkeltpersonsinterview med ressourcepersoner, der arbejder professionelt med gruppen som f.eks. studenterrådgivningen. Vi forventer at foretage enkeltpersoninterview med studerende og ressourcepersoner. Side 3 af 8

4 Forløb Overordnet falder hele studiemiljøundersøgelsen som beskrevet i tre dele: 1. En kvalitativ analyse baseret på interview og fokusgrupper, der afsluttes med en delafrapportering. 2. En kvantitativ analyse baseret på elektroniske spørgeskemaer, der sendes ud til studerende ved humaniora. Denne del af undersøgelsen er CKA ikke som udgangspunkt ansvarlig for, men det ville være oplagt at indgå som sparringspartnere f.eks. i forhold til udformningen af spørgeskemaet. Projektet afsluttes med en fælles afrapportering, der samler de to undersøgelser i en samlet beskrivelse af studiemiljøerne på Det Humanistiske Fakultet. Hvordan denne del af projektet skal forløbe må aftales nærmere. Vi foreslår at den kvalitative undersøgelse kommer til at forløbe omtrent som følger: - Desk-research: en indsamling og gennemgang af den eksisterende viden på området. Dvs. andre undersøgelser af studiemiljø på humaniora, KU samt andre danske og udenlandske universiteter. - Interviewundersøgelse 1: Ekspertinterview (eks. Studenterpræsten og medarbejdere fra studenterrådgivningen, til afdækning af mere følsomme områder som f.eks. mobning, specialesump, trivsel etc.) - Interviewundersøgelse 2: Gruppe- og enkeltpersonsinterview med studerende. - Analyse og delafrapportering. Derudover foreslår vi, at CKA i lidt mere begrænset omfang deltager i den kvantitative del af undersøgelsen som sparringspartnere, og også efter nærmere aftale - indgår i den samlede afrapportering. Det kunne f.eks. være i forhold til at udarbejde fælles indledning og konklusion på de to dele. Rammer Tidsmæssigt skal afdækningen foregå i løbet af foråret Vi foreslår, at den kvalitative analyse løber frem til midten af maj, men der må naturligvis ske en fælles planlægning og koordinering af de forskellige dele af den samlede undersøgelse (se forslag til tidsplan nedenfor). Den kvalitative undersøgelse vil blive gennemført på Center for Kulturanalyse af et projektteam bestående af projektleder Nanna Folke Olsen, cand. mag. i europæisk etnologi, fire studentermedhjælpere og med Tine Damsholt som fagligt ansvarlig. Derudover vil vi etablere en faglig følgegruppe, der fungerer som sparringspartnere for projektteamet igennem processen. Den faglige følgegruppe skal bestå af etnologer med tidligere erfaringer med denne type undersøgelser. (Se i øvrigt vedlagte udkast til tidsplan og budget) Side 4 af 8

5 Tidsplan Tidsplan Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Opstart og desk research Fokusgruppeinterview med studerende og særlige grupper Enkeltpersonsinterview med studerende og ressourcepers. Bearbejdning af materiale og delafrapportering Faglig sparring på den kvantitative undersøgelse Deltagelse i den endelige afrapportering Februar Marts April Maj Juni Milepæle Milepæle Arbejdspapir om eksisterende viden foreligger Arbejdspapir om foreløbige resultater af interview foreligger Delafrapportering foreligger Samlede afrapportering foreligger Side 5 af 8

6 Bilag 1: Budget Fase 1 Opstart og desk research Udarbejdelse af endeligt analysedesign Desk research: sammenfatning og systematisering af eksisterende viden på området (dansk og udenlandsk) Udarbejdelse af spørgeguider til fokusgrupper (generelle samt til grupper med særlige behov) Udarbejdelse af arbejdspapir, der samler op på fase Administration Opstart og desk research i alt Fase 2 Fokusgruppeinterview Gennemførelse af fokusgruppeinterview Udarbejdelse af arbejdspapir, der samler op på fase Administration Fokusgruppeinterview i alt Fase 3 Enkeltpersonsinterview Gennemførelse af enkeltpersonsinterview Analyse og udarbejdelse af arbejdspapir, der samler op på fase 3 (og fase 2) Administration Enkeltpersonsinterview i alt Fase 4 Analyse og delafrapportering Udarbejdelse af samlet delrapport på baggrund af arbejdspapirer fra faserne Præsentation for styregruppe samt faglig følgegruppe inkl. to korrekturrunder Administration Analyse og delafrapportering i alt Fase 5 Faglig sparring på den kvantitative undersøgelse Faglig sparring på udarbejdelse af den kvantitative undersøgelse Administration Faglig sparring i alt Fase 6 Deltagelse i samlet afrapportering Deltagelse i den endelige, samlede afrapportering Side 6 af 8

7 Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet Administration Deltagelse i samlet afrapportering i alt I alt for undersøgelsens 6 faser ekskl. moms Budgettet er ekskl. udgifter til layout, tryk og distribution Side 7 af 8

8 Budgetposter I budgettet er indeholdt: Lønmidler til projektleder (3 måneder á ca , samt to måneder á ca (25 timer)) Lønmidler til studentermedhjælpere (4 pers. i to mdr. á timer ugentligt samt én student i yderligere to mdr.) Korrekturlæsning (honorar) Faglig følgegruppe på to personer (honorar) Indkøb af materiel (digitaloptager etc.) Administration (10% i overhead til Saxo-instituttet) Kompensation til faglig ansvarlig (100 timer á 250,-) I alt Side 8 af 8