side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

Transkript

1 StilladsInformation nr april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv: Nyvalgt landsklubformand Formand for 1920-klubben Tillidsmand i JG Stilladser Bestyrelsesmedlem i L&H StilladsInformation: Allerførst - Et stort tillykke med valget John! Fortæl mig så - hvordan når du det hele??? - jeg mener du arbejder i JG, du har tidskrævende tillidsposter i klub og fagforening, du er en ildsjæl omkring stilladsuddannelsen, du har familie og venner, der så sandelig også skal passes, og du er også involveret i forskelligt andet. - Har døgnet overhovedet nok timer??? John - Døgnet har ikke timer nok, og jeg når ikke det hele... Men familien har stor forståelse for de ting, jeg går og laver og det er den vigtigste opbakning jeg kan få. Jeg arbejder 2-3 dage om ugen i JG, og vi er blevet gode til at deles om arbejdet i 1920 bestyrelsen. Det betyder, at jeg når det meste uden at blive voldsomt stresset. Men jeg har måttet nedprioritere de aktiviteter, som ikke direkte har med klub og fagforening at gøre. Det kniber nok mest i forhold til vennerne, som må finde sig i, at den sparsomme fritid bliver brugt sammen med familien.

2 StilladsInformation: Hvornår og hvordan kom du ind i branchen? John - I 1985 var jeg flyttet fra Århus til København. I Århus havde jeg været pædagogmedhjælper og også været aktiv i PMF, medhjælpernes fagforening. Jeg havde lyst til at prøve noget andet og havde under de store påskestrejker lagt mærke til stilladsarbejderne i København - det var en meget aktiv flok, og dem fik jeg stor respekt for. Jeg tog derfor et stilladskursus og et stort kørekort og fik så arbejde i Tårnby Stilladser. StilladsInformation: Hvilke firmaer har du arbejdet i? John - Jeg startede som sagt i Tårnby i 1986, sammen med Hof Ole. Vi havde ikke nogen stilladserfaring, men vi fik lært hinanden op, og vi fik da også lært at skrive sedler. Men vores første akkord gav vist kr. 56,- i timen... Efter et års tid søgte vi over i Solrød, hvor vi havde mange sjove diskussioner med de 2 Du Pont er om, hvem der var tidligst ude om morgenen - det vil sige hvem der havde lov til at parkere ved rampen om eftermiddagen... Efter et års tid (og en lille konflikt) stoppede jeg pludselig i Solrød og Ole nåede ikke med ud ad døren, inden jeg smækkede den. Sildehovedet (Solrød mester) driller mig med, at der stadig er revner i væggen.

3 Jeg blev derefter makker med Michael Drachmann, og de næste 3 år var vi i De Forenede, WASA, SGD Bera, E-Service, WASA og WASA/Byens, inden vi i august 1990 startede i JS. I WASA kørte vi i 3-mandssjak med Johs, som boede ude på Nokken - det var mægtig muntert. En dag blev jeg kaldt ind på mesters kontor - han havde været på Havnerundfart med en stor bygherre. De sejlede forbi Nokken - Se de hyggelige fiskerhuse, sagde bygherren, men mester Philipsen så kun de 3,5 m Witcadæk i alu, der var brugt til bådebroen. Jeg fik lavet en aftale med mester om, at Johs skulle betale for dækkene - de var jo gjort fast med skruer og beslag - jeg tror oven i købet Johs fik dem billigt! I SGD var vi kun i 14 dage, men nåede dog at få startet en ølkasse i borgerstuen. I E-Service var vi kun et par måneder. På det tidspunkt begyndte vi at lure lidt på, om vi lugtede dårligt, eller om vi var uønskede (næstformand og kasserer i klubben). På et tidspunkt drak John og Michael ikke øl... - men det afholdt ikke Michaels bror Anders eller andre for at stoppe op og få en sludder...

4 Men vi endte i JS og jeg blev der i 10 ½ år. Michael blev i mellemtiden klubformand på fuld tid, og jeg endte med at køre i storsjak med Dan Åge, John Anderledes, Bjarne Holmes og Tommy Tumpedyr, og det har været mægtig morsomt. For 2 år siden startede vores mester sit eget firma, JG Stilladser, og vi var blevet så meget tryghedsnarkomaner, at storsjakket fulgte med. StilladsInformation: - Hvordan fungerer det så sammen med alt det faglige arbejde? John - I sin tid besluttede Michael og jeg, at vi ville køre i 3-mands sjak - både for at skåne kroppen, men også fordi Michael var synsmand og skulle købes fri med jævne mellemrum. Da Michael stoppede i JS, udviklede 3-mands-sjakket sig efterhånden til et storsjak. Det betyder selvfølgelig, at det så er nemmere at være væk fra stilladsarbejdet, når der ikke står en enlig makker og venter. Da jeg så blev klubformand i København, tog jeg en snak med både borgerstue og mester. Vi blev enige om, at i stedet for at kigge på de dage jeg er væk, så skulle vi sætte pris på de dage jeg kommer... Selvfølgelig er der nogle dage, hvor det er møgirriterende, at jeg pludselig skal tage fri. Nogen gange irriterer det mester og nogen gange resten af sjakket, men de har alle stor forståelse for, at det er nødvendigt. Det er vigtigt for mig, at jeg kan få lov at bygge stilladser, samtidig med det faglige arbejde. Det er godt for mit humør!! Men med hensyn til det at være tillidsmand i firmaet, så er det nok kun de principielle ting, jeg bliver involveret i. Resten klarer drengene selv - det bliver de jo nødt til, når jeg kun er der hver anden dag! Vi kører på timeløn i JG, og det gør selvfølgelig at der ikke er de daglige diskusioner om akkordsedlerne.

5 Det sidste år i JS kørte hele borgerstuen i sæk, og det fungerede ret godt. Det gav basis for, at vi snakkede om en fast timeløn med mester, og det fandt vi så ud af. Ind imellem diskuterer vi jo selvfølgelig, om vi har lavet for meget i forhold til timelønnen, og mester synes selvfølgelig, at der er nogen dage, hvor der bliver lavet for lidt. Men vi har efterhånden lært, at der skal kigges på årslønnen og ikke på dagslønnen. StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? John - Det første år skulle vi bygge et sparestillads til maling af vinduer og rensning af tagrender. Der var ikke flere konsoller at få i hele København, og stilladset blev bygget med indskud. Det var en flot ejendom, og der var 3 til 4 meter mellem etagerne og det var meget høje vinduer. Det betød at der måtte ikke ligge dæk i 2-meter rammerne. Der var derfor mellem 3 og 4 meter imellem dækkene, og i toppen var der 4 meter op til sidste hoveddæk. Vi havde fået konsoller så vi kunne krakke ud i toppen - der skulle jo renses tagrender! På grund af indskuddene kunne udkraksdækkene kun lægges i oppefra. Jeg skulle så gå på ca. 25 cm hoveddæk og lægge dæk ud i konsollerne - resten af hoveddækket var jo inde under tagrenden. Det lykkedes - selv med gamle tunge sandwichdæk. Natten før stilladset skulle ned igen, drømte jeg om det og havde lyst til at melde mig syg.

6 Jeg mødte selvfølgelig på arbejde og var heldigvis så fornuftig, at jeg fik Ole med op, og så tog vi disse udkraks-dæk ned sammen. Det er den eneste gang jeg har været bange for at gå på stilladset. Vi fik meget lidt for besværet, men vi lærte en masse af det. StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? John - Der har været mange, men en af de sjoveste resulterede i, at vi ikke fik bygget ret meget stillads! John A, Dan og jeg byggede på hjørnet af Østerbrogade og Classensgade, og der kom mange stilladssjak forbi. En dag stoppede Thøgersø og Emanuel, og vi fik en enkelt eller to. Flere stilladssjak kom forbi og det blev muntert og snakken gik.en tidligere kollega kom forbi i sin skraldebil, og hans kollega lærte lidt om stilladsarbejdere. På et tidspunkt stoppede Bjørn for rødt lys. Han var formand for murerarbejdsmændene, og på det tidspunkt mente de, at de havde ret til at lave vores arbejde, bare de havde taget Systemstillads. Han blev tvunget ud af bilen, fik besked på at give en øl og så diskuterede vi faglige holdninger, meget kammeratligt, men i meget høje toner. Til sidst kom vores mester forbi med to kolleger; viceværten havde ringet og mente ikke, at vi var i stand til at køre lastbilerne hjem. Dagen efter fortalte en lokal smørrebrødsmand, at de troede, at vi var kommet op at slås med murerarbejdsmanden og skraldemændene...

7 StilladsInformation: - Hvordan tegner fremtiden sig for stilladsbranchen - set med dine øjne? John - Jeg ser tre store udfordringer - nemlig uddannelsen, arbejdsmiljøet og aflønningen. Uddannelsen. En del af vores arbejdsgivere gør alt, hvad de kan for at undgå at betale til uddannelsen og det betyder, at en del af vore kolleger ikke er særlig godt uddannet. Vi må og skal satse på uddannelsen, sammen med vores arbejdsgivere. Arbejdsmiljøet. Vi har i de sidste par år oplevet, at de tiltag, som AT kommer med for at hjælpe os, har resulteret i det modsatte. Vi skal i samarbejde med AT og arbejdsgiverne sørge for, at det bliver nemmere at bygge stilladser, med lettere grej og bedre hjælpemidler. Men det kræver, at alle parter samarbejder og ikke dikterer, sådan som AT gør for øjeblikket! Sidst, men ikke mindst aflønningen. Her står vi med 3 store problemer: 1) Vi er ikke steget så meget som det øvrige arbejdsmarked gennem de sidste år. 2) Forskellen på København og provinsen 3) Tiltag fra EU og AT, som betyder et angreb på vores akkordsystem - og sammen med det nogle arbejdsgiveres krav om et nyt lønsystem. Jeg ser en stor mulighed for, at en fælles indsats i forhold til arbejdsmiljø og uddannelse kan være med til at give en løsning på lønspørgsmålet. Det er ikke, noget vi klarer på en enkelt forhandling. Det kommer til at koste blod, sved og tårer fra alle parter. - Tak for interviewet!