Mønsterbrydere hvem er de?
|
|
- Helena Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Dias 1
2 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige medarbejdere, arbejder med: Universitetspædagogik Naturfagsdidaktik Udvikling og evaluering af undervisning på alle niveauer Fagdidaktik = Undervisningsvidenskab i bestemte fag. Eklektisk: Anvender metoder og viden fra sociologi, antropologi, psykologi, pædagogik, filosofi, ledelse og organisationsudvikling o.s.v. Dias 2
3 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Dias 3
4 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Dias 4
5 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Dias 5
6 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Hvilke faglige ambitioner er det operationaliserede talentbegreb et udtryk for? Dias 6
7 Indledning mit talentprojekt Talent for universitetsuddannelse: Hvordan operationaliseres begrebet om talent på Science? Hvad betragtes som talentfuld adfærd? Hvilken rolle spiller begrebet om talent for de studerendes faglige identitet? Hvad betyder talent og faglig identitet for de studerende og deres arbejdsformer og -indsats? Hvilke faglige ambitioner er det operationaliserede talentbegreb et udtryk for? Projektet handler om at få adgang til de faglige værdisæt og normer som underviserne læner sig op ad, når de forsøger at påvirke og styre de studerendes studieadfærd. Projektet handler om at blive bedre til at påvirke de studerendes studieadfærd. Dias 7
8 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? Dias 8
9 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Dias 9
10 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Dias 10
11 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Det er en gymnasieelev hvis forældre ikke har gået I gymnasiet som måske tilhører et etnisk mindretal Dias 11
12 Indledning jeres talentprojekt Hvad er en mønsterbryder? En gymnasiefremmed, men benævnt mere sympatisk Det er en gymnasiefremmed der bryder med adfærdsmønstre der er typiske for gymnasiefremmede elever. Det er en gymnasieelev hvis forældre ikke har gået I gymnasiet som måske tilhører et etnisk mindretal som er talentfuld Dias 12
13 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? Dias 13
14 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? En elev der har: særlige forudsætninger lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive en af de bedste Dias 14
15 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et talent hos ScienceTalenter? En elev der har: særlige forudsætninger lysten og viljen til at yde en særlig indsats mulighed for at blive en af de bedste En elev som: understimuleres i skolen gives for få udfordringer. Dias 15
16 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? Dias 16
17 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning Dias 17
18 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning udleve sin lyst og vilje til at yde en særlig indsats blive blandt de bedste Dias 18
19 Indledning jeres talentprojekt Hvad er et mønsterbrydertalent? En elev der er blevet identificeret som talentfuld og som i kraft af talentforløbet Mønsterbrydere, får støtte til at realisere sine særlige forudsætning udleve sin lyst og vilje til at yde en særlig indsats blive blandt de bedste Konkret: En elev der er i fare for at fravælge en videregående uddannelse, men som gør det, fordi vedkommendes talent anderkendes og udvikles. Dias 19
20 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Dias 20
21 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Dias 21
22 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Flere elever fra flere sociale lag skal deltage i ScienceTalenters camps Flere elever fra flere sociale lag skal vælge videregående uddannelser indenfor de naturvidenskabelige områder Dias 22
23 Mønsterbryder eller gymnasiefremmed I projektets optik får ordet mønsterbryder en flertydig konnotation. Ordet udpeger en forhåbning om et brud: med en bestemt adfærd med et bestemt problemkompleks der rammer en bestemt gruppe elever Det bliver også en udpegning af et indsatsområde. Der er et mønster der skal brydes: Flere elever fra flere sociale lag skal deltage i ScienceTalenters camps Flere elever fra flere sociale lag skal vælge videregående uddannelser indenfor de naturvidenskabelige områder Projektets hypotese: På gymnasiet er der et mønster. En gruppe elevers talent overses systematisk, fordi de er gymnasiefremmede. Det kan brydes! Dias 23
24 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 24
25 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 25
26 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 26
27 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: Dias 27
28 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Dias 28
29 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Har svært ved at forholde sig til at karakterafgivelse har dårlig reliabilitet -> Vilkårlighed, uklarhed: Føler sig udsatte for uretfærdig behandling. Dias 29
30 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af kriterierne for deltagelse: De savner eller forstår ikke forklaringer på hvad der er godt, rigtigt, forkert. De begynder at gætte snarere end at reflektere og begrunde. De har behov for formativ feedback. Svært ved at forstå vilkårene for karaktergivning: De skjuler sig, for ikke at afsløre sig som dumme Specielt standpunktskarakteren gør at elever ikke vil vise usikkerhed og bede om hjælp. Har svært ved at forholde sig til at karakterafgivelse har dårlig reliabilitet -> Vilkårlighed, uklarhed: Føler sig udsatte for uretfærdig behandling. Følelse af nyttesløshed. Dias 30
31 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 31
32 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 32
33 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Deres forældre kan støtte, men ikke hjælpe med at identificere relevans. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. Dias 33
34 Mønsteret der skal brydes Den gymnasiefremmede har typisk: En manglende forståelse af fagenes relevans: Selvom fagene er interessante, er det svært at se at de også er relevante: Leder efter relevans i deres virkelighed udenfor skolen Leder efter relevans i forhold til deres videregående uddannelse. Hvis faget har en praktisk dimension, virker de mere relevante. Deres forældre kan støtte, men ikke hjælpe med at identificere relevans. Svært ved at forstå det akademiske sprog i gymnasiet. De oplever en stor sproglig afstand mellem skole- og hjemmemiljø. De har svært ved at besvare spørgsmål fordi de ikke forstår dem snarere end fordi de ikke har forberedt sig Dias 34
35 Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase B. Ebbensgaard, Birgitte Simonsen Dias 35
36 Mønsterbrydertalent? Dias 36 Gagné, 2005
37 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Dias 37
38 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Næste 10 minutter - > Hvordan genkender I den gymnasiefremmedes begavelse? Hvilke tegn findes? Hvordan adskiller de begavedes adfærd sig fra de øvrige? Dias 38
39 Hvilket mønster skal brydes, og hvordan? Givet den gymnasiefremmede har svært ved at gennemskue: Fagets relevans Undervisningens koder Karaktergivningens formative dimension Undervisningens sprog Næste 10 minutter - > Hvordan genkender I den gymnasiefremmedes begavelse? Hvilke tegn findes? Hvordan adskiller de begavedes adfærd sig fra de øvrige? Næste 5 minutter - > Hvordan er indsatsen overfor de gymnasiefremmede forskellig fra den indsats de begavede gymnasiefremmede har behov for? Dias 39
ScienceTalentMønsterbryder
Konkrete erfaringer fra ScienceTalenter ScienceTalent MØNSTERBRYDER støttes af Den A.P. Møllerske Støttefondond Maya Høffding Nissen, projektleder ScienceTalenter Pernille Maj Svendsen, følgeforsker Center
Læs mereikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,
KRONIK OM Aase Bitsch Ebbensgaard Lars Ulriksen Gymnasiefremmede elever og den gode undervisning Gennem mange år er der kommet flere elever i gymnasiet. Forårets diskussion om adgangskrav til de gymnasiale
Læs mereAlle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder
Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger
Læs mereSkolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse
Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.
Læs mereBaggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm
Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter
Læs mereGymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?
Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereAnalysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereTalentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole
Læs mereAktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen
Aktiviteter hos ScienceTalenter Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen ScienceTalenter blev etableret i sommeren 2009 6 ½ år senere har vi haft over 5000 talentfulde børn og unge på
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0
FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1 Formål
Læs mereprofessionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag
professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereHvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,
Læs mereForberedelse af møde for skolekoordinatorer
Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Torsdag den 26.august på Middelfart Gymnasium Kære alle Så er det nye skoleår formentlig kommet i gang på alle skoler, og samtidig nærmer vi os det andet møde
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?
Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag
Læs mereGymnasiefremmede øget fagligt udbytte
Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede elever Høje Taastrup Gymnasium 23. april 2014 Undervisningsministeriet - i samarbejde
Læs mereDanish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde
1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereTal med handling. SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Tal med handling SIP 4 - Den 8. december 2014, Christian S. Kiirdal & Klaus N. Jakobsen. Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole 15 MINUTTER OM. På Birkerød Gymnasium skal alle lærere udarbejde særlige
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereIdéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende
INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af
Læs mereMålstyret undervisning i danskfaget
Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles
Læs mere2016 Elevtrivselsundersøgelsen
16 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 419 besvarelser Elevtrivsel 84 83 9 Elevtrivsel [2] af overordnede Indsatsområder 72 69 75 [] 77 86 [] 73 82 68 64 [] 87 [-5] 89 77 []
Læs mereSkitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan
Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereDecember Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne TEC. Svarprocent: 81% (2252 besvarelser ud af 2774 mulige)
December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 81% (2252 besvarelser ud af 2774 mulige) Elevtrivsel 80 82 81 83 86 86 72 78 Elevtrivsel Jeg trives på skolen Jeg kommer
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Formål med mødet Når dagen er slut
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI, marts Talentstrategi
Talentstrategi Marts 2017 0 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 597 af 3. marts 2015 (Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereStrategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse
STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereHvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,
Læs mereFredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Syd Vejle 22. maj 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereEvaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen
Evaluering af samarbejde gennem Projekt- & Karrierevejledningen Tak for samarbejdet med Projekt- & Karrierevejledningen! Vi håber, at du vil udfylde nedenstående spørgeskema, så Projekt- & Karrierevejledningen
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs merewww.eva.dk Karakterer og optagelse.
www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål
Læs mereBrevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse
Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereFolkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse
Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,
Læs mereFIP-kursus i samfundsfag
FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereInternationalisering og sprog
Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad
Læs mereHvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige
Læs mereETU og Undervisningsmiljøvurdering
ETU og Undervisningsmiljøvurdering 2018 December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 77% (590 besvarelser ud af 767 mulige) Elevtrivsel 84 85 86 83 82 83 81 78 [+2]
Læs mereVejledning til afholdelse af TIMSS 2015
Vejledning til afholdelse af TIMSS 2015 Indhold 1 Velkommen til TIMSS 2015 Undersøgelsen... 4 2 Din rolle som ansvarlig for TIMSS... 6 3 Selve undersøgelsesdagen... 10... 13 1 Velkommen til TIMSS 2015
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
215 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 1% (26 besvarelser ud af 26 mulige) Handlingsplan Det vil vi selv gøre! Hvad vil vi gøre i vores klasse/på vores hold? Skriv her Hvad
Læs mereYngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst
Yngre Talenters forårsprogram 2019 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Indholdsfortegnelse Programoversigt s. 3 Hvad er det gode samfund? s. 4 Frit fald! s. 5 Hvad gør vi med klimaet? s. 6 2 Velkommen til
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereSkal du med på ATU Midt?
Skal du med på ATU Midt? Er Akademiet for Talentfulde Unge noget for dig? Vil du lære nyt og udfordre dig selv? Vil du være med til videnskabelse? Vil du prøve kræfter med akademisk analyse? Vil du være
Læs mereGYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNI
FORMIDLINGSKURSUS: GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNI INTRODUKTION TIL PRAKTIK SOM GYMNASIELÆRER Susanne Vork Svendsen, Arts Jens Holbech, Science and Technology præsen TATION 1 HVAD GÅR PRAKTIKKEN UD PÅ?
Læs mereForståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv
Rapportering af projekt 122839 Forståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv Indhold Hvad var projektets
Læs mereHvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 83% (5 besvarelser ud af 6 mulige) Handlingsplan Det vil vi selv gøre! Hvad vil vi gøre i vores klasse/på vores hold? Skriv her Hvad
Læs mere6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato
6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Hvorfor
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs merePh.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi
Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereTalentpleje på Rødovre Gymnasium August 2015-16
Talentpleje på Rødovre Gymnasium August 2015-16 På Rødovre Gymnasium er der en masse forskellige elever. Det er forskelligt, hvad folk er gode til, og det er forskelligt, hvordan de bedst stimuleres. Derfor
Læs mereTalent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet
Talent med Bredde - inkluderende talentudvikling i gymnasiet Pernille Maj Svendsen Astrid Leick Siegumfeldt Smitter talent? Nej, men Engagement smitter Elever der gøres noget særligt for kan løftes gælder
Læs mereDet autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013
Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mere