Alles in allem. Tysk øvelsesgrammatik. Titelblad. Kolofon. Lone Häckert og Birgit Lohse. Gyldendal

Transkript

1 Denne udgave er produceret af Studiebogservice for SU-styrelsen, Frederiksberg i henhold til Lov Om Specialpædagogisk Støtte. Bogen må KUN benyttes til studieformål af den, der har fået tilladelse hertil af SU-styrelsen, og den må ikke herudover kopieres eller mangfoldiggøres i nogen form. Bogen er produceret som en såkaldt OCR-udgave som overvejende er maskinelt bearbejdet, og som kun i begrænset omfang er søgt korrigeret ved egentlig korrektur Tilrettelæggerforord: ingen bemærkninger Titelblad Lone Häckert og Birgit Lohse Alles in allem Tysk øvelsesgrammatik Gyldendal Kolofon Alles in allem Tysk øvelsesgrammatik Forfattere: Lone Häckert og Birgit Lohse Grafisk tilrettelæggelse og sats: Lars Thorsen Omslag: Marlene Sherar Tryk: AKA-PRINT A7S, Århus Side 121: Hamburger Kunsthalle (foto: Elke Walford) 2008 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen Klareboderne 3 DK 1001 København K Telefon (+45) Telefax (+45) Oprindelig udkommet på Munksgaard 1998 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. 1. udgave, 9. oplag Printed in Denmark 2008

2 ISBN: Figurtekst : Forord Alles in allem er en minimalgrammatik, der koncentrerer sig om det elementære stof for gymnasieskolens C- og B-niveau, dvs. for 1. og 2.hf samt 1. og 2.g., samt tilsvarende niveauer på HHX og HTX. Målgruppen er således elever, der har haft 2-3 års tyskundervisning, og bogen forudsætter derfor et grundlæggende grammatisk kendskab til f.eks. ordklasser. Af samme grund introduceres den elementære sætningsanalyse kun kortfattet. De enkelte afsnit er anlagt kontrastivt, hvor vi har fundet det nødvendigt. Sigtet med Alles in allem er at sætte eleven i stand til hurtigst muligt at producere sprogligt korrekte ytringer på tysk. Grammatikken er derfor tilrettelagt på en måde, så struktureringen af stoffet afspejler den sproglige progression, som vi erfaringsmæssigt mener er den mest hensigtsmæssige i 1.hf/1.g. Dette har naturligvis den konsekvens, at vi har måttet bryde med den traditionelle opbygning af skolegrammatikker efter grammatiske systematiseringskriterier, hvor f.eks. samtlige aspekter ved ordklassen verber gennemgås samlet. For os at se er det traditionelle systematiseringsprincip velegnet, når grammatikken skal bruges som opslagsbog, men hæmmende i en indlæringssammenhæng. Vores intention er, at eleven via arbejdet med Alles in allem hurtigere får fornemmelsen af at beherske det stof, der er gennemgået. Hvert teoretisk afsnit efterfølges af en samling opgaver til indøvelse og automatisering. Disse opgaver er udformet således, at de som hovedregel kun inddrager grammatisk viden, der allerede er gennemgået tidligere i Alles in allem. Dermed kommer eleven lettere til en succesoplevelse, og forhåbentlig undgår man i den daglige undervisning at støde på for mange af de fænomener, som læreren lige må forklare "nebenbei". Opgavedelen er inden for hvert grammatisk område tilrettelagt efter samme progressionsprincip. Først indøves de elementære færdigheder med indsættelsesøvelser og lettere oversættelsesopgaver, og herefter følger mere sprogligt krævende opgaver. Vores idé er, at læreren udvælger øvelser efter behov eventuelt således, at man starter med en klassegennemgang, hvor de elementære færdigheder sikres hos alle elever, og dernæst differentierer opgaveløsningen efter elevernes individuelle forståelse af stoffet. De fleste opgaveafsnit indeholder desuden en mere fri øvelsestype, der kan variere arbejdsmønsteret i klassen. De opsamlende oversættelsesopgaver kan bruges som hjemmeopgaver og afslutter gennemgangen af de enkelte stofområder. Med hensyn til oversættelsesøvelserne generelt skal det bemærkes, at vi skelner mellem to typer af parentetiske angivelser: ( ) bruges om det, der ikke skal oversættes til tysk, og [ ] anvendes om det, der skal medtages i den tyske oversættelse, men ikke er gængs sprogbrug på dansk. Gloselisten bag i bogen (samt småordslisten i kapitel 15) er medtaget i erkendelse af, at eleverne i 1. klasserne starter med et relativt lille ordforråd og ofte er længe om at anskaffe sig en ordbog. Listen omfatter de ord samt grammatiske oplysninger, der er nødvendige for at kunne løse de

3 oversættelsesopgaver, som Alles in allem indeholder. Vi anbefaler, at læreren instruerer i brug af gloselisten, inden eleverne præsenteres for den første oversættelsesopgave. Generelt har det været vores mål at understøtte etableringen af et tysk ordforråd hos eleverne, der nogenlunde korresponderer med de situationer, som udgør eller kunne udgøre elevernes hverdag. Samtidig har vi lagt vægt på, at sproget er nutidigt. Enkelte øvelser indeholder desuden information om tyske samfundsforhold, tysk geografi eller kultur og kræver dermed også et lidt bredere ordforråd. Med hensyn til den grammatiske terminologi har vi valgt primært at bruge latinske betegnelser, dog således at den tilsvarende danske betegnelse anføres i parentes, en af de første gange begrebet benyttes. Denne beslutning skyldes en anbefaling fra Undervisningsministeriet i hæftet "Sproglig viden og bevidsthed" fra 1992, der netop understreger nødvendigheden af, at alle skoleuddannelsers sprogfag anvender samme latinske/internationale terminologi. Derudover henviser vi til Dansk Sprognævns nyeste udgave af Retskrivningsordbogen fra 1996, som ligeledes benytter denne terminologi. For elever, der ikke har den store fortrolighed med grammatisk terminologi fra starten, burde det ikke gøre den store forskel, om man lærer betegnelsen "navneform" eller "infinitiv", og for de elever, der allerede opererer med dansk terminologi, vil der være hjælp at hente i listen over grammatiske betegnelser. Hvad angår tysk retskrivning, følger grammatikken den netop vedtagne retskrivningsreform. Det siger sig selv, at man med en minimalgrammatik må foretage visse fravalg. Og de fleste giver sådan set sig selv; således er f.eks. konjunktiv i indirekte tale og sætningsknuder ikke medtaget. Til gengæld har vi skønnet, at eleverne måtte være tjent med et mindre afsnit om konjunktiv II, da det for os at se trods alt er et udtryk for sproglig armod ikke at kunne forholde sig hypotetisk til verden. Med det stofvalg, der ligger til grund for Alles in allem, mener vi dermed også at have forsynet eleven med de nødvendige og tilstrækkelige redskaber til at kunne honorere de sproglige krav, der stilles til tyskundervisningens C- og B-niveau. Lone Häckert og Birgit Lohse Birkerød, august 1998

4 Side Sætningsanalyse En sætning kan betragtes som en række af ord, der er hægtet sammen på en bestemt måde. Man kan sammenligne den med et tog, der består af et lokomotiv og en række vogne. Vognene kan ikke køre alene, og hvis ikke de er hægtet ordentligt sammen, kommer de ikke alle sammen med. Vognene trækkes af lokomotivet, og antallet af vogne efter lokomotivet kan variere efter behov. Sådan er det også i en sætning. Nogle sætninger er lange, og andre er korte. Ord, der optræder i en sætning, udgør alene eller sammen med andre ord et sætningsled - og alle sætningsled har en funktion i en sætning. Nogle gør noget. Andre gøres der noget ved. Manden henter sin bil. - manden gør noget - der gøres noget ved bilen At fastlægge hvilke sætningsled en given sætning består af, kaldes at analysere en sætning. På tysk er ordenes form afhængig af, hvilken funktion de har i sætningen. Ordene bøjes altså forskelligt, alt efter hvilket sætningsled de skal markere. For at kunne danne en korrekt tysk sætning er man derfor nødt til at kunne analysere sætningen. I de danske sætninger er ordene derimod næsten ens, uanset sætningsledsfunktion. Hunden bider kattene. Der Hund beißt die Katzen. Kattene bider hunden. Die Katzen beißen den Hund. Figurtekst : Til hvert sætningsled hører et tegn: verballed subjekt direkte objekt indirekte objekt subjektsprædikativ adverbialled

5 Side 12 Fremgangsmåde ved sætningsanalyse En sætning analyseres altid i en bestemt rækkefølge. Man starter med verballeddet. 1. Verballed (udsagnsled) findes og markeres med O. Verballed er de verber (udsagnsord), der kan sættes 'jeg' foran. Ofte er et verballed sammensat af flere verber, som i fællesskab udgør verballeddet. Ved sammensatte verballed markeres alle dele af leddet med O. Læreren sender brevet. spørg: -> 'jeg' sender Læreren har sendt brevet. Man kan finde alle verber i en sætning, fordi de kan laves om til en form, man kan sætte 'at' foran (infinitiv): Figurtekst : Læreren har villet sende brevet -> 'jeg' har 'at' ville -> villet 'at' sende -> sende Når man markerer alle verbalformer straks med O, undgår man at analysere forkert på næste trin. 2. Subjekt (grundled) markeres med X. Man finder et subjekt ved at spørge med 'hvem' (eller 'hvad') + O. Figurtekst : Børnelokkeren køber en is. spørg: -> 'hvem' køber? Solen skinner. spørg: -> 'hvad' skinner?

6 Side Direkte objekt (genstandsled) markeres med Man finder et direkte objekt ved at spørge med 'hvad' + O + X. Figurtekst : Børnelokkeren køber en is. spørg: -> 'hvad' køber børnelokkeren? 4. Indirekte objekt (hensynsled) markeres med Man finder et indirekte objekt ved at spørge 'til hvem' + O + X + A. Figurtekst : Børnelokkeren giver barnet en is. spørg: -> 'til hvem' giver børnelokkeren en is? 5. Subjektsprædikativ (omsagnsled til grundled) markeres med Et subjektsprædikativ forekommer i forbindelse med bestemte verber på dansk og tysk: Rammetekst: være sein (være) blive werden (blive noget nyt) bleiben (forblive) Rammetekst slut: Når ét af disse verber alene udgør verballeddet i sætningen, spørger man med 'hvad' og finder subjektsprædikativet. Figurtekst : Manden er fitnnesskonge. spørg: -> 'hvad' er manden? Rammetekst: Huskeregel: En sætning kan aldrig indeholde både direkte objekt og subjektsprædikativ! Rammetekst slut:

7 Side Adverbialled (biled) markeres med ~. Adverbialled er alle de øvrige led, som ikke allerede er analyseret i det foregående. Det drejer sig om tids-, steds-, årsags- eller mådesangivelser, som tit kan fjernes fra sætningen, uden at den bliver grammatisk ukorrekt. Figurtekst : Af forfængelighedshensyn træner fitnesskongen hårdt hver dag i centret. årsag måde tid sted Figurtekst : Fitnesskongen træner hver dag. Fitnesskongen træner hårdt i centret. Fitnesskongen træner af forfængelighedshensyn. 7. Præpositionsforbindelser (forholdsordsforbindelser) markeres også med ~. Præpositionsforbindelser er en særlig gruppe af adverbialled, der består af en præposition + en styrelse, som regel et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord). Præpositioner er ord som f. eks. 'på, i, under, ved'. Altså ord, der sætter én størrelse i forhold til en anden størrelse. Osten ligger i køleskabet. på - under - Sådanne præpositionsforbindelser udgør et særligt sprogligt problem på tysk, fordi de forskellige præpositioner tvinger det efterfølgende ord til at antage en bestemt form (de styrer forskellige kasus). På dansk erstattes det indirekte objekt ofte af en præpositionsforbindelse med 'til'. Tysk bevarer som regel det indirekte objekt. Læreren sender brevet til tanten.

8 Læreren sender tanten brevet. Der Lehrer schickt der Tante den Brief.

9 Side 15 Opgaver til sætningsanalyse 1. Find subjekt og verballed: 1. Solen skinner. 2. Foråret er kommet. 3. Vi vil cykle. 4. Hvor er du? 5. Her sidder han. 6. Vinduerne er aldrig blevet pudset. 2. Find subjekt, verballed og direkte objekt: 1. Manden spiser en is. 2. Håndværkeren bruger hammeren. 3. Drengen slår hunden. 4. Hunden bider ham. 5. Katte æder mus. 6. Familien spiller ludo. 7. Hun slår en sekser. 8. Børnene laver konfekt. 9. Kontoret udbetaler løn. 10. Butikkerne uddeler tilbudsaviser. 11. De vil gerne sælge deres varer. 12. Man har tømt hele rummet. 13. De har flyttet de tunge borde. 14. De havde malet gulve og vægge. 3. Find subjekt, verballed og subjektsprædikativ: 1. Hun er en hurtig skøjteløber. 2. De bliver snart HF-studenter. 3. Grøn er håbets farve. 4. Han bliver dygtig. 5. Helmut har været vikar længe. 6. Han er blevet computernørd. 4. Find subjektsprædikativer og direkte objekter: 1. München er en sydtysk by.

10 2. Byen har mange gamle huse. 3. Den har også en stor kirke.

11 Side Kirkens tårne er meget berømte. 5. München var olympiadeby i Bayerns hovedstad har altid været München. 7. Hvert år afholder man 'Oktoberfest'. 8. Så drikker folk mange og store øl. 9. Det er blevet en tradition. 10. De fleste kvinder bruger deres 'Dirndl'-kjole. 5. Find indirekte objekter: 1. Hvad giver du mormor i fødselsdagsgave? 2. Jeg køber hende en flaske portvin. 3. Hun stikker ham altid en plade. 4. Har du givet dem pengene? 5. Firmaet sender aktionærerne regnskabet. 6. Manden erklærer den kinesiske pige sin kærlighed. 7. Forbryderen fortæller ikke dommeren sandheden. 8. Englen bringer Maria et budskab. 9. Hun skal skænke verden en søn. 10. Det vil være os en glæde at se dig. 6. Find alle adverbialled: 1. Til sommer bliver det varmt. 2. De arbejder ihærdigt på sagen. 3. I stuen står en vase. 4. En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien. 5. Han dribler hurtigt og klogt. 6. Af sundhedsmæssige årsager kan jeg desværre ikke deltage i festen. 7. Find subjekter og verballed: Tyskland er et stort land. Det er blevet endnu større efter genforeningen. Landet har ca. 80 mill. indbyggere. Tidligere bestod det tysktalende område af utallige små fyrstedømmer og blev først samlet af Bismarck til ét rige i Fra 1871 til 1918 blev landet regeret af kejsere. Siden da har Tyskland været en republik. Efter 2. verdenskrig delte de allierede Tyskland mellem sig og regerede landet i fællesskab. Da det ikke fungerede, grundlagdes først Bundesrepublik Deutschland (BRD) i maj 1949, og i oktober 1949 fulgte Deutsche Demokratische Republik (DDR) efter. I 1989 kunne DDR ikke fungere længere, flere millioner mennesker var flygtet til Vesten, og befolkningen havde i massevis demonstreret mod regeringen. De ville have mere frihed. Den 9. november blev grænserne åbnet mellem BRD og DDR, og den

12 Side 17 officielle genforening fejrede man året efter. Siden da er Tyskland igen samlet til ét rige, men de første år efter genforeningen har ikke været lette, og det er spændende, hvad Tyskland vil blive til fremover. 8. Find direkte og indirekte objekter: Mange tyskere har fået en overraskelse. Genforeningen har givet dem flere problemer, end de havde troet. De tidligere vesttyskere har skullet betale mange penge til genopbygningen af den østtyske industri. Store vesttyske firmaer har flyttet dele af produktionen til det østlige område, men alligevel har mange østtyske virksomheder måttet afskedige deres ansatte og lukke. Dette har givet mange familier økonomiske problemer. Genforeningen har ganske vist bragt dem frihed, men også medført mange vanskeligheder for dem. 9. Find subjektsprædikativerne: Livet var mere entydigt for østtyskerne før murens fald, men samtidig blev muren symbolet på livets begrænsninger. Det har været svært at forstå, hvad der foregik på den anden side af grænsen, indtil østtyskerne selv blev en del af det vestlige samfund. De har hurtigt optaget den vestlige levevis, hvis de ikke er blevet arbejdsløse. Børn af arbejdsløse forældre er til gengæld tabere i et system, der kræver, at man har penge. For dem bliver mange ting uopnåelige. 10. Find alle sætningsled: 1. Potsdam er en by i det tidligere DDR. 2. Indtil genforeningen var byen en del af det socialistiske Tyskland. 3. Indbyggerne i Potsdam har oplevet store forandringer gennem de sidste år. 4. Bybilledet ændres gradvist. 5. Det ene hus efter det andet bliver renoveret, og mange nye butikker af vestlig standard åbner. 6. De nye butikker giver de unge mange valgmuligheder. 7. Man kan købe mobiltelefoner, cowboybukser og walkmen uden problemer. 8. Denne udvikling sletter langsomt alle ydre spor af det tidligere DDR. 9. Men kan man ændre folks bevidsthed så hurtigt? 10. På tysk har man fået begrebet "die Mauer im Kopf.

13 Side Artikler (kendeord) Substantiver (navneord) bøjes både på tysk og dansk i tal, dvs. ental og flertal (singularis/pluralis) og bestemthed (ubestemt/bestemt). På dansk sætter vi endelser bag på ordet for at markere tal og bestemthed, mens man på tysk markerer bestemthed ved en foranstillet artikel (der, die, das). en kvinde kvinden (flere) kvinder (alle) kvinderne eine Frau die Frau Frauen die Frauen På dansk har substantivet to køn: Fælleskøn (en mand, en kvinde) Intetkøn (et barn, et hus) På tysk har substantivet derimod tre køn: Maskulinum (hankøn) - der Mann Femininum (hunkøn) - die Frau Neutrum (intetkøn) - das Kind Den bestemte artikel Singularis Pluralis Maskulinum Femininum Neutrum Nominativ der die das die Akkusativ den die das die Genitiv des + -s der des + -s der Dativ dem der dem den + -n

14 Side 19 Figurtekst : De forskellige kasus bruges til markering af hvert sit sætningsled Nominativ markerer Akkusativ markerer Dativ markerer Figurtekst : Læreren sender brevet. Der Lehrer schickt den Brief. Figurtekst : Læreren sender tanten brevet. Der Lehrer schickt die Tante den Brief. Figurtekst : Han er den hurtigste fodboldspiller. Er ist der schnellste Fußballer. Rammetekst: På samme måde som den bestemte artikel bøjes: dieser - denne/dette jeder - enhver aller - al solcher - sådan en welcher - hvilken Rammetekst slut: Den ubestemte artikel Singularis Pluralis Maskulinum Femininum Neutrum Nominativ ein eine ein keine Akkusativ einen eine ein keine Genitiv eines + -s einer eines + -s keiner Dativ einem einer einem keinen + -n Ein findes selvfølgelig ikke i flertal (én er kun én!). Derfor indsættes kein (= ingen/ intet) i skemaets pluralisrække med den bestemte artikels endelser. Kein bøjes i singularisformen som ein.

15 Figurtekst : En computer koster en formue. Ein Computer kostet ein Vermögen. Figurtekst : En studerende har ingen penge. Ein Student hat kein Geld.

16 Side 20 Figurtekst : Hun giver en pige en ballon. Sie gibt einem Mädchen einen Ballon. Figurtekst : Han er en stor skiløber. Er ist ein großer Skiläufer. Rammetekst: Huskeregel: Bestemt og ubestemt artikel har samme endelser undtagen i formerne med de sorte kasser! Rammetekst slut: Godt råd: Det er mest praktisk at lære kasussystemet lodret, altså alle 4 former i maskulinum eller femininum osv. Uanset hvilken sammenhæng et ord skal indgå i, er man nemlig altid nødt til at finde den relevante kasus for at kunne give ordet den rette form. om genitiv læs senere. Opgaver til artikler 1. Analysér sætningen og indsæt den bestemte artikel: 1. Konzert (n) findet morgen statt. 2. Gruppe (f) spielt das Lied "Dadada". 3. Die meisten Menschen kennen Melodie (f), 4. aber Text (m) kennen sie nicht. 5. Die Großeltern haben Enkel (m) eine Karte gekauft. 6. Die Karte war beste Geschenk (n) zum Geburtstag. 7. Das Konzert wird Erlebnis (n) des Jahres. 8. Junge (m) freut sich riesig: 9. Samstag wird beste Tag (m) der Woche. 10. Er umarmt Großeltern (pl). 11. Nach dem Konzert will er Großeltern (pl) alles erzählen. 2. Analysér sætningen og indsæt den ubestemte artikel: 1. An der Theke sitzt schwarz gekleideter Typ (m). 2. Er trinkt Bier (n). 3. Marion nimmt Zigarette (f) aus der Packung. 4. Auf dem Tisch brennt nur Kerze (f).

17 5. Dann entdeckt sie Aschenbecher (m) auf der Theke. 6. Marion steht auf: "Hast du Streichholz (n)?"

18 Side Er sieht sie an. Marion trägt rosaroten Rock (m). 8. Ich bin überzeugter Nichtraucher (m), antwortet er kurz. 9. Durch die Tür kommt schicke Frau (f) mit Wildlederhose und dunkelroten Lippen. 10. Hallo Evi! Ich habe hier Platz (m) für dich, ruft er laut. 11. Der Kellner schenkt Gast (m) Wein ein. 12. Marion geht langsam zurück und bezahlt Kellnerin (f) das Bier. 3. Analysér sætningen og indsæt den manglende artikel (brug det ord, hvis grundform er angivet i parentes): 1. Die Wende hat Deutschen (pl) viele Probleme gegeben, (der) 2. Deutschland ist Republik (f). (ein) 3. Berlin wird Hauptstadt (f) von Deutschland, (der) 4. Bonn war früher Hauptstadt (f) von der BRD. (der) 5. Bundeskanzler (m) hat immer in Bonn seinen Sitz gehabt, (der) 6. Alle kennen Bundeskanzler (m). (der) 7. Der Bundeskanzler regiert große Land (n). (der) 8. In Berlin baut man neuen Bundestag (m). (ein) 9. Der Bundestag ist Sitz (m) der Regierung, (der) 10. Man hat auch Kanzler (m) neues Büro (n) gebaut, (der, ein) 11. Regierung (f) siedelt 1999 nach Berlin um. (der) 12. Bürger (pl) der Bundesrepublik bezahlen alles, (der) 13. Kennst du Bundesland (n)? (ein) 14. In Berlin findet man bald Parkplatz (m) mehr, (kein) 15. Auto (n) steht dem Kanzler zur Verfügung, (ein) 16. Man kann Baustellen (pl) in Berlin schwer überschauen, (der) 17. Die Baufirmen müssen auch Autobahn (f) erweitern, (der) 18. Die Regierung gibt Schulsystem (n) nur wenig Geld, (der) 19. Die Welt schenkt Hauptstadt (f) Berlin große Aufmerksamkeit, (der) 20. Bundesrepublik (f) hat 80 Millionen Einwohner, (der) 4. Analysér og oversæt: Gæsterne kommer snart. Familien har ingen mad. De laver en pizza. Melet og skinken køber de hos Aldi. Olien og krydderierne har de allerede. De behøver ingen mælk og ingen løg. Moderen rækker sønnen gryden: Du kan lave sovsen, så laver jeg dejen. Hvor er osten, siger sønnen. Han er kokken. Jeg henter osten nu, siger søsteren. Faderen dækker bordet og giver moderen et glas vin.

19 Side Omskriv præpositionsforbindelserne i de følgende sætninger til indirekte objekter og oversæt sætningerne til tysk. Husk rækkefølgen af sætningsled på tysk: X O D A. 1. Læreren køber en kage til klassen. 2. Moderen synger en sang for barnet. 3. Postbudet bringer en pakke til fødselsdagsbarnet. 4. Hun sender et postkort til vennen. 5. Han sender en hilsen til forældrene. 6. Manden forklarer vejen til turisterne. 7. Pianisten spiller en sang for publikum. 8. Værten rækker saltet til gæsten. 9. Værtinden skænker vinen for gæsterne. 10. Patienten beskriver sygdommen for lægen. 11. Ekspedienten viser tæppet til kunderne. 12. Prinsen siger sandheden til avisen. 6. Indsæt den rigtige form af aller, dieser, jeder, solcher, welcher: 1. Stadt (f) heißt Bonn, (dieser) 2. Mensch (m) kennt die Stadt. (jeder) 3. Verhandlungen (pl) des Staates werden dort in dem Bundestag geführt.(aller) 4. Tag (akk, m) baut man in Berlin an den neuen Regierungsgebäuden. (jeder) 5. Die Architekten geben Gebäuden (pl) verschiedene Fassaden, (aller) 6. Man hat Architekten (m) freie Hand gegeben. (jeder) 7. Bauarbeiten (pl) kosten unheimlich viel Geld, (solcher) 8. Vorteil (m) hat es überhaupt, dass Berlin Hauptstadt wird? (welcher) Genitiv Genitiv bruges til markering af ejendomsforhold eller tilhørsforhold. På dansk vises ejendomsforholdet ved at sætte -s på det substantiv, der betegner ejendoms- eller tilhørsforholdet. Ekspedientens briller ekspedienten ejer brillerne Grydens låg låget hører til gryden På tysk sætter man dette substantiv i genitiv og placerer det sidst i konstruktionen.

20 Side 23 Figurtekst : Ekspedientens briller die Brille des Verkäufers grydens låg der Deckel des Topfes Når man oversætter, krydser man altså ordenes rækkefølge. Alle substantiver i maskulinum og neutrum får -s på i genitiv. Substantiver i femininum og pluralis har ingen speciel genitivendelse. Rammetekst: Huskeregel: -s vil have -s i genitiv (des Radfahrers / eines Kindes) Rammetekst slut: Kerneordet i konstruktionen, dvs. det substantiv, der ikke står i genitiv, bøjes i kasus, afhængigt af hvilket sætningsled det er. Normalt bruges bestemt artikel foran kerneordet. Figurtekst : Han drikker husets vin. Er trinkt den Wein des Hauses. Husets vin er god. Der Wein des Hauses ist gut. Genitiv ved navne På tysk anvendes som på dansk s-genitiv i forbindelse med navne. I disse tilfælde behøver man ikke krydskonstruktionen, men den er dog mulig. Christophs Freundin die Freundin Christophs Deutschlands Bundeskanzler der Bundeskanzler Deutschlands Uwe Jürgensens Lied das Lied Uwe Jürgensens I talesprog kan man også benytte en konstruktion med von: die Freundin von Christoph das Lied von Uwe Jiirgensen Hvis navnet ender på -s eller en s-agtig lyd, tilføjes intet -s i genitiv, men kun en apostrof.

21 Side 24 Man kan ikke efterstille genitiven, men stadig omskrive med von. Heinz' Freundin die Freundin von Heinz Iris' Aufgabe die Aufgabe von Iris Opgaver til genitiv 1. Oversæt til tysk (kontrollér evt. ordenes køn i gloselisten bag i bogen): 1. Mandens bil. 2. Forældrenes problem. 3. Pigens bror. 4. Moderens taske. 5. Klassens lærere. 2. Analysér og oversæt til tysk: 1. Mandens bil er gammel. 2. Børnene er forældrenes problem. 3. De giver pigens bror en bog. 4. Drengen henter moderens taske. 5. Alle kender klassens lærere. 3. Oversæt til dansk: 1. Die Farbe des Meeres ist blau. 2. Die Arbeitsverhältnisse der Firma sind chaotisch. 3. Das Geld des Landes hat keinen Wert. 4. Er bewundert die Stärke der Muskeln. 5. Er stellt die Heizung des Hauses ab. 6. Sie schickt der Tante des Mannes einen Feriengruß. 7. Der Stern des Weihnachtsbaums strahlt. 8. Die Sommerreise der Familie wird bestellt. 9. Die Härte des Nagellacks ist entscheidend. 10. Sie trägt den Mantel der Mutter. 11. Der Student löst das Problem der Aufgabe. 4. Forbind ordene til genitiv: Eksempel:

22 Figurtekst : der Tod ein Schulmädchen -> der Tod eines Schulmädchens der Tod das Schulmädchen -> der Tod des Schulmädchens

23 Side das Fahrrad die Tochter 2. das Fluchtauto ein Verbrecher 3. die Beute der Tiger 4. die Eröffnung das Geschäft 5. der Ausverkauf die Warenhäuser 6. der Anfang ein Schuljahr 7. die Fenster das Gebäude 8. das Mittagessen die Familie 9. die Farbe eine Wand 10. die Eltern die Kinder 11. die Lautsprecher 5. Fri opgave: Kig dig omkring i klassen. die Musikanlage a. Find selv på tyske sætninger, hvori der indgår en genitivkonstruktion - f.eks.: Die Nase des Lehrers ist rot Der Rock des Mädchens ist kurz b. Kontrollér med din nabo, at sætningerne er korrekte. c. Lav en situationsrapport i klassen: læs på skift en sætning højt, indtil alle sætninger er opbrugt. Der må ikke rettes eller afbrydes undervejs!

24 Side Verber (udsagnsord) Verber kan opdeles i 4 grupper: sein, haben, werden (hjælpeverber) svage verber modalverber (se kapitel 7) stærke verber (se kapitel 8) Når et verbum fungerer som verballed i en tysk sætning, bøjes det i person: 1. (jeg/vi) 2. (du/i) 3. (han, hun, den, det/de) tal: singularis pluralis tid: præsens (nutid) præteritum (datid) perfektum (førnutid) plusquamperfektum (førdatid) futurum (fremtid) Person og tal afgøres af sætningens subjekt. Mens et dansk verballed har samme endelse, uanset hvem eller hvad der er subjekt, skifter det tyske verballed endelser: Jeg lever. Skoven lever. De lever. Ich lebe,. Der Wald lebt. Sie leben.

25 Side 27 Tid afgøres af den omgivende (tekst)situation. Man opdeler de grammatiske tider i usammensat tid (kun 1 verbum) præsens præteritum og sammensat tid (2 eller flere verber) perfektum plusquamperfektum futurum Sein, haben, werden De 3 verber sein, haben og werden har 2 funktioner på tysk: fuldverbum (= eneste verbum) i en sætning: Peter ist ein guter Tennisspieler. Das Auto hat eine Panne. Morgen wird ein schöner Tag. hjælpeverbum i en sammensat tid (perfektum, plusquamperfektum, futurum): Wir sind oft nach Berlin gereist. Ich hatte einen Hund gekauft. Er wird schon kommen. Disse 3 verber har deres helt egne bøjninger jf. skemaet på næste side.

26 Side 28 sein (at være) haben (at have) werden (at blive) Præsens Præteritum Perfektum Plusquamperfe ktum Imperativ Rammetekst: Huskeregel: ich bin du bist er ist wir sind ihr seid sie sind ich war du warst er war wir waren ihr wart sie waren ich bin gewesen du bist gewesen er ist gewesen wir sind gewesen ihr seid gewesen sie sind gewesen ich war gewesen du warst gewesen er war gewesen wir waren gewesen ihr wart gewesen sie waren gewesen sei seid seien Sie ich habe du hast er hat wir haben ihr habt sie haben ich hatte du hattest er hatte wir hatten ihr hattet sie hatten ich habe gehabt du hast gehabt er hat gehabt wir haben gehabt ihr habt gehabt sie haben gehabt ich hatte gehabt du hattest gehabt er hatte gehabt wir hatten gehabt ihr hattet gehabt sie hatten gehabt hab habt haben Sie sein bøjes med sein som hjælpeverbum: Han har været her. Er ist hier gewesen. De havde været hjemme. Sie waren zu Hause gewesen. ich werde du wirst er wird wir werden ihr werdet sie werden ich wurde du wurdest er wurde wir wurden ihr wurdet sie wurden ich bin geworden/worden du bist geworden/worden er ist geworden/worden wir sind geworden/worden ihr seid geworden/worden sie sind geworden/worden ich war geworden/worden du warst geworden/worden er war geworden/worden wir waren geworden/worden ihr wart geworden/worden sie waren geworden/worden werde werdet werden Sie

27 Rammetekst slut:

28 Side 29 AT BLIVE - kan oversættes på 2 måder til tysk: werden = at blive noget nyt bleiben = at forblive; blive ved med noget Sie wird bald 18 Jahre alt. Ich bleibe heute den ganzen Tag im Bett. Passiv Formen worden bruges kun som hjælpeverbum og anvendes i forbindelse med passiv (lideform), som i øvrigt konstrueres som på dansk: Han bliver madet. præsens Er wird gefüttert. Han blev madet. præteritum Er wurde gefüttert. Han er blevet madet. perfektum Er ist gefüttert worden. Han var blevet madet. plusquamperfektum Er war gefüttert worden. Opgaver til sein, haben, werden 1. Indsæt præsensformerne af sein, haben eller werden i nedenstående sætninger: 1. (sein) Das Wetter schön. 2. (haben) du 3 DM? 3. (sein) Nein, ich pleite. 4. (werden) Es bald Frühling. 5. (haben) Michael nie Zeit für mich. 6. (werden) Wir alle älter. 7. (sein) Dieter, Hubert und Lise heute nicht anwesend. 8. (werden) Die Fete gut. 9. (sein) Du mir eine teure Bekanntschaft! 10. (haben) Mittelalterliche Städte viele alte Häuser.

29 Side Indsæt præteritumformerne af sein, haben eller werden i nedenstående sætninger: 1. (sein) Der Ringordner auf seinem Platz. 2. (werden) du in Griechenland krank? 3. (haben) Der Lehrer eine Meise. 4. (werden) Susanne ein schönes Mädchen. 5. (sein) Der Fernseher in Unordnung. 6. (haben) Ihr nichts im Kühlschrank. 7. (haben) Ich Bauchschmerzen. 8. (werden) Er der Sportler des Jahres. 9. (haben) Die Häuser rote Dächer. 10. (sein) Die Bauarbeiten schnell fertig. 3. Analysér og oversæt følgende sætninger til tysk: Wolfgang var ikke hjemme. Hvor var han? Andrea blev ked af det. De havde jo en aftale! Hun havde endda en CD med. Wolfgang og Dieter var sikkert sammen. Måske var de hjemme hos (bei) Dieter. Dieter havde en lejlighed i Kantstraße. Andrea var hurtigt derhenne (da). "Er Wolfgang her?" Dieter blev forlegen. Wolfgang var der ganske vist, men de var ikke alene. De havde besøg. Petra og Irmgard var der også. Andrea blev rød (i hovedet). Måske var alting en misforståelse. De havde ingen aftale. Andrea blev jaloux og misundelig. Havde hun ingen chance hos Wolfgang? Livet var ikke let. 4. Indsæt perfektumformer af sein, haben og werden i nedenstående sætninger: 1. (sein) Das Fahrrad kaputt. 2. (haben) Ute einmal einen Freund. 3. (werden) Die Lehrerin leider krank. 4. (haben) Die Sportler einen Unfall. 5. (werden) Der Lottospieler Millionär. 6. (sein) Seine Eltern immer arm. 7. (haben) Und jetzt er endlich Glück. 8. (sein) du in Osterreich? 9. (werden) Es schon wieder Wochenende! 10. (sein) Es eine schöne Woche.

30 Side Omsæt følgende sætninger til perfektum: Eksempel: Er hat einen CD-Spieler. => Er hat einen CD-Spieler gehabt. Sie sind kreativ. => Sie sind kreativ gewesen. Ihr werdet immer fauler. => Ihr seid immer fauler geworden. 1. Die Politiker sind unendlich klug. 2. Die Socken haben viele Löcher. 3. Das Wasser ist heiß. 4. Die Badewanne wird voll. 5. Die Schwimmhalle hat eine gute Cafeteria. 6. Die Kleider werden nass. 7. Die Sache ist unangenehm. 8. Das Personal wird unsicher. 9. Der Direktor hat viel Arbeit. 10. Habt ihr einen schlechten Tag? 6. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Elisabet er blevet skuespiller. 2. Hun har været i Amerika. 3. Hestene var blevet trætte. 4. Bananerne havde været friske. 5. Nu var de blevet rådne. 6. Postbudet er blevet far. 7. Festen har været sjov. 8. Har I været hjemme? 9. Brødet var blevet tørt. 10. Kaffen er blevet kold.

31 Side 32 Svage verber I ordbogen finder man altid verbernes grundform = infinitiv (navneform). Denne ender altid på -en. Ved at fjerne infinitivendelsen får man verbets stamme. Til denne stamme føjes de forskellige endelser. Figurtekst : infinitiv: leben => stamme: leb- => præsens: er leb-t præteritum: er leb-te perfektum: er hat ge-leb-t Præsens singularis 1. ich leb-e 2. du leb-st 3. er,sie,es leb-t pluralis 1. wir leb-en 2. ihr leb-t 3. sie/sie leb-en Når verbets stamme ender på -d eller -t, tilføjes et binde-e, hvor der ikke allerede i forvejen står et -e i endelsen, da man ellers ikke kan høre endelsen. du red-e-st du arbeit-e-st er red-e-t er arbeit-e-t ihr red-e-t ihr arbeit-e-t Hvis verbets stamme ender på -s eller en s-agtig lyd, nøjes man med at tilføje et -t i 2. person singularis. reisen küssen furzen du reis-t du kiiss-t du furz-t Præteritum singularis ich leb-te 2. du leb-test 3. er,sie,es leb-te

32 pluralis 1. wir leb-ten 2. ihr leb-tet 3. sie/sie leb-ten

33 Side 33 Der gælder samme regler for -d og -t stammer som i præsens, dvs. at alle former får tilføjet et binde-e. ich red-e-te ich arbeit-e-te er red-e-te er arbeit-e-te sie red-e-ten sie arbeit-e-ten Perfektum og plusquamperfektum Perfektum og plusquamperfektum er sammensatte tider. De består af et bøjet hjælpeverbum (sein eller haben) og et hovedverbum, der altid har samme form. Hovedverbet står i perfektum participium (kort tillægsform). Formen perfektum participium danner man ved at sætte ge- foran stammen og -t efter stammen: ge + stamme + t leben: ge-leb-t küssen: ge-küss-t arbeiten: gearbeit-e-t På dansk ender denne form på -t eller -et: købt, rejst, kysset, levet. Hjælpeverbet bøjes i person, tal og tid. En tidslinie kan illustrere tidernes indbyrdes forhold: Figurtekst : FØR da-tid DA-tid FØR nu-tid NU-tid SENERE tid plusquamperfekt præteritum perfektum præsens futurum er hatte (præteritum) gelebt er hat (præsens) gelebt er war (præteritum) geflüchtet er ist (præsens) geflüchtet Rammetekst: Som hjælpeverbum bruger man sein ved hovedverber, der betegner en bevægelse eller tilstandsændring. Ellers bruger man haben. Rammetekst slut:

34 Side 34 Perfektum: Præsensformen af hjælpeverbet + perfektum participium af hovedverbet. singula ris 1. ich habe gelebt singulari 1. ich bin s 2. du hast 2. du bist 3. er, sie, es hat 3. er, sie, es pluralis 1. wir haben pluralis 1. wir sind 2. ihr habt 2. ihr seid 3. sie/sie haben ist 3. sie/sie sind geflücht et Plusquamperfektum: Præteritumformen af hjælpeverbet + perfektum participium af hovedverbet. singula ris 1. ich hatte gelebt singulari 1. ich war 2. du hattest s 2. du warst 3. er, sie, es hatte 3. er, sie, es war pluralis 1. wir hatten pluralis 1. wir waren 2. ihr hattet 2. ihr wart 3. sie/sie hatten Speciel perfektum participium 3. sie/sie waren geflücht et Nogle verber danner perfektum participium uden ge-. Det drejer sig om verber, hvis første stavelse er tryksvag: verber med forstavelserne: be - bedeuten ge - gehören ent - entfernen er - erobern ver - verkaufen zer - zerbomben en række fremmedord: funktionieren interessieren studieren telefonieren

35 Side 35 Ordstilling Når verballeddet er sammensat, placeres perfektum participium-formen bagerst i sætningen. Den personbøjede del af verballeddet står ligesom på dansk fremme i sætningen: Figurtekst : Der Mann hat gestern einen Hund gekauft Gestern hat der Mann einen Hund gekauft 2. plads sidst om ordstilling i ledsætninger se kapitel 4. Imperativ (bydemåde) På dansk har man kun én imperativ-form, uanset hvem man vil kommandere med eller opfordre til noget: Sig ikke mere, Per! Sig ikke mere, venner! Sig ikke mere, fru Hansen! På tysk bruges 3 forskellige former, alt efter hvem man taler med. I alle tilfælde tager man udgangspunkt i verbets stamme: Per (= du / 2. singularis): Sag_ nicht mehr, Per! venner (= ihr / 2. pluralis): Sagt nicht mehr, Freunde! fru Hansen (= Sie / 3. pluralis): Sagen Sie nicht mehr, Frau Hansen! Opgaver til svage verber 1. Indsæt den rigtige præsensform af verbet i sætningen: 1. (hoffen) Friedrich auf Schnee. 2. (glauben) Er aber dem Wetterbericht nicht. 3. (kaufen) Wir nie eingelegte Gurken. 4. (holen) du mich vom Bahnhof ab? 5. (hören) ihr überhaupt zu? 6. (lieben) Martin Anna nicht mehr. 7. (spielen) In den Turnstunden die Jungs Fußball.

36 Side (fühlen) Ich mich nicht wohl. 9. (sagen) Petra zu viel Quatsch. 10. (machen) Das nichts! 2. Kombinér det rigtige subjekt med den rigtige sætning: 1. Richtige Männer A. macht um 18 Uhr zu. 2. Das Geschäft B. bringt den Gästen das Essen. 3. Der Computer C. kochen schon eine halbe Stunde. 4. Die Kartoffeln D. kommst zu spät. 5. Der Ober E. treffen uns heute Abend in der Stadt. 6. Ludwig, Helene und ich F hat ihre Ballettschuhe vergessen. 7. Du G. weinen nicht. 8. Ich H. brauchen Bewegung. 9. Luise Hoffmann I. hasse untreue Freunde. 10. Alle Menschen J. speichert alles auf Diskette. 3. Indsæt den rigtige præsensform af verberne (-d og -t stammer): 1. (arbeiten) Du zu viel. 2. (reden) Alle durcheinander. 3. (behaupten) Der Dieb, dass er es nicht getan hat. 4. (warten) ihr auf mich? 5. (kosten) Wie viel eine Cola? 6. (enden) Der Film traurig. 7. (antworten) Warum du nicht? 4. Omsæt sætningerne i øvelse 1 til præteritum. 5. Oversæt det danske verbum til tysk. Omsæt det til den præteritumform, der passer til subjektet i tal og person: 1. Er das Bild an die Wand, (hænge) 2. Ich nicht Wienerwalzer, (danse) 3. Der Haferschleim ihm nicht, (smage) 4. Sie ihre Brille, (pudse) 5. ihr das Haus letztes Jahr? (bygge) 6. Wir im August zusammen, (bade) 7. Der Hausmeister rund um die Uhr. (arbejde) 8. Die Kinder den Schatz beim Spielen, (skjule)

37 9. du wirklich jeden Tag das Brot beim Bäcker? (hente) 10. Mädchen und Jungen früher nicht dieselbe Schule, (besøge)

38 Side Oversæt følgende sætninger til tysk: I Trier oplever man fortiden. Romerne besatte byen og byggede mange monumenter. Mange ruiner eksisterer endnu. De fortæller byens historie. Overalt studerer museumsfolk denne historie. Butikkerne sælger postkort, og restauranterne serverer vin. I middelalderen spillede byen også en rolle. Man levede godt og sikkert. Kirken beskyttede byen. Floden Mosel betød meget, handelen blomstrede, og indbyggerne mødte mange udlændinge. 7. Indsæt de manglende perfektum participium-former: 1. Ich habe nie Zigaretten. (rauchen) 2. Sie hat ihrer Freundin einen Pullover. (stricken) 3. Was hast du heute? (machen) 4. Ich habe schon alle Endungen auswendig. (lernen) 5. Heute Morgen hat der Wecker nicht. (klingeln) 6. In der Ex-DDR hat die Stasi die Bevölkerung. (bespitzeln) 7. Geld hat uns immer. (interessieren) 8. Jetzt hat er schon wieder Milka-Schokolade. (kaufen) 9. Ich habe gestern mit dem Krankenhaus. (telefonieren) 10. Was ist denn hier? (passieren) 11. Die Wikinger haben England. (erobern) 12. Sie ist leider. (verreisen) 8. Indsæt det manglende hjælpeverbum, således at hele verballeddet står i plusquamperfektum: 1. Er nach Bayern gereist. 2. Die Oma die Decke um die Beine gewickelt. 3. Die Gruppen den ganzen Weg gewandert. 4. Hugo Tänzer nie seine Stiefel geputzt. 5. Der Hund seinem Herrn überall gefolgt. 6. Nach vielen Jahren die Brüder aus dem Ausland nach Hause gekehrt. 7. du damals schon das Auto gekauft? 8. Nein, aber ich mich lange für Autos interessiert. 9. Er über den spitzen Stein gestolpert. 10. Der Ingenieur mit dem Flugzeug ins Meer gestürzt. 9. Oversæt til tysk: 1. Hvorfor har I skiftet tema [et]? 2. Han havde købt for mange tomater.

39 3. Millionæren havde foræret skolen et billede.

40 Side Teknikeren har ændret computerens kode. 5. Mekanikeren havde repareret maskinen. 6. Ulykken var sket i nat. 7. Klassen var rejst til Spanien. 8. Man havde betalt regningerne for sent. 9. De har ikke lært fransk endnu. 10. Nu har vi arbejdet nok! 10. Lav imperativ-sætninger som eksemplet nedenfor: Eksempel: (du) die Zeitung holen => Hol die Zeitung, (bitte)! (ihr) " => Holt die Zeitung, (bitte)! (Sie) " => Holen Sie die Zeitung, (bitte)! 1. (du) dich verstecken. 2. (du) mir alles erzählen. 3. (ihr) die Theaterkarten bestellen 4. (Herr Meyer) noch ein Lied spielen. 5. (ihr) die Musik leiser stellen. 6. (du) dich auf den Stuhl setzen. 7. (Frau Schultz) einen Kaffee kochen. 8. (du) am Fahrkartenschalter fragen. 9. (ihr) sofort mit den Zankereien Schluss machen. 10. (Herr Sauer und Frau Süß) sich einigen.

41 Side Sætninger Hoved- og ledsætninger Der findes to typer af sætninger: hovedsætninger ledsætninger En hovedsætning kan stå alene mellem to punktummer. Han kommer ikke. Er kommt nicht. Det har sneet meget. Es hat viel geschneit. En ledsætning kan ikke stå alene. Den giver ingen mening i sig selv...., at han kommer...., dass er kommt...., fordi det har sneet...., weil es geschneit hat. En ledsætning er altid LED i en anden (overordnet) sætning. Figurtekst : Han siger, at han kommer. Figurtekst : De fejer, fordi det har sneet. IKKE-reglen: Man kan altid afgøre, om en sætning er en hovedsætning eller en ledsætning ved at bruge 'ikke-reglen'. Man indsætter ordet 'ikke' i den pågældende sætning. Hvis det står efter subjektet og den personbøjede del af verballeddet, er det er hovedsætning. Figurtekst : Han kommer IKKE. Det har IKKE sneet.

42 Side 40 Hvis 'ikke' står mellem subjektet og verballeddet, er det en ledsætning. Figurtekst :..., at han IKKE kommer...., fordi det IKKE har sneet. Ledsætningsindledere 1. De fleste ledsætninger indledes med en konjunktion (bindeord). De mest almindelige er: als bevor bis da damit dass indem nachdem ob obwohl während weil wenn Rammetekst: Huskeregel: da (om tid) før indtil da (om grund/årsag) for at at idet efter at om selv om mens fordi hvis; når Når én af disse indledere står i starten af en sætning, kan man automatisk gå ud fra, at det er en LEDsætning. Rammetekst slut: 2. Sætninger, der indledes med et relativt pronomen, er også ledsætninger. Sådanne sætninger beskriver det ord, pronominet fører hen til. Figurtekst : Han har en hund, som er småplettet.

43 Figurtekst : Frida er vild med mænd, der kører på motorcykel. se kapitel 10 om relative pronominer.

44 Side 41 Ordstilling i ledsætninger Det er vigtigt at kunne kende en ledsætning, fordi ledsætninger på tysk har en speciel ordstilling. I ledsætninger sættes verballeddet sidst i sætningen. Er verballeddet sammensat, sættes den personbøjede del af verballeddet bagerst. Figurtekst : Sie sagt, dass der Kuchen gut schmeckt. Er beschwert sich, weil sie den Kucken gegessen hat. Ordstilling i hovedsætninger I en almindelig hovedsætning placeres verballeddet eller den personbøjede del af dette lige som på dansk altid på 2.pladsen i sætningen, (med mindre det er en spørgesætning). Figurtekst : Hver dag spiser han røget laks. Jeden Tag isst er Räucherlachs. 2. plads På engelsk er strukturen til gengæld en anden: Figurtekst : Every day he eats smoked salmon Opgaver til sætninger 1. Fru Müller er smådøv. Du skal fortælle hende, hvad der bliver sagt i vejrudsigten. Begynd således: Der Ansager/Er sagt, dass Es wird morgen in Strömen regnen. 2. Es ist im Süden stark bewölkt. 3. Es bleibt im Norden noch heiter. 4. Der Regen erreicht später auch den Norden.

45 Side Es besteht Gewittergefahr im Nordosten. 6. Es mag sogar Hagel geben. 7. Die bayrische Blaskapelle spielt wegen des Wetters morgen leider nicht. 2. Gennemgå 2 og 2 alle sætninger nedenfor. Find derefter den sætningskombination, der passer bedst på dig selv. Vælg selv den ledsætningsindleder, du vil kombinere sætningerne med. Eksempel: Mein Auto springt nicht an. Es ist zu kalt. Der Tank ist leer. Es ist ganz neu. Nogle mulige kombinationer: Mein Auto springt nicht an, weil es zu kalt ist. " " ", wenn der Tank leer ist. " " ", obwohl es ganz neu ist. 1. Ich esse (nicht) Salat. Ich möchte fit bleiben. Salat ist gesund. Ich möchte abnehmen. Salat macht nicht satt. Salat ist Kaninchenfutter. Salat ist billig. Forslag til ledsætningsindledere: weil, obwohl, wenn Ich kaufe oft (nie) Schokolade. Ich bin zu dick. Schokolade schmeckt mir. Der Verkäufer sieht gut aus. Es gibt ein Angebot. Ich gehe nach Hause. Forslag til ledsætningsindledere: wenn, weil, bevor, obwohl, während...

46 Side Ich sitze jeden Abend (selten) vor dem Fernseher. Ich hasse Sport. Ich habe keine Freunde. Die Nachrichten interessieren mich. Ich entspanne mich richtig. Meine Freunde machen Schulaufgaben. Ich habe gegessen. Find selv på ledsætningsindledere Ich muss (nicht) Geld verdienen. Ich brauche viel Geld. Ich habe meine eigene Wohnung. Meine Eltern zahlen kein Taschengeld. Ich kann nicht vom Bafög leben. Ich habe Geld auf dem Sparbuch. Die anderen fahren in Urlaub. 3. Oversæt følgende sætninger til dansk: 1. Mach bitte das Licht aus, bevor du ins Bett gehst. 2. Während sie essen, zanken sie sich immer. 3. Sie hat Schluss gemacht, obwohl er sie noch liebt. 4. Damit er nicht friert, hat er zwei Jacken an. 5. Wenn die Nudeln anbrennen, bleibt man hungrig. 6. Elke und Thomas sehen sich nicht mehr, nachdem er umgezogen ist. 7. Er sitzt vor dem Computer, bis er ins Bett geht. 8. Da er heute krank ist, kommt er leider nicht in die Schule. 9. "Hallo", sagte sie, indem sie vorbeiging. 10. Wenn es heiß ist, essen wir Eis.

47 Side Præpositioner (forholdsord) Præpositioner er en klasse af ord, der kan sætte én sproglig størrelse i forhold til en anden: fuglen i kassen fuglen under kassen fuglen ved kassen fuglen på kassen fuglen over kassen Præpositioner optræder sammen med et substantiv eller et pronomen - og til sammen udgør de en præpositionsforbindelse. Substantivet eller pronominet kaldes styrelsen. Figurtekst : på bordet ved vinduet til ham med tasken præposition styrelse præpositionsforbindelse På tysk tvinger præpositionerne det/de efterfølgende ord til at stå i en bestemt kasus. Akkusativ-præpositioner Følgende præpositioner styrer altid akkusativ: durch für gegen ohne um = gennem; ved (om midlet) = for; til = imod = uden = omkring

48 Side 45 Er geht durch den Wald. Die Karte ist für die Vorstellung. Das Auto fährt gegen den Baum. Ohne den Bürgermeister können wir nicht anfangen. Der Bus biegt um die Ecke. Dativ-præpositioner Følgende præpositioner styrer altid dativ: aus bei mit nach seit von zu = ud af; fra; af = hos; ved = med = efter; til = siden = af; om; fra = til Helmut kommt aus der Bundesrepublik. Helmut kommt aus der Schule. Helmut ist aus Fleisch und Blut. Clara wohnt bei dem Vater. Bei den Verhandlungen wurde nur Sprudel getrunken. Mit einem Stadtplan findet man schnell die Straße. Er schläft nach dem Mittagessen. Wir reisen alle nach Berlin. Seit einem Jahr wohnt er in Dänemark. Das Fahrrad hat sie von einer Tante bekommen. Das Buch handelt von einem Mord. Sie hat einen Brief von der Bank bekommen. Er geht zu dem Bäcker.

49 Side 46 Akkusativ/dativ-præpositioner Følgende præpositioner styrer enten akkusativ eller dativ: an auf hinter in neben über unter vor zwischen = ved; på (lodret flade) = på (vandret flade) = bag; bagved = i = ved siden af = over = under; blandt = foran = mellem Kasus er afhængig af, hvilken sammenhæng præpositionen indgår i: 1. Konkret, rumlig betydning Akkusativ Hvis sætningen indeholder en bevægelse, hvor en person eller genstand flyttes eller flytter sig fra et sted til et andet, bruges akkusativ. Danske sætninger af denne type indeholder ofte et enstavelsesadverbium (-biord), der angiver retningen på bevægelsen (som f.eks. 'hen, ind, op, ned, ud'). Hvis ikke, kan man oftest indsætte et sådant adverbium. Dativ Hvis sætningen betegner en stilstand eller en forbliven på stedet, styrer præpositionen dativ. Hvis personen eller genstanden bevæger sig inden for et afgrænset område, bruges ligeledes dativ (Das Flugzeug fliegt in der Luft). Danske sætninger af denne type indeholder ofte et tostavelsesadverbium (som f.eks. 'henne, inde, oppe, nede, ude'). Hvis ikke, kan man oftest indsætte et sådant adverbium. Akkusativ Er schreibt es an die Tafel. Dativ Es steht an der Tafel. Han skriver det op på tavlen. Det står oppe på tavlen. Er geht hinter das Haus. Han går om bag huset. Er sitzt hinter dem Haus. Han sidder omme bag huset.

50 Side 47 Er fährt in die Schule. Er ist in der Schule. Han kører hen på skolen. Han er henne på skolen. Er springt in die Badewanne. Er badet in der Badewanne. Han springer ned i badekarret. Han bader nede i badekarret. Er kehrt den Schmutz unter den Tisch. Er kehrt unter dem Tisch. Han fejer skidtet ind under bordet. Han fejer inde under bordet. Hängen, legen, setzen og stellen I forbindelse med verberne hängen, legen, setzen og stellen styrer AKK./DAT.-præpositionerne altid akkusativ, fordi bevægelsen er det afgørende. Ved disse verber kan man altså ikke fastlægge den tyske kasus ved at teste med danske en- eller tostavelsesadverbier, idet begge typer kan optræde: Han lægger bogen hen på bordet. Er legt das Buch auf den Tisch. Han lægger bogen henne på bordet. 2. Overført betydning Når der ikke foreligger noget bevægelsesaspekt, dvs. man hverken kan sige, at noget bevæger sig eller står stille, gælder den regel, at Rammetekst: auf, über styrer akkusativ de øvrige præpositioner styrer dativ. Rammetekst slut: Er wartet auf die Post. Wir sprechen über den Text. Auf diese Weise werden wir nie fertig. In dieser Weise werden wir nie fertig. Sie nimmt an dem Kurs teil. Das Kind fürchtet sich vor dem bösen Onkel.

51 Side 48 Lær følgende faste forbindelser udenad: denken an + AKK. sich erinnern an + AKK. schreiben an + AKK. sich verlieben in + AKK. Hyppigt sammenskrives præpositionen med den efterfølgende artikel i følgende tilfælde: an + das = ans an + dem = am in + das = ins in + dem = im zu + der/dem = zur/zum Undertiden sammenskrives også følgende præpositioner og artikler: für + das =fiirs um + das = ums von + dem = vom Genitiv-præpositioner Følgende præpositioner styrer altid genitiv: während = under wegen = på grund af Während des Krieges starben viele Menschen. Wegen des Wetters gehen wir heute nicht aus.

52 Side 49 Opgaver til præpositioner 1. Præpositioner, der styrer akkusativ. Indsæt den bestemte artikel i følgende sætninger: 1. Der Ball fliegt durch Fenster (n). 2. Die Spieler streiten sich um Ball (m). 3. Der Brief ist für Freundin (f). 4. Alles dreht sich um Baby (n). 5. Die Versammlung ist gegen Vorschlag (m). 6. Ohne Auto (n) kommt man nicht weit. 7. Die Wärme kommt durch Rohre (pl). 8. Sie sitzen um Tisch (m). 9. Er arbeitet für Weihnachtsmann (m). 10. Die Soldaten kämpfen tapfer gegen Feind (m). 2. Præpositioner, der styrer dativ. Indsæt den ubestemte artikel i følgende sætninger: 1. Willy kommt aus guten Familie (f). 2. Sie traf ihn bei Bekannten (m). 3. Die Fliegen kommen von Stall (m). 4. Das Kabel passt zu Fernseher (m). 5. Nach Vorstellung (f) gehen die Schauspieler fast immer in die Kneipe. 6. Dieter kam mit Flasche (f) unter dem Arm. 7. Er besucht seit Jahr (n) die Schule. 8. Der Neger kommt aus afrikanischen Land (n). 9. Nach kalten Winter (m) kommt ein schöner Frühling. 10. Sie wohnt bei Sängerin (f) zur Untermiete. 3. Præpositioner, der styrer dativ. Indsæt den rigtige dativ-præposition i følgende sætninger: 1. Das Kind trinkt Milch der Flasche. 2. Hugo kommt der ehemaligen DDR. 3. Suppe isst man am besten einem Löffel. 4. Kinder wohnen meistens ihren Eltern. 5. Milch kommt der Kuh.

53 6. dem letzten Sommer sind sie verheiratet. 7. Er fährt mit einem Brief der Post. 8. Sie hat ihn einem Eisbeil getötet. 9. Mein reicher Onkel Amerika kommt bald zu Besuch.

54 Side Er hat die Flaschen Aldi verkauft. 4. Præpositioner, der styrer akkusativ eller dativ. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Han går ind i huset. 2. Katten ligger på bilens motorhjelm. 3. Edderkopperne sidder under loftet. 4. Hunden løber ud på vejen. 5. Hun lægger benene på bordet. 6. Han har ikke meget mellem ørerne. 7. Papiret ligger i skraldespanden. 8. Lampen hænger over bordet. 9. Taxaen parkerer foran hotellet. 10. Løven springer over hegnet. 5. Præpositioner, der styrer enten akkusativ eller dativ. Indsæt bestemt eller ubestemt artikel i følgende sætninger: 1. Sie ist in Polizisten (m) verliebt. 2. Er schreibt ein Buch über Energieversorgung (f) in Deutschland. 3. Sie sind an ganzen Sache (f) nicht interessiert. 4. Das Publikum wartet auf Clown (m). 5. Wer steckt hinter Überraschung (f)? 6. Die Politiker denken nicht immer an Bevölkerung (f). 7. Man sollte manchmal über Leben (n) nachdenken. 8. Unter Umständen (pl) können wir gar nicht verhandeln! 9. Die junge Frau schreibt an ehemaligen Liebhaber (m). 10. Wir haben keine Angst vor Prüfungen (pl)! 6. Præpositioner, der styrer enten akkusativ, dativ eller genitiv. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Under en operation arbejder lægerne hurtigt. 2. Vasketøjet ligger i kælderen. 3. Skabet hænger på væggen. 4. Fiskene svømmer ud i havet. 5. Flyvemaskinen flyver med passagerer til Amerika. 6. Jorden kredser om solen. 7. På billedet ser de en flyvemaskine. 8. Han går om bag teltet.

55 9. Hvad sker (der) i luften?

56 Side På grund af strejken får man ingen breve. 7. Fri opgave: Was macht er? In dieser Übung spielt ein Schüler aus der Klasse den anderen Schülern ein Theaterstück vor. Während der Vorstellung darf nur wenig oder gar nichts gesagt werden, vor allem nicht vom Publikum. Die Zuschauer notieren in kurzen Sätzen, was der Schauspieler tut. Beispiel: Camilla klopft an die Tür. Sie geht durch die Tür. Sie geht in das Klassenzimmer und weiter zum Fenster. Sie öffnet das Fenster und sagt... Nach der Vorstellung werden die Observationen verglichen, erst paarweise und dann in der Klasse.

57 Side Pronominer (stedord) Personlige pronominer Et personligt pronomen står i stedet for et substantiv eller et personnavn. Figurtekst : Peter elsker kvinder. De elsker også ham. Kærlighed er ikke let. Den er ikke altid gengældt De danske pronominer bøjes som den eneste ordklasse i kasus: Figurtekst : Jeg slår ham. Han giver mig en is. Han slår mig. Jeg giver ham en is. De personlige pronominer på tysk bøjes både i tal, person og kasus: Tal Singularis Pluralis Person Kasus Mask. Fem. Neutr Nominativ ich du er sie es wir ihr sie/sie Akkusativ mich dich ihn sie es uns euch sie/sie Dativ mir dir ihm ihr ihm uns euch ihnen/ihne n Genitivformerne er udeladt, da disse kun bruges yderst sjældent. Som det fremgår af skemaet, bøjes det personlige pronomen i 3. person singularis også i køn. Det betyder, at uanset hvilken slags substantiv man refererer til, skal pronominet have samme køn som substantivet.

58 Side 53 der Mann - er die Frau - sie das Kind - es der Tisch - er die Tasche - sie das Fenster - es der Begriff - er die Liehe - sie das Leben - es Ich bin es! Udtrykket: "det er mig", "det er ham", "det er dem" osv. hedder på tysk: ich bin es er ist es sie sind es Es gibt... Udtrykket: "der er...", "der findes..." oversættes til tysk med es gibt... + AKK. Der er en computer til hver elev. Es gibt einen Computer für jeden Schüler. Der findes mennesker, der hader tysk. Es gibt Menschen, die Deutsch hassen. Darauf, dafür, darüber... En præposition kan aldrig optræde foran pronominet es. I stedet ændres udtrykket til da(r) + præposition. Hvor er papiret? Wo ist das Papier? Hun har sat sig på det. Sie hat sich darauf gesetzt. Bogen er væk. Das Buch ist weg. Men hvorfor interesserer du dig for det? Aber warum interessierst du dich dafür? Teaterstykket er mærkeligt. Das Theaterstück ist merkwürdig. Jeg må tænke over det. Ich muss darüber nachdenken.

59 Side 54 Opgaver til personlige pronominer 1. Indsæt den rigtige form af det personlige pronomen i følgende sætninger: 1. Wo ist der Hund? Hast du gesehen? 2. Vielleicht ist zu meiner Mutter gerannt? 3. Ja. Er ist bestimmt mit deiner Mutter zusammen. liebt doch den Hund. 4. Übrigens hat sie morgen Geburtstag. Hast du ein Geschenk für gekauft? 5. Ich habe kein Geld. Kannst du 20 DM leihen? 6. Sie wünscht sich viele Dinge. Was gibst du? 7. kaufe ihr eine neue Thermosflasche. 8. Ja, dann freut sich wirklich! 9. Haben wir eigentlich Geschenkpapier? Hast du gesehen? 10. liegt im Schrank! 11. Sollten wir auch noch Blumen kaufen? 12. Wann kommen die Gäste morgen? Kommen zum Mittagessen? 13. Nein. Meine Mutter hat zum Abendbrot eingeladen. 14. Sie will wahrscheinlich wie immer Eintopf kochen. 2. Beschreibe dein Zimmer/deine Wohnung/dein Haus: Eksempel: Wo steht dein Bett (n)? Es steht an der Wand. 1. Wo steht dein Schreibtisch (m)? 2. Wo liegt dein Teppich (m)? 3. Wo hängt deine Lampe (f)? 4. Wo stehen deine Bücher (pl)? 5. Welche Farbe haben deine Vorhänge (pl)? 6. Hast du neulich das Fenster (n) geputzt? 7. Wo steht deine Stereoanlage (f)? 8. Wann hast du das letzte Mal dein Zimmer (n) aufgeräumt? 3. Erstat de fremhævede udtryk i nedenstående tekst med de passende personlige pronominer: Meine Freundin hat gestern ihre Hand beim Handballspielen verstaucht. Meine Freundin hat viele Schmerzen gehabt. Trotzdem hat meine Freundin zuerst weitergespielt. Als das Spiel zu Ende war, hat der Trainer meiner Freundin gesagt, dass der Trainer sie ins Krankenhaus fahren wollte. Die Hand tat noch weh, und die Hand war ganz angeschwollen. Zwei Arzte haben meine Freundin untersucht,

60 Side 55 und die Ärzte haben die Hand verbunden. Dann sind der Trainer und meine Freundin wieder nach Hause gefahren. Abends kam ihr Freund zu Besuch. Meine Freundin gab ihrem Freund einen Kuss. Ihr Freund brachte italienisches Eis mit. Zusammen haben sie das Eis aufgegessen. Am nächsten Tag ging es meiner Freundin viel besser. 4. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Støvlerne er grå. Han pudser dem aldrig. 2. Skoene er blå. Hun har lige købt dem. 3. Festen var god. Den varede til kl Filmen er lang, men den er god. 5. Det er rigtigt. Jeg kender den allerede. 6. Går du med ham i biografen? 7. Kjolen er flot. Hvad har du betalt for den? 8. Livet er dejligt. Hun glæder sig over det. 9. Vennerne er ikke på ferie. Han sender dem en hilsen fra Østrig. 10. Han tænker meget på dem. Possessive pronominer (ejestedord) Et possessivt pronomen angiver et ejendomsforhold. Er det min bog, din bog, hans bog, deres bog, eller hvis bog er det? De possessive pronominer er: SINGULARIS 1. person mein = min 2. - dein = din 3. - PLURALIS sein ihr 1. person unser = vores 2. - euer = jeres = hans, dens, dets, sin, sit = hendes, dens, dets, sin, sit 3. - ihr/ihr = deres/deres

61 Side 56 Possessive pronominer bøjes ligesom den ubestemte artikel ein (eller kein). Singularis Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis Nominativ mein meine mein meine Akkusativ meinen meine mein meine Genitiv meines meiner meines meiner Dativ meinem meiner meinem meinen Bemærk, at unser og euer er grundformer, som man derefter føjer endelser til! De possessive pronominer bøjes altså i køn, tal og kasus efter det ord, de lægger sig til. Selve ejendomsforholdet ligger i ordets betydning. Ihr betyder altså i sig selv 'hendes' eller 'sin'. Endelsen, der hægtes på, afhænger af det ord, der følger efter, samt dettes funktion i sætningen. Figurtekst : Hun henter sin søn. Sie holt ihr-en Sohn. (=> akkusativ, mask., sing.) Han henter sin søn. Er holt sein-en Sohn. (=> akkusativ, mask., sing.) Sein, ihr På dansk skelner vi mellem 'sin/hans' og 'sin/hendes'. Det hedder 'sin', hvis ordet fører tilbage til subjektet i sætningen. I de andre situationer hedder det 'hans' eller 'hendes'. Figurtekst : Klaus kysser sin kæreste (= Klaus' egen kæreste) Klaus kysser hans kæreste (= Wolfs kæreste) Wolf Ingrid elsker sin ven (= Ingrids egen ven) Ingrid elsker hendes ven (= Monikas ven) Monika

62 Side 57 På tysk kan man ikke skelne. Man må ud fra den omgivende tekst afgøre, om sein skal betyde 'sin' eller 'hans/dens, dets', eller om ihr skal betyde 'sin' eller 'hendes'. Det hedder altså i begge tilfælde: Klaus küsst seine Geliebte. Ingrid liebt ihren Freund. Rammetekst: Huskeregel: Når man skal oversætte det danske 'sin/sit' til tysk, skal man altså afgøre, om det refererer til et fænomen i maskulinum, femininum eller neutrum, og herefter vælge det rigtige possessive pronomen (dvs. sein eller ihr). Rammetekst slut: Figurtekst : sin/sit = hans/dens, dets => sein = hendes => ihr Ligesom ved artiklerne gælder det også for det possessive pronomen, at pronominet skal gentages foran substantiver med forskelligt køn: Figurtekst : Sie holt ihren Sohn und ihre Tochter. Opgaver til possessive pronominer 1. Analysér og indsæt den rigtige form af det possessive pronomen i følgende sætninger: 1. (mein) Er trägt Tasche (f). 2. (unser) Kind (n) hat heute Nacht schlecht geschlafen. 3. (dein) Hose (f) steht offen. 4. (euer) Ich habe Haus (n) noch nicht gesehen. 5. (ihr) Augen (pl) sind grün. 6. (sein) Er bringt CD-Spieler (m) mit. 7. (Ihr) Warum bringen Sie nicht Frau (f) mit, Herr Meier? 8. (sein) Seit Geburt (f) ist er taubstumm. 9. (ihr) Kommst du zu Geburtstag (m)? 10. (mein) Ich besuche Eltern (pl) zu selten.

63 Side (unser) Handballspieler (pl) sind die besten. 12. (dein) Warum hast du keine Tasche für Bücher (pl). 13. (euer) Computer (m) ist wirklich zu alt. 14. (ihr) Sie bringen immer eigenen Lunchpakete (pl) mit. 2. Indsæt sein eller ihr i sætningerne nedenfor, således at det altid fører tilbage til subjektet. Husk at analysere sætningerne først: 1. Gabriele findet Strümpfe (pl) nicht. 2. Er packt Sporttasche (f). 3. Die Katze steckt Pfoten (pl) ins Wasser. 4. Der Baum hat Blätter (pl) verloren. 5. Das Land hat Grenze (f) geöffnet. 6. Das Mädchen hat Haare (pl) gefärbt. 7. Die Karawane schleppt sich mit Last (f) durch Sahara. 8. Das Auto fährt in Garage (f). 9. Der Politiker hat Wähler (pl) im Stich gelassen. 10. Der Kaufmann spricht mit Kunden (pl). 3. Oversæt sætningerne til tysk: 1. Han besøger sin mor. 2. Han leger med sine venner. 3. Angela forstår ikke sin far. 4. Willy sender sin onkel et kort. 5. Hans søster drikker sin cola. 6. Hans søster drikker hans cola. 7. Løven fodrer sine unger. 8. Han har sine penge i lommen.

64 Side Modalverber (mådesudsagnsord) Modalverbernes betydning og bøjning Modalverber er en særlig gruppe af verber (se også kapitel 3) dürfen können mögen müssen sollen wollen = måtte (have lov til) = kunne = kunne lide, gide = skulle, måtte (nødvendigvis) = skulle, burde = ville Modalverberne optræder hyppigst sammen med et andet verbum (hovedverbet), men kan også stå som eneste verbum i en sætning Ich kann Deutsch sprechen Sie kann kein Deutsch Ich mag heute nicht aufstehen Er mag blonde Frauen Det er karakteristisk for alle modalverber, at de angiver en speciel måde at forholde sig til den handling på, der er udtrykt i hovedverbet Georg darf Georg kann Georg mag Georg muss Sport treiben Sport treiben Sport treiben Sport treiben Georg soli Sport treiben Georg will Sport treiben (wenn er wieder gesund ist). (weil er wieder gesund ist). (weil er dann Muskeln bekommt). (weil er sonst zu dick wird). (weil er so lange in der Schule sitzt). (weil er dazu Lust hat). Bemærk, at modalverber forbindes med INFINITIV UDEN ZU. Denne infinitiv placeres sidst i sætningen, således at modalverbum og hovedverbum udgør en ramme. Figurtekst : Peter darf wegen seiner Krankheit ein halbes Jahr keinen Alkohol trinken.

65 Side 60 Infinitiv dürfen können mögen müssen sollen wollen wissen Præsens Præteritum ich darf du darfst er darf wir dürfen ihr dürft sie dürfen ich durfte du durftest er durfte wir durften ihr durftet sie durften Præsensformerne ich kann du kannst er kann wir können ihr könnt sie können ich konnte du konntest er konnte wir konnten ihr konntet sie konnten ich mag du magst er mag wir mögen ihr mögt sie mögen ich mochte du mochtest er mochte wir mochten ihr mochtet sie mochten ich muss du musst er muss wir müssen ihr müsst a) har vokalskifte i hele singularis, undtagen sollen. b) tilføjer ingen endelse i 1. og 3. person singularis. Præteritumformerne a) mister infinitivens omlyd, hvis den har omlyd. b) får de svage verbers endelser. Wissen sie müssen ich musste du musstest er musste wir mussten ihr musstet sie mussten ich soll du sollst er soll wir sollen ihr sollt sie sollen ich sollte du solltest er sollte wir sollten ihr solltet sie sollten ich will du willst er will wir wollen ihr wollt sie wollen ich wollte du wolltest er wollt wir wollten ihr wolltet sie wollten ich weiß du weißt er weiß wir wissen ihr wisst sie wissen ich wusste du wusstest er wusste wir wussten ihr wusstet sie wussten Wissen bøjes som et modalverbum, men er ikke et modalverbum. F.eks. kan wissen ikke forbindes med infinitiv uden zu. Lær de særlige vokalændringer. Dürfen/müssen Begge verber kan oversættes med det danske 'måtte', men der er en væsentlig betydningsforskel: dürfen betegner en tilladelse. Når dürfen optræder sammen med en nægtelse, udtrykker det et forbud: Man darf mit 18 Auto fahren. Kinder unter 15 dürfen keinen Alkohol trinken. Wir dürfen heute Abend nicht ausgehen.

66 Side 61 müssen betegner en nødvendighed, noget man er nødt til at gøre: Ich muss auf die Toilette. Wir müssen rechtzeitig die Miete bezahlen. Ich möchte... Når man vil udtrykke sig høfligt, anvendes en speciel præteritumform (præteritum konjunktiv) af mögen, f.eks. når man vil bede nogen om noget, når man køber ind, eller når man ønsker noget i det hele taget. Jeg vil(le) gerne have mere kaffe. Ich möchte mehr Kaffee, bitte. Hvad skulle det være? Jeg vil(le) gerne have 2 agurker. Was möchten Sie? Ich möchte 2 Gurken. Jeg vil(le) gerne tale med direktøren. Ich möchte den Direktor sprechen. singularis 1. ich möchte 2. du möchtest 3. er,sie,es möchte pluralis 1. wir möchten 2. ihr möchtet 3. sie/sie möchten se kapitel 12 om konjunktiv - Irrealis. Opgaver til modalverber 1. Indsæt den rigtige præsensform af modalverbet i følgende sætninger: 1. (können) Er Tango tanzen. 2. (mögen) Ich heute keinen Kuchen essen. 3. (wollen) Warum du nicht mit nach Italien? 4. (dürfen) Kinder die Kabel nicht anfassen. 5. (müssen) Alle eine Steuererklärung ausfüllen. 6. (sollen) Man auf der Straße aufpassen. 7. (dürfen) ich heute früher gehen? 8. (können) ihr meine Schrift lesen? 9. (wollen) Wir eine Girlande an die Decke hängen.

67 Side (müssen) Du die Fahrkarte im Automaten ziehen. 11. (sollen) Ihr uns nicht unbedingt helfen. 12. (mögen) Lieschen den Film nicht sehen. 2. Analysér og oversæt til tysk: 1. Vil I høre musik? 2. Patienten må ikke ryge i sengen. 3. Du skal spise grøntsager. 4. De kan se deres bil. 5. Jeg må desværre gå nu. 6. Hun kan ikke lide at se blod. 7. Vi er nødt til at sove i bilen. 8. Kan du høre telefonen i stuen? 9. Vi skal skynde os. 10. Man kan, hvad man vil! 3. Oversæt til dansk, idet du tydeligt fremhæver, om det drejer sig om tilladelse/forbud eller nødvendighed. Indsæt evt. udtrykkene 'nødvendigvis'/ 'er nødt til' eller 'gerne'/'desværre ikke'. 1. Hendrik darf nicht nach Deutschland zurückreisen. 2. Er muss in Frankreich bleiben. 3. Er darf in Deutschland kein politisches Theater spielen. 4. Die Schauspieler müssen ihre Einstellung ändern. 5. Barbara, seine Frau, darf ihn zum Glück besuchen. 6. Sie müssen aber aufpassen, weil die Gestapo alles sieht. 7. Ansonsten dürfen sie und die Kinder nicht nach Berlin reisen. 4. Indsæt den rigtige præteritumform af modalverbet i følgende sætninger: 1. (sollen) Er seine Hände waschen. 2. (müssen) Wann ihr Mittag essen? 3. (können) Meine Brille war schlecht. Ich das Auto nicht sehen. 4. (mögen) Der Opa früher keinen Fisch. 5. (sollen) Du nicht töten. 6. (dürfen) Man die Schuhe nicht auf den Tisch legen. 7. (müssen) Wir das Bier sofort bezahlen. 8. (können) Die Ringordner nicht alle im Regal stehen.

68 9. (wollen) Der Hund immer am falschen Ort scheißen. 10. (mögen) Renate und Fritz keine Kinder haben. 11. (wollen) Denn sie ihre Freiheit behalten.

69 Side Analysér og oversæt: 1.1 går kunne rejsen endelig begynde. 2. Passagererne skulle sove i bussen. 3. Wilhelm var ikke træt og ville ikke sove. 4. Han gad kun spille kort. 5. Mange ville også høre technomusik. 6. Vi måtte kun købe 2 liter vin på færgen. 7. Wolfgang og Hannes var nødt til at gemme en flaske i rygsækken. 8. Toldkontrollen ville se alt. 9. Alle måtte stige ud, selv om de ikke gad. 10. Men de kunne ikke sige nej. 11. Efter 2 timer fik vi lov til at køre videre. 6. Analysér og oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Jeg ved ikke, hvad det skal betyde. 2. Ved du, hvor hun bor? 3. Ingen ved noget om Heinrich. 4. Vidste vores bedsteforældre mindre end os? 5. Eller ved vi bare noget andet? 6. Vidste I, at det er for sent? 7. Fri opgave: Die folgenden Eigenschaften (Seite 64) sind charakteristisch für die Sternzeichen (wenn du die Wörter nicht verstehst, musst du sie im Wörterbuch nachschlagen). Beschreibe dich selbst in der folgenden Weise, indem du immer die Modalverben benutzt: "Ich kann meine Gefühle nicht zeigen. Ich mag Geld. Ich möchte immer bestimmen. Ich will nicht heiraten..." Passt die Beschreibung wirklich? Warum? Warum nicht? Frage deinen Nachbarn nach seiner Beschreibung. Wie sieht die Zukunft deines Nachbarn aus? Versuche ihn in 20 Jahren zu beschreiben, zum Beispiel: "Peter ist älter geworden. Er hat viele Freundinnen, ist aber noch nicht verheiratet. Er hat nur ein ganz kleines Zimmer, weil er sein Geld ausgibt. Er hat sich auf einen bestimmten Job noch nicht festgelegt."

70 Side 64 Steinbock ( ): Wassermann ( ) Fische ( ): Widder ( ): Stier ( ): Zwillinge ( ): Krebs ( ): Löwe ( ): Jungfrau ( ): Waage ( ): Skorpion ( ): Schütze ( ): zielbewusst, freut sich über Geld, bestimmt gern, versteckt seine Gefühle. hat immer neue Ideen, liebt immer das Neuste, Intellekt ist wichtiger als Gefühle, sucht eine(n) kluge(n) Partner(in). empfindsam, kreativ, unschlüssig, ist nicht sparsam, weint oft und gern über traurige Filme. sagt immer das Falsche, egoistisch, der geborene Gewinner, ist ein guter Leiter, sehr leidenschaftlich. materialistisch, treu, loyal, liebt schöne Dinge, teilt nur mit anderen, wenn er etwas davon hat, praktisch. gesellig, redet viel, intellektuell, liebt Freiheit, interessiert sich nicht für Geld. ängstlich, empfindsam, hat psychologischen Sinn, liebt alles, was Geborgenheit gibt, sparsam. hat ein großes Herz, liebt Kinder, spielt gern, dominierend, treu. liebt Pläne, ist immer pünktlich, Ordnungsmensch, verliert leicht den Überblick. charmant, kann nicht wählen, gewinnt leicht Freunde, gibt gern Geld aus. analysierend, machtsüchtig, ist sehr aufmerksam, ist ein guter Psychologe. begeistert, reiselustig, nicht nachdenklich, leidenschaftlich, denkt nicht an Geld. 8. Modalverberne + wissen. Opsamlende oversættelse: Nu kunne han ikke vente længere. Han var nødt til at køre. Sally vidste, at han ikke måtte komme for sent. Hvis hun ville køre med ham, skulle hun være der kl. 7.1 går havde han udtrykkelig sagt:, Jeg vil gerne være der til tiden (rechtzeitig)". I dag skulle han begynde på kontoret. De kunne ikke vide, at han altid var præcis (pünktlich). Han lagde en seddel på trappen: "Kære Sally. Jeg ved ikke, hvorfor du ikke kommer. Jeg kan ikke vente længere. Er nødt til at køre nu. Hvis du vil, kan du køre med mig i morgen. Vi ses. Hannes". Da han havde startet bilen, kunne han se Sally i bakspejlet. Men han var allerede undervejs. Nu måtte hun tage bussen.

71 Side Stærke verber Som det fremgår af kapitel 3, beholder de svage verber i alle former den samme stamme, som så får tilføjet forskellige endelser, alt efter hvilken tid man vil udtrykke. De stærke verber derimod ændrer alle stammens vokal i præteritum. Nogle ændrer endda vokal også i præsens 2. og 3. person singularis og/eller i perfektum participium. Desuden tilføjes et særligt sæt endelser i præteritum og i perfektum participium. På grund af disse vokalændringer, som ikke er ens for alle stærke verber, kalder man dem også "uregelmæssige verber". Man anfører altid de stærke verber i 4 hovedformer, da man så kan se alle vokalændringerne. Det er også disse 4 hovedformer, der anføres i listen over stærke verber bagerst i dette kapitel. infinitiv 3. sg. præsens 3. sg. præteritum perfektum participium kommen kommt kam gekommen helfen hilft half geholfen Ca. 150 af de mest almindelige verber på tysk er stærke, så man er simpelthen nødt til at lære dem udenad. Heldigvis samler de fleste verber sig i grupper med samme mønster i stammens vokalændringer - se gruppe 1-5. Den sidste gruppe, gruppe 6, er en restgruppe, fordi verberne er så forskellige, at de ikke kan placeres i nogen af grupperne.

72 Side 66 gruppe infinitiv 3. sg. præsens 3. sg. præteritum 1 ei bleiben pfeifen ei bleibt pfeift ie/i blieb pfiff perfektum participium ie/i geblieben gepfiffen 2 ie ie o o fliegen fliegt flog geflogen 3 i i a u/o trinken trinkt trank getrunken schwimmen schwimmt schwamm geschwommen 4 e geben helfen i(e) gibt hilft a gab half 5 a ä u/i(e) fahren fährt fuhr fallen fällt fiel 6 stehen steht stand gehen geht ging liegen liegt lag kommen kommt kam rufen ruft rief tun tut tat - og andre (se liste over stærke verber sidst i kapitlet). e/o gegeben geholfen a gefahren gefallen gestanden gegangen gelegen gekommen gerufen getan Præsens I præsens er endelserne de samme som på de svage verber. De verber, der i infinitivstammen har a eller e, skifter vokal i 2. og 3. person singularis: a au e ä äu i(e)

73 Side 67 singularis 1. ich lauf-e 2. du läuf-st 3. er,sie,es läuf-t pluralis 1. wir lauf-en 2. ihr lauf-t 3. sie/sie lauf-en Stærke verber, hvis stamme ender på -d, -t eller -s, forholder sig som de tilsvarende svage verber, (se side ) Præteritum singularis 1. ich lief 2. du lief-st 3. er,sie,es lief pluralis 1. wir lief-en 2. ihr lief-t 3. sie/sie lief-en Bemærk, at de stærke verber ikke får tilføjet nogen endelse i 1. og 3. person singularis. I de tilfælde, hvor verbet tilhører gruppe 1 eller 5, der begge har 2 forskellige præteritumstammer, kommer man ikke uden om et ordbogsopslag. Perfektum og plusquamperfektum De stærke verber består ligesom de svage verber i perfektum og plusquamperfektum af et hjælpeverbum (haben eller sein) samt et perfektum participium af hovedverbet. Perfektum participium dannes af ge- foran stammen (evt. med vokalændring) og -en efter stammen: ge + stamme + en laufen: ge-lauf-en helfen: ge-holf-en bleiben: ge-blieb-en Imperativ Imperativ-formerne af de stærke verber er identiske med de svage verbers imperativ-former undtagen for verberne i gruppe 4, hvor 2. person singularis-formen følger vokalskiftet fra e til i(e). helfen lesen => hilf (mir beim Tragen)! => lies (mal vor)!

74 Side 68 Liste over stærke verber Verberne er anført gruppevis. GRUPPE 1 (ei - ei - ie - ie) bleiben (forblive) leihen (låne) scheinen (skinne, synes) schreiben (skrive) schreien (skrige) schweigen (tie) steigen (stige) treiben (drive) weisen (vise) (ei - ei - i - i) beißen (bide) greifen (gribe) pfeifen (fløjte) reißen (rive) reiten (ride) schmeißen (smide) schneiden (skære) GRUPPE 2 (ie - ie - o - o) biegen (bøje, dreje) bieten (byde) fliegen (flyve) fliehen (flygte) frieren (fryse) gießen (hælde) schieben (skubbe) schließen (lukke) verlieren (miste, tabe)

75 ziehen (trække) GRUPPE 3 (i - i - a - u) binden (binde) finden (finde) gelingen (lykkes) singen (synge) sinken (synke) springen (springe) trinken (drikke) verschwinden (forsvinde) zwingen (tvinge) (i - i - a - o) beginnen (begynde) gewinnen (vinde) schwimmen (svømme)

76 Side 69 GRUPPE 4 (e - i(e) - a - e) essen (spise) geben (give) geschehen (ske) lesen (læse) sehen (se) treten (træde) vergessen (glemme) (e - i(e) - a - o) befehlen (befale) brechen (bryde, brække) empfehlen (anbefale) erschrecken (blive forskrækket) gelten (gælde) helfen (hjælpe) nehmen (tage) sprechen (tale) stehlen (stjæle) sterben (dø) treffen (møde) werfen (kaste) GRUPPE 5 (a - ä - u - a) einladen (invitere) fahren (køre, rejse) schlagen (slå) tragen (bære) wachsen (vokse) waschen (vaske) (a - ä - i(e) - a) fallen (falde) fangen (fange)

77 halten (holde) lassen (lade) laufen (løbe) raten (råde) schlafen (sove) GRUPPE 6 (Restgruppen) bitten (bede) bittet bat gebeten liegen (ligge) liegt lag gelegen sitzen (sidde) sitzt saß gesessen gehen (gå) geht ging gegangen kommen (komme) kommt kam gekommen lügen (lyve) lügt log gelogen rufen (råbe) ruft rief gerufen stehen (stå) steht stand gestanden tun (gøre) tut tat getan

78 Side 70 Opgaver til stærke verber 1. Indsæt den rigtige præsensform af verberne. Husk, at e- og a-stammerne skifter vokal i 2. og 3. person singularis. 1. (schreiben) Wir immer alles auf, um nichts zu vergessen. 2. (finden) Ich das Leben schön. 3. (ziehen) du heute Abend ein Kleid oder eine Hose an? 4. (sehen) Peter sich einen unheimlichen Film an. 5. (schlagen) Der Mörder übermorgen wieder zu. 6. (laufen) du 500 oder 1000 m? 7. (heißen) Wie Sie? 8. (helfen) Die Tablette gegen Kopfschmerzen. 9. (frieren) Es heute nicht mehr. 10. (beginnen) Wann der Frühling endlich? 11. (lassen) Warum ihr mich immer im Stich? 12. (lesen) Die meisten Leute die BILD-Zeitung. 13. (bleiben) Im Sommer ich nur ungern in Dänemark. 14. (sprechen) Luise wie ein Wasserfall. 15. (nehmen) Wir die letzte Bahn. 2. Indsæt den rigtige præteritumform af verberne. Husk, at de stærke verber altid skifter vokal i præteritum. 1. (laufen) Er immer 1200 m. 2. (finden) Wir den Geldbeutel wieder. 3. (frieren) Es heute Nacht. 4. (sprechen) Marion und Wolfgang lange über ihre Probleme. 5. (sehen) Die Polizei sofort den Verkehrssünder. 6. (schreiben) Die Journalisten zu lange Artikel. 7. (fahren) Der Schüler mit dem Bus nach Berlin. 8. (beginnen) Wann bei euch die Sommerferien? 9. (bleiben) Gestern Peter die ganze Zeit im Bett. 10. (schlagen) Die Uhr (nehmen) Die Gäste noch ein Glas Wein. 12. (lassen) Sein Gewissen ihn nicht in Ruhe. 13. (lesen) Früher ich nie ein Buch.

79 14. (heißen) Wie eigentlich der junge Mann? 15. (helfen) Es alles nichts.

80 Side Oversæt følgende sætninger til tysk. Husk, at perfektum participium i nogle tilfælde skifter vokal. 1. Han har båret hende gennem livet. 2. Katten har fanget en mus. 3. Priserne er ikke steget. 4. Fuglen er fløjet. 5. Han har skudt både sin mor og sin far. 6. Jeg har drukket for meget kaffe. 7. Børnene havde spist kagen. 8. Har du nogen sinde mødt min ven Sigurd? 9. Bjørnene havde sovet hele vinteren. 10. Jeg har glemt alt i sommerferien. 4. Omsæt følgende tekst i præsens til præteritum: In dem Buch "Helden wie wir" schreibt (1) Thomas Brussig über die Rolle der Stasi in der DDR. Die Hauptperson, die Klaus Uhltzscht heißt (2), fängt (3) als junger Mann an, bei der Stasi zu arbeiten. Als er am ersten Tag ins Büro kommt (4), spricht (5) er mit seinen neuen Kollegen. Er versteht (6) aber nicht, worin die Arbeitsaufgaben bei der Stasi eigentlich bestehen (7), und die Kollegen benehmen (8) sich gar nicht wie gefährliche Agenten. Sie treffen (9) sich jeden Tag und laufen (10) auf dem Sportplatz herum. Nachher essen (11) sie Salzstangen. Klaus findet (12) alles merkwürdig, lächerlich und unverständlich. Endlich bekommt (13) er aber seine erste Spionaufgabe. Klaus und ein Kollege sitzen (14) in einem Auto und sehen (15), was um sie herum geschieht (16). Wenn bestimmte Menschen vorbeigehen (17), schreiben (18) sie alles auf. Es ist (19) sehr kalt und sie frieren (20). Sie fahren (21) aber nicht weg, sondern bleiben (22) jeden Tag bis Mitternacht. Nach ein paar Tagen geben (23) sie das Protokoll ab und ihr Vorgesetzter liest (24) alles durch. Dann lässt (25) er alles archivieren und niemand nimmt (26) es je wieder aus dem Regal. In dieser Weise entstehen (27) bei der Stasi langsam kilometerlange Archive über die Bürger der DDR. 5. Oversæt følgende sætninger til tysk. Pas på: alle verbets tider er repræsenteret! 1. Han lod sit hår farve rødt. 2. Om lørdagen sover de længe. 3. De har mødt en ræv i skoven. 4. Månen skinnede hvidt over landskabet. 5. Paula overdriver altid i sine historier. 6. Titanic er sunket i 1912.

81 Side millioner flygtede fra DDR. 8. Du hælder altid for meget cola i glasset. 9. De havde spist, da jeg kom. 10. Fordi de flyttede, blev lejligheden tom. 11. Tennisspilleren slår bolden i nettet. 12. Bilen drejede (=bøjede) om hjørnet. 13. Jeg har glemt nøglen i bilen. 14. Giver du mig snart min bog? 15. Hvorfor har I taget hans plads? 6. Fri opgave: DIE WÜRFEL SIND GEFALLEN - Terningespil om stærke verber. Varighed: 1 lektion. Klassen inddeles i grupper på 4 elever. Hver gruppe udfylder 10 kartotekskort med 10 forskellige stærke verber - ét på hvert kort. Verberne anføres i de 4 hovedformer. Kortene placeres i en bunke på bordet med den beskrevne side nedad. Hver gruppe tildeles derefter 2 terninger. Når den første terning kastes, angiver den, hvilken tid verbet skal stå i: 1 eller 2 øjne = = PRÆSENS 3 eller 4 øjne = = PRÆTERITUM 5 eller 6 øjne = = PERFEKTUM Når den anden terning kastes, angiver den, hvilken person verbet skal bøjes i: 1 øje = 1. singularis 2 øjne = = øjne = = øjne = = 1. pluralis 5 øjne = = øjne = = 3. - Spillet kan herefter begynde. I grupperne spiller eleverne holdvis 2 og 2 mod hinanden. Den gruppe, der ikke har terningerne, tager et kort op og læser infinitivformen op. Den anden gruppe kaster nu først den ene og derefter den anden terning og skal så bøje verbet i den rigtige tid og person i overensstemmelse med, hvad terningerne viser. Kortet med hovedformerne fungerer som 'facitliste', således at eleverne på baggrund af dette kan kontrollere, at vokalændringerne er korrekte. Hvis gruppen har bøjet verbet rigtigt i både tid, tal og person, får den kartotekskortet som

82 Side 73 pointkort. Hvis ikke, lægges kortet nederst i bunken. Herefter kaster den anden gruppe terningerne. Og spillet går forfra, indtil alle kort er brugt. Til sidst tæller grupperne antallet af kort op. Den gruppe, der har flest pointkort, har vundet. Når spillet er slut, bytter man kort med en anden gruppe og begynder forfra.

83 Side Sammensatte verber Sammensatte verber er verber, der er sat sammen med en forstavelse, som samtidig er et selvstændigt ord, f. eks. an, teil, auf. Der findes to slags sammensatte verber, afhængigt af trykfordelingen i verbet: 1) løst sammensatte verber har en betonet forstavelse ankommen einkaufen aufsuchen 2) fast sammensatte verber har en ubetonet forstavelse übersehen wiederholen untertreiben De fleste sammensatte verber er løst sammensat. I ordbogen fremgår det af en trykstreg, hvor betoningen ligger: 'aufsuchen, über'setzen. (Betoningen ligger på stavelsen umiddelbart efter trykstregen). 'Aufsuchen er altså løst sammensat, mens über'setzen er fast sammensat. Om verbet er løst eller fast sammensat, har konsekvenser for ordstillingen. Løst sammensatte verber En løs forstavelse er betonet. Det betyder, at den er 'stærk' nok til at stå alene i en sætning uden at støtte sig til sit verbum. Placeringen er forskellig i hoved- og ledsætninger. Hovedsætninger Forstavelsen står sidst i sætningen i præsens og præteritum. einkaufen: Er kauft immer alles ein. ankommen: Er kam um 7 Uhr am Bahnhof an. aufsuchen: Er suchte seine alte Geliebte auf

84 Side 75 Ledsætninger Forstavelsen står sammen med sit verbum sidst i ledsætningen. Er sagt, dass er immer alles am Freitag einkauft. Er sagt, dass er um 7 Uhr am Bahnhof ankam. Er sagt, dass er seine alte Geliebte aufsuchte. Perfektum participium Den normale 'formel' for perfektum participium: ge + stamme + t / en ændres til: forstavelse + ge + stamme + t / en Det hedder altså: eingekauft angekommen Perfektum: Sie hat noch nicht das Essen eingekauft. Er ist heute Morgen um 5 Uhr angekommen. Plusquamperfektum: Wir hatten das Paket bei der Post abgeholt. Die ganze Klasse hatte an dem Ausflug teilgenommen. Infinitiv I de tilfælde, hvor infinitivformen kræver infinitivmærket zu, sættes zu ind mellem forstavelsen og selve verbet. einzukaufen anzukommen Er plant, alles am Freitag einzukaufen. Er hofft, rechtzeitig in Berlin anzukommen. Imperativ I imperativ forholder de løst sammensatte verber sig ligesom i hovedsætninger: forstavelsen skilles fra verbet og sættes sidst: Steh doch endlich mal auf, Peter! Bleibt doch bitte sitzen, liebe Freunde! Wachen Sie auf Frau Schmidt. Wir sind schon da!

85 Side 76 Fast sammensatte verber De fast sammensatte verbers forstavelse er ubetonet. Det betyder, at forstavelsen altid står sammen med sit verbum. Det gælder i hovedsætninger: Der Mann übersetzt das Buch. Det gælder i ledsætninger: Die Mutter wird sauer, wenn das Kind sie immer unterbricht. - og det gælder ved infinitiv: Sie muss den Satz immer wieder wiederholen. Sie hasst es, den Satz immer zu wiederholen. Ved perfektum participium bortfalder ge-mærket: Sie hat den Satz immer wiederholt. Das Auto hat den Hund überfahren. Opgaver til sammensatte verber 1. Løst sammensatte verber. Indsæt de løst sammensatte verber i præsens i hovedsætningerne nedenfor. Husk, at nogle løst sammensatte verber er svagt bøjede, og andre er stærkt bøjede. 1. (aufstehen) Ich immer um 6 Uhr. 2. (einkaufen) Das Ehepaar jeden Vormittag im Supermarkt. 3. (stattfinden) Das Motorradtreffen jeden Sommer im Tierpark. 4. (eintreten) Plötzlich die Frau seiner Träume in das Zimmer. 5. (abfahren) Wann du endlich von hier? 6. (zumachen) Die meisten Geschäfte in Deutschland um 6 Uhr. 7. (aussehen) Mensch, du gut! 8. (auspacken) Zu Weihnachten wir gleich nach dem Essen die Geschenke

86 Side (anfangen) Wann die erste Stunde? 10. (vorschlagen) Was du zu diesem Punkt? 2. Oversæt følgende sætninger til tysk. Afgør først, om det drejer sig om en hovedsætning eller en ledsætning. 1. Peter ved ikke, om toget kører videre. (weiterfahren) 2. Han vender ikke tilbage foreløbig. (zurückkehren) 3. Åbner du døren? (aufmachen) 4. Hun indrømmer aldrig, at det passer. (zugeben) 5. Har du set, at hun taber sig. (abnehmen) 6. Han bliver glad, hvis du ringer. (anrufen) 7. Hvordan udtaler man det ord? (aussprechen) 8. Når du sender brevet i dag, er det der i morgen. (abschicken) 9. De klæder sig altid pænt på. (sich anziehen) 10. I filmen ser man, hvordan Titanic går ned, (untergehen) 3. Omsæt følgende sætninger til perfektum: Eksempel: Er nimmt an dem Unterricht teil => Er hat an dem Unterricht teilgenommen. Ich weiß, dass du darüber nachdenkst => Ich weiß, dass du darüber nachgedacht hast. 1. Man stellt in Japan Michrofiche her. 2. Der Chef nutzt seine Position aus. 3. In Deutschland finden viele Demonstrationen gegen Atomdeponien statt. 4. Der Serienmörder schlägt wieder zu. 5. Er verspricht, dass er die Wäsche aufhängt. 6. Im Umkleideraum der Schwimmhalle ziehen sich alle aus. 7. Obwohl du die Tür zumachst, zieht es immer noch. 8. Die Spannungen in Israel lösen eine politische Krise aus. 9. Otto schneidet immer das Brot schief durch. 10. Rentner sehen oft viel fern. 11. Ich sauge gern Staub. 4. Oversæt følgende sætninger: 1. Hun har glemt at skrive sin adresse op. 2. Susi må ikke deltage i (an + DAT.) festen. 3. Journalisten vil opsøge sin stedmor.

87 4. Du skal lukke døren. 5. Jeg hader [det] at begynde dagen for tidligt. 6. Det er vigtigt at se godt ud.

88 Side Vi kan måske se fjernsyn igen senere. 8. Kan du ikke slukke for radioen? 9. Han er gået ind i huset for at ringe til sin mor. 10. Det er forbudt at køre videre. 5. Fast sammensatte verber. Dan sætninger i præsens med følgende verber: 1. (übernachten) Die Soldaten... draußen im Freien. 2. (widersprechen) Das Kind... immer dem Lehrer. 3. (untersuchen) Die Polizei... den Fall. Omskriv følgende sætninger til ledsætninger, idet du starter med: "Er weiß, dass..." 4. Ein höflicher Gast unterbricht nie. 5. Man überfährt in der Nacht leicht ein Tier. 6. Der Redakteur unterstrich seine Sätze. Dan sætninger i perfektum: 7. (durchschauen) Die Leser... die Lügen in der Zeitung (überraschen) Bei der Rückkehr... die Familie einen Einbrecher (unternehmen) In den Ferien... wir alles Mögliche... Indsæt infinitivformen: 10. (überholen) Ein BMW kann jedes Auto (unterdrücken) Es ist gefährlich, seine Gefühle (übersetzen) Wer will das Buch ins Dänische...? 6. Opsamlende øvelse. Oversæt følgende til tysk. Anvend i rækkefølge: eintreten, ausmachen, zugehen, einsehen, einsperren, aussehen, überlegen, ausflippen, sich zusammennehmen, nachdenken, eindringen, sich anhören, zurückgehen, aufreißen, mitnehmen, ausschmücken, überraschen. Da Gabi trådte ind i kælderen, slukkede nogen lyset. Hun hørte samtidig, at døren gik i bag hende. Gabi indså, at hun var spærret inde. Det så sort ud. Hun overvejede, hvad hun skulle gøre. Hun frygtede at flippe totalt ud. "Jeg må tage mig sammen", tænkte hun. Hun forsøgte at tænke efter: "Hvad sker der?" Pludselig hørte hun en lyd trænge ind udefra. Det lød som latter. Hun gik tilbage til døren. Gud være lovet! Døren var ikke låst! Hun rev døren op - og foran kælderdøren stod Peter, Hans og Jutta. De havde taget flag med, og hele trappen var udsmykket med balloner. "Tillykke med fødselsdagen. Vi ville bare overraske dig!"

89 Side Relative pronominer (henførende stedord) Relativpronominets bøjning Et relativt pronomen viser tilbage til et ord i den foregående sætning. Samtidig repræsenterer det relative pronomen dette ord i den sætning, det selv står i. På dansk findes der 2 relative pronominer, 'som' og 'der': Figurtekst : Jeg kender manden, der sidder ved vinduet. Figurtekst : Hun har en undulat, som hun elsker højt. Figurtekst : Der står turisten, som jeg viste vej. På tysk ligner det relative pronomen den bestemte artikel - undtagen i genitiv og i dativ pluralis. Singularis Maskulinum Femininum Neutrum Nominativ der die das die Akkusativ den die das die Pluralis Genitiv dessen deren dessen deren Dativ dem der dem denen Det relative pronomen bøjes i køn, tal og kasus. Køn og tal bestemmes af det ord, pronominet viser tilbage til. Kasus afgøres af, hvilket sætningsled pronominet udgør i den sætning, det står i.

90 Side 80 KØN + TAL Figurtekst : Ich kenne den Mann, der am Fenster sitzt. KASUS (her: nominativ) KØN + TAL Figurtekst : Sie hat einen Wellensittich, den sie sehr liebt. KASUS (her: akkusativ) KØN + TAL Figurtekst : Da steht der Tourist, dem ich den Weg zeigte. KASUS (her: dativ) Bemærk, at relative pronominer altid indleder en ledsætning (se kapitel 4). Udelad aldrig et relativpronomen! På dansk udelader man ofte det relative pronomen, hvis det ikke er subjekt i sætningen. På tysk skal det relative pronomen altid med. Figurtekst : Jeg køber den bil, som kører hurtigst. Figurtekst : => Ich kaufe das Auto, dass am schnellsten fährt. Figurtekst : Hvor er den mappe, [ ] jeg glemte i går? Figurtekst : => Wo ist die Mappe, die ich gestern vergaß?

91 Figurtekst : Hvem tilhører katten, [ ] Peter gav mælk? Figurtekst : =>Wem gehört die Katze, der Peter Milch gab?

92 Side 81 Præposition + relativpronomen I danske sætninger skilles præpositionsforbindelserne normalt ad, når styrelsen er et relativt pronomen: Der ligger bogen, som jeg læser i. I eksemplet består præpositionsforbindelsen af præpositionen 'i' og styrelsen 'som'. Sætningen kunne omskrives til den mere 'gammeldags' form: Der ligger bogen, i hvilken jeg læser. - hvor præpositionsforbindelsen altså optræder samlet. På tysk må sådanne præpositionsforbindelser aldrig skilles: Da liegt das Buch, in dem ich lese. Når man oversætter fra dansk til tysk, er man altid nødt til at trække præpositionen op forrest i ledsætningen (foran det relative pronomen) og huske at gøre sig klart, hvilken kasus præpositionen styrer. Tunnellen, som toget kører igennem, er lang. => Tunnellen, gennem hvilken toget kører, er lang. => Der Tunnel, durch den der Zug fährt, ist lang. Den stol, som du sidder på, er i stykker. => Den stol, på hvilken du sidder, er i stykker. => Der Stuhl, auf dem du sitzt, ist kaputt. Desværre udelader man også tit i sådanne konstruktioner det relative pronomen på dansk. Man skal derfor huske at indsætte det relative pronomen, før man oversætter til tysk:

93 Side 82 Han har brækket den hånd, [ => ] han skriver med. Han har brækket den hånd, som han skriver med. Han har brækket den hånd, med hvilken han skriver. Er hat die Hand gebrochen, mit der er schreibt. Opgaver til relative pronominer 1. Analysér sætningen og indsæt det relative pronomen: 1. Da steht der Bus, nach Deutschland fährt. 2. Wo ist das Handy, ich gestern gekauft habe? 3. Kennst du die Frau, er Pralinen geschenkt hat? 4. Ich finde die Schuhe hässlich, im Flur stehen. 5. Das ist die U-Bahn, in Ruhleben endet. 6. Ein guter Freund ist einer, man alles erzählen kann. 7. Er fuhrt ein Leben, sehr interessant ist. 8. Sie mochten alle die kleine Katze, er im Abfalleimer gefunden hatte. 9. Blumen, man gerade gepflanzt hat, muss man regelmäßig gießen. 10. Das alte Fräulein, er Waren ausbringt, gibt viel Trinkgeld. 11. Wir trinken nie wieder den Wein, wir gestern Abend bekommen haben. 12. In der ersten Reihe sitzen die stolzen Eltern, die Schüler ihre Lieder vorspielen. 2. Analysér og oversæt til tysk: 1. "Berliner Weiße" er en drik, som består af øl og limonade. 2. Ikke alle turister, som kommer til Berlin, kan lide denne drik. 3. De drikker hellere øl uden limonade, der gør øllet sødt. 4. På Savignyplatz, som alle kender, ligger (der) mange restauranter. 5. Der kommer tjeneren, som du allerede har givet drikkepenge. 6. Vi bestiller den pizza, som vi har fået tidligere. 7. Gadehandlere sælger roser, som mange gæster køber. 8. Man kan også altid finde en café, som er hyggelig. 9. På Kurfürstendamm finder man Café Kranzler, som mange tyskere har besøgt gennem tiderne. 10. Ægteparret, som tjeneren bringer kagerne, besøger ofte Berlin.

94 Side I Berlin ser man desværre også mange tiggere fra Østeuropa, som turisterne giver en mark. 3. Indsæt det relative pronomen i følgende sætninger: 1. Die Fußballweltmeisterschaft, für schon alle Karten ausverkauft sind, findet 1998 in Frankreich statt. 2. Es wird ein großes Länderspiel, an viele Nationen teilnehmen. 3. Die Hotels, in die Zuschauer wohnen, verdienen viel Geld. 4. Die deutsche Mannschaft, auf viele Menschen setzen, hat schon oft gewonnen. 5. Wer kennt z.b. nicht Franz Beckenbauer, von man so viel gehört hat? 6. Er hat oft das entscheidende Tor geschossen, mit Deutschland das Spiel gewonnen hat. 7. Der Fußball, um die Spieler alle herumlaufen, ist der Konzentrationspunkt der Zuschauer. 8. Der Verlauf der ersten Halbzeit, nach die Spieler sich in der Pause ausruhen, wird von dem Trainer bewertet. 9. Das Spiel, durch die Zuschauer in Stimmung kommen, reißt schnell alle mit. 10. Das Deutschlandlied, von man die Wörter "Deutschland über alles" kennt, wird laut gesungen. 11. In Zweifelsfällen entscheidet der Schiedsrichter, vor die meisten Spieler Respekt haben. 12. In Deutschland setzt man Sonderzüge ein, mit die Zuschauer ankommen. 4. Oversæt følgende sætninger til tysk. Husk at trække præpositionen op foran sin styrelse og at sætte styrelsen i den rigtige kasus. 1. Snart kommer sommeren, som vi alle glæder os til. 2. Vi elsker de lyse nætter, som man kan grille i. 3. Man drikker meget vand, som man kan slukke tørsten med. 4. Terrassen, som de sidder på, er varm. 5. Stranden, som vi ligger ved, er fuld af mennesker. 6. Foran os ligger havet, som (der) sejler mange skibe på. 7.I døren er der et nøglehul, som man kan høre alt igennem. 8. Der ligger den sten, som jeg altid støder foden imod. 9. Pigen har glemt sin dukke, som hun ikke kan leve uden. 10. Tante Hedwig, som jeg altid boede hos i Hamborg, er død. 11. Overalt ligger flasker, som publikum har drukket af.

95 Side Det er en sag, som han altid klager over. 13. I haven flyver mange hvepse, som vi alle er bange for. 14. Denne sommer kommer Peter, som jeg har hørt meget om. 5. Opsamlende oversættelse: Brødrene Grimm udgav i 1812 en eventyrsamling, som alle børn kender. Den består af folkeeventyr, som de har hørt. Hvem kender ikke Rødhætte, som møder ulven? Eller Snehvide, som heksen giver et æble? Eller Tornerose, som prinsen befrier? Rødhætte, Snehvide og Askepot er figurer, børnene kan identificere sig med. Der er mange lege, der bygger på disse historier, som uden tvivl formidler almenmenneskelige erfaringer. Eventyrverdenen er sort og hvid. Der er mennesker, som er gode, og mennesker, som er onde. Helten, der skal befri prinsessen, skal igennem 3 udfordringer. Nogle gange møder han f. eks. en drage, han skal bekæmpe. Eller en heks, som er ond. Til sidst vinder han prinsessen, som han giver et kys. Ofte har hun en formue, som han får en del af. Og det er jo ikke dårligt! 6. Fri opgave: Pararbejde. Genfortæl et Grimm-eventyr, idet du bruger så mange relative pronominer som muligt. Du kan f.eks. tage udgangspunkt i : Rotkäppchen, Schneewittchen, Aschenputtel, Hansel und Gretchen eller Dornröschen. Eksempel: Rotkäppchen ist ein Mädchen, das eine rote Mütze hat. Sie hat eine Großmutter, der sie Essen bringen muss. Sie trifft einen Wolf, der sie in den Wald lockt. I skal skiftes til mundtligt at lave en sætning. Når hele eventyret er genfortalt, skriver I mindst 10 sætninger ned og kontrollerer i fællesskab, at det relative pronomen er korrekt i både køn, tal og kasus. Sætningerne kan afleveres som skriftlig opgave til læreren eller kan læses op i klassen.

96 Side Tidsangivelser På tysk skelner man mellem, om tidsangivelsen betyder 'hvor længe', 'hvornår' eller 'hvor ofte'. Hvor længe?' - Hvor ofte?' Vil man udtrykke, hvor længe noget varer, eller hvor ofte noget finder sted, bruger man ren AKKUSATIV. 'Hvor længe?' Er wohnte einen Monat in Rostock. Ich bleibe den ganzen Tag im Bett. Die Vorstellung dauerte 4 Stunden. Können Sie einen Moment warten? Einen Augenblick, bitte! Bemærk, at man på dansk ofte udtrykker 'tiden hvor længe' med præpositionen 'i' + tidsangivelse: Han boede i Rostock i en måned. Forestillingen varede i 4 timer. 'Hvor ofte?' Jeden Tag treffe ich ihn im Bus. Jede Nacht wacht das Baby auf und schreit. Alle 30 Sekunden landete ein Rosinenbomber in Tempelhof (= hvert 30. sekund). Die U-Bahn verkehrt alle 10 Minuten (= hvert 10. minut).

97 Side 86 Seit og schon Om en handling eller begivenhed, der har varet ved og stadig varer ved, anvender man på dansk perfektum: Vi har kendt hinanden i en måned. Vi har været sammen i 3 måneder. - fordi man lægger vægt på, at det er noget, der allerede har fundet sted i en periode. På tysk lægger man vægt på, at det stadig finder sted, og anvender derfor præsensformen af verbet: a) sammen med en tidsangivelse i AKKUSATIV og adverbiet schon (allerede): Wir kennen uns schon einen Monat. Wir sind schon 3 Monate zusammen. b) eller sammen med præpositionen seit efterfulgt af en tidsangivelse i DATIV (fordi seit styrer dativ): Wir kennen uns seit einem Monat. Wir sind seit 3 Monaten zusammen. 'Hvornår?' Når man vil angive, hvornår noget finder sted, bruger man en præpositionsforbindelse. Præpositionen kan være an, in eller vor. Disse 3 præpositioner styrer altid DATIV i forbindelse med tidsudtryk. An bruges ved dato Er ist am geboren. ugedag Am Dienstag fährt er zurück. dagens afsnit Am Morgen bin ich immer hellwach. ordet Wochenende Am Wochenende haben wir frei. In bruges ved nat In der Nacht jagt der Fuchs. uge In dieser Woche haben wir viel zu tun. måned Im März ist noch Winter. årstider Im Sommer baden wir oft.

98 Side 87 In bruges derudover parallelt til det danske udtryk 'Om...', der udtrykker, hvor længe det varer, før noget sker. In einem Jahr treffen wir uns. In 5 Jahren wird er Arzt. In 2 Minuten fängt die Pause an. In einer Stunde ist alles vorbei. Vor betyder 'for... siden'. Vor 5 Tagen kannten wir uns noch nicht. Vor einem Jahr lebte sie noch. Ubestemt tid Et ubestemt tidspunkt angives i GENITIV. Eines Abends klopfte es an die Tür. Eines Tages kam ein schöner Prinz vorbei. Eines Nachts spukte es wieder im Schloss. (NB: Nacht er fem., men bøjes her alligevel som mask.!) Årstal anføres på 2 måder på tysk: 1990 im Jahre 1990 Den danske sætning: "I 1990 blev dronningen 50 år" oversættes altså: 1990 wurde die Königin 50 Jahre. eller Im Jahre 1990 wurde die Königin 50 Jahre.

99 Side 88 Tidsadverbier (tidsbiord) Ved siden af de substantiviske tidsangivelser findes der en række meget almindelige tidsadverbier, som kan inddeles i 3 hovedgrupper, illustreret ved 3 tidslinier: nie/niemals manchmal oft häufig immer aldrig af og til ofte hyppigt altid vorgestern gestern heute morgen übermorgen i forgårs i går i dag i morgen i overmorgen Figurtekst : morgens vormittags mittags nachmittags abends nachts om morgenen om formiddagen ved middagstid om eftermiddagen om aftenen om natten Ordstilling ved tidsangivelser Bemærk, at tidsangivelser altid står før stedsangivelser, hvis de optræder i samme sætning. Ich hin 1960 in Kopenhagen geboren. I det hele taget placeres tidsangivelsen så tidligt i sætningen som muligt. Hvis den ikke står forrest, da gerne lige efter verballeddet (og eventuelle pronominer). Er hat jeden Tag aus Liebe seiner Freundin eine Rose geschenkt. Er hat ihr jeden Tag aus Liebe eine Rose geschenkt. Opgaver til tidsangivelser 1. Tiden hvor længe. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Han blev i Tyskland i 3 uger.

100 2. Ulrike og Johanna blev i svømmehallen hele dagen.

101 Side I Danmark varer sommerferien 7 uger. 4. De ventede på ham i en time. 5. Han har allerede spillet fodbold i et år. 6. Hollænderne har allerede boet i Sønderjylland i 10 år. 7. De har stået her siden kl. 7 i morges. 2. Tiden hvor ofte. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Hver morgen kommer hun for sent. 2. Vi læser avisen hver søndag. 3. Familien ser fjernsyn hver aften. 4. Hun ser ham kun hver 3. måned. 5. Han besøger sin mor i Köln hvert 2. år. 6. Sporvognen kører hver halve time. 7. Hver lørdag arbejder hun hos bageren. 3. Tiden hvornår. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Peter mødte hende i byen en sommeraften. 2. Man fejrer den tyske genforening den 3. oktober. 3. Vi ses i Wien om 3 uger. 4.1 Tyskland har man stadig skoleferie i august. 5. Teksten foregår i 1994, 4 år efter genforeningen. 6. Da Tyskland kapitulerede den 8. maj 1945, var anden verdenskrig endelig forbi. 7. Om vinteren er det koldt i Østrig. 8. For mange år siden besluttede man, at Berlin igen skulle være Tysklands hovedstad. 9. Om en måned har vi endelig sommerferie. 10. For en måned siden punkterede min cykel. 4. Indsæt det passende tidsudtryk i sætningerne på næste side: A: vor fünf Jahren B: am 24. Dezember C: in fünf Monaten D: schon fünf Jahre E: seit dem 3. Oktober 1990 F: im Jahre 1871 G: den ganzen Abend

102 H: jeden Abend

103 Side In Deutschland feiert man... Weihnachten. 2. Wir sehen uns hoffentlich spätestens... wieder, wenn du von deiner Chinareise zurückkommst. 3. Das Deutsche Kaiserreich wurde... gegründet. 4. Ein guter Spielfilm dauert in der Regel trafen sie sich das erste Mal. 6. Das Zweite Deutsche Fernsehen sendet... um 22 Uhr die Tagesthemen. 7. Das Hemd ist nun wirklich sehr alt. Ich habe es Die DDR existiert... nicht mehr. 5. Tidsadverbier. Omskriv sætningerne nedenfor, så de indeholder et passende tidsadverbium fra oversigterne s. 88. Overvej adverbiets placering i sætningen. Eksempel: Ich esse am liebsten nur ein kleines Stück Brot. => Ich esse morgens am liebsten nur ein kleines Stück Brot. Morgens esse ich am liebsten nur ein kleines Stück Brot. 1. Wenn ich aus der Schule komme, esse ich erst mal eine Schnitte. 2. Ich war den ganzen Tag unterwegs, aber heute bin ich Gott sei Dank zu Hause. 3. Bevor er ins Bett geht, geht er immer mit dem Hund spazieren. 4. Er trinkt einen Schnaps, obwohl es ihm gar nicht schmeckt. 5. Wenn man heißen Kakao trinkt, verbrennt man sich die Zunge. 6. Ich höre sofort, ob mein Vater schläft. Er schnarcht so furchtbar. 7. Ich bin leider verhindert, aber wir können uns vielleicht übermorgen treffen. 8. Du solltest nicht auf morgen verschieben, was du schon machen kannst. 9. Ich esse Kirschen, weil ich sie nicht vertragen kann. 10. Wenn es Samstag ist, schlafe ich lange.

104 Side Konjunktiv - irrealis(ønskemåde) Præteritum konjunktiv - anvendelse og former Hvis man vil udtrykke noget, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, som f.eks. en hypotese om, hvordan virkeligheden kunne hænge sammen, bruger man på tysk en særlig form af verbet: præteritum konjunktiv. På dansk har vi ingen speciel konjunktivform. Vi bruger i stedet en forskydning af tiden bagud. Irrealis: Hvis jeg havde penge, ville jeg gå i biografen. (men: jeg har ingen penge, altså går jeg ikke i biografen). Realis: Hvis jeg har penge, går jeg i biografen. (muligheden foreligger, hvis jeg skaffer nogle penge). Irrealis: Hvis jeg var hurtigere, ville jeg vinde løbet. (men: jeg er langsom som en snegl og vinder derfor ikke). Realis: Hvis jeg er hurtigere, vinder jeg løbet. (muligheden foreligger, hvis jeg træner mere). Præteritum konjunktiv-formerne af sein, haben og werden danner man ved at tage de almindelige præteritumformer og sætte omlyd på. På sein-formerne tilføjes yderligere et specielt sæt endelser med e som særligt konjunktiv-mærke:

105 Side 92 Infinitiv sein haben werden Præteritum konjunktiv ich wär-e ich hätte ich würde du wär-est du hättest du würdest er wär-e er hätte er würde wir wär-en wir hätten wir würden ihr wär-et ihr hättet ihr würdet sie wär-en sie hätten sie würden (+ perfektum participium) (+ perfektum participium) (+ infinitiv) Irrealis: Wenn ich Geld hätte, würde ich ins Kino gehen. Realis: Wenn ich Geld habe, gehe ich ins Kino. Irrealis: Wenn ich schneller wäre, würde ich den Lauf gewinnen. Realis: Wenn ich schneller bin, gewinne ich den Lauf. Når sein, haben og werden optræder som hjælpeverber, kombineres de også i konjunktiv med de former, der står i parentes under skemaet. Præteritum konjunktiv-formerne af modalverberne danner man på samme måde som ved sein, haben og werden ved at tage den almindelige præteritumform og sætte omlyd på, dog ikke på sollen og wollen. Infinitiv dürfen können mögen müssen sollen wollen Præteritum konjunktiv Eksempler: ich dürfte du dürftest er dürfte wir dürften ihr dürftet sie dürften ich könnte du könntest er könnte wir könnten ihr könntet sie könnten ich möchte du möchtest er möchte wir möchten ihr möchtet sie möchten ich müsste du müsstest er müsste wir müssten ihr müsstet sie müssten ich sollte du solltest er sollte wir sollten ihr solltet sie sollten Wenn ich bei dir schlafen dürfte, dann müsste ich nicht so früh aufstehen. Wenn er den Wecker hören könnte, dann würde er nicht zu spät kommen. Wenn sie dich wirklich sehen möchte, dann würde sie auch kommen. Wenn es regnen sollte, dann würde man die Veranstaltung absagen. Wenn er wirklich verreisen wollte, dann würde er es auch tun. ich wollte du wolltest er wollte wir wollten ihr wolltet sie wollten

106 Side 93 Hypotetisk dobbeltsætning Som det fremgår af eksemplerne, udtrykkes irrealis ofte i en betingelseskonstruktion. Sådanne betingelseskonstruktioner kaldes hypotetiske dobbeltsætninger og består af 2 halvdele: en betingelse (wenn-sætningen) og en følge (dann-sætningen). Man kan dog frit vælge at udelade enten det indledende wenn eller dann eller begge dele (bemærk den ændrede ordstilling, hvis wenn udelades): Dürfte ich bei dir schlafen, dann müsste ich nicht so früh aufstehen. Wenn ich bei dir schlafen dürfte, müsste ich nicht so früh aufstehen. Dürfte ich bei dir schlafen, müsste ich nicht so früh aufstehen. Hypotetisk ønske Et hypotetisk ønske er uopfyldeligt og fuldstændig urealistisk. I princippet består sådanne ønsker af en hypotetisk betingelseskonstruktion, hvor den ene halvdel, nemlig følgesætningen, mangler: Hätte ich bloß eine halbe Million!... [dann wäre es schön] Wäre ich nur nie gegangen!... [dann hätte sie ihn nie geküsst] Könnte ich bloß jetzt in Urlaub fahren!... [dann könnte ich mich erholen] Høflig konjunktiv Når man vil udtrykke sig høfligt, f.eks. når man køber ind eller vil bede om noget i det hele taget, anvender man på tysk tit præteritum konjunktiv, dvs. irrealis. Høfligheden består i, at man udtrykker et hypotetisk ønske, som man så giver samtalepartneren mulighed for at opfylde. I den slags høflighedsytringer bruger man former sein, haben eller werden - eller modalverberne. Könnte ich bitte eine Tasse Kaffee haben? Würden Sie mir bitte das Salz reichen? Ich möchte gern 100 dänische Kronen in deutsche Mark wechseln! Dürfte ich um ein bisschen Ruhe bitten? Ich hätte gern ein Kilo Weintrauben, bitte!

107 Side 94 Opgaver til konjunktiv - irrealis 1. Dan sætninger efter følgende mønster: einen Computer haben Aufgaben schneller machen. => Wenn ich einen Computer hätte, würde ich die Aufgaben schneller machen Lust haben - Fußball spielen keinen Kopfweh haben - zur Fete gehen fleißiger sein - bessere Noten bekommen nicht seekrank sein - ins Restaurant gehen einen Sonnenbrand haben - zu Hause bleiben kein Geld haben - Pfandflaschen sammeln müde sein - ins Bett gehen. 2. Dan sætninger efter følgende mønster: (Ich) meine Badehose dabei haben - (können) ins Wasser gehen. => Wenn ich meine Badehose dabei hätte, könnte ich ins Wasser gehen. 1. (die Mutter) arm sein - (müssen) mehr auf das Geld achten. 2. (ihr) älter sein - (dürfen) mehr unternehmen. 3. (die Firma) größeren Überblick haben - (können) besser planen. 4. (die Kollegen) mehr Zeit haben - (wollen) mehr miteinander sprechen. 5. (du) das Buch gelesen haben - (müssen) mir recht geben. 6. (wir) ein Visum gehabt haben - (dürfen) in China einreisen. 7. (der Ritter) ein weißes Pferd haben - (können) mich mitnehmen. 3. Oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Hvis broen var ustabil, ville den falde sammen. 2. Hvis vi havde en opvaskemaskine, ville vi være glade. 3. Vi kunne bade her, hvis søen ikke var så forurenet. 4. Hvis faderen ikke havde forladt moderen, havde han stadig haft kontakt med barnet. 5. Var Hitler overhovedet kommet til magten, hvis han havde levet i dag? 6. Uheldet var ikke sket, hvis bremserne havde virket. 7. Havde arkæologerne ikke bragt guldskatten til museet, var den sikkert forsvundet.

108 Side Havde Luther ikke indført reformationen, var Nordtyskland stadig katolsk. 9. Var Brecht ikke udvandret, havde han ikke boet i Svendborg nogle år. 10. Hvis CD'en ikke var så god, ville jeg ikke købe den. 4. Oversæt følgende sætninger til dansk, idet du forsøger at ramme de danske høflighedsfraser så tæt som muligt. 1. Ich möchte gern zwei Karten haben. 2. Könnten Sie mir bitte sagen, wie spät es ist? 3. Dürfte ich um Ihre Aufmerksamkeit bitten? 4. Würdest du mich bitte heute Abend am Bahnhof abholen? 5. Ich hätte gern ein Wienerschnitzel mit Pommes. 6. Wäre es möglich, ein Kännchen Leitungswasser zu bekommen? 5. Fri opgave: Dialogøvelse - pararbejde. Eksempel: FRAGE: Was würdest du tun, wenn du dein Geld vergessen hättest? ANTWORT: Ich würde von meiner Freundin Geld leihen, und wenn sie keins hätte, würde ich meine Lehrerin fragen. Spørg hinanden på skift: 1. FRAGE: Was würdest du tun, wenn du einen Geldbeutel auf der Straße gefunden hättest? ANTWORT: FRAGE: Was würdest du tun, wenn ein Mann/eine Frau dich nachts auf der Straße verfolgen würde? ANTWORT: FRAGE: Was würdest du tun, wenn eine Jugendbande in deiner Nähe einen Unschuldigen überfallen hätte? ANTWORT: FRAGE: Was würdest du als Nichtraucher tun, wenn ein Raucher in dem Nichtraucherabteil eine Zigarette angezündet hätte? ANTWORT:... Find selv på mindst 3 spørgsmål og stil dem til din samtalepartner!! Find bagefter en ny partner at stille de samme spørgsmål til, samtidig med at du svarer på hans/hendes.

109 Side Substantivers køn På tysk er der 3 køn. I meget stor udstrækning kan man ud fra enten ordets form eller dets betydning afgøre, om substantivet er maskulinum, femininum eller neutrum. Derfor er det en god idé at lære nogle regler for kønsbestemmelse, da det sparer mange ordbogsopslag. Køn på grundlag af betydning (naturligt køn) Generelt kan man gå ud fra, at ord, der betegner hankønsvæsener eller mennesker i almindelighed, er maskulinum: der Mann, der Soldat, der Einwohner Væsentligste undtagelse: die Person Ord, der betegner hunkønsvæsener, er femininum: die Frau, die Schauspielerin, die Mutter Køn på grundlag af ordets form Maskulinum: 1. Ord på -en (med mindre substantivet = infinitiv af et verbum): der Haken, der Wagen, der Magen. 2. Substantiver, der er identiske med en VERBALSTAMME: der Streit, der Bau, der Zwang. 3. VERBALSTAMME + er (arbeit (-en) + er = der Arbeiter): der Kugelschreiber, der Flaschenöffner, der Korkenzieher 4. Fremmedord, der ender på -us: der Zirkus, der Liberalismus, der Luxus

110 Side 97 Femininum: 1. Ord på -e: die Farbe, die Note, die Maschine PAS PA: denne regel er meget generel og har mange undtagelser. 2. Ord på -ei, -eit, -heit, -keit, -schaft og -ung: die Liebelei, die Arbeit, die Klarheit, die Sauberkeit, die Gemeinschaft, die Rechnung 3. Fremmedord, der ender på -ik, -ion, -nz, -tat, -ur: die Musik, die Diskussion, die Konkurrenz, die Rarität, die Kultur Neutrum: 1. Substantiver, der er identiske med verbets INFINITIVform: das Essen, das Fernsehen, das Rauchen 2. Ord på -chen, -lein: das Fräulein, das Mädchen, das Rotkäppchen 3. Ord på -nis: das Ereignis, das Zeugnis, das Erlebnis 4. Ord, der begynder med Ge-: das Geschäft, das Geschirr, das Gefühl Rammetekst: Bemærk: I de tilfælde, hvor substantivet består af flere sammensatte substantiver, bestemmes kønnet af det sidste! der Totengräber, die Pistolhülle, das Schokoladengeschäft Rammetekst slut:

111 Side 98 Opgaver til substantivers køn 1. Bestem kønnene af substantiverne: Geschäft, Pfannkuchen, Diktatur, Maschine, Erlebnis, Freiheit, Besitz, Leben, Grammatik, Computer, Globus, Streit, Kännchen, Tasche, Infektion, Knoten, Tendenz, Kartei, Sozialismus, Richter, Wohnung, Straße, Korrektur, Korken, Unternehmen, Heftchen, Konklusion, Universität, Kuss, Gesetz, Bluse, Wirtschaft, Arbeiter, Lauf, Zeugnis. 2. Bestem kønnene af substantiverne: Geschirr, Wagen, Kultur, Farbe, Gefängnis, Freundlichkeit, Beschluss, Essen, Technik, Zeiger, Zirkus, Schluss, Büchlein, Kreide, Demonstration, Magen, Existenz, Bücherei, Kommunismus, Musik, Tennisschläger, Erklärung, Tüte, Glasur, Besen, Wiedersehen, Würstchen, Diskussion, Absurdität, Zwang, Gewitter, Hose, Rechenschaft, Kugelschreiber, Abguss, Geständnis. 3. Repetitionsøvelse (14 dage efter!) Bestem kønnene af substantiverne og forklar, hvilke regler du har anvendt: Strafe, Untat, Definition, Applaus, Begräbnis, Springbrunnen, Gewicht, Arbeit, Knochen, Aufbau, Apparatur, Gerüst, Ereignis, Absender, Natur, Substanz, Bestand, Klinik, Abstecher, Benehmen, Freundschaft, Fernsehen, Dusche, Mädchen, Gardine, Physik, Graben, Priorität, Leser, Bäckerei, Verfall, Kette, Naturalismus, Erkältung, Häuschen, Investition.

112 Side Adjektiver (tillægsord) Et adjektiv lægger sig både på tysk og dansk til et substantiv og beskriver dette. Det kan grundlæggende have 2 funktioner. Dels kan det fungere som prædikativ, dvs. som selvstændigt sætningsled, og dels kan det optræde sammen med et substantiv og dermed indgå som del af et sætningsled. Adjektivet som prædikativ Subjektsprædikativer findes efter sein, werden og bleiben (se kapitel 1). Når adjektiver fungerer som subjektsprædikativer, er de altid ubøjede, uanset hvordan subjektet ser ud. Manden er klog. Der Mann ist klug. Kvinden er klog. Die Frau ist klug. Barnet er klogt. Das Kind ist klug. Alle er kloge. Alle sind klug. Som det fremgår af ovenstående eksempler, er tysk for en gangs skyld rent bøjningsmæssigt nemmere at have med at gøre end dansk! Danske adjektiver, der fungerer som subjektsprædikativer, bøjes nemlig i køn og tal: barnet er neutrum, og adjektivet får derfor -t på, mens et adjektiv, der fungerer som prædikativ til et pluralisord, ender på -e. Når adjektivet står foran et substantiv skal det bøjes i køn, tal og kasus - lige som det substantiv, det står foran. Afgørende for, hvilken adjektivbøjning man vælger, er det bestemmelsesord, der eventuelt står foran adjektivet. Man skelner mellem 3 forskellige adjektivbøjninger: - den svage bøjning (efter den bestemte artikel: der alte Mann) - den blandede bøjning (efter den ubestemte artikel: ein alter Mann) - den stærke bøjning (når der ingen artikel er foran: alte Männer)

113 Side 100 Den svage bøjning Når bestemmelsesordet foran adjektivet er den bestemte artikel eller et af de ord, der bøjes ligesom den bestemte artikel (dvs. dieser, jeder, aller, solcher, welcher), benytter man den svage adjektivbøjning. Denne kaldes også 5-E kasserollen, fordi e-endelserne fordeler sig i skemaet, så de ligner en kasserolle med hank. Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis Nominativ e e e en Akkusativ en e e en Genitiv en en en en Dativ en en en en Figurtekst : Der kleine Mann trägt eine Mütze, (maskulinum, nominativ => -e) Der Mann trägt die rote Mütze, (femininum, akkusativ => -e) Sie gibt dem kleinen Mann eine Mütze, (maskulinum, dativ => -en) Die kleinen Männer freuen sich über die Mützen, (pluralis, nominativ => -en) Den blandede bøjning Når bestemmelsesordet foran adjektivet er den ubestemte artikel eller et af de ord, der bøjes ligesom den ubestemte artikel (dvs. alle possessive pronominer og kein), benytter man den blandede adjektivbøjning. Denne kaldes også RESES-bøjningen, fordi adjektivendelserne i nominativ og akkusativ singularis danner ordet RESES. Bemærk, at den blandede bøjning ligner den svage bøjning bortset fra -r og -s endelserne. Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis Nominativ er e es en Akkusativ en e es en Genitiv en en en en Dativ en en en en

114 Side 101 Figurtekst : Ein kleiner Mann bekommt ein Halstuch. (maskulinum, nominativ => -er) Der Mann trägt ein rotes Halstuch (neutrum, akkusativ => -es) Sie gibt einem kleinen Mann ein Halstuch. (maskulinum, dativ => -en) Meine kleinen Männer freuen sich über die Halstücher. (pluralis, nominativ => -en) Den stærke bøjning Når der ikke optræder noget bestemmelsesord foran adjektivet, benytter man den stærke bøjning. Den bestemte artikels endelser fremtræder tydeligt på adjektivformerne i nominativ og akkusativ og bøjningen kan derfor også kaldes RESE-NESE-bøjningen. I en tysk sætning er det vigtigt, at substantivet, hvis det overhovedet er muligt, er forsynet med en tydelig markering af kasus og køn - og når bestemmelsesordet mangler, må adjektivet gøre hele arbejdet! Maskulinum Femininum Neutrum Pluralis Nominativ er e es e Akkusativ en e es e Genitiv en er en er Dativ em er em en Figurtekst : Kleiner Mann was nun? (maskulinum, nominativ => -er) Er bevorzugt kaltes Bier. (neutrum, akkusativ => -es) Das Auto fuhr mit großer Geschwindigkeit (femininum, dativ => -er) Kleine Männer fahren schnell. (pluralis, nominativ => -e) Rammetekst: Huskeregel:

115 Den bestemte artikels endelse skal optræde (mindst) én gang, enten på bestemmelsesordet foran adjektivet eller på selve adjektivet. Rammetekst slut:

116 Side 102 Adjektivernes komparation (gradbøjning) Et adjektiv gradbøjes både på tysk og dansk i 3 grader: 1. grad = positiv 2. grad = komparativ 3. grad = superlativ sød lieb sød-ere lieb-er sød-est am lieb-sten / der, die, das lieb-ste klog klug klog-ere klüg-er klog-est am klüg-sten / der, die, das klüg-ste På tysk gradbøjes adjektivet altid med endetillæg: -er / - st-. I modsætning til dansk kan superlativ-formen aldrig stå alene, men skal enten sættes sammen med en bestemt artikel eller et am. Man bruger der-formen, når man kan tilføje et substantiv: Peter ist der schnellste (Schüler) in der Klasse. Når man ikke kan tilføje et substantiv, bruger man am-formen: Er ist beim häufen am schnellsten, aber nicht beim Schwimmen. Sammenligning mellem 2 På tysk bruges komparativ, når man sammenligner 2 størrelser med hinanden. (På dansk anvender man superlativ-formen). Lis er den yngste af de to søstre. Lis ist die jüngere von den beiden Schwestern. Hvem er klogest, Hans eller Peter? Wer ist klüger, Hans oder Peter?

117 Side 103 Sammenligning med als og wie Når man sammenligner to størrelser, der er ens eller på samme niveau, bruger man wie, ellers bruger man als. Således altså ved sammenligninger, hvor adjektivet optræder i 1. grad: Han er ligeså stor som jeg Er ist genau so groß wie ich er = ich Kjolen er blå som hendes øjne Das Kleid ist blau wie ihre Augen Kleid = Augen I andre tilfælde bruger man als: Han er større end jeg Er ist größer als ich er > < ich Kjolen er billigere end jakken Das Kleid ist billiger als die Jacke Kleid > < Jacke Et substantiveret adjektiv - er et adjektiv, der fungerer som substantiv og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav. Adjektivbøjningen bevares, og derfor ser et substantiveret adjektiv forskelligt ud, alt efter om det står efter en ubestemt eller en bestemt artikel. ein beamter der Beamte embedsmand ein Deutscher der Deutsche tysker ein Jugendlicher der Jugendliche ung(t menneske) eine Beamte die Beamte kvindelig embedsmand eine Deutsche die Deutsche kvindelig tysker eine Jugendliche die Jugendliche kvindeligt ungt menneske Beamte die Beamten embedsmænd Deutsche die Deutschen tyskere Jugendliche die Jugendlichen unge (mennesker)

118 Figurtekst : Ein Deutscher geht spazieren. Ich liebe einen Deutschen. Ich gebe einem Deutschen einen Fußball.

119 Side 104 Opgaver til adjektiver 1. Den svage bøjning. Analysér sætningen og sæt den rigtige endelse på adjektivet. Husk, at bestemmelsesordet kan være alle ord, der bøjes som den bestemte artikel. 1. Die blau Tür (f) öffnet nach innen. 2. Die neu Studenten (pl) sitzen in der Turnhalle. 3. Das Fotomodell gibt die groß Karriere (f) auf. 4. Sie haben die alt Stühle (pl) neu gestrichen. 5. Bei der lang Sitzung (f) langweilte er sich sehr. 6. Sie nehmen alle das warm Gericht (n). 7. Die Blätter des krank Baumes (m) sind gelb. 8. Man hat dem abgehend Chef (m) eine Vase geschenkt. 9. In diesem alt Kleid (n) siehst du schön aus. 10. Ich gebe allen nett Kindern (pl) Bonbons. 11. Der neu Computer (m) ist wesentlich schneller. 12. Das Geld der neureich Russen (pl) ist bald wieder weg. 13. Er nahm den letzt Zug (m) nach Wiesbaden. 14. Dieses alt Auto (n) geht immer wieder kaputt. 15. Der Stil der modern Frau (f) ist oft zeitlos. 16. Der Bus verkehrt jede zweit Stunde (f). 2. Den blandede bøjning. Analysér sætningen og sæt den rigtige endelse på adjektivet. Husk, at bestemmelsesordet kan være alle ord, der bøjes som den ubestemte artikel. 1. Sie wünschen sich einen heiß Sommer (m). 2. Meine klein, fünfjährig Tochter (f) ist krank. 3. Die Pflanzen vertragen keine lang Periode (f) ohne Wasser. 4. Sie trank aus ihrem grün Glas (n). 5. Es ist ein regnerisch Frühling (m) gewesen. 6. Er fügt seinen klug Worten (pl) nichts mehr hinzu. 7. Das Pfand einer leer Pfandflasche (f) ist immerhin auch Geld. 8. Er zog sein weiß Hemd (n) an. 9. Er schickt jeden Tag seiner geliebt Familie (f) einen Brief. 10. Über dem Saal schwebt ein schwarz Dach (n).

120 11. Sie haben jetzt ihre schriftlich Prüfungen (pl) beendet. 12. Sie trampelt mit ihren höh Absätzen (pl) herum. 13. Die Arbeitsaufgaben eines allein stehend Vaters (m) sind zeitraubend. 14. Von seinem klein, weiß Hund (m) ist nichts zu sehen.

121 Side Keine jung Leute (pl) trinken heute Kaffee mit Sahne. 16. Unser lang Tisch (m) eignet sich gut für viele Gäste. 17. Der Sattel meines neu Fahrrades (n) ist etwas hart. 3. Den stærke bøjning. Analysér sætningen og sæt den rigtige endelse på adjektivet. Bemærk, at der ikke er noget bestemmelsesord foran adjektivet. 1. Gut Wein (m) ist teuer. 2. Der Architekt baut sehr modern Häuser (pl). 3. In Afrika kommt man mit wenig Hilfsmitteln (pl) aus. 4. Groß, alt Bäume (pl) umranden den Park. 5. Der Geschmack säur Milch (f-genitiv) ist scheußlich. 6. Die Erfahrungen alt Menschen (pl-genitiv) sind zahlreich. 7. Höh Alter (n) ist ein Zeichen guter Gesundheit. 8. Alt Liebe (f) rostet nicht. 9. Das wünsche ich dir von ganz Herzen (n). 10. Gutaussehend, jünger Frau (f) sucht intelligent, wohlhabend Mann (m). 11. "Gut Fahrt (f)" wünscht er, als das Auto fährt. 12. Er trinkt immer kalt Bier (n). 13. Dänische Heringe von gut Qualität (f) sind in Deutschland sehr gefragt. 14. Die Bergstraße ist wegen stark Schneefalls (m) vorübergehend geschlossen. 15. "Hallo Uschi!", schrie er aus voll Hals (m). 4. Analysér sætningerne og sæt den rigtige endelse på adjektiverne. Overvej adjektivbøjning, køn, tal og kasus. Lieb, alt Freunde (pl)! Jetzt steht die schön Weihnachtszeit (f) wieder vor der Tür. Wir wünschen euch ein gesegnet Fest (n) und einig gemütlich Ferientage (pl) mit der ganz Familie (f). Hoffentlich bekommt ihr auch einen gut Rutsch (m) in das neu Jahr (n). Wir sehen uns ja in wenig Wochen (pl) bei dem jährlich Klassentreffen (n). Auf baldig Wiedersehen (n)! Viel, lieb Grüße (pl) von Ilse und Marie.

122 Side Adjektivernes svage bøjning og adjektiver som prædikativer. Analysér og oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Danmark er dejligt. 2. De lange, hvide sandstrande lokker mange turister fra Tyskland. 3. De kommer fra alle tysksprogede lande. 4. De elsker det rene vand og den friske luft. 5. Turisterne lejer ofte de dyre sommerhuse i Jylland. 6. De tidligere DDR-borgere bliver på Sjælland. 7. Så bliver rejseomkostningerne også billigere. 8. Den danske strand er hovedattraktionen. 9. Men alt afhænger af det gode vejr, hvis man vil bade. 10. Ellers ser man dem i den typiske, gule regnfrakke. 11. Intet holder den tyske naturven tilbage. 12. Og det gode vejr kommer altid igen. 13. Snart skinner den gule sol igen over det smukke landskab. 14. Så er endda danskerne glade! 6. Adjektivernes blandede bøjning. Analysér og oversæt følgende sætninger til tysk: 1. Schwarzwald er et kendt bjergområde i Tyskland. 2. Området er bl.a. kendt for sine mange soltimer. 3. I intet andet bjergområde kan man vandre så godt. 4. Her ligger også en gammel middelalderlig by, Freiburg. 5. På torvet står en stor kirke, das Freiburger Münster. 6. Hvert år finder en hyggelig vinfest sted. 7. Her kan man prøve et lille glas af årets vin. 8. Vinen kommer først og fremmest fra et berømt klippeområde, Kaiserstuhl. 9. Die Dreisam er en lille flod, der løber gennem byen. 10. Freiburg ligger i et smukt hjørne af Tyskland. 11. Med et hurtigt tog varer det kun en halv time, så er man i Schweiz. 12. Tager man et andet tog, ender man snart i Frankrig. 13. Mine bedste venner bor i Freiburg. 14. På vores fælles vandringer nyder vi naturen. 7. Beskriv på et stykke papir din sidemand med så mange adjektiver som muligt:

123 Eksempel: X ist ein großer, junger Mann. Er ist intelligent, aber auch sehr faul. Manchmal ist er gierig. Er hat eine lange Nase, braune Haut und kurze, blaue Haare. Er trägt eine

124 Side 107 billige, bunte Hose mit schwarzen Flecken. An seinen großen Füßen hat er weiße Sportschuhe... Kontrollér sammen med din sidemand, at adjektiverne er bøjet rigtigt. Skriv den beskrevne persons navn på papiret og læg det i en bunke hos læreren. Når alle er færdige, deles klassen i to hold. Læreren trækker en seddel og læser beskrivelsen op. Det hold, der gætter, hvem beskrivelsen dækker, får et point. Bliv ved, indtil alle beskrivelser er læst op. 8. Alle bøjninger. Opsamlende oversættelse: I Tyskland er der stor interesse for natur og sundhed. Man forsker i alternativ medicin, og også almindelige læger ordinerer homøopatiske midler, dvs. naturmedicin. Man har også en anden tradition end i Danmark: kurophold. Den friske luft i bjergene er meget sund, og mange tilbringer en lille uge om året dér - selv den tyske forbundskansler. Også i det tidligere DDR var kurophold populære. Man tog til Østersøkysten og foretog lange spadsereture ved havet. I de såkaldte "Reformhäuser" kan man købe mange forskellige naturprodukter. Miljøbeskyttelse spiller i det hele taget en stor rolle i den offentlige debat, og man har endda et særligt parti, "die Grünen", som kun beskæftiger sig med sådanne spørgsmål.

125 Side Småord FØLGENDE SMÅORD ER DET GODT AT KENDE PÅ TYSK: aber men; imidlertid kaum næppe allmählich efterhånden leider desværre auch også lieber hellere außerdem desuden manchmal af og til bald snart nicht ikke beinahe næsten nichts intet besonders især noch endnu bisher hidtil nun nu damals dengang nur kun dann så oder eller darum derfor schließlich når alt kommer til alt; denn for schon til sidst deshalb derfor sicher allerede deswegen derfor sofort sikkert doch jo; dog sogar straks eben netop sondern endda einfach simpelt hen sonst men (derimod) einmal en gang trotzdem ellers erst først überhaupt alligevel fast næsten ungefähr i det hele taget gar nicht slet ikke vielleicht cirka genau præcis, nøjagtig vor allem måske gerade netop wann frem for alt gleich straks weiter hvornår immer altid wie videre immer noch stadig wieder hvordan; hvad inzwischen i mellemtiden wohl igen ja ja; jo zwar vel jetzt nu ganske vist

126 Side 109 DOBBELT KONSTRUKTIONER: einerseits - andererseits entweder - oder sowohl - als (auch) teils - teils weder - noch på den ene side - - på den anden side enten - eller både - og dels - dels hverken - eller IRGEND...: irgendeiner irgendwann irgend(et)was irgendwer irgendwie irgendwo en eller anden på et eller andet tidspunkt et eller andet en eller anden på en eller anden måde et eller andet sted FORKORTELSER: d.h. das heißt det vil sige u.a. unter anderem/-n blandt andet/andre usw. und so weiter og så videre z.b. zum Beispiel for eksempel Opgaver til småord 1. Oversæt til dansk: Anna hatte immer in der DDR gewohnt. Sie war fast nie von zu Hause weg gewesen. Gleich nach der Wende kamen viele Westdeutsche sofort in die Ex-DDR. Es waren besonders Leute, die einfach das Land sehen wollten, oder Geschäftsleute, die vor allem Geld verdienen wollten. Viele wollten z. B. Häuser kaufen, u.a. Martin aus Hamburg. Er war bisher nie da gewesen, aber jetzt fuhr er über die ehemalige Grenze. An dem Tag war es inzwischen Regenwetter geworden. Gerade als er in der Nähe von Annas Hof war, verfuhr er sich und blieb dann im Schlamm stecken. Anna stand eben auf dem Feld, und er fragte sie darum nach dem Weg.

127 Side 110 Allmählich entwickelt sich eine Freundschaft zwischen ihnen. Sie sind doch sehr verschieden, und deshalb erleben sie bald viele Konflikte. Leider sind die beiden von ihrer Erziehung geprägt und sie nähern sich nur langsam einander. Trotzdem verlieben sie sich. Anna besucht erst Martin in Hamburg, aber das ist nichts. Sie möchte lieber auf ihrem Hof bleiben. Deswegen zieht Martin nach ungefähr einem Jahr zu ihr, und gemeinsam versuchen sie, eine Zukunft aufzubauen. Es ist zwar nicht leicht, aber schließlich überwindet die Liebe ja alle Grenzen -oder? 2. Fri opgave: Pararbejde. Inden øvelsen går i gang, har klassen hjemmefra øvet sig på småordslisten. Sæt jer 2 og 2 og skriv hver 10 sedler med ét tysk småord på hver. Læg sedlerne i en bunke mellem jer. I skiftes nu til at trække en seddel og præsentere den anden for en sætning, som I selv laver, hvori småordet indgår. Den anden skal oversætte sætningen. Bliv sådan ved, indtil alle kort er trukket. Bland kortene, og byt bunke med et andet par.

128 Side Opsamlende opgaver 1. Sport im Fernsehen Figurtekst : Ball-Verlust Deutschland - keine Fußballnation? Die Deutschen schauen im europäischen Vergleich wenig TV-Fußball. Das ergab eine Umfrage des Champions-League-Vermarkters T.E.A.M. 37 Prozent der Bundesbürger interessieren sich kaum für diesen Sport. Jeder vierte findet, daß im TV zuviel gekickt wird. Anzahl der Stunden pro Woche, in denen Sport bzw. Fußball geschaut wird: Fußball Großbrit. 4,8 7,8 Italien 4,4 6,8 Spanien 4,0 6,1 Niederlande 3,0 5,1 Deutschland 2,7 4,3 Frankreich 2,4 3,9 Sport insgesamt

129 Quelle: T.E.A.M "European Football Report 1997" Fokus 40/97 Fokus 40/97 A. Übersetzung: Hver dag er der mange sportsudsendelser i fjernsynet. For det meste sender man fodboldkampe, men også håndbold, tennis og golf er populært. Når de store mesterskaber finder sted, sidder det halve land foran skærmen. Og hvis landsholdet spiller, er gaderne tomme. I Tyskland har interessen for fodbold altid været stor, og det tyske landshold har ofte vundet verdensmesterskabet. Alligevel viser en nyere

130 Side 112 undersøgelse fra 1997, at lyskerne ikke kigger så meget fodbold som andre europæere. De vil hellere selv dyrke sport. B. Beantworte eine von den folgenden Aufgaben. (Länge: 1 Seite) 1. Beschreibe anhand des Textes, wie die Einstellung zu TV-Fußball in Deutschland ist. Bist du mit jedem vierten Deutschen einig? 2. Warum begeistert sich die Bevölkerung immer, wenn die Nationalmannschaft Fußball spielt? Was machst du selbst, wenn Dänemark an einem Länderspiel teilnimmt? 3. Was guckst du dir am liebsten im Fernsehen an? - und warum? Wie viele Stunden verbringst du pro Tag vor dem Fernseher?

131 Side Deutsche Autos Figurtekst : Tekst på billede A. Übersetzung: Tyske biler er kendt i hele verden. Næsten alle har set en folkevogn, en Opel eller en Mercedes. Og når man taler om hurtige biler, tænker man tit på mærker som Porsche eller BMW, der også står for kvalitet og sikkerhed. Der er byer i Tyskland, hvor alle indbyggere arbejder i bilindustrien. I det hele taget har Tyskland altid været en bilnation: den første Mercedes blev allerede produceret omkring århundredskiftet. Bilen fik sit navn efter opfinderens datter. Og da Hitler kom til magten, lovede han, at alle tyskere fik en folkevogn. Han byggede desuden store motorveje, som stadig eksisterer i dag.

132 Side 114 Figurtekst : Tekst på billede B. Beantworte eine von den folgenden Aufgaben. (Länge: 1 Seite) 1. Beschreibe anhand der Statistiken, warum viele Deutsche es wichtig finden, dass ihr Auto in Deutschland produziert wird. Gelten dieselben Argumente, wenn Dänen Autos kaufen? 2. "Autos sind in einer modernen Gesellschaft unentbehrlich." Argumentiere für oder gegen diese Auffassung - und nimm Stellung dazu! 3. "Fahr'n, fahr'n, fahr'n auf der Autobahn!" Beschreibe eine (Phantasie?)Reise mit dem Auto durch Deutschland!

133 Side Mozart und die Zauberflöte Figurtekst : Rafael Concerts präsentiert Die Zauberflöte W.A. Mozart Die monumentale Operninszenierung Nach Wien, München und Bremen - jetzt in der Deutschlandhalle Berlin 11.u Uhr; u Uhr. Deutschlandhalle Ticket-Service 030/ Ticket-Hotline 0180/ Zitty 21/97 A. Übersetzung: Mozart skrev operaen "Tryllefløjten" i Opførelsen fandt sted i Wien den 30. september 1791, 9 uger før Mozart døde. Wolfgang Amadeus Mozart komponerede musikken, men man ved, at han ikke selv skrev teksten. Operaen foregår i en fantasiverden, hvor man møder motiver fra eventyrene. Den handler om kærligheden mellem Tamino og Pamina. Prins Tamino har en magisk fløjte.

134 Hendes mor er "Nattens dronning", og i operaen møder man også fuglefængeren Papageno. "Tryllefløjten" er vel Mozarts berømteste opera, som man stadig opfører overalt i verden.

135 Side 116 B. Beantworte eine von den folgenden Aufgaben. (Länge: 1 Seite) 1. Schreibe 2 Briefe: a)... an die Kartenkasse, wo du 2 Opernkarten bestellst. Du musst Zeit und Preislage angeben, und darum bitten, die Karten zugeschickt zu bekommen. b)... an Michael, deinen Berliner Bekannten, und lade ihn zu einem Restaurantbesuch mit anschließender Oper ein. Vergiss nicht, den Anlass der Einladung anzugeben. 2. Was ist Kultur? Gehören klassische Musik und Oper unbedingt dazu? Argumentiere für deine Auffassung! 3. Beschreibe ein Konzerterlebnis - klassisch oder modern, je nach Wahl!

136 Side Tirol - ein lebendiges Klischee Figurtekst : Panorama Gasthof-Pension Leidingerhof Familie Stabauer, Gaisberg 17, A-5310 Mondsee Telefon 06232/2883 Unser Gasthof liegt 2 km vom Ortszentrum in der schönsten Aussichtslage von ganz Mondsee in ruhiger, sonniger Lage. 20 Minuten Fahrzeit zur Kulturstadt Salzburg. 26 Betten mit DU/WC und Balkon. ZH, gemütlicher Gastraum mit Bar, gutbürgerliche Küche. Grillabende, Produkte aus eigener Landwirtschaft, große Sonnenterrasse mit Blick über den Mondsee. Liegewiese, Tischtennis, TV, großer Parkplatz. Golfplatznähe. Langlaufloipen, viele Wandermöglichketten in herrlicher Natur, Verbringen Sie Ihren Urlaub in niveauvoller, familiärer Atmosphäre. Mit dem schönsten Panoramablick auf die ganze Mondseelandschaft und zu den Bergen. Schnaps aus eigener

137 Brennerei. Unteracherhof Hotel - Pension Familie Forisch Mondseestraße 9. A-4866 Unterach/Attersee. Tel /8347, Fax 07665/ Gemütliches, familiäres 3-Sterne Hotel in ruhiger Lage am größten See Österreichs gelegen. 5 Gehminuten vom See entfernt, bietet unser Haus einen großen Garten mit Pool. Fischspezialitäten und typisch österreichische Küche. Für Seminare und andere Veranstaltungen gut geeignet. Der Attersee bietet neben vielen Wassersportmöglichkeiten (Taucheldorado) schöne Wandergebiete vor allem im Herbst und im Frühling. DER FERIENBAUERNHOF Gierlinggut Fam. Franz Oberholzner 5161 Elixhausen, Gschaidstraße 8. Tel. 0662/ , Fax Wunderschön gelegen, nahe der Stadt Salzburg, 4 km von Autobahnabfahrt Salzburg-Nord Richtung Mattsee. Komfortzimmer und Ferienwohnungen für 2-5 Personen, erweitertes Frühstück, Garten mit Swimmingpool. Direkt am Radwanderweg gelegen. Panorama Ausflugskarte A. Übersetzung: Hvis man rejser til Tyrol om sommeren, møder man en idyl, som man ellers sjældent ser. Der er høje bjerge med hvid sne og grønne træer. På markerne står alpekøerne,

138 Side 118 og man tænker automatisk på chokoladekoen fra reklamerne. Alpehytterne er smykket med blomster, og mændene bærer virkelig korte læderbukser og en grøn filthat. Overalt mærker man freden. Griber man sin vandrestok, kan man i bjergene finde klart, rent vand i de små bække. Det eneste problem er, at man skal skynde sig - for det regner altid i Østrig! B. Beantworte eine von den folgenden Aufgaben. (Länge: 1 Seite) 1. Beschreibe anhand der Inserate und des Bildes, wie Österreich sich als Urlaubsland verkauft. Wie wohnt man als Tourist, was besichtigt man, was kann man unternehmen? (Vergleiche eventuell mit beliebten Urlaubszielen wie z. B. La Santa). 2. Osterreich und Dänemark sind für Kurzreisen die beliebtesten Reiseziele der Deutschen. Was finden die Deutschen an Osterreich bzw. Dänemark so schön? 3. Meine Traumreise!

139 Side Chaos in den Innenstädten Figurtekst : Tote Hose in der Cityboutique Stadtstreicher: von Kaufleuten nicht gern gesehen Graffiti an Hauswänden, alkoholisierte Jugendliche, mit Müll übersäte Plätze: Jeder fünfte Ladenbesitzer in Deutschlands Innenstädten klagt nach einer bislang unveröffentlichten Umfrage des Hauptverbands des Einzelhandels (HDE) über zunehmenden Kundenschwund. Denn vielerorts hielten die Bürger den Stadtkern längst für eine "gefährliche und abstoßende Zone", glauben die Händler. Als Gründe für das schlechte Ansehen der Citylagen nannten die Ladenbesitzer bei der im Mai und Juni durchgeführten Befragung verdreckte Straßen und Plätze (68 Prozent), verschmierte Hauswände (43 Prozent), Drogenszene (42 Prozent), aggressives Betteln (37 Prozent) und alkoholisierte Gruppen (35 Prozent).

140 Jeder zweite der 1542 Geschäftsleute, die den Fragebogen beantworteten, fühlt sich von Polizei und Ordnungsamt im Stich gelassen. Und drei von vier erklärten, nicht einmal einen Ansprechpartner bei der Polizei zu haben. Die Innenstädte leiden am meisten...verunreinigung...graffiti...drogenszene...aggressives Betteln...alkoholisierte Gruppen...Trick- und Taschendiebstahl...Vandalismus Beeinträchtigung von Unternehmensstandorten durch...(in Prozent) in Citylage in anderen Lagen Die Verunreinigung von Straßen und Plätzen macht Geschäftsleuten in Citylage zu schaffen. Betriebe außerhalb der Städte haben andere Probleme. A. Übersetzung: I storbyernes centrum ser det kaotisk ud. Affaldet ligger overalt, husmurene er smurt til med graffiti, og på gadehjørnerne står grupper af unge mennesker, der ikke har noget at lave. Mange mennesker føler sig usikre, når de besøger den indre by.

141 Side 120 De foretrækker derfor at handle i indkøbscentre, hvor alt er samlet på ét sted. Her er der også vagtmænd, som smider tiggere og mennesker med schæferhunde ud. For de små butikker er det en fordel, at de ligger ved siden af hinanden. Så køber kunderne mere, end de egentlig havde planlagt. B. Beantworte eine von den folgenden Aufgaben. (Länge: 1 Seite) 1. Welche Gründe gibt es laut den Statistiken im Text für die "Tote Hose in der Cityboutique"? Wie verhält sich die Polizei dazu? Was kann man dagegen tun? 2. Schreibe über das Graffitiproblem in den Großstädten. Was wird gemalt, wer malt und warum? Was hältst du von dieser Kommunikations- oder Ausdrucksform? 3. Erzähle von deinen Einkaufsgewohnheiten. Wo kaufst du z.b. Kleider oder Musik - im Zentrum oder da wo du wohnst? Gehst du allein oder mit Freunden? Welche Rolle spielt es für dich, ob auf deinen Turnschuhen ADIDAS oder NIKE steht?

142 Side Goethe - ein deutscher Dichter WANDRERS NACHTLIED I Der du von dem Himmel bist, Alles Leid und Schmerzen stillest, Den, der doppelt elend ist, Doppelt mit Erquickung füllest, - Ach, ich bin des Treibens müde! Was soll all der Schmerz und Lust? - Süßer Friede, Komm, ach komm in meine Brust! WANDRERS NACHTLIED II Über allen Gipfeln Ist Ruh, In allen Wipfeln Spürest du Kaum einen Hauch; Die Vögelein schweigen im Walde. Warte nur, balde Ruhest du auch. (Echtermeyer/von Wiese) Caspar David Friedrich: Vandringsmanden over Tågehavet (1818)

143 Figurtekst :

144 Side 122 A. Übersetzung: Johann Wolfgang von Goethe blev født i Frankfurt am Main i Han studerede jura, og allerede under sin studietid skrev han mange digte. I 1775 kom han til Weimar, og her blev han, indtil han døde. Han blev minister, og hertug Karl August blev hans ven. Goethe forelskede sig i mange kvinder, bl.a. Charlotte von Stein, der også boede i Weimar. Deres forhold varede i 12 år, men hun forlod aldrig sin mand og sine 7 børn. Til hende skrev han digtet "Wandrers Nachtlied I". 8 år senere forfattede han i Ilmenau "Wandrers Nachtlied II". Begge digte handler om længsel - efter kvinden og efter døden. B. Beantworte eine von den folgenden Aufgaben. (Länge: 1 Seite) 1. Schreibe über die beiden Gedichte. Welches Bild gibt der Erzähler im ersten Gedicht von der Liebe? Was erwartet er von ihr? Wie merkt man im zweiten Gedicht eine Übereinstimmung zwischen der Natur und der menschlichen Seele? 2. Was liest du gern? Altere oder neuere Schriftsteller? Romane oder Gedichte? Kann man mit älterer Literatur überhaupt etwas anfangen? 3. Erzähle von einem Buch, das du gut gefunden hast!

145 Side Grammatiske betegnelser Listen er ordnet alfabetisk, så man hurtigt kan finde den danske betegnelse! LATIN adjektiv adverbialled adverbium akkusativ artikel dativ femininum futurum genitiv imperativ infinitiv kasus komparation komparativ konjunktion konjunktiv maskulinum modalverbum neutrum nominativ objekt - direkte objekt - indirekte passiv perfektum perfektum participium pluralis DANSK tillægsord biled biord genstandsfald kendeord hensynsfald hunkøn fremtid ejefald bydemåde navneform fald gradbøjning 2. grad bindeord ønskemåde hankøn mådesudsagnsor d intetkøn nævnefald genstandsled hensynsled lideform førnutid kort tillægsform flertal

146 Side 124 plusquamperfektum positiv pronomen pronomen - personligt pronomen - possessivt pronomen - relativt prædikativ præposition præsens præteritum singularis subjekt subjektsprædikativ substantiv superlativ verballed verbum førdatid 1. grad stedord personligt stedord ejestedord henførende stedord omsagnsled forholdsord nutid datid ental grundled omsagnsled til grundled navneord 3. grad udsagnsled udsagnsord

147 Side Gloseliste Småord, som findes i småordslisten, er som hovedregel ikke anført her. Alle verber, der ikke er absolut svage, er markeret med* A adresse Adresse (f), -n affald Müll (m) afhænge 'abhängen aftale Verabredung (f); -en aften Abend (m); -e almenmenneskelig allgemein menschlich almindelig gewöhnlich alpehytte Alpenhütte (f), -n alpeko Alpenkuh (f); -e alternativ alternativ andet ander- arbejde arbeiten arkæolog Archäologe (m); -n, -n Askepot Aschenputtel (n) august August (m) avis Zeitung (f); -en B bade baden bager Bäcker (m); - bakspejl Rückspiegel (m); - ballon Ballon (m); -s banan Banane (f), -n bange være (for) Angst haben (vor + DAT.) barn Kind (n); -er bedsteforældre Großeltern (pl) befri befreien begynde beginnen * behøve brauchen bekæmpe bekämpfen ben Bein (n); -e berømt berühmt beskrive beschreiben *

148 beskytte beschützen beskæftige sig (med) sich beschäftigen (mit + DAT.) beslutte beschließen * bestille bestellen bestå (af) bestehen * (aus + DAT.) besætte besetzen besøg Besuch (m); -e besøge besuchen betale bezahlen betyde bedeuten bil Auto (n); -s bilindustri Autoindustrie (f) billede Bild (n); -er bilnation Autonation (f); -en biograf Kino (n); -s bjerg Berg (m); -e bjergområde Gebirge (n); - bjørn Bär (m); -en, -en blod Blut (n) blomst Blume (f); -n blomstre blühen bo wohnen bog Buch (n); -er bold Ball (m);-e bord Tisch (m); -e bremse Bremse (f); -n brev Brief (m); -e bringe bringen * bro Brücke (f); -n broder Bruder (m); - brød Brot (n); -e bus Bus (m); -se butik Geschäft (n); -e by Stadt (f); -e bygge bauen bæk Bächlein (n); - bære tragen * bøje biegen*

149 C café Café (n); -s CD CD (f);-s centrum Zentrum (n) chance Chance (f); -n chokoladeko Schokoladenkuh (f); -e cola Cola (f); - computer Computer (m); - cykel Fahrrad (n); -er D dag Tag (m); -e danse tanzen dansk dänisch danskerne die Dänen (pl) datter Tochter (f), - DDR-borger DDR-Bürger (m); - dej Teig (m); -e del Teil (m); -e deltage (i) 'teilnehmen * (an + DAT.) der er es gik (+ AKK.) dér da desuden außerdem digt Gedicht (n); -e diskussion Diskussion (f), -en drage Drachen (m); - dreng Junge (m); -n, -n drik Getränk (n), -e drikke trinken * drikkepenge Trinkgeld (n) dronning Königin (f), -nen dukke Puppe (f), -n dyr teuer dyrke (om sport) treiben* dække decken dø sterben * død Tod (m) dør Tür (f) -en dårlig schlecht

150 E edderkop Spinne (f); -n egentlig eigentlich eksistere existieren ekspedient Verkäufer (m); - elske lieben end als ende enden endelig endlich erfaring Erfahrung (f), -en europæer Europäer (m); - eventyr Märchen (n); - eventyrsamling Märchensammlung (f), -en F f.eks. z. B. (zum Beispiel) falde sammen zu'sammenfallen* familie Familie (f), -n fantasiverden Phantasiewelt (f), -en farve färben fejre feiern ferie Urlaub (m); -e fest Fest (n); -e fest Fete (f), -n figur Figur (f), -en film Film (m); -e filthat Filzhut (m); -e finde finden* finde sted 'stattfinden* fisk Fisch (m); -e fjernsyn Fernsehen (n); - flag Flagge (f); -n flaske Flasche (f); -n flippe ud 'ausflippen flod Fluss (m); -e flot schön flygte fliehen* flytte 'umziehen * flyve fliegen*

151 flyvemaskine Flugzeug (n); -e fløjte Flöte (f); -n fod Fuß (m); -e fodbold Fußball (m); -e fodboldkamp Fußballspiel (n); -e fodre füttern folkeeventyr Volksmärchen (n); - folkevogn Volkswagen (m) for det meste meistens for mange zu viel... forbudt verboten forbundskansler Bundeskanzler (m); - fordel Vorteil (m); -e foregå spielen forelske sig (i) sich verlieben (in + AKK.) foreløbig vorläufig foretage unternehmen* foretrække bevorzugen forfatte verfassen forhold Verhältnis (n); -se forklare erklären forlade verlassen * forlegen verlegen formidle vermitteln formue Vermögen (n) fornemme spüren forske forschen forskellig verschieden forstå verstehen * forsvinde verschwinden * forsøge versuchen fortid Vergangenheit (f), -en fortælle erzählen forurene verschmutzen forældre Eltern (pl) forære schenken fransk französisch fred Frieden (m)

152 frisk frisch frygte befürchten fugl Vogel (m); - fuglefænger Vogelfänger (m); - fuld voll fælles gemeinsam. færge Fähre (f); -n fødselsdag Geburtstag (m); -e fødselsdagsbarnet Geburtstagskind (n); -er født geboren følge folgen (+ DAT.) først og fremmest vor allem få bekommen * G gadehandler Straßenhändler (m); - gadehjørne Straßenecke (f); -n gammel alt gang Mal (n); -e gemme verstecken genforening Wiedervereinigung (f); -en gifte sig (med en) (einen) heiraten give geben * glad froh glas Glas (n); -er glemme vergessen * glæde sig (over) sich freuen (über + AKK.) glæde sig (til) sich freuen (auf+ AKK.) god gut golf Golf (n) graffiti Graffiti (pi) gribe greifen * grille grillen gruppe Gruppe (f); -n gryde Topf (m); -e grøn grün grøntsager Gemüse (n) Gud være lovet Gott sei Dank gul gelb

153 guldskat Goldschatz (m); -e gæst Gast (m); -e gøre machen gå gehen * gå i (om dør) 'zugehen * H hade hassen halv halb handel Handel (m) handle (om) handeln (von + DAT.) hav Meer (n); -e have Gatten (m); - hegn Zaun (m); -e heks Hexe (f); -n helt Held (m); -en, -en hente holen hertug Herzog (m); -e hest Pferd (n); -e hilsen Gruß (m); -e historie Geschichte (f); -n hjemme zu Hause hjørne Ecke (f); -n hjælpe helfen*(+dat.) holde halten * hollænder Holländer (m); - homøopatisk homöopatisch hotel Hotel (n); -s hovedattraktion Hauptattraktion (f); -en hovedstad Hauptstadt (f); -e hund Hund (m); -e hurtig schnell hus Haus (n) zw (n); -er husmur Hauswand (f); -e hveps Wespe (f); -n hvid weiß hvorfor warum hyggelig gemütlich hælde gießen *

154 hænge hängen *; hängen høj hoch/hohhøre hören håndbold Handball (m) hår Haare (pl) I i det hele taget überhaupt i nat heute Nacht identificere (sig) (sich) identifizieren idyl Idylle (f); -n imponere imponieren (+ DAT.) indbygger Einwohner (m); - indføre 'einführen indkøbscenter Einkaufszentrum (n); -zentren indse 'einsehen * interesse Interesse (n); -n intet nichts J jaloux eifersüchtig jord Erde (f) journalist Journalist (m); -en, -en jura Jura Jylland Jütland (n) K kaffe Kaffee (m) kage Kuchen (m); - kapitulere kapitulieren kat Katze (f); -n katolsk katholisch ked af det traurig kende kennen * kendt (for) bekannt (für + AKK.) kirke Kirche (f); -n kjole Kleid (n); -er klage (over) sich beschweren {über + AKK.) klar klar klasse Klasse (f); -n klippeområde Felsengebiet (n); -e

155 kode Kode (m); -n kok Koch (m); -e komme (til) kommen (an + AKK.) komponere komponieren kontakt Kontakt (m); -e kontor Büro (n); -s kort Karte (f); -n kredse kreisen krydderi Gewürz (n); -e kunde Kunde (m); -n, -n kurophold Kuraufenthalt (m); -e kvalitet Qualität (f); -en kvinde Frau (f); -en kys Kuss (m); -e kælder Keller (m); - kærlighed Liebe (f) købe kaufen køre fahren* L lade lassen * lampe Lampe (f); -n landshold Nationalmannschaft (f); -en landskab Landschaft (f); -en lang lang latter Lachen (n) leg Spiel (n); -e lege spielen leje mieten lejlighed Wohnung (f); -en leve leben ligge liegen * limonade Limonade (f); -n liter Liter (m); - liv Leben (n); - loft Decke (f); -n lokke locken lomme Tasche (f); -n luft Luft(f)

156 lukke schließen * lyd Laut (m); -e lykke Glück (n) lys hell lys Licht (n); -er læderbukser Lederhose (f); -n læge Artzt (m); -e lægge legen længsel (efter) Sehnsucht (f) (nach + DAT.) lære lernen lærer Lehrer (m); - læse lesen * løbe laufen * løg Zwiebel (f); -n lørdag Samstag (m); -e løve Löwe (m); -n, -n M mad Essen (n) magisk magisch magt Macht (f); -e male streichen * mange viele mark (penge) Mark (f); - mark Feld (n); -er medicin Medizin (f) meget viel mekaniker Mechaniker (m); - mel Mehl(n) menneske Mensch (m); -en, -en Mercedes Mercedes (m) mesterskab Meisterschaft (f); -en middel Mittel (n); - middelalder Mittelalter (n) middelalderlig mittelalterlich miljøbeskyttelse Umweltschutz (m) million Million (f); -en millionær Millionär (m); -e mindre weniger

157 Minister Minister (m); - misforståelse Missverständnis (n); -se misundelig neidisch monument Monument (n); -e morgen Morgen (m); - motorhjelm Motorhaube (f); -n motorvej Autobahn (f); -en mus Maus (f); -e museum Museum (n);...en museumsfolk Museumsleute (pl) musik Musik (f) mælk Milch (f) mærke fühlen mærke Marke (f); -n møde treffen * begegnen (+ DAT.) måne Mond (m); -e måned Monat (m); -e N nat Nacht (f); -e natur Natur (f) naturprodukt Naturprodukt (n); -e naturven Naturfreund (m); -e navn Name (m); -ns, -n net Netz (n); -e nogen sinde je nogen jemand ny neu nyde genießen * nøgle Schlüssel (m); - nøglehul Schlüsselloch (n); -er O offentlig öffentlich olie Öl (n); -e omkring um (+ AKK.) område Gebiet (n); -e ond böse onkel Onkel (m); - Opel Opel (m)

158 opera Oper (f), -n operation Operation (f) -en opfinder Erfinder (m); - opføre 'aufführen opførelse Aufführung (f); -en opleve erleben opsøge 'aufsuchen opvaskemaskine Spülmaschine (f); -n ord Wort (n); -er/ -e ordinere (om medicin) verschreiben * ost Käse (m); - overalt überall overdrive übertreiben* overhovedet überhaupt overraske überraschen overveje über'legen P pakke Paket (n); -e papir Papier (n); -e parti Partei (f); -en passager Passagier (m); -e patient Patient (m); -en, -en penge Geld (n) pianist Pianist (m); -en, -en pige Mädchen (n); - pizza Pizza (f); -s/...zen plads Platz (m); -e planlægge planen pludselig plötzlich populær populär postbud Briefträger (m); - postkort Postkarte (f); -n; Ansichtskarte (f); -n prins Prinz (m); -en, -en prinsesse Prinzessin (f); -nen pris Preis (m); -e problem Problem (n); -e producere produzieren prøve probieren

159 publikum Publikum (n) pudse putzen punktere eine Reifenpanne haben pæn schön R radio Radio (n); -s reformation Reformation (f) regne regnen regnfrakke Regenmantel (m); - regning Rechnung (f); -en rejse Reise (f); -n rejse reisen rejseomkostninger Reisekosten (pl) reklame Reklame (f), -n ren sauber reparere reparieren restaurant Restaurant (n); -s ringe 'anrufen * rive op 'aufreißen * rolle Rolle (f)-n romer Römer (m); - rose Rose (f) -n ruin Ruine (f); -n ryge rauchen rygsæk Rucksack (m); -e række reichen ræv Fuchs (m); -e rød rot Rødhætte Rotkäppchen (n) rådden faul S sag Sache (f); -n salt Salz (n) samle sammeln samtidig gleichzeitig sandhed Wahrheit (f), -en sandstrand Sandstrand (m); -e sang Lied (n); -er

160 Schweiz Schweiz (f - artikel medtages altid) schæferhund Schäferhund (m); -e se fjernsyn 'fernsehen* se sehen * se ud 'aussehen* seddel Zettel (m); - sejle segeln, fahren* sen spät sende schicken sende (om fjernsyn) senden senere später seng Bett (n); -en sent spät ses sich sehen* sidde sitzen * sikkerhed Sicherheit (f); -en sikkert sicher sjov lustig sjælden selten Sjælland Seeland (n) skab Schrank (m); -e ske geschehen*, passieren skib Schiff (n); -e skifte wechseln skinke Schinken (m); - skinne scheinen* skjule verstecken sko Schuh (m); -e skole Schule (f), -n skoleferie Schulferien (pl) skov Wald (m); -er skraldespand Mülleimer (m); - skrive op 'aufschreiben* skuespiller Schauspieler (m); - skyde erschießen * skynde sig sich beeilen skænke '(ein)schenken skærm Schirm (m); -e

161 slukke 'ausmachen slukke (om tørst) löschen slå schlagen * smage schmecken smide ud 'rausschmeißen* smykke schmücken snavset schmutzig sne Schnee (m) Snehvide Schneewittchen (n) sol Sonne (f); -n soltime Sonnenstunde (f); -n sommer Sommer (m); - sommeraften Sommerabend (m); -e sommerferie Sommerferien (pl) sommerhus Sommerhaus (n); -er sort schwarz sove schlafen * sovs soße (f); -n spadseretur Spaziergang (m); -e spille spielen spise essen* sport Sport (m) sportsudsendelse Sportsendung (f); -en sporvogn Straßenbahn (f); -en springe springen * spærre inde 'einsperren spørgsmål Frage (f); -n starte starten sted Ort (m); -e stedmor Stiefmutter (f); - sten Stora (m); -e stige steigen * stige ud 'aussteigen * storby Großstadt (f) -e strejke streiken studere studieren studietid Studienzeit (f); -en stue Wohnzimmer (n); -

162 støde stoßen * støvle Stiefel (m); - stå stehen* sund gesund sundhed Gesundheit (f) svømme schwimmen * svømmehal Schwimmhalle (f); -n sygdom Krankheit (f); -en synke sinken * sælge verkaufen særlig besondersø See (m); -n sød süß søndag Sonntag (m); -e Sønderjylland Nordschleswig (n) søster Schwester (f); -n såkaldt sogenannt T tage sig sammen sich 'sammennehmen * tage nehmen * takke danken (+ DAT.) taske Tasche (f), -n taxa Taxi (n); -s tekniker Techniker (m); - tekst Tekst (m); -e telefon Telefon (n); -e telt Zelt (n); -e tema Thema (n);...men tennis Tennis (n) tennisspiller Tennisspieler (m); - terrasse Terrasse (f); -n tid Zeit (f); -en tidlig früh tidligere (adj) ehemalig tidligere (adv) früher tigger Bettier (m); - til bis til sidst zuletzt

163 tilbringe verbringen * tilfreds zufrieden tillykke herzlichen Glückwunsch time Stunde (f), -n tjener Ober (m); - tog Zug (m); -e toldkontrol Zollkontrolle (fy tom leer Tornerose Domröschen (n) torv Markt (m); -e total total tradition Tradition (f), -en trappe Treppe (f), -n træ Baum (m); -e træde treten * trænge ind 'eindringen * træt müde turist Tourist (m); -en, -en tvivl Zweifel (m) tvivlsomt zweifelhaft typisk typisch tysk deutsch tyskere Deutsche (pl) Tyskland Deutschland (n) tysksproget deutschsprachig tænke (på) denken (an + AKK.) tænke efter 'nachdenken* tæppe Teppich (m); -e tør trocken tørst Durst (m) U udefra von außen udfordring Herausforderung (f) -en udgive her'ausgeben* udlænding Ausländer (m); - udsmykke 'ausschmücken udtrykkelig ausdrücklich udvandre emigrieren

164 uge Woche (f) -n uheld Unfall (m); -e ulv Wolf (m); -e ulykke Unfall (m); -e undersøgelse Untersuchung (f) -en undervejs unterwegs unge Junge (n); -n USA USA (pl-artikel medtages altid) usikker unsicher ustabil unstabil V vagtmand Wächter (m); - vand Wasser (n) vandre wandern vandrestok Wanderstab (m); -e vandring Wanderung (f), -en vare dauern varm warm vasketøj Wäsche (f) vej Weg (m); -e vejr Wetter (n) ven Freund (m); -e vente (på) warten (auf+ AKK.) verden Welt (f) -en verdenskrig Weltkrieg (m); -e verdensmesterskab Weltmeisterschaft (f) -en videre weiter vin Wein (m); -e vinde gewinnen * vinfest Weinfest (n); -e vinter Winter (m); - virke funktionieren vise zeigen væg Wand (f); -e vært Wirt (m); -e Æ ægtepar Ehepaar (n); -e Ø

165 øl Bier (n); -e øre Ohr (n); -en Østersøkysten Ostseeküste (f) Østeuropa Osteuropa (n) Østrig Österreich (n) Å år Jahr (n); -e århundredskifte Jahrhundertwende (f)

166 Side Stikordsregister (Der henvises til sidetal) A adjektiver adverbialled 11, 14 akkusativ 19, 44, 46, 85 akkusativ-præpositioner 44 akkusativ/dativ-præpositioner 46 alle + tidsangivelse 85 aller 19, 100 als 40 an 46 an + tidsangivelse 86 artikel 18 - bestemt 18 - ubestemt 19 auf 46,47 aus 45 B bedeuten 34 bei 45 bestemmelsesord 99 bevor 40 biled 14 bindeord 40 bis 40 Wandet bøjning (adjektiver) 99,100 bleiben 13, 29 blive 13,29 bydemåde 35

167 D da 40 dafür 53 damit 40 darauf 53 darüber 53 dass 40 datid 33 dativ 19,45,46 dativ-præpositioner 45 dein denken 48 der (bestemt artikel) 18 der (relativt pronomen) dieser 19, 100 direkte objekt 11,13 durch 44 dürfen E ein (ubestemt artikel) 19 ental (substantiver) 18 entfernen 34 erinnern 48 erobern 34 es gibt euer F fast sammensatte verber 74, 76 femininum 18 flertal (substantiver) 18 forholdsord 44 forholdsordsforbindelse 14

168 fremtid 26 fuldverbum 27 funktionieren 34 futurum 3 3 für 44 førdatid 26, 33 førnutid 26, 33 G gegen 44 gehören 34 genitiv 22 genitiv ved navne 2 3 genitiv-præpositioner 48 genstandsled 13 gewesen 2 8 geworden 2 8 gradbøjning (adjektiver) 102 grundled 12 H haben hankøn 18 henførende stedord 79 hensynsled 13 hinter 46 hjælpeverbum 27-28, 33 hovedsætninger 39 hovedverbum 3 3 hunkøn 18 hypotetisk dobbeltsætning 93 hypotetisk ønske 93 hängen 47 høflig konjunktiv 53 I ich bin es! 53 ich möchte ihr (possessivt pronomen) 55-57

169 ikke-reglen 39 imperativ 35 - sein, haben, werden 28 - svage verber 35 - stærke verber 67 in 46 in + tidsangivelse indem 40 indirekte objekt 11,13 infinitiv 12, 32, 59 interessieren 34 intetkøn 18 irgend irrealis I jeder 19, 100 jeder + tidsangivelse 85 K kasserollen 100 kasus 18-20,22-24,85-87 kein 19, 100 kendeord 18 kerneord 23 komparation 102 komparativ 102 konjunktion 40 konjunktiv - bøjning, anvendelse konkret, rumlig betydning (præpositioner) kort tillægsform 33 køn (substantiver) können 59-60

170 L ledsætning 39 ledsætningsindledere 40 legen 47 lideform 29 løst sammensatte verber M maskulinum 18 mein mit 45 modalverber 26, 59 müssen möchte 61 mögen mådesudsagnsord 59 N nach 45 nachdem 40 navneform 32 navneord 18 neben 46 neutrum 18 nominativ 19 nutid 26, 33 O ob 40 objekt - direkte 11,13 - indirekte 11,13 obwohl 40 ohne 44 omsagnsled til grundled 13

171 ordstilling 35 - sammensatte verbalformer i hovedsætninger 41 - i ledsætninger 41 - ved tidsangivelser 88 overført betydning (præpositioner) 47 P passiv 29 perfektum 33 - sein, haben, werden 28 - svage verber stærke verber 67 perfektum participium 33-34,67 pluralis (substantiver) 18 plusquamperfektum 33 - sein, haben, werden 28 -svage verber stærke verber 67 positiv 102 pronominer 52 - personlige 52 -possessive relative 40,79-82 præpositioner præpositionsforbindelse 14, 44 præsens 33 - sein, haben, werden 28 - svage verber 32 - modalverber 60 - stærke verber præteritum 33 - sein, haben, werden svage verber modalverber 60

172 - stærke verber 67 R rese-nese-bøjning 101 S sammenligning med als 103 sammenligning med wie 103 sammensat tid 27,33 sammensatte substantiver 97 sammensatte verber schon + tidsangivelse 86 schreiben 48 sein (verbum) 13,26-28 sein (possessivt pronomen) seit + tidsangivelse 45, 86 setzen 47 sin singularis (substantiver) 18 solcher 19, 100 sollen som (relativt pronomen) 79 stamme 3 2 stedord 52 - personlige 52 - eje henførende 79 stedsangivelser 88 stellen 47 studieren 34 styrelse 14, 44 stærk bøjning (adjektiver) 99,101 stærke verber 26, 65 subjekt subjektsprædikativ 11,13,99 substantiv 18 substantiverede adjektiver 103 superlativ 102

173 svag bøjning (adjektiver) svage verber 26,32 sætning 11 sætningsanalyse 11 T tal (verber) 26 telefonieren 34 tid (verber) 26-27, 33 tidsadverbier 88 tidsangivelser hvor længe? 85 - hvor ofte? 85 - hvornår? 86 tillægsord 99 U ubestemt tid (tidsangivelse) 87 udsagnsled 12 udsagnsord 12, 26 um 44 unser unter 46 uregelmæssige verber 65 V verballed verbum 26 verkaufen 34 verlieben 48 von 45 vor 46 vor + tidsangivelse W wegen 48

174 weil 40 welcher 19, 100 wenn 40 werden 13, wissen 60 wollen worden während (konjunktion) 40 während (præposition) 48 U über 45, 47 Z zerbomben 34 zu 45 zwischen 46 Å årstal 87

175 Side 136 Til notater ;