Mekanisk forbehandlingsmetoder og rentabilitet af halm Mekanisk forbehandling af halm til biogasproduktion i biogasanlæg
|
|
- Jeppe Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mio. kg Mekanisk forbehandlingsmetoder og rentabilitet af halm Mekanisk forbehandling af halm til biogasproduktion i biogasanlæg Halmproduktion i Danmark Geografisk fordeling af overskudshalm Forbehandling af halm Anlægstyper Økonomisk vurdering Halmproduktion i Danmark Den samlede halmproduktion skønnes at være omkring 6,244 mio. ton pr. år ekskl. frøgræshalm. Forbruget af halmen fordeler sig på følgende områder: Tabel 1: Halmproduktion Danmark i Mio kg Halm i alt inkl. raps og bælgsæd Anvendt til energi(afbrænding) Anvendt til foder Anvendt til strøelse Ikke udnyttet Kilde: Danmarks Statistik, HALM1 Geografisk fordeling af overskudshalm Det interessante spørgsmål er, hvor der på nuværende tidspunkt er et halmoverskud? Ifølge Danmarks Statistik er det største overskud på Sjælland med en overskudsmængde på omkring 770 mio. kg, efterfuldt at Nordjylland og Østjylland med en overskudsproduktion på omkring 550 mio. kg for hvert område, jf. figur 1 og 2 samt bilag 1. Figur 1: Halmproduktion og overskudsandel, ,00% 70,00% 60,00% 50,00% ,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Kilde: Danmarks Statistik, HALM1 Produktion Overskud Pct. overskud
2 Mio. kg Figur 2: Anvendelse af halmproduktionen, Energi Foder Strøelse Overskud Kilde: Danmarks Statistik, HALM1 Sammenlignes overskudsproduktion af halm med placeringen af biogasanlæggene, viser det sig at Sjælland godt kunne bruge nogle flere biogasanlæg, der kan udnytte halmen. På Fyn bygges der i skrivende stund to ny store anlæg, der kan anvende halmen i biogasproduktionen, hvilket vil reducer overskuds produktionen. For Sønder- og Østjylland er der flere nye anlæg på vej bl.a. i Vojens og Kliplev, der kan aftale halmen. Der er forholdsvis mange biogasanlæg i det vest- og midtjyske hvor der i forvejen ikke er det store overskud af halm, hvilket kan medfører at området hurtig kan stå i den situation, at der ikke er noget overskudshalm. Placering af fællesanlægget er vist på figur 5 under bilag. Mekanisk forbehandling af halm Forbehandling betragtes som en nødvendighed, hvis man vil bruge halm til biogas. Overordnet er der fire typer forbehandling: mekanisk, termisk, kemisk og enzymatisk/biologisk. Alt efter den anvendte teknologi giver forbehandling af halm til biogas en eller flere af følgende fordele: Lettere opblanding af halmen i reaktortanken - det undgås, at den flyder oven på. Øget adgang for de gasproducerende bakterier til halmens kulstof, dermed reduceres den optimale opholdstid i reaktoren. Der kan årligt udrådnes større mængder, og resultatet er en øget produktionseffektivitet for biogasanlægget. Det er endnu uklart, om de forskellige metoder forkorter udrådningstiden lige meget. Nogle forbehandlingstyper reducerer halmvolumen (brikettering, pelletering og formaling). Hvis forbehandlingen sker hos halmleverandøren, kan transportomkostningerne evt. reduceres. Evt. kan der sideløbende produceres briketter eller piller til salg. 2
3 Forbehandlingstyper På nuværende tidspunkt er de mest kendte mekaniske forbehandlingstyper på markedet følgende: Kædeknuser Hammermølle Extruder Briketter Halmsnitter Kædeknuser Kædeknuseren er en relativt simpel konstruktion, hvor metalkæde roterer rundt og findeler det materiale, der i kammeret. Billede 1 Eksempel på kædeknuser Kædeknuserprincippet er ikke af ny dato. Teknologien er udviklet af affaldsindustrien, der anvender kædeknusere til bl.a. at knuse metalaffald og f.eks. hårde hvidevarer. De biogasanlæg, der har opstillet en kædeknuser, beretter, at den er fortræffelig til at findele bl.a. dybstrøelse, da den ikke er følsom over for større urenheder som f.eks. murbrokker, sten, metalrør etc. MeWe Gmbh har oplyst, at det kniber med at findele tørt halm. Hvis halmen skal findeles, skal det være fugtigt/vådt og gerne gammelt halm. Fordelen ved kædeknuseren er, at den er konstrueret på en sådan måde, at det er let og hurtigt at udskifte kæden, når den slidt. Hvor ofte kæden skal udskiftes, afhænger af, hvilke materialer der tilføres knuseren. Dybstrøelse med meget sand medfører, at kæden skal udskiftes ca. en gang om ugen. Vedligeholdelsen er billig i forhold til nogle af de øvrige halmfindelere, der er på markedet, se bilag 2. Billede 2: Kædeknuser - X-chopper Billede 3: Kædeknuser - Bio-QZ, skematisk visning 3
4 Hammermølle Hammermøllen anvendes til formaling af produkter til mindre partikler. I processen bliver produktet ført til møllen via transportbånd, snegl eller lignende udstyr med automatisk kapacitetsindstilling ved hjælp af en frekvensomformer. Efter oprivning indføres halmen i en hammermølle. Når produktet falder ned i malekammeret, bliver det delt op i mindre partikler ved rotationen af hamren. Formalingsfinheden og partikelstørrelsesfordelingen for produktet bestemmes af soldet. Afhængig af hvilke produkter der skal males, kan der være et eller to sold. Billede 4: Hammermølle type EUB 8000 UNIT Billede 5: Hammermølle type EUB 4000 Bioenergi Sjælland foretog i 2014 en del laboratorieforsøg, der viser, at der formodentlig ikke dannes flydelag, når halmen neddeles til 2 mm og derunder da den formalede halm opslemmes let. EUROmilling er for øjeblikket i gang med at teste en ny type hammermølle, der specifikt er udviklet til at findele halm til biogasproduktion. Forsøgsresultaterne forventes at være klar i slutningen af Tyske afprøvninger fra 1956 har vist reduceret udrådningstid (10-30 dages udrådning) og højere metanproduktion ved formalet halm (0,1-2 mm) sammenlignet med snittet halm (3 cm). Hvor fint skal der formales? Flere undersøgelser viser, at partikelstørrelsen har betydning for, hvor stort en del af metanpotentialet der kan udnyttes. For byghalm er der eksempelvis fundet forøgelser i metanpotentialet på 19, 41 og 54 % i forhold til ubehandlet halm ved reduktion af snit-/partikelstørrelserne til henholdsvis 50, 20 og 5mm. For hvedehalm var forøgelsen på 57 og 84 % ved reduktion af partikelstørrelsen på den ubehandlede halm til henholdsvis 50 og 2mm. Tabel 2: Øget metanproduktion ved findeling af halm i forhold til ubehandlet halm. Byghalm Hvedehalm 50 mm +19 % +57 % 20 mm +41 % 5 mm +54 % 2 mm +84 % Kilde: Menardo, S., Airoldi, G. & Balsari, P., The effect of particle size and thermal pre-treatment on the methane yield of four agricultural by-products. Bioresource technology, 104, pp
5 Bioenergi Sjælland foretog i 2014 laboratorietest vedr. metanpotentialet af 3 prøver af hvedehalm med forskellige partikelstørrelser; 2mm(sold), 1mm(sold) og 0.5mm(sold), hvor der ikke blev fundet nogen betydelig forskel i metanudbyttet i batchforsøg 1. Bemærk, at der skal skelnes mellem sold- og partikelstørrelse. F.eks. skønner hammermølleproducenten Euromilling, at partiklerne fra et 0,5 mm sold ligger i en normalfordeling omkring 0,3 mm partikler, og hvis soldet er 2,5 mm, vil 98 % af partiklerne være mindre end 2 mm. 2 Tal fra Bioenergi Sjælland og Euromilling A/S viser, at energiforbruget ved formaling af hvedehalm på en hammermølle (Euro 2000) stiger kraftigt, når partikelstørrelsen reduceres. Der er således set en forøgelse af energiforbruget på 68 % ved at skifte fra et 2mm sold til et 1mm sold og hele 264 % ved at skifte til 0.5mm sold. 3 Extruder Ved ekstrudering gennemgår halmen en mekanisk behandling i en kontinuerlig proces. Halmen fodres ind i ekstruderen og transporteres igennem systemet af to snekkeskruer. I løbet af processen bliver materialet blandet, neddelt og opvarmet. Processen bevirker, at halmens fibre og cellevægge bliver revet op, således at sukkerstoffer m.m. bliver mere tilgængelige for de bakterier, der nedbryder sukkeret i biogasprocessen. Teknikken er multifunktionel, idet den kan anvendes til flere forskellige biomasser, da ekstruderen kan forbehandle biomasser med meget forskelligt tørstofindhold, blot tørstofprocenten er mellem 20 og 85. Billede 6: Extruder Foulum Afprøvning Foulum Udfordringen med at behandle halmen i Extruder og de andre behandlingsmuligheder er, at et stigende tørstofindhold kræver øget energimængde samtidig med at behandlingshastigheden falder. Forsøgene, der er udført på Forskningscenter Foulum, viser, at en stigning i tørstoffet fra 40 til 80 % øger energiforbruget fra 20 til 80 kwh pr. ton friskvægt. Tilsvarende forsøg foretaget på Forskningscenter Foulum viser, at gaspotentialet for halm ligger omkring 150 m 3 metan pr. ton halm ved 30 dages opholdstid og omkring 200 m 3 metan ved 60 dages opholdstid. 1 Udrådningsforsøg med formalet halm i forskellige partikelstørrelser - Batchforsøg , 2 Pers. komm. Rasmus Jørgensen, EuroMilling A/S 3 Formalingstest udført hos EUROmilling - 5
6 Ved extrudering er der målt metanudbytter på over 220 m 3 pr. ton halm ved 30 dages opholdstid stigende til 270 m 3 metan ved 90 dages opholdstid. Udfordringen med halm er, at det er for tørt til Extruderen, hvorimod dybstrøelse er mere velegnet. 4 Briketter Træindustrien har i mange år produceret briketter af træspåner og træsmuld. I forbindelse med at biogasproduktion udvikler sig, er der kommet fokus på at anvende halm i biogasproduktionen. For at reducere transportomkostningerne har flere virksomheder og biogasanlæg undersøgt, om det er muligt at lave træbriketter, der så efterfølgende kan blandes op med den øvrige biomasse, f.eks. gylle. Produktionen af halmbriketter foregår i 4 trin: Trin 1: Halmballerne bliver placeret på et transportbånd, der fører ballerne til en opriver. Trin 2: Den oprevne halm føres ind i en hammermølle, der neddeler den yderligere i 1-2 cm stykker. Trin 3: Den findelte halm bliver efterfølgende blæst ind i selve briketteringsmaskinen. Fremstilling af briketter sker ved, at halmstråene komprimeres ved et tryk op til bar. Det får temperaturen i stråene til at stige til omkring 170 grader C. Når stemplet går tilbage, sker der en dampeksplosion, som medfører, at cellerne i strået bliver ødelagt. Teknikken kan kun anvendes til biomasse med højt tørstofindhold, dvs. et tørstofindhold på over 80 %. Trin 4: Briketterne skubbes over på et transportbånd der føre dem til silo eller container. Billede 7: Briketteringsanlæg- Demoanlæg Havndal.Kilde: Inbiom Dobbelt udbytte i biogasanlæg ved anvendelse af halmbriketter Kilde: Inbiom Dobbelt udbytte i biogasanlæg ved anvendelse af halmbriketter Halmsnitter De danske landmænd har i flere år brugt snittet halm til at danne flydelag i gyllebeholderne. Opgaven er ofte udliciteret til maskinstation, der har en mobil halmsnitter. Den mest brugte halmsnitter er af mærket HayBuster, der er produceret i flere kapacitetsstørrelser. Den mest brugte er en Haybuster H-1130, der bl.a. kan tage de store bigballer. 4 Kilde; H.B. Møller, Plantekongres januar
7 Billede 9: Haybuster H-1130, P.S. Machinery I modsætning til de øvrige halmbehandlingsmetoder der anvender elektricitet som energikilde er Haybusteren koblet til en traktor. Enkelte entreprenørvirksomheder har sat snitteren på en blokvogn, hvilket gør anlægget særdeles mobilt og uafhængigt af, om der en ledig traktor på produktionsstedet. Halmsnitteren fungerer ved, at halmen tilføres tromlen enten via direkte læsning eller via fødebord, hvor der kan være flere baller ad gangen. Tromlen doserer til opriverknivene, der kaster halmen ind i snitterhjulet. Bundkæden er hydraulisk drevet og er standardmængdereguleret, således at halmen kommer ind i snitteren med konstant hastighed. Snitterhjulet er forsynet med et eller to sold, der er placeret parallelt. Soldene kan leveres i forskellige størrelser mellem millimeter. Den snittede halm føres enten til en vogn, container eller direkte i blandetanken på et biogasanlæg. Økonomisk vurdering Hvordan er rentabiliteten i de seks viste anlæg? De oplyste indkøbspriser er listepriser, og dertil vil der alt andet lige komme omkostninger til opsætning og evt. til halmbaner, transportbånd etc. De forventede gaspotentialer er de oplysninger, vi har på nuværende tidspunkt, og ikke alle gaspotentialer er lige godt testede i storskalaanlæg. Derfor har vi valgt at lave flere beregninger med varierende gasudbytter. Forrentning, levetid og afskrivninger er holdt konstante i beregningerne. Der er indlagt en prisstigning på 2 % af vedligeholdsomkostningerne, og tilsvarende 2 % stigning pr. år i el- og olieprisen, jf. bilag 2,3 og 4. Til at beregne rentabiliteten er anvendt investeringsprogrammet INVE. Programmet kan hentes på Rentabilitet Rentabilitet er en beregning, der viser, om de samlede indbetalinger er større end udbetalingerne målt over hele investeringsperioden, samtidig med at der tages hensyn til den kapital, der er investeret og tidspunktet for de enkelte betalinger. Figur 3 viser indtjening pr. ton halm for hver af de seks forbehandlingsmetoder. I basisberegningen forudsættes, at de to kædeknusere (X-chopper og Bio-QZ) samt Hay-buster har et gaspotentiale på 200 Nm 3 pr. ton halm, hvorimod de øvrige forudsættes at have et gaspotentiale på 250 Nm 3 pr. ton halm. Ud fra disse forudsætninger viser det sig, at det er briketter, der umiddelbart giver den bedste forrentning. Efterfuldt af hammermøller og extruders. 7
8 kr./ton halm Kr./ton halm Figur 3: Rentabilitet kr. pr. ton halm ved variation i halmpris, metanudbytte og driftstid X-chopper Bio-QZ Hammermølle Extruder Briketter Hay-buster Beregning basis Minus 10 pct. i halmpris 10 pct mindre i metan udbytte Halvering af driftstid Figur 4 viser, hvordan forrentningen bliver, hvis vi gør den antagelse, at gaspotentialet er ens for alle seks behandlingsmetoder. Så bliver det de to kædeknusere, der har den bedste rentabilitet, jf. bilag 4. Som tidligere nævnt, har vi ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt med observationer fra biogasanlæggene til at kunne sige, hvor meget gas der produceres pr. ton halm. Det anbefales derfor, at man ved konkrete investeringer foretager beregninger med forskellige gasudbytter for at se, hvor følsom investeringen er. Figur 4: Rentabilitet kr. pr. ton halm pr. år ved ens metan produktion X-chopper Bio-QZ Hammermølle Extruder Briketter Hay-buster Beregning basis Ens metan udbytte 250 m3/ton halm Opsummering Udnyttelsen af halmen til energifremstilling eller biogas er inde i en ny fase, hvor behovet for grøn energi vil stige de kommende år. Derfor er det vigtigt at nye behandlingsformer af halmen bliver udviklet og afprøvet for at finde de mest praktiske og økonomisk rentable anlæg. De ovenfor præsenterede anlæg er alle inde i en fase, hvor der fortsat forskes og udvikles i anlæggene. De investeringstunge anlæg som Extruder, hammermøllerne og brikettering vil givetvis blive anvendt i de meget store biogasanlæg, hvorimod anlæg som X-chopper, Bio-QZ og Hay-buster vil kunne tilpasses 8
9 mindre og mellemstore anlæg. Det betyder, at gårdanlæggene vil kunne øge deres biogasproduktion uden de store anlægsinvesteringer - hvilket alt andet lige vil øge incitamentet til at bruge halm i biogasproduktionen. Bilag 1: Halmproduktion og forbruget af halm inkl. halm fra raps og bælgplanter. Opgørelse for 2014 Landsdel Produktion Energi Foder Strøelse Overskud Nordsjælland 147,8 14,3 17,2 16,4 99,9 Bornholm 98,9 34,1 5,6 1,1 58,0 Sjælland 1.425,6 503,4 86,7 63,2 772,3 Fyn 663,0 227,4 89,8 53,2 292,6 Sønderjylland 1.054,3 135,2 239,9 148,2 531,0 Østjylland 1.019,8 261,7 127,9 77,1 553,0 Vestjylland 801,1 102, ,8 Nordjylland 1.033,3 153,7 204, ,9 I alt 6.243, ,2 958,8 619, ,5 Kilde: Danmarks Statistik, HALM1 Bilag 2: Oversigt for basisoplysninger til vurdering af rentabilitet Type X-chopper Bio-QZ Hammermølle Extruder Briketter Hay-buster Kapacitet, ton pr. time ,5 1,6 5 Kapacitet, ton pr. år Elforbrug min. kwh/ton * Elforbrug max. kwh/ton * El-omk. pr. ton 8,5 29,75 110,5 93,5 63,75 66* Anlægspris Scrapværdi (10 %) Vedligehold kr. pr. ton 5,00 5,00 15, ,00 Metanproduktion pr. ton halm Nm Bemærk, at der er tale om dieselforbrug og priser på dieselolie eksklusiv afgifter. Kilde: X-ergi, MeWe, EUROmilling, H.B. Møller, Aarhus Universitet, Inbiom, P.S.Machinery Bilag 3: Økonomisk forudsætning for beregninger Metanpris, kr. pr. Nm3 5 Halmpris, kr. pr. ton 500 Rente, % 5 Driftstimer pr. dag 10 Levetid, år 10 Afskrivninger pr. år, % 10 Elpris pr. kwh, kr. 0,85 Dieselpris pr. liter, kr. 6 9
10 Bilag 4: Indtjening pr. ton halm, kr., beregnet ud fra oplysninger i bilag 2 og 3. Type X-chopper Bio-QZ Hammermølle Extruder Briketter Haybuster Basisberegning % mindre i metanudbytte Plus 5 % i anlægsomkostninger Minus 10 % i halmpris Plus 10 % i halmpris Halvering af driftstid Ens metan udbytte 250 m3/ton halm Tallene er afrundet til hele 10 kr. 10
11 Figur 5: Oversigt over biogasproducerende anlæg 11
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017
Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Planenergi.dk Hvilke typer af halm skal biogasanlægget håndtere?
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereHalmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Læs mereDOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner
Læs mereMobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Biogas 2020 Skandinaviens biogaskonference 8-9.11 - Skive Mobile og stationære briketteringsanlæg Halm en u udnyttet ressource Hvorfor halmbriketter? Gasudbytte Andre fordele Mobile og stationære halmbriketteringslinjer
Læs mere-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013
-CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef
Læs mereHalm og roetoppe en god madpakke til biogas
Halm og roetoppe en god madpakke til biogas Økonomiseminar 11. December 2017 Kurt Hjort-Gregersen Fleksibel kraft-varmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget. Projektet er støttet
Læs mereEffektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604
Læs mereremtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereSam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas
Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut - AgroTech Halmseminar Agro Business Park, 27. September 2017 Indhold Hvorfor sam-ensilering?
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereTemadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015
Temadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015 Fremtidens biogas, hvor går biogassen hen? Indlæg: Kan vi håndtere dybstrøelse i biogasanlæg erfaringer, teknologi og økonomi V/Salgschef Michael Kjølner
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereDriftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereEnergiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech
Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs
Læs mereØkonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,
Læs mereIntern rapport. Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Anvendelse af halm i biogasanlæg og muligheder for at øge energiudnyttelsen Henrik Bjarne Møller A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJF M ARKbrug nr.
Læs mereGyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte
Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Henrik B. Møller, Inst. For Ingeniør videnskab, Aarhus Universitet Nomigas projektet AP3:
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereBiogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
Læs mereKapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereFremtidens biogasanlæg
Fremtidens biogasanlæg Ansøgning om kortlægningsprojekt 2015 Region Midtjyllands Vækst- og udviklingsstrategi for bioøkonomi SEGES P/S Planter & Miljø Ansvarlig Oprettet MCS Side 1 af 6 Afdækning af tekniske
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereForbehandling af organisk affald
Forbehandling af organisk affald - Kan det lade sig gøre? - Er det meget dyrt? - Og er det besværligt? Louise Kreilgård, NIRAS Disposition Gennemgang af vurderede teknikker Beskrivelse af teknologier til
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mere010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012)
010209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale (01-06-2009 31-05-2012) Husdyrgødning Fiberfraktion Forbehandling Biogas SECTION FOR SUSTAINABLE BIOTECHNOLOGY
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereProjektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013
Projektartikel Opgradering af økologisk biogasanlæg 2011-2013 hos Bjarne Viller Hansen, Bording http://europa.eu/legislation_summaries/agriculture/general_framework/l60032_dk.htm Skræddersyet opgradering
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereVedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl
Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...
Læs mereSÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER
SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk
Læs mereEKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE. Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion
EKSTRUDERING AF FAST PLANTEBIOMASSE Teknologi, som kan bidrage til en bæredygtig og rentabel biogasproduktion Publiceret af Forside Bagside Forfattere Review Ekstrudering af fast plantebiomasse Teknologi,
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mere1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.
Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereNATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Læs mereMadsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling
Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 26 Offentligt Bilag Beregninger af økonomi i husstandsvindmøller i forlængelse af høringsnotatet af 28. november 2012, L 86 I svarene (i ovennævnte
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereEKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination
Læs mereBiogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018
Biogasanlæg i Hjørring Kommune 13. Juni 2018 Biogasanlæg i Hjørring Kommune Grøngas Hjørring Gårestrupvej 179 Produktion 50.000 t/år Ønsker udvidelse til 100.000 t/år Anlægget har lokalplan. Skal have;
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner
Læs mereKomtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 2 fra Affald Plus med nedenstående resultater:
KomTek Miljø Drivervej 8, DK 6670 Holsted Affald Plus Holsted den 29. januar 2016 Test af dagrenovation for Affald Plus: Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 2
Læs mereInbicon Demonstrationsanlæg
x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereAnaerob membranfiltrering
Anaerob membranfiltrering AnMBR til opkoncentrering af rådnetanksslam? Ved Maj Møller Sørensen og Jakob Søholm Udviklingsprojektet Med støttet fra Formål Kan membraner anvendes til opkoncentrering af slammet
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereBiogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereCarsten Rudmose HMN Naturgas I/S
Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation
Læs mereOrganisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt
Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt - med fokus på madaffald fra husholdninger Disposition Hvilke affaldsstrømme kan potentielt øge biogaspotentialet i kommunerne Hvor sorteres
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereA. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget
A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mere14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.
126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereIntroduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Læs mereBiogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Læs mereKomtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret affald leveret primo uge 6 fra Affald Plus med nedenstående resultater:
KomTek Miljø Drivervej 8, DK 6670 Holsted AffaldPlus Ved Fjorden 20 4700 Næstved Holsted den 26. februar 2015 Test af dagrenovation for Affald Plus: Komtek Miljø har gennemført en test af kildesorteret
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereDenne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres
Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings
Læs mereMåling af vandindhold i halm. Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører
Næstformand Hans Otto Sørensen Danske Halmleverandører Udfordringer set fra halmleverandørens synspunkt. Halm til varmeværker og visse typer industriproduktion afregnes generelt efter vandindholdet. (tørstofindholdet
Læs mereDer er etableret en pumpeledning for transport af gas til ekstern anvendelse samt rensning og måling af gaskvalitet og kvantitet.
Beskrivelse af infrastruktur Projektet består af pumper og pumperørledninger fra flere leverandører til et biogasanlæg for lugtfri transport af gylle. Pumperne er installeret på de enkelte ejendomme og
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mere