Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den
|
|
- Hanna Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den Skolereformen; en introduktion oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef Vores udmøntning af reformen oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef Reformens rammer og beslutninger pr oplæg ved Heidi Becker-Rasmussen, direktør for Børn og Kultur Drøftelser og beslutninger vedr. skolereformen i 2014 oplæg ved Heidi Becker-Rasmussen, direktør for Børn og Kultur
2 Skolereformen; en introduktion oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef
3 Hvad er en folkeskole? Folkeskolen skal bl.a. forberede eleverne til videre uddannelse og deltagelse i samfundet samt medvirke til elevens alsidige udvikling. Folkeskolen er den offentlige grundskole, og den består af en obligatorisk børnehaveklasse og klasse samt en frivillig 10. klasse. Undervisningen i folkeskolen tilrettelægges ud fra en række bindende mål for, hvad eleverne skal kunne i de forskellige fag på forskellige niveauer i folkeskolen. Eleverne undervises som regel klassevis, og inden for klassens rammer er der undervisningsdifferentiering. Der er specialtilbud for elever med behov herfor. Byrådet beslutter skolernes rammer og indhold, jf. folkeskoleloven, og byrådet har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til undervisning i folkeskolen. Forældre kan påvirke deres barns skole igennem skole-hjemsamarbejde og igennem deltagelse i skolebestyrelsen. Elevernes indflydelse ligger bl.a. i elevrådet, i bestyrelsen og i den daglige dialog.
4 Hvorfor skal vi have en skolereform? Ambitionerne Mål og effektmål Reformens indhold Hvad skal gøre en god skole bedre? Børn, der lærer og trives mest muligt
5 Ambitionerne Nye veje, nye muligheder Kvalitet, udvikling og investering Fælles platform med individuel handlefrihed Nytænke, udvikle og samarbejde om folkeskolen En flerstrenget indsats
6 Mål, effektmål og opfølgning Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så alle bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis Effektmål Minimum 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Effektmål opgøres på nationalt, kommunalt, skole-, klasse- og elevniveau
7 Reformens indhold (1) Flere timer dansk: + 1 lektion i klasse engelsk: + 1 lektion i 1. og 2. klasse 2. fremmedsprog: fra 5. klasse, + 1 lektion i alt matematik: + 1 lektion i klasse natur-teknik: + 2 lektioner i alt idræt: + 1 lektion i 1. klasse musik: + 2 lektioner i alt valgfag: fra 7. klasse Vejledende timetal August 2013 (gnst.) Minimumstimetal August 2014 Minimumstimetal August klasse 23 timer 28 timer + 2 timers fordybelse / lektiecafe klasse 25 timer 30 timer + 3 timers fordybelse / lektiecafe klasse 28 timer 33 timer + 2 timers fordybelse / lektiecafe 30 timer 33 timer 35 timer
8 Reformens indhold (2) Nye fag sløjd og håndarbejde samles i faget Håndværk og Design hjemkundskab bliver til Madkundskab Understøttende undervisning faglig fordybelse og lektiecafé talentklasser e.l. innovation inklusion og trivsel motion og bevægelse IT og digitalisering Kompetenceløft ledelse og medarbejdere linjefag / linjefagslignende niveau : 85 % : 90 % : 95 %
9 Reformens indhold (3) Forpligtende samarbejde med bl.a. musikskolen, ungdomsskolen m.fl. uddannelsesinstitutioner erhvervslivet foreninger (idræt, kultur m.m.) Bestyrelserne mulighed for ny sammensætning bl.a. ved repræsentation af erhvervslivet Elev- og forældreinddragelse i fagene, i skolens hverdag, socialt og praktisk m.m. Nationale tilbud Nationalt videncenter Læringskonsulenter Råd for Børns Læring Andet Afgangsprøven tillægges større betydning Regelforenkling
10 Hvad skal gøre en god skole bedre? Bl.a.: flere timer, flere fag variation og motivation opfølgning og test andre kompetencer ind i skolen andre læringsmiljøer andre læringsmetoder / læringsstile alternative opgaver / synsvinkler nye samarbejder og partnerskab viden og evidens
11 Børn, der lærer og trives mest muligt fokus på alle elever, årgange, niveauer og skoler fokus på den enkeltes læring og trivsel nyt fagligt indhold og nye faglige tiltag ambitiøs på alle børns vegne en investering i alle børns potentiale variation og sammenhæng i skoledagen lokalpolitikere sætter retning giver skolerne råderum bygger på viden om hvad, der virker fokus på læring, trivsel og inddragelse respekt for skolen og skolens ansatte
12 Vores udmøntning af reformen oplæg ved Vibeke Post Madsen, undervisningschef
13 Skolereformen og Frederikshavn Kommune BUU Adm. styregruppe Følgegruppe Udvidet styregruppe Sekretariat Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe... bred inddragelse - medindflydelse smidigt hurtigt klogt modigt
14 Projektorganisationens deltagere Den administrative styregruppe: direktør, undervisningschef, konsulenter Den udvidede styregruppe: direktør, undervisningschef, DLF, BUPL, FOA, skolelederforeningen, SFO-leder, elev- og forældrerepræsentanter fra skolebestyrelser, konsulenter Følgegruppen direktør, undervisningschef, LO, erhvervshuset, IS, FUF, gymnasiet, handelsskolen, Martec, EUC Nord, produktionsskolen, skolebestyrelsesformænd, konsulenter Arbejdsgrupper p.t. 11 arbejdsgrupper
15 Aktuelle reform-arbejdsgrupper skolepolitik varieret skoledag med flere fag og flere timer inddragelse af elever og forældre den åbne skole understøttende undervisning, inkl. lektiecafé og faglig fordybelse udskoling og valgfag overgange skole / fritid og dagtilbud / skole mål, effektmål og opfølgning PUC, vejledning og videndeling kompetenceløft specialområdet og inklusion
16 Andre arbejdsgrupper Specialtilbuddene og skolereformen 10. klasse og ungdomsuddannelserne Folkebiblioteket og folkeskolernes pædagogisk udviklingscentre Fritidscentrene og den forebyggende indsats
17 Tidsplanen som vi kender den
18 Reformens rammer og beslutninger pr oplæg ved Heidi Becker-Rasmussen, direktør for Børn og Kultur
19 Beslutninger om reformens ramme og indhold Reformen skal udmøntes med virkning fra august Børne- og Ungdomsudvalget har truffet en række beslutninger vedrørende reformens ramme og indhold, herunder økonomi. I løbet af 1. halvår af 2014 skal udvalget træffe flere vigtige beslutninger om, hvordan vi skal udmønte reformen i Frederikshavn Kommune.
20 Reformens økonomiske ramme: Omkostninger Beregningsgrundlaget bygger på skolereformen og økonomiaftalen Øgede omkostninger, beregnet med helårsvirkning i alt: flere timer, flere fag: understøttende undervisning: omkostninger til løntillæg: materialer m.m.: modtagerklasser: 35,1 mio. kr. 9.7 mio. kr. 19,2 mio. kr. 2,6 mio. kr. 3,0 mio. kr. 0,6 mio. kr. Forudsætninger afsættet er den nuværende skolestruktur og ressourcetildelingsmodel. undervisningsandelen øges med gennemsnitlig to klokketimer pr. uge. forældrebetalingen er ændret, således at der betales samme takst for elever i og fore elever i SFO II/fritidscenter. uændret dækningsgrad i SFO og fritidstilbud. 75% af alle elever på alle årgange vælger at gå i lektiecafé. 25% af eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet fravælger lektiecafé. kompetenceudvikling af ledelse, lærere og pædagoger er finansieret statsligt med 1,2 mio. kr.
21 Reformens økonomiske ramme: Finansieringen Beregningsgrundlaget bygger på skolereformen og økonomiaftalen Finansiering, beregnet som helårsvirkning i alt: frigjorte ressourcer i SFO / fritidstilbud: fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid: afbureaukratisering / regelforenkling: øget statsligt tilskud: statsligt tilskud til finansiering af øgede omkostninger til løntillæg: udfasning af 60-årsreglen: 32,2 mio. kr. 11, 6 mio. kr. 10,7 mio. kr. 0 kr. 7,3 mio. kr. 2,5 mio. kr. 0,1 mio. kr. Forudsætninger afsættet er den nuværende skolestruktur og ressourcetildelingsmodel. undervisningsandelen øges med gennemsnitlig to klokketimer pr. uge. forældrebetalingen er ændret, således at der betales samme takst for elever i og fore elever i SFO II/fritidscenter. uændret dækningsgrad i SFO og fritidstilbud. 75% af alle elever på alle årgange vælger at gå i lektiecafé. 25% af eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet fravælger lektiecafé. kompetenceudvikling af ledelse, lærere og pædagoger er finansieret statsligt med 1,2 mio. kr.
22 Reformens samlede økonomiske ramme Beregningsgrundlaget bygger på skolereformen og økonomiaftalen Helårsvirkning Øgede omkostninger, i alt: 35,1 mio. kr. Finansieringskilder, i alt : 32,2 mio. kr Difference, i alt: -2,9 mio. kr. ============================================ Skoleområdet tilføres 3,0 mio. kr. i budget 2014, og 7 mio. kr. i overslagsårene. Andre tiltag e.l. i skolereformen: talentudvikling innovation valgfag toning af udskolingen trivsel og inklusion IT og digitalisering fysiske rammer øgede driftsudgifter
23 Beslutning om personalesammensætningen i den understøttende undervisning klasse: 75 % pædagogisk personale, 25 % lærere klasse:50 % pædagogisk personale, 25 % pædagogisk personale / andre kompetencer, 25 % lærere klasse: 50 % pædagogisk personale, 25 % pædagogisk personale / andre kompetencer, 25 % lærere Normerings- og budgetfordelingen sker i henhold til ovenstående fordeling. Skolerne gives frihed til at disponere den understøttende undervisning, dog således at ovenstående ses som retningsgivende for den praktiske fordeling mellem faggrupperne. Timer i den understøttende undervisning fordelt på årgang 1 kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. I alt Heraf lektiecafé og faglig fordybelse 7,7 7,7 6,75 6,0 5,0 5,0 6,2 6,2 7,
24 Beslutning om ny struktur for vores fritidstilbuddene Der etableres SFO I (0.-3. klasse) på alle skoler. Der fastholdes og/eller etableres fritidstilbud for klasse i Skagen Fritidscenter, Strandby Fritidscenter, Bangsboklubben, Ungdomsgården Hånbæk, Kaj Bundvad Fritidscenter, Sæby Fritids- og Ungdomsklub og Bødkergården Fritidscenter. På skoler i de byer, der ikke har fritidscenter, etableres SFO II for klasse. SFO II etableres med samme takst som fritidscentre. Strandby Fritidscenter kommunaliseres, efter Strandby Fritidscenters ønske. Det præciseres, at børn i kl. går i SFO I og børn i kl. går i SFO II eller i fritidscenter. Der skal sikres et særligt fokus på udfaldstruede børn i 3 klasse.
25 Beslutning om øget fokus på forebyggelse i fritidscentrene Fritidscentrene får en ekstra socialpædagogisk opgave omkring forebyggelse og får således en klar social profil. Der afsættes 1,6 mio. kr. til øget fokus på forebyggelse. Hvordan midlerne skal udmøntes, besluttes senere.
26 Beslutning om specialtilbuddene Specialtilbuddene i Oasen, Solsikken, Bødkergården og på Hans Åbelsvej skal samtænkes med skolen, og der skal arbejdes med en særlig model for, hvordan skole og fritidstilbud kan tænkes tættere på hinanden, herunder at den understøttende undervisning eksempelvis kan foregå i Oasen, Solsikken og på Hans Åbelsvej. Børne- og Ungdomsudvalget vil igangsætte et arbejde med at fastlægge denne model, og vil på senere møde endeligt godkende modellen.
27 Beslutning om lektiecafé og faglig fordybelse Det antages: at 75 % af alle elever i klasse vælger lektiecafé og faglig fordybelse at 25 % af alle elever i indskolingen (0.-3. klasse) og 25 % af alle elever på mellemtrinnet (4.-6. klasse) fravælger lektiecaféen og i stedet benytter et fritidstilbud SFO og fritidsområdet reduceres med 75 % i forhold til de ugentlige timer, der fremadrettet benyttes til lektiecafé/faglig fordybelse. De resterende 25 % af midlerne forbliver i fritidstilbuddene, så fritidstilbuddet er åbent for de elever der fravælger lektiecaféen/faglig fordybelse. Udvalget følger løbende fordelingen. skole LC / FF fritid : Lektiecaféen er et obligatorisk tilbud med frivillig deltagelse og frem: Lektiecaféen er obligatorisk og deltagelsen er obligatorisk.
28 Drøftelser og beslutninger vedr. skolereformen i 2014 oplæg ved Heidi Becker-Rasmussen, direktør for Børn og Kultur
29 Skolepolitik En skolepolitik sætter den fælles retning for vores skoler og fortæller hvem vi er, hvad vi gør og hvad vi står for. En skolepolitik kan bl.a. indeholde: lokale ambitioner lokale mål lokale indsatser lokale handlinger Skolepolitikken vedtages politisk og udmøntes på de enkelte skoler. Hvad forventer vi os af vores folkeskoler?
30 Andre tiltag i reformen, som også skal løftes Reformen indeholder også disse tiltag i skolernes udvikling: talentudvikling innovation valgfag toning af udskolingen trivsel og inklusion IT og digitalisering fysiske rammer (generelt) øgede driftsudgifter Hvordan vil vi løfte disse tiltag mm.?
31 Skoleledelse og teams Reformen medfører nye roller, nye krav og nye forventninger til ledelse og ansatte. Teamsamarbejde på skolen bliver centralt for reformens udmøntning Skoleledelser og medarbejdere skal kompetenceløftes. Nye kompetencepersoner skal ind i skoledagen og i samarbejdet. Hvordan støtter vi skolernes ledelser og medarbejdere i reformarbejdet?
32 Forpligtende samarbejder Den åbne skole udtrykker reformens ambition om, at folkeskolen skal indgå nye, forpligtende samarbejder med lokalsamfundets forskellige aktører. Den åbne skole skal bl.a. medvirke til: at styrke elevernes motivation at skabe en varieret skoledag at understrege lokalsamfundets muligheder at udvikle skolens faglighed og pædagogik Aktørerne er mangfoldige foreninger, kultur- og idrætslivet, virksomheder, uddannelsestilbud, kommunale tilbud osv. Hvad kan vi gøre for at fremme den åbne skole?
33 Efter skoletid for de yngste årgange En længere skoledag betyder, at børnene har færre timer i fritidstilbud (institutioner, foreninger, klubber mm.) Den åbne skole er en af reformens ambitioner. Sunde fritidsaktiviteter er med til at skabe hele børn, der trives og udvikles. Det er nogle af grundene til, at koblingen mellem skole- og fritidslivet skal nytænkes og udvikles. Hvordan skaber vi mere attraktive fritidstilbud og hvordan kobler vi klogt til foreningslivet?
34 Faglig toning profiler, valgfag, talentforløb mm. Reformen lægger bl.a. op til, at alle elevers motivation skal fastholdes og at vi skal tilgodese alles faglige udvikling, også de fagligt stærke elevers. Hvordan styrker og nytænker vi fagligheden på vore skoler i forhold til alle elever?
35 Arbejdstid og arbejdsmiljø Center for Undervisning har indledt forhandlinger med relevante faglige organisationer på skoleområdet. Afsættet er, at der skal landes en aftale, som sikrer gode arbejdsvilkår for skolens ansatte og som samtidig understøtter implementeringen af reformen og udviklingen af skoleområdet i Frederikshavn kommune.
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalgets forslag til udmøntning af elementer i folkeskolereformen ( )
Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til udmøntning af elementer i folkeskolereformen (159281-13) Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats, ved undervisningschef Vibeke Post Madsen Ultimo oktober
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereSKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereDialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program
Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget
Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ekstraordinært møde Dato 30. oktober 2013 Tid 17:30 Sted VIP - Kantinen Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Christina Lykke Eriksen (F) -
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereFolkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013
Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereSkolereformen i Greve
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Arbejdsseminar for skolerens udviklingsgrupper 12.-13. september 2013 VELKOMMEN Program 13:00-14:30 Velkomst og oplæg om skolereformen 14:30-15:00
Læs mereHerlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Læs mereFremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereSkolereform og valgmøde. Højgårdskolen april 2014
Skolereform og valgmøde Højgårdskolen april 2014 Aftenens program Skolereformen på Højgårdskolen Højgårdskolen lige nu! De nye nationale mål et fagligt løft af folkeskolen En forandret skoledag Samarbejdet
Læs mereFællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mere