PSYKOLOGEN I DEN KOMMUNALE ÆLDREOMSORG

Transkript

1 PSYKOLOGEN I DEN KOMMUNALE ÆLDREOMSORG EN INTRODUKTION TIL -MODELLEN Lars Larsen, Professor MSO og Centerchef Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Hjemmeside: DANSK PSYKOLOGFORENINGS ÅRSMØDE, 2017

2 GAMLE DANMARK Kilde: Danmarks Statistik, 2016

3 DEN GODE For stadig flere udgør perioden efter 65 en tredjedel af livet. Den forventede restlevetid for en kvinde er nu mere end 20 år. Ældre mennesker er i stand til at trives i alderdommen. Vi kan fremme vellykket aldring, så vi sikrer en god alderdom for flest mulige. Vi kan fremme trivslen hos de belastede ældre mennesker. Kilde: Danmarks Statistik, 2016

4

5 DEN ONDE Kilde: Viidik, 2002 Kilde:

6 DEN GRUSOMME Sundhedsøkonomiske beregninger viser, at man vil opleve en markant stigning i udgifter i nærmeste fremtid. Denne stigning vil finde sted i kommunalt hjemmeplejeregi, snarere end i hospitalssektoren. Beregningerne viser, at med uændrede standarder for hjemmepleje vil behovet stige med 10% i år 2020, med 50% i år 2030 og 72% i år Kilde: Kjellberg, 2016

7 HVORNÅR ER MAN GAMMEL OG HVEM ER DE ÆLDRE?

8 65 årige fra forskellige perioder Kilde: Blaakilde, DEN RELATIVE ALDER: 65-ÅRIGE

9 LIVSLANG UDVIKLING + - Growing old Fra alderskategorier til livsløbsdimension

10 CENTRALE KENDETEGN VED LIVSLØBET Behovet for at være aktivt involveret i at forme sit eget liv. Man følger udviklingsstier, der sammenhængende identificerer og effektivt forfølger langsigtede mål. Selv når individet konfronteres med modgang, skuffelse, fiasko har det en bemærkelsesværdig evne til at holde kursen og opretholde en følelse af personlig handlekraft. Om nødvendigt disengagerer individet fra mål, der ikke længere er opnåelige. Kilde: Heckhausen et al., 2010

11 PRIMÆR KONTROL Kontrolprocesser rettet mod at ændre verden for at skabe overensstemmelse mellem miljø og egne ønsker.

12 SEKUNDÆR KONTROL Sekundære kontrolprocesser er rettet mod at ændre sig selv for at tilpasse sig miljømæssigt pres.

13 LIVSLØBSFORANDRINGER I KONTROLTYPERNE

14 FORSKELLIGE UDVIKLINGSUDFALD Optimal Vellykket Normal Patologisk aldring

15 OPTIMAL ALDRING Distance Age Group Time Marathon Men :54:48 Half Marathon Men :22:23 15K Men :19 10K Men :33 Marathon runner Ed Whitlock 2003: First 70 year old under 3 hours

16 VELLYKKET OG NORMAL ALDRING

17 PATOLOGISK ALDRING Tab af fysisk sundhed Tab af mental sundhed Tab af dagligdagsfunktioner Tab af signifikante andre Stærkt begrænset levetid

18 PSYKOLOGISK TILGANG TIL FREMME AF ÆLDRES TRIVSEL Ingen grund til terapeutisk nihilisme: Psykologisk behandling virker også på ældre mennesker!

19 HVORFOR SKAL VI FOKUSERE MERE PÅ SVAGE ÆLDRE MENNESKERS TRIVSEL? 1. Fordi også de har krav på et godt liv præget af trivsel og livskvalitet 2. Fordi der i fremtiden bliver flere ældre og dermed også flere ældre med dårlig trivsel 3. Fordi dårlig trivsel koster penge 4. Fordi vi kan både forebygge og behandle problemet 5. Antallet af nye tilfælde af depression kan reduceres med 20-25% vha. psykologisk intervention og det kan gøres udgiftseffektivt. Kilder: Reynolds et al., 2012, Veer-Tazelaar et al., 2012

20 CENTER FOR LIVSKVALITET, Sundhed og Omsorg tilbyder gratis samtaler med en gerontopsykolog mhp. at fremme trivsel og livskvalitet for ældre borgere i Sundhed og Omsorg

21

22 WHO-5 Trivselsindeks I de sidste 2 uger: 1... har jeg været glad og i godt humør 2... har jeg følt mig rolig og afslappet 3... har jeg følt mig aktiv og energisk 4... er jeg vågnet frisk og udhvilet 5... har min dagligdag været fyldt med ting der interesserer mig Kilde: Topp et al., 2015

23 BEHOVET: TRIVSEL BLANDT ÆLDRE DER FÅR HJEMMEHJÆLP I KOMMUNE WHO-5 score Antal Procent ,67 % ,24 % ,09 % Kilde: Larsen, Mortensen & Povlsen, 2017 (in prep.) Respons rate: 38 Gns.alder: ,00 %

24 FORNUFT OG FØLELSE: PSYKOLOGISKE UDFORDRINGER Eksistentielle udfordringer Livsfortrydelse Uløste interpersonelle konflikter Tab og sorg Ensomhed Depression Kognitiv svækkelse Døden

25 SINDSRO OG MESTRING giv mig sindsro til at affinde mig med de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen. Reinhold Niebuhr

26 FORELØBIGE ERFARINGER De borgere der kontakter os har generelt set meget lavt trivsel I mange tilfælde er vi i stand til at forbedre trivslen Nogle får det hurtigt meget bedre Nogle får det værre før de får det bedre (behov for flere målinger) Nogle kan slet ikke måles ved selvrapportering Nogle kan vi ikke hjælpe med det samme (akut selvmordsrisiko, misbrug af stoffer og alkohol, psykiatriske patienter i aktuel behandling) Nogle få kan vi slet ikke hjælpe

27 Trivsel: Start og Slut (n=56) WHO-5 Trivselsindex * DK-populationsgennemsnit: 70 MSO hj.hjælp gmn.: 56 Start Slut Kilde: Center for Livskvalitet, 2017 * p <.001, Cohen s d = 1.23 (stor effekt)

28 Trivsel: Start, Slut og Opfølgning WHO-5 Trivselsindex DK-populationsgennemsnit: 70 MSO hj.hjælp gmn.: 56 Start Slut Opf.3 mdr. Kilde: Center for Livskvalitet, 2017

29 De der er vanskelige at måle Mange af de kognitivt svækkede borgere, der har et relativt velbevaret emotionelt repertoire, har et terapeutisk potentiale. Der kan være forskellige årsager til, at vi ikke kan anvende den gængse screening hos alle borgere, vi møder og hvor det alligevel er vores kliniske indtryk, at borger har glæde af vores tilbud om samtaler. Overordnet set er det borgere, der ikke er i stand til at forholde sig til 5 eller 6 forskellige udsagn og vælge den, der passer bedst på dem indenfor den sidste periode på enten 14 dage eller en måned. Det kan være kognitive vanskeligheder efter forskellig type hjerneskade eller ved egentlig begyndende demens, der gør sig gældende. Hos mange deprimerede ses også vanskelighed med at bestemme sin tilstand ud fra 5-6 udsagn på grund af problemer med koncentration. Og endelig kan borgere, der er ret konkret tænkende have det samme besvær. Hvis man forsøger at screene alligevel ved disse borgere, hvilket vi har prøvet i forskellig udstrækning, er det indtrykket, at resultaterne ikke er valide. Dels tilskriver deres sygehistorie dem ikke at kunne forholde sig til en periode så lang som 14 dage til 4 uger og dels associerer borger ved hvert spørgsmål til deres konkrete livssituation og ikke til screeningssituationen. Screeningen giver dem på en måde et cue til at tale om det, der ligger dem på sinde, frem for at måle en enkel værdi. De taber let tråden. Til andre tider ses borger at svare med samme besvarelse på de fleste af spørgsmålene, som om det er svært for vedkommende at differentiere og fastholde alle mulighederne. Besvarelserne fra denne gruppe med denne type dokumentation må derfor anses som meget usikker og vil sandsynligvis ikke kunne gentages lige bagefter med samme resultat. Højst kan det være et udtryk for et øjebliksbillede, når det står bedst til. Der er behov for, at vi udvikler andre typer af dokumentation til at kunne vurdere virkningen af vores tilbud til disse borgere. Dette kan fx gøres ved anvendelse af mere kvalitative metoder som kasuistikker, ved inddragelse af pårørende eller plejepersonale. Den samme usikkerhed hersker i nogen grad også hos borgere, der tilsyneladende godt kan medvirke ved screening i første omgang, men hvor svækkelse af både fysisk og psykisk art over samtaleforløbet giver nye eksistentielle udfordringer eller tab. Her viser et screeningsresultat ikke nødvendigvis bedre trivsel gennem samtaleforløbet, fordi der er tilkommet nye belastninger men samtaleforløbet kan alligevel have givet borger en subjektiv oplevelse af at blive anerkendt og forstået i sin situation.

30 Et illustrativt eksempel Kilde: DR TV-Avisen, 18:30,

31

32 TAKE HOME MESSAGE GERONTOPSYKOLOGER KAN FORBEDRE TRIVSLEN FOR PSYKISK BELASTEDE ÆLDRE MENNESKER DER VIL I FREMTIDEN VÆRE ET STÆRKT STIGENDE BEHOV FOR GERONTOPSYKOLOGER, ISÆR I DEN KOMMUNALE ÆLDREOMSORG VI SKAL HURTIGST MULIGT OPARBEJDE ET LANDSDÆKKENDE BEREDSKAB

33 Tak for jeres opmærksomhed!