ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

Transkript

1 ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur 1), hvor der ses en væsentlig stigning i den almene genoptræning fra , mens den specialiserede genoptræning, som udføres på sygehuse, er faldet. Antallet af specialiserede genoptræningsplaner har dog fra ligget nogenlunde stabilt Almindelige planer Specialiserede planer Planer i alt Figur 1: Antal genoptræningsplaner Kilde: Statens Serums Institut Ser man på antallet af almene og specialiserede genoptræningsplaner i 212 pr. 1. sygehuskontakter på tværs regioner, er det tydeligt, at der er betydelige regionale forskelle i andelen af borgere, der har haft et forløb på sygehus, og som får en genoptræningsplan (jf. figur 2 nedenfor). Eksempelvis er fordelingen imellem almindelige planer og specialiserede planer for Sjælland hhv. 88,18 % og 11,82 %, mens den samme fordeling for Nordjylland er 75,76 % overfor 24,24 %. Disse forskelle på regionsniveau kan ikke umiddelbart forklares fagligt. 1

2 Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg- Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Almindelige planer Specialiserede planer Figur 2: Antal genoptræningsplaner fordelt på regioner pr. 1. sygehuskontakter fordelt på almene og specialiserede planer 212 Kilde: esundhed og SSI Nedenfor (figur 3) ses et eksempel på de kommunale forskelle i antallet af specialiserede genoptræningsplaner for Syd. Også her kan man se en væsentlig forskel kommunerne imellem. Ser man på landsplan har kommunerne med færrest antal specialiserede planer pr. 1 sygehuskontakter kun,6 planer, mens kommunen med flest har 3,7 specialiserede planer pr. 1 sygehuskontakter. Forskellene kan blandt andet adresseres til forskellige snitfladekataloger, jf. sundhedsaftalerne. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Figur 3. Antallet af specialiserede genoptræningsplaner fordelt på kommuner i Syd pr. 1. sygehuskontakter i 212. Kilde: SSI 2

3 De kommunale tal kan være et nyttigt værktøj i kommunernes dialog med regionen, med henblik på at afdække, hvorfor der hos dem eventuelt er en større eller mindre andel af patienter, der får en genoptræningsplan. Forklaringen på kommuneniveau kan være faglige og handle om eksempelvis forskelle i befolkningens sygelighed. Men det kan også skyldes forskellig henvisningspraksis på sygehusene. Forskellene kan belyses ved dialog med regionerne. I det andet vedlagte bilag, kolonne E og F, fremgår de kommunale forskelle for alle kommuner. Genoptræning koster i kommunerne Den øgede aktivitet på området kan også aflæses i de kommunale udgifter til området. Det er ikke muligt at isolere udgifter til genoptræning efter Sundhedsloven, idet kommunernes udgifter til træning og genoptræning efter serviceloven og genoptræning efter sundhedsloven konteres på samme funktion i de kommunale regnskaber. Der har siden 27 været en stigning i udgifterne til genoptræning i kommunerne. Udgifterne er fra steget med 59 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 43 % (jf. figur 4). På den baggrund fik kommunerne i 28 3 mio. ekstra til genoptræningsområdet som kompensation for den øgede aktivitet. Imellem 29 og 21 stagnerede denne vækst i udgifterne. Fra 21 til 211 steg udgifterne dog igen med 2,35 % og fra 211 til 212 var stigningen på 9,73 %. 1 kr Figur 4: Nettoudgifterne til genoptræning i de kommunale regnskaber (13Pl) Kilde: Danmarks Statistik Flere får genoptræning under indlæggelse på sygehus Udover den ambulante genoptræning foregår der også en del genoptræning under indlæggelse på sygehus, den såkaldte stationære genoptræning. Kommunerne medfinansierer 7 % af den stationære genoptræning. Fra er antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse, steget fra ca til ca i 212 (jf. figur 5 nedenfor). Dette er en procentvis stigning på 28,45 %. Ser man på stigningen fra år til år kan man se, at der i de seneste to år er sket 3

4 en stigning i den årlige procentvise vækst, når man kigger på landsplan. Fra steg antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse kun med,54 %, mens stigningen fra var på hele 13,78 %. Væksten i den stationære genoptræning er på sin vis i modstrid med omlægning fra stationær til mere ambulant behandling og kortere indlæggelsestider, hvor det kan være vanskeligt at nå at opstarte et genoptræningsforløb. Som det fremgår af figuren, er der også for genoptræningen under indlæggelse tale om store regionale forskelle. 25, 2, 15, 1, 5,, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Figur 5. Antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse pr. 1 indlæggelser Kilde: esundhed Stigningen i antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse, afspejles også i de kommunale udgifter til området grundet den kommunale medfinansiering. Siden 27 er udgifterne til den stationære genoptræning steget fra ca. 23 mio. til ca. 325 mio. i 212 (13PL), hvilket svarer til en samlet stigning på ca. 41 % (jf. figur 6). Den største stigning er sket mellem 211 og 212, hvor udgifterne til området steg med 17 %. En noget større stigning end året før, som var på ca. 7,5 %. 1 kr

5 Figur 6. De kommunale udgifter til den stationære genoptræning (13PL) Kilde. esundhed Kommunerne anbefales i en dialog med regionen at få belyst årsagen til stigningen i udgifterne til den stationære fysioterapi herunder den markante stigning mellem år 211 og