PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
|
|
- Sten Kristensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff
2 BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn og unge, der har behov for støtte. Sætte ind med den rette støtte til børn, unge og familier, før problemerne vokser sig store. Forudsætningen for at lykkes: Et sammenhængende børneområde fælles ansvar og sammenhængende indsatser. Afdækningen har haft fokus på: Hvad der i dag lykkes godt ift. samarbejder om tidlige forebyggende indsatser? Hvad der kan være behov for at gøre mere af eller helt anderledes for at lykkes endnu bedre? Proces Hvalsø skoledistrikt - interview og workshop med 28 fagpersoner og 2 forældre. To workshop med deltagelse af ml fagpersoner fra de øvrige seks skoledistrikter i Lejre Kommune. Fokus i interview og workshop har været: Hvad gør hvem, når der er bekymring for et barn, en ung eller en gruppe af samme? Hvilke handlemuligheder er der i praksis og hvordan spiller de sammen? Hvilke styrker kan der bygges på, og hvor er der behov for forbedringer? Hvilke processer vil hjælpe til at handle på en tidlig bekymring? Hvilke redskaber, samarbejdsfora og/eller tilbud er der behov for at udvikle?
3 ANALYSENS TEMAER Tre overordnede temaer: 1) Den tidlige opsporing - at se børnene 2) Fra bekymring til handling forebyggelse og tidlig indsats 3) Vejen mod en specialiseret indsats - udrednings- og visitationsprocessen Tre tværgående områder der kan understøtte sammenhæng og kvalitet i indsatsen : 1) Forældresamarbejde 2) Specialiserede viden tæt på hverdagen 3) Løbende kommunikation og koordinering
4 DEN TIDLIGE OPSPORING AT SE BØRNENE Det, der bekymrer, er børn, der har svært ved at være i de sociale grupper dem der stritter ud, skiller sig ud. Det kan være, hvis de slår og river eller hvis de trækker sig fx. Ikke så meget dem, der følger med strømmen og passer ind. (pædagog) Der er to former for adfærd, der vækker vores bekymring: den urolige dreng som har svært ved at sidde stille - laver lyde, forstyrrer de andre, og den indadvendte elev som måske sidder og er ked af noget, som gør at de ikke rigtig deltager. Den sidste type er vi længere tid om at opdage, fordi de ikke forstyrrer. (lærer) Pusterummet er en særlig foranstaltning, som børnene selv kan opsøge og bestille tid. Vi har åbent i 10- frikvarteret. Der bliver ikke skelnet mellem, hvorvidt vi vurderer, det er vigtigt eller ej. Hvis børnene synes, det er vigtigt, så er det vigtigt. (AKT-lærer) De der samarbejder tæt med familien og forældrene har vanskeligt ved at lave underretninger. Og det er den største hurdle ift. at hjælpe børnene tidligt nok (sagsbehandler)
5 DEN TIDLIGE OPSPORING OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Hvad kan bidrage til sammenhæng i opsporingssamarbejdet? Forældresamarbejde Styrke forældres adgang til at henvende sig (og blive hørt), når de er bekymret for deres barns trivsel. Udnytte og styrke dialogen mellem forældre og pædagoger/lærere. Specialiseret viden tæt på hverdagen Tydelige veje til sparring, når man er i tvivl om, hvorvidt der er grund til bekymring. Frontteamet tættere på hverdagen i skole og daginstitution. Løbende koordinering og samarbejde Styrke samspil og videndeling mellem sundhedspleje og skole/daginstitution. Hurtigere deling af bekymring fra lærere og pædagoger til Frontteam og PPR. Træning i at spørge ind, når man er bekymret. Styrke åben adgang til nogen at tale med for børn og forældre. Fælles sprog og systematik omkring opsporing.
6 FRA BEKYMRING TIL HANDLING FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS L-SAM opleves som et meningsfuldt og hjælpsomt omend tidskrævende redskab, der kvalificerer lærere og pædagogers forebyggende og trivselsfremmende indsatser. At vi bruger L-SAM konsekvent, oplever jeg, giver hurtigere processer. Vi er blevet mere fortrolige med at bruge modellen og det er L-SAM, der giver adgang til et dialogmøde. (lærer) Og Men det kan være vanskeligt at få tid til at mødes! Ofte er vi allerede gået i gang med at lave tiltag, inde, vi sammen har fundet ud af, hvad udfordringen er. (lærer) Elevsamtaler samt observationer kan styrkes og systematiseres i skolerne. Tid beskrives som en faktor. Flere (både sagsbehandlere, pædagoger og lærere) efterlyser mere fleksibel kontakt mellem skole/børnehave og sagsbehandlere/specialiserede tilbud. Ønsket er mulighed for mere uformel faglig sparring => forebygge underretninger eller sikre at underretninger laves hurtigere. Behov for fælles vejledende retningslinjer for, hvornår PPR eller frontteam bør involveres og hvordan man gør det. Herunder viden om muligheder for og veje til at iværksætte forebyggende indsatser. Forebyggende foranstaltninger i fx Familiehuset kan opleves som afkoblet fra hverdagen i skole og daginstitution. Der kan være brug for at styrke eller tydeliggøre ressourceteamets rolle i det forebyggende (sam)arbejde.
7 FRA BEKYMRING TIL HANDLING - OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Hvad kan bidrage til sammenhæng i de tidlige forebyggende indsatser? Forældresamarbejde Fastholde brugen af dialogmøder. Hurtig men nænsom inddragelse af PPR og Frontteam kan fremme samarbejdet og nedtone myndighedsrollen. Den svære (nødvendige) samtale kan være en tidlig indsats i sig selv. Specialiseret viden tæt på hverdagen Tydelige veje til/strukturer for faglig sparring fra specialister. Frontteamet tættere på hverdagen i skole og daginstitution. Fastholde brugen af L-SAM og dialogmøder. Ressourceteamets rolle i det forebyggende arbejde? Løbende koordinering og samarbejde Styrket samarbejdsmodel viden om muligheder for og veje til forebyggende indsatser. Styrke samspil mellem skole/daginstitution og specialiserede viden og forebyggende indsatser.
8 VEJEN MOD EN SPECIALISERET INDSATS: UDREDNING OG VISITATION Samspillet med forældre: Det er meget vigtigt, at samarbejdet med forældrene fungerer, så tit taler vi med dem om bekymringerne og siger nu ser vi det lige an. Det tager tid hvis man går for hurtigt frem skræmmer man forældrene og de trækker sig. (pædagog) Lange udredningsprocesser: Psykologen har været og kigge, og ergoterapeuten har været og kigge, og de vil vende tilbage, men det er jo en langsom proces. Psykologen kom og observerede 20 min, og talte kort med os hen over maden, og nu er der gået 5 uger, uden at vi har hørt mere. Det er mange trapper man skal op af, og man kan godt blive forpustet. (pædagog) Forebyggende foranstaltninger sideløbende med udrednings og undersøgelsesarbejdet: Vi er nødt til at parkere frustrationen over langsommeligheden i sagsbehandlingen. Arbejdet med at støtte barnet må ikke gå i stå, mens man venter. (workshop) Der er behov for et fortløbende opmærksomhed på at gøre udrednings- og undersøgelsesprocesserne så korte og effektive som muligt. Styrke samspil og dialogen mellem alle involverede parter i undersøgelses og visitationsperioden. Der kan være uklarhed om, hvordan lærere og pædagoger støttes i at støtte barnet sideløbende med en BFU. Der ønskes mere dialog med den sagsbehandler, der udarbejder BFU (workshop)
9 UDREDNING OG VISITATION - OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Hvad kan bidrage til sammenhæng i de tidlige forebyggende indsatser? Forældresamarbejde Fastholde evt. udvide brugen af dialog- og netværksmøder. Hvis de to mødetyper er forskellige, skal det formidles klart. Dialog og tæt samarbejde med familien også, og især, når udfordringerne er svære. Forældre ønsker at være en del af teamet Specialiseret viden tæt på hverdagen Tydelige veje til sparring for lærere og pædagoger, imens udredning er i gang. Evt. brug af arbejdsmøder. Godt med sideløbende brug af 11 tilbud, men vigtigt med tæt kobling til skole/daginstitution. Løbende koordinering og samarbejde Tydelig samarbejdsstruktur i udredningsfasen. Visitationsprocedure som kendes og bruges. Netværksmøder som samarbejdsforum.
10 TVÆRGÅENDE TEMAER FORÆLDRESAMARBEJDE SPECIALISERET VIDEN TÆT PÅ HVERDAGEN LØBENDE KOORDINERING OG SAMARBEJDE
11 Billeddelen med relations-id rid2 blev ikke fundet i filen. DET VIDERE ARBEJDE Afdækningen peger på, at der er behov for at styrke og dele de gode eksempler og arbejde videre med: Fælles børnesyn Relationel koordinering => prioritere og udvide brugen af L-SAM Tydelig og kendt struktur for koordinering og samarbejde => evt. stafetlog Mødefora, sparring og arbejdsgange: forenkling og fællesgørelse Styrket forældresamarbejde
Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereKommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
Læs mereStatus for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler
Status for Next Step og den koordinerede flerfaglige indsats i tæt samspil med dagtilbud og skoler vordingborg.dk INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND...3 BEGRUNDELSE OG FORMÅL...3 ORGANISERING OG DISTRIKTSSTRUKTUR...5
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereSkolens ledelse Didaktisk leder
Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs merePjece til medarbejdere på skoler og SFO er
Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereMægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.
Klasse-mødet Forældresamtaler Vejledning Med i Åben skole AKT Obs. Grupper Mægling/ Konflikthåndtering Familieklasse Elevsamtaler AKT-LÆRERGRUPPEN: Skolens AKT- gruppe består af fire lærere, en socialrådgiver
Læs mereSpecialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade
Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereInklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune
Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende
Læs mereINDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereNotat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017
Notat vedrørende fraværsindsatser oplæg til Børne- og Skoleudvalget, juni 2017 Baggrund Kommunalbestyrelsen besluttede med vedtagelsen af budget 2017: Forligsparterne ønsker at følge udviklingen omkring
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs merePPR i de nye modtageklasser
PPR i de nye modtageklasser Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Tosprogskonsulent Karin Horsted Berg PPR psykolog Ann Dalgaard Bødker KL Konference 16. juni 2016 Program for workshop Tredelt oplæg Kort om
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereMellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.
SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereforegribende sigte, samt rådgivning og konsulentbistand efter Servicelovens 11, som er forankret i andet led (forvaltningen).
Notat om Rudersdal Familiehus 1. Indledning Rudersdal Kommunes indsats til børn, unge med særlige behov er forankret i Skole og Familie samt Børneområdet. 25. februar 2014 Skole og Familie Forebyggelse
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereNotat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion
Børn, Unge og Fritidsforvaltning Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Dato: 26. maj 2014 Sagsnr.: 2014-000233-41 Notat Statusanalyse og handleplan for arbejdet med inklusion Børn,
Læs mereWorkshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner
Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereAlle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang
Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang 1 2 Lær eleven at kende overlevering fra kollegaer Hent hjælp i vejledning og bekendtgørelse 3 4 Afhold et møde med din leder 5 Drøft med teamet Udvidet forældresamarbejde
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereSocialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune
Socialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune Ved distriktsleder Vivian Anditsch & socialfaglige rådgivere Nina Møller Kristiansen og Christina Damgaard 2 3 Tværfagligt Center for Børn
Læs mereLandskonference. På Nyborg Strand 28. Maj TOPI i Viborg Kommune. Viborg Kommune
Landskonference På Nyborg Strand 28. Maj 2018 TOPI i Baggrund I 2010 2012 Forskningsprojektet Et forsknings og udviklingsprojekt under Socialstyrelsen Udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive
Læs mereVISO. Specialiseret viden fra praksis. - til fagfolk på det sociale område. www.servicestyrelsen.dk/viso
VISO DEN NATIONALE VIDENS- OG SPECIALRÅDGIVNINGSORGANISATION Specialiseret viden fra praksis - til fagfolk på det sociale område www.servicestyrelsen.dk/viso Hvad kan VISO? VISO tilbyder specialiseret
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mereSeksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012
Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereTOPI -Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune. Fokus på tværprofessionelt samspil
TOPI -Tidlig opsporing og indsats i Viborg Kommune Fokus på tværprofessionelt samspil Baggrund ganske kort! 2010 Finde en måde at bryde den opadgående kurve i forhold til anbringelser. Fokus på mindst
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereNY ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM BØRNS LÆRING OG TRIVSEL
NY ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM BØRNS LÆRING OG TRIVSEL D. 15. JUNI 2016 LÆRING OG TRIVSEL Baggrund Forslag til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel skal ses i sammenhæng med flere
Læs mereTrivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år
Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 0-5 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016 Indhold s. 3 Indikatorer for Spædbørn s. 4 Indikatorer for Småbørn s. 5 Huskeliste Indsatser i 1.
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs mereDokumentation, samarbejde og gode overgange
Dokumentation, samarbejde og gode overgange En introduktion for ansatte i Børne og Familieforvaltningen i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Pjecen er udgivet af Skive Kommune Familiesektionen
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune. Stafetlog
Stafetlog Barnets navn: Barnets cpr-nr.: Forældres navne: Forældremyndighedshaver: Stafetloggen er oprettet af: (navn) Dato for oprettelse af stafetlog: Nuværende Stafetholder: Dato for sidste opdatering:
Læs mereCover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
Læs mereFOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Læs mereFrederiksberg Kommune Rådhuset 2000 Frederiksberg. J.nr. 2015/ Forsidefoto : Fællesrådgivningen
Virksomhedsplan Fællesrådgivningen for børn og unge Frederiksberg Kommune Rådhuset 2000 Frederiksberg ppr@frederiksberg.dk J.nr. /0007109 Forsidefoto : Fællesrådgivningen Indholdsfortegnelse Om Fællesrådgivningen
Læs mereInterview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016
Interview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016 Efter en kort introduktion vedrørende formålet med interviewet, etiske retningslinjer og anonymitet, tændes der for diktafonen og interviewet
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereBØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Herningsholmskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereDet tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde
Status for handleplan for det specialiserede børne-familieområde August 2019 Kommunalbestyrelsen har i april 2019 tiltrådt indstillingen om en handleplan for det specialiserede børne-familieområde. Handleplanen
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereOversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)
Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige
Læs mere