KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK
|
|
- Sven Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede
2 INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder vidensbanken? 3 3. Sådan læses vidensbanken 7 4. Sådan bruger du vidensbanken 11 1
3 1. INTRODUKTION TIL VIDENSBANKEN Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har for Københavns Kommune udarbejdet en vidensbank, som har til formål at give en oversigt over nationale og internationale studier om effekten af kriminalpræventive indsatser for børn og unge. En redegørende sammenfatning af alle studiernes resultater kan læses i Rambølls rapport 'Kriminalpræventive indsatser kortlægning af viden og evidens' (2013). Denne guide skal ses som en vejledning til brugen af vidensbanken. Hvad kan vidensbanken bruges til? I praksis fungerer vidensbanken som et redskab for beslutningstagere og praktikere, der ønsker at vide mere om virkningsfulde metoder inden for det kriminalpræventive område for børn og unge. Vidensbanken giver mulighed for hurtigt at danne sig et overblik over den eksisterende litteratur på området. Hvis man ønsker at læse mere om en særlig indsatstype, er det desuden nemt på baggrund af oplysningerne i vidensbanken, at finde den eller de undersøgelser, som beskriver indsatstypen. Vidensbanken er et dynamisk dokument, der løbende opdateres, i takt med at der afprøves nye metoder og publiceres nye artikler på området. Du vil derfor i vidensbanken altid finde den nyeste viden på området. Brug vidensbanken hvis du vil: Få et hurtigt overblik over, hvad der findes af virkningsfulde metoder på det kriminalpræventive område målrettet børn og unge Finde ud af, hvad der eksisterer af litteratur på området Finde henvisninger til, hvor du kan læse mere om specifikke indsatstyper Blive opdateret på den nyeste viden inden for området Blive inspireret til brugen af nye kriminalpræventive metoder i Danmark Sådan læser du denne guide I følgende guide finder du i andet afsnit en introduktion til, hvilken form for viden, der findes i vidensbanken. Herunder kan du læse mere om de forskellige typer af undersøgelser der er med i vidensbanken, samt hvordan resultaterne af de enkelte undersøgelser kan bruges. I tredje afsnit finder du en guide til, hvordan du skal læse vidensbanken. Her er en forklaring på hvordan vidensbanken er bygget op, og hvilken information vidensbanken rummer om de enkelte undersøgelser. I fjerde afsnit finder du en guide til, hvordan du bruger vidensbanken, herunder hvordan du nemt kan sortere i vidensbanken og finde den information, du har brug for. 2
4 2. HVILKEN VIDEN INDEHOLDER VIDENSBANKEN? I det følgende afsnit beskrives, hvilken viden der er i vidensbanken. Herunder vil de enkelte typer af undersøgelser blive beskrevet. Desuden vil det blive forklaret, hvordan man kan bruge resultaterne af de enkelte undersøgelser. Hvornår ved vi eksempelvis, at der er evidens for en indsatstype? Og hvad hvis to undersøgelser af den samme indsatstype viser to helt forskellige resultater? Hvilke undersøgelser er med i vidensbanken? Undersøgelserne i vidensbanken er blevet udvalgt systematisk ved hjælp af en søgning i internationale og nationale databaser. Undersøgelserne omhandler mange forskellige former for indsatser, som dog alle har en kriminalpræventiv effekt. Undersøgelserne omhandler kun indsatser målrettet børn og unge i alderen 8-25 år. I nogle tilfælde er der dog artikler med i vidensbanken, som både omhandler indsatser for målgruppen og for yngre børn. Alle undersøgelserne er fra Vesteuropa, Skandinavien, USA, Canada eller Australien. For at vidensbanken skal repræsentere den nyeste viden er der kun inkluderet undersøgelser, som er gennemført i perioden fra 2008 til april Endelig er der i vidensbanken fokus på at have viden på højeste evidensniveau, hvorfor de internationale undersøgelser alle er randomiserede kontrollerede forsøg (RCT, lodtrækningsforsøg), quasi-eksperimentelle studier, reviews eller metaanalyser. I Danmark er der dog kun udført relativt få kontrollerede forsøg, hvorfor der i vidensbanken også er inkluderet danske effektstudier med før- og eftermålinger. For en detaljeret gennemgang af den systematiske udvælgelse af studier henvises til Rambølls rapport 'Kriminalpræventive indsatser kortlægning af viden og evidens' (2013). Hvad gør jeg hvis jeg finder en relevant undersøgelse som ikke er med i vidensbanken? Hvis du brænder inde med relevant litteratur på området, som du ikke kan finde i vidensbanken, er du velkommen til at henvende dig til Center for Sikker By, som fremadrettet vil vurdere hvilke studier, der skal føjes til vidensbanken. Bemærk i den sammenhæng, at det godt kan være, at der er positive erfaringer med forskellige indsatstyper, som du ikke kan finde i vidensbanken. Det kan være fordi der, på trods af de gode erfaringer, endnu ikke er produceret evidensbaseret viden omkring indsatstypen. Gode erfaringer inkluderes således kun i vidensbanken, hvis de er påvist i et studie med en vis videnskabelig standard. Læs mere om de enkelte typer af undersøgelser Kravene til, hvornår viden kan kaldes evidens, varierer alt efter hvilken videnskabelig tradition man arbejder ud fra. Nedenfor er en liste over forskellige studietyper, hvor den øverste har det højeste evidensniveau og den nederste har det laveste: 1. Metaanalyser af RCT-studier 2. Systematiske reviews af RCT-studier 3. RCT-studier 4. Metaanalyser af RCT- og quasi-eksperimentelle studier 5. Reviews af RCT- og quasi-eksperimentelle studier 6. Quasi-eksperimentelle studier 7. Effektevalueringer med før- og eftermålinger RCT- og quasi-eksperimentelle studier RCT står for randomized controlled trial, dvs. et randomiseret kontrolleret forsøg. RCT- og quasieksperimentelle studier er karakteriseret ved at sammenligne udviklingen hos de børn/unge, der deltager i indsatsen, med udviklingen i en kontrolgruppe af børn og unge, som ikke deltager i 3
5 indsatsen. Ved RCT-studier er kontrolgruppen tilfældigt udvalgt via en lodtrækning, dvs. at kontrolgruppen og indsatsgruppen ligner hinanden på alle væsentlige parametre. Et RCT kaldes derfor også et lodtrækningsforsøg. I quasi-eksperimentelle studier er kontrolgruppen ikke tilfældigt udvalgt, men forsøgt matchet til indsatsgruppen på væsentlige kvantitative faktorer så som alder og risikofaktorer. Formålet med at have en kontrolgruppe er at sikre at de adfærdsændringer, der ses i interventionsgruppen, rent faktisk skyldes indsatsen. Børn og unge kan ændre adfærd af mange forskellige årsager, og forskningen peger desuden på, at kriminel aktivitet aftager med alderen, også selvom der ikke iværksættes præventive indsatser. For at være sikker på at man måler på indsatsens effekter, og ikke på barnets/den unges generelle udvikling, er det derfor nødvendigt at have en kontrolgruppe. Sådan bruger du resultaterne af et RCT- eller quasi-eksperimentelt studie: Hvis ét RCT- eller quasi-eksperimentelt studie viser positive resultater, vil det være en indikation på, at indsatsen har effekt. Hvis en overvægt af RCT- og/eller quasi-eksperimentelle studier viser positive resultater er der evidens for at indsatstypen har effekt. Hvis RCT- og/eller quasi-eksperimentelle studier viser modstridende resultater er der modstridende viden omkring, at indsatstypen har effekt. Det kan således ikke konkluderes, om indsatstypen virker eller ej, og der bør derfor foretages yderligere kontrollerede forsøg med indsatstypen. Effektevaluering med før- og eftermålinger Om mange indsatser i Danmark findes der dog ofte hverken RCT eller quasi-eksperimentelle studier. I stedet foretages ofte effektevalueringer med før- og eftermålinger, som altså kan sige noget om hvorvidt barnet/den unge har udviklet sig under indsatsforløbet, men ikke kan isolere i hvor høj grad denne effekt skyldes indsatsen eller andre faktorer. Dog kan sådanne studier, i den giver et mål for indsatsens effekt stadig give en indikation om, hvorvidt indsatsen virker positivt eller ej. Sådan bruger du resultaterne af en effektevaluering med før- og eftermålinger: Hvis en effektmåling med før og eftermålinger viser positive resultater, vil det være en indikation på, at indsatsen har effekt. Metaanalyser og systematiske reviews Metaanalyser er en systematisk sammenfatning af resultaterne af en række RCT og/eller quasieksperimentelle studier. Det vil sige, at man ved at foretage en systematisk søgning har fundet alle de artikler som omfatter effekten af en specifik indsatstype og udregnet den gennemsnitlige kriminalpræventive effekt af indsatsen. Denne form for studie står allerøverst på listen over evidensbaserede metoder fordi den, ved at inkludere flere RCT-studier og/eller quasieksperimentelle studier, kan beregne hvorvidt der er svag, mellem eller stærk evidens for en metode. Et systematisk review er, ligesom en metaanalyse, en systematisk sammenfatning af resultaterne af en række RCT og/eller quasi-eksperimentelle studier. I modsætning til i en metaanalyse udregner man dog ikke statistisk en samlet effektstørrelse. I stedet beskriver og sammenholder man resultaterne, og konkluderer hvorvidt der er evidens for, at indsatstypen har kriminalpræventiv effekt eller ej. Sådan bruger du resultaterne af en metaanalyse eller et systematisk review: Hvis en metaanalyse eller et systematisk review viser positive resultater, vil det sige at der er stærk evidens for denne indsatstype har effekt. Oversigtsartikler Udover studier findes i vidensbanken også oversigtsartikler som nævner flere forskellige studier af forskellige indsatstyper. Oversigten er ikke baseret på en systematisk søgning. Der kan derfor være studier eller indsatser som artiklen har undladt at fortælle om, og artiklen giver derfor ikke et fuldstændigt billede af hvad der findes af forskning på området. Oversigtsartikler kan dog stadig bruges til at læse sig ind på området og få mere information om forskellige indsatstyper. Denne slags artikel kaldes også et narrativt review. 4
6 Sådan bruger du resultaterne af en oversigtsartikel: Oversigtsartikler kan bruges til at læse sig ind på et område, eksempelvis hvilke skolebaserede indsatser der anvendes i USA. Oversigt over hvordan resultaterne af studierne kan bruges I det ovenstående er det i punktform illustreret hvordan du kan forstå og bruge resultaterne af de studier som er med i vidensbanken. Nedenstående tabel viser dette i oversigtsform i form af et videnshierarki. Tabel 1: Videnshieraki Overordnet Vidensniveau Detaljeret vidensniveau Kriterier Evidens Stærk evidens En overvægt på tre eller flere effektstudier med høj kvalitet og/eller Moderat evidens ét forskningsbaseret review viser resultater, der går i samme retning En overvægt på to effektstudier af høj kvalitet viser resultater, der går i samme retning Indikation Indikation En overvægt på ét effektstudie af høj kvalitet eller flere effektstudier med begrænset kvalitet viser resultater, der går i samme retning Ingen viden Modstridende viden Studier viser resultater, der går i forskellig retning. Ingen overvægt Usikker viden Ingen eller få studier med begrænset kvalitet viser resultater. Ingen overvægt Note: Videnshierarkiet tager udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø's Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (2010), hvor der er opstillet et tilsvarende hierarki. Hvad hvis der ikke er nogle studier om den indsatstype jeg arbejder med? Nogle indsatstyper er slet ikke blevet evalueret eller også er de studier som findes ikke af høj nok kvalitet. Det vil med andre ord sige, at de hverken har en kontrolgruppe eller anvender før- og eftermålinger. I sådanne tilfælde må man konstatere, at vi endnu ikke kan udtale os om hvorvidt indsatsen har en effekt eller ej. Kan amerikansk forskning bruges i Danmark? En stor del af de inkluderede studier stammer fra USA, der både i forhold til dets retssystem og det bredere samfund på mange måder adskiller sig fra Danmark. Det er derfor relevant kort at diskutere, hvorvidt resultaterne af disse studier kan bruges i en dansk kontekst. Evidens kan selvfølgelig ikke ukritisk anvendes i en lokal dansk sammenhæng, da den lokale kontekst vil have betydning for, hvilke indsatser der er mulige at gennemføre, og for, hvad der virker og ikke virker. Derfor er det også vigtigt, når der skal udvælges indsatstyper fremadrettet, som er evidensbaserede, at man er opmærksom på, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at stræbe efter den bedst mulige evidens, hvis denne er genereret i en kontekst, der er meget forskellig fra fx den lokale kontekst i Danmark. Balvig og Kyvsgaard (2011) fremhæver, at forskningen i behandlingsindsatser rettet mod den enkelte unge må formodes at være relevant, også i en dansk kontekst. Udgangspunktet er her, at der ikke er nogen grund til at tro, at kriminelle unge i USA skulle reagere anderledes på eksempelvis kognitiv behandling af misbrug end kriminelle unge i Danmark. Anderledes forholder det sig med bredere velfærdstiltag, idet det danske og amerikanske samfund er meget forskelligt. Fx fremhæver Balvig og Kyvsgaard, at amerikanske forsøg med hjælp til ressourcesvage familier i høj grad ligner den hjælp, der i udgangspunktet er standard i den danske velfærdsmodel. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på de tilfælde hvor indsatsernes indhold bygger på samfundsmæssige forudsætninger som ikke er til stede i Danmark. Det er desuden væsentligt at være opmærksom på, at flere øvrige faktorer kan påvirke en indsats effekt, herunder eksempelvis projektmedarbejdernes kvalifikationer, kontinuiteten i indsatsforløbet samt hvorvidt indsatsen er korrekt implementeret. Hvis en indsats ikke overføres præcist 5
7 i form og indhold, så kan man ikke være sikker på at opnå samme effekt, som i de evidenskilder man benytter. Det gælder for så vidt både hvis indsatsen tidligere er prøvet med succes i udlandet såvel som hvis den har vist effekt i dansk kontekst. I arbejdet med evidensbaserede metoder fremover er det således væsentligt, at være opmærksom på kvalificeringen af de medarbejdere der involveres i projektet og på at implementeringsprocessen forløber fornuftigt. 6
8 3. SÅDAN LÆSES VIDENSBANKEN I det følgende gennemgås hvilken information om de enkelte undersøgelser, du kan finde i vidensbanken. Vidensbanken er sat ind i et excelark. I excel skelner man mellem kolonner og rækker (se figur 1 nedenfor). I vidensbanken er der i kolonnerne forskellige kategorier, som du kan bruge til at sortere undersøgelserne efter, og i rækkerne står de enkelte undersøgelser. Undersøgelserne kan både være publiceret i form af artikler, rapporter og evalueringer. Nedenfor gennemgås typen af information i hver kolonne. Figur 1 Oversigt over faneblade i vidensbanken Kolonner (kategorier) Rækker (undersøgelser) AFGRÆNS DIN SØGNING Under overskriften 'Afgræns din søgning' finder du felter, der gør det muligt nemt at sortere i undersøgelserne. Målgruppe Dette felt siger noget om, hvem målgruppen for indsatsen er. Der er følgende tre forskellige kategorier: Børn i alderen 0-12 år Teenagere i alderen år Unge i alderen år. Sektor Dette felt siger noget om, inden for hvilken sektor indsatsen gennemføres. Der er følgende seks forskellige kategorier: Skole Hjem Lokalsamfund Fritid Beskæftigelse 7
9 Ikke-specifik som dækker over forskellige interventioner som ikke er sektor-specifikke, eks. mentorordninger, udslusning fra institution, individuel terapi og mægling mellem offer og gerningsmand Forebyggelsesniveau Dette felt siger noget om på hvilket forebyggelsesniveau indsatsen arbejder. Der er følgende tre forskellige kategorier: Primær er indsatser med fokus på at reducere tilgangen til gruppen af børn og unge med øget risiko for at udvikle kriminalitetsadfærd Sekundær er indsatser med fokus på at forebygge at børn og unge i risikogruppen udvikler kriminalitetsadfærd Tertiær er indsatser med fokus på at få kriminelle unge væk fra en kriminel løbebane Målgruppeniveau Dette felt siger noget om på hvilket målgruppeniveau, indsatsen er givet. Der er følgende tre forskellige kategorier: Universel er indsatser der tilbydes alle i et givent område/en udvalgt klasse eller lignende Selektiv er indsatser der tilbydes en udsat gruppe Indikeret er indsatser der tilbydes på individuelt niveau Studietype Dette felt siger nogen om typen af undersøgelsen og dermed også hvilket evidensniveau der ligger bag undersøgelsens resultater. Der er følgende otte forskellige kategorier: RCT Quasi-eksperimentelt studie Metaanalyse (RCT) Metanalyse (RCT og quasi-eksperimentelt studie) Systematisk review (RCT) Systematisk review (RCT og quasi-eksperimentelt studie) Effektevaluering med før- og eftermålinger Oversigtsartikler Læs mere om de enkelte typer af undersøgelser i afsnit 2 side 3. 8
10 FIND UD AF HVAD DER VIRKER Under overskriften 'Find ud af hvad der virker' finder du felter der nærmere beskriver indsatsen og dens resultater. Figur 2 Find ud af hvad der virker Indsats I dette felt beskrives typen af indsats, samt hvor indsatsen har været afprøvet og hvad titlen på indsatsen er. Titlen gør det muligt ved en google-søgning at finde mere information om indsatsens indhold. Hvilke effekter er der? I dette felt kan du læse mere om hvilke effekter indsatsen har på antisocial adfærd, kriminel adfærd og/eller recidiv. Det konkluderes hvorvidt indsatsen har haft positiv, blandet, negativ, usikker eller ingen effekt. Positiv effekt vil sige at indsatsen har haft en kriminalpræventiv effekt. Effekten vil ofte være på antisocial adfærd, kriminel adfærd og/eller recidiv. Blandet effekt vil sige at indsatsen har haft både positive og negative kriminalpræventive effekter eller at indsatsen har vist både positiv eller ingen effekt. Det kan også være at man i et systematisk review har konkluderet, at nogle indsatstyper har vist positiv effekt, mens andre indsatstyper har vist negativ effekt. Negativ effekt vil sige at indsatsen har forøget kriminel og/eller antisocial adfærd Usikker effekt vil sige at resultaterne ikke er stærke nok til at kunne konkludere om indsatsen har en kriminalpræventiv effekt. Ingen effekt vil sige at indsatsen ikke kan tilskrives nogen kriminalpræventiv effekt. I tilfælde af at det er en oversigtsartikel vil de enkelte indsatsers resultater ikke blive nærmere beskrevet. Her henvises til artiklen for yderligere information. Hvad gjorde man? I dette felt finder du et kort resume af indsatsens indhold med en beskrivelse af hvilke metoder man har brugt for at opnå en kriminalpræventiv effekt. I tilfælde af at det er et systematisk review/metaanalyse står det angivet hvor mange studier, der er sammenfattet i artiklen. 9
11 I tilfælde af at det er en oversigtsartikel, vil de enkelte indsatsers metode ikke blive nærmere beskrevet. Her henvises til artiklen for yderligere information. FÅ MERE INFORMATION Under overskriften 'Få mere information' finder du felter som gør det muligt at finde hele undersøgelsen og læse mere om indsatsen Figur 3 Få mere information Titel I dette felt står titel på artiklen/rapporten. Forfatter I dette felt står førsteforfatter på artiklen/rapporten. Hvis der er flere end to forfattere angives dette ved forkortelsen "et al.". Udgiver I dette felt står titel og nærmere oplysninger på tidskriftet, som undersøgelsen er udgivet i. Hvis der er tale om en rapport eller en evaluering står navnet på det institut/den virksomhed, som har udgivet rapporten. Årstal I dette felt står årstal for udgivelsen af undersøgelsen. Geografi I dette felt står det land som undersøgelsen/undersøgelserne er fra. 10
12 4. SÅDAN BRUGER DU VIDENSBANKEN I det følgende gennemgås det, hvordan man finder rundt mellem de forskellige informationer i vidensbanken, og hvordan man søger på specifikke indsatstyper, man gerne vil vide mere om. For hver kilde er der i kolonerne anført en række oplysninger, som gør det muligt at få et overblik over, hvad den enkelte kilde handler om, samtidig med at man kan sortere kilderne ud fra forskellige kategorier. Eksempelvis er det muligt hurtigt at finde og læse om de studier, som omhandler indsatser til børn i alderen 0-12 år, hvis det er den målgruppe, man er særligt interesseret i at vide noget om. Det kan også være, at man kun ønsker at læse om indsatser på primært forebyggelsesniveau, vil have et hurtigt overblik over hvilke RCT studier der er på området eller gerne vil have sorteret artiklerne afhængig af hvilken sektor de omhandler. Man sorterer kilderne ved at finde kolonnen for den kategori, du gerne vil sortere kilderne i forhold til; det kan være målgruppe, sektor, forebyggelsesniveau, målgruppeniveau eller studietype. Så klikkes på pilen i kolonnen, hvorefter en menu folder sig ud. Her kan du vælge enten at: 1) sortere artiklerne alfabetisk efter kategori 2) begrænse antallet af artikler og vælge kun at se artikler inden for en eller flere specifikke kategorier. De to forskellige måder at sortere artiklerne i vidensbanken gennemgås nedenfor. Figur 4 Sortering i vidensbanken afhængig af kategori Sortering af artikler fra A-Z Hvis man vil sortere artiklerne alfabetisk efter sektor, skal du klikke: 1) på pilen ved "Sektor" 2) på "Sort A to Z": 11
13 Figur 5 sortering af artiklerne fra a-z Nu vil indsatserne været sorteret i alfabetisk rækkefølge afhængig af sektor. Det gør det let at se hvilke indsatser der er på hhv. skoleområdet, familieområdet osv. Man kan på tilsvarende vis sortere artiklerne efter målgruppe, forebyggelsesniveau, målgruppeniveau eller studietype. Begræns antallet af artikler Hvis man kun vil se artikler, der omhandler indsatser målrettet eksempelvis børn klikker du: 1) på pilen ud for "Målgruppe" 2) afklikker "Select All" 3) klikker alle de bokse af, hvor der står "Børn". Bemærk at nogle indsatser er målrettet flere forskellige alderskategorier hvorfor det kan være nødvendigt at klikke flere bokse af (i det her tilfælde både "Børn" og "Børn, Teenagere"). Figur 6 begræns antallet af artikler 12
14 Nu vil alle andre artikler end dem, der omhandler indsatser for teenagere være skjult. Hvis du ønsker at se alle artikler samlet igen, klikker du blot på "Select all". Denne funktion kan ligeledes anvendes, hvis man kun ønsker at se studier inden for en specifik sektor, et specifikt forebyggelses- eller målgruppeniveau eller en specifik studietype. 13
Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier
Projektsbekrivelse Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Disruptionrådets sekretariat Den 28. juni 2017 J.nr. Der ønskes en analyse af effekterne af den teknologiske
Læs mereVIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL
VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereHVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL
HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN
Læs mereINDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL
INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereOrdbog om effektma ling
Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereViden om friluftslivs effekter på sundhed
Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mereForskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereTil Københavns Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER KORTLÆGNING AF VIDEN OG EVIDENS
Til Københavns Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER KORTLÆGNING AF VIDEN OG EVIDENS INDHOLD 1. Sammenfatning 2 2. Indledning 6 2.1 Om brugen af evidensbaseret viden 6
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereEVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,
EVIDENSBASERET PRAKSIS Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? En virkelig historie: Børnefamilier med sociale problemer får tilbudt
Læs mereHvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereBrugervejledning for niveauinddeling
Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mereVejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken
- 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereÅrsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,
Læs mereHvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar
Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
Læs mereVEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP
VEJLEDNING I MONITORERING AF VÆGTSTOP KONTAKT NIRAS A/S T: 8732 3232 E: vaegtstop@niras.dk Introduktion til vejledningen Denne vejledning beskriver, hvordan man indsamler, indtaster og monitorerer data
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereFra protokol til fondsansøgning
Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereQuick Guide til RKKP-dokumentation.dk. - Find rundt i databasernes dokumentation i online systemet på RKKP-Dokumentation.dk
Quick Guide til RKKP-dokumentation.dk - Find rundt i databasernes dokumentation i online systemet på RKKP-Dokumentation.dk Kontakt: Ann Qvist Rasmussen E-mail: anncrs@rm.dk Version 1.0 Senest redigeret:
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merePoster design. Meningen med en poster
Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereindsats for sygemeldte
Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte En litteraturoversigt 12:06 Jan Høgelund 12:06 EFFEKTER AF DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS FOR SYGEMELDTE EN LITTERATUROVERSIGT JAN HØGELUND
Læs mereSøgning på patienter med kræft
Søgning på patienter med kræft Herunder finder du en vejledning til, hvordan du via dit elektroniske journalsystem (Novax) laver et udtræk over patienter fra din praksis, som i de seneste 3 år har haft
Læs mereMANUAL. Siteloom CMS
MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...
Læs mereintegrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling
integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling 1 Indhold Indhold... 2 Viden der virker... 3 Indholdstyper... 3 Viden... 3 Værktøjer... 4 Erfaringer... 4 Udvælgelseskriterier... 4 Relevans...
Læs mereSeminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen
Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,
Læs mereKvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?
Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereDenne vejledning tager dig igennem forskellige aspekter ved at lave et CV i Pure. Klik på teksten neden for for at hoppe direkte til et afsnit.
Akademisk CV i Pure Denne vejledning tager dig igennem forskellige aspekter ved at lave et CV i Pure. Klik på teksten neden for for at hoppe direkte til et afsnit. Hvad bruges CV er i Pure til? Find CV-funktionen,
Læs mereSpil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive
Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar
Læs mereWORKCYCLUS. Handlingsplan. Vers 4.0. Juni 2013. Workcompany A/S. Amagertorvet 33, 4.sal. DK-1160 København K. www.workcompany.dk
WORKCYCLUS Handlingsplan Vers 4.0 Juni 2013 Workcompany A/S Amagertorvet 33, 4.sal DK-1160 København K www.workcompany.dk 1. Indholdsfortegnelse Handlingsplan... 3 Overblik på indsatsområder på handlingsplan...
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereNår virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse
Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst
Læs mereEpidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereVejledning til datatræk i Novax på ICPC-koder (eksempel stress)
Vejledning til datatræk i Novax på ICPC-koder (eksempel stress) Herunder finder du en vejledning til, hvordan du laver udtræk over patienter fra din praksis baseret på ICPCdiagnosekoder. Tjek her nogle
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereFeedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde
Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan
Læs mereSådan søger du patientgrupper i Novax
Sådan søger du patientgrupper i Novax Data- og ICPC-Team i Region Syddanmark, KEU-Syd Nedenfor følger en opskrift på, hvordan du kan fremsøge grupper af patienter i din praksis ud fra kriterier, du selv
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mere5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab Introduktion til kanalen HTML-grab kanalside Hvad er et spot?
5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab 1 5.1 Introduktion til kanalen 1 5.2 HTML-grab kanalside 1 5.2.1 Hvad er et spot? 2 5.2.2 Opret et nyt spot 2 5.2.3 Aktivt og inaktivt spot 3 5.2.4 Rediger
Læs mereVejledning til datatræk i Novax på ICPC-koder
Vejledning til datatræk i Novax på ICPC-koder Herunder finder du en vejledning til, hvordan du laver udtræk over patienter fra din praksis baseret på ICPCdiagnosekoder. Tjek her nogle vigtige overvejelser
Læs mereManual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.
Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet
Læs mereRANDOMISEREDE FORSØG:
RANDOMISEREDE FORSØG: HVAD, HVORFOR & HVORDAN? MAIKEN PONTOPPIDAN Ph.d. studerende, Public Health SFI og KU Børn og Familie EFFEKTSTIGEN 2 HVORFOR RCT? Det bedste design til effektmåling Pga. den tilfældige
Læs mereKamilla Bolt og Marie Jakobsen
Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til
Læs mereFlowcharts. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
Flowcharts National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre 24.04.2018 Flowchart: Søgning efter retningslinjer (n = 954) (n = 954) (n = 883) (n = 71) (n = 71) Ikke guideline: (n=44) Referat
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereBrug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie
6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereTil Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast. Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF VIDEN OG EVIDENS
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF VIDEN OG EVIDENS FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF VIDEN
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mereMÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING
MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING DISPOSITION Effektmålinger på det sociale område Forskellige metoder Forskellige data 2 HVORFOR EFFEKTMÅLING? Velfærdsstaten griber ind i flere og flere
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereUd af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION
Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. April 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate April 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereKildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger
Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereKL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET
KL FEBRUAR 2019 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE KRAV SIDE 3 SIDE 4 B. HVORDAN GØRES ALLE VÆRKTØJETS
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mere