Indholdsfortegnelse. Baggrund... 2 Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne...
|
|
- Oscar Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partsudvalget for kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet Undervisningsministeriets sagsnr R.391 Indholdsfortegnelse Baggrund Oversigt over partsudvalgets medlemmer... 3 Videreudvikling af lærernes kompetencer... 4 Pejlemærkerne Skab mulighed og rammer for, at lærerne kan udvikle og implementere flere redskaber til at håndtere elevernes og kursisternes forskellige kompetenceniveau og baggrunde 2. Styrk udviklingen af relationskompentencer og brugen af disse 3. Læg vægt på og gør brug af anerkendelse og feed back 4. Videreudvikl og anvend metoder til nye undervisnings- og samarbejdsformer og undervisningsdifferentiering 5. Optimér mulighederne for deling af viden. Systematiser evalueringer og følg op på skolernes indsatser for kompetenceudvikling...13
2 2 Baggrund Som en del af forslag til lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område til den 31. marts 2015, som afsluttede lockouten på undervisningsområdet i foråret 2013, blev det bestemt, at der på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, inkl. produktionsskolerne, ligesom for folkeskolen og for de frie skoler skulle være et forpligtende samarbejde om en styrket kompetenceudvikling af lærerne. Som en del af finansloven for 2014 blev der i den forbindelse afsat en særlig pulje på 64 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet, fordelt med 32 mio. kr. årligt over i forhold til undervisningsdifferentiering og nye undervisningsog samarbejdsformer. Partsudvalget har bestået af repræsentanter for LC, CO10, lederforeningerne og Finansministeriet samt Undervisningsministeriet, der har varetaget formandsskabet. Partsudvalget har mødtes fire gange i perioden november marts Partsudvalget har haft til opgave at faslægge overordnede pejlemærker for og give inspiration til den lokale udmøntning af midlerne til efteruddannelse, herunder hvordan der lokalt og på tværs af kan følges op på effekten af de initiativer, midlerne anvendes til. Udvalgets arbejde har herved haft afsæt i, at den differentierede elev og kursistgruppe på ungdoms- og voksenuddannelser kræver videreudvikling af lærernes kompetencer til at håndtere betydelige forskelle i elevernes og kursisternes kompetenceniveau og baggrund.
3 3 Partsudvalgets medlemmer LC, CO10, lederforeningerne og Undervisningsministeriet samt Finansministeriet har hver udpeget to repræsentanter til partsudvalget. For LC 1. Næstformand Børge Pedersen (Uddannelsesforbundet) 2. Konsulent Tina Bøgehave Christiansen (Uddannelsesforbundet). For CO10 1. Formand Søren Hoppe Christensen (Handelsskolernes Lærerforening). 2. Konsulent Kirsten Pihler (CO10-sundhedsorganisationerne). For lederforeningerne 1. Vicedirektør Mette Tram Pedersen (Danske Erhvervsskoler Lederne) 2. Bestyrelsesmedlem Pernille Brøndum Rasmussen (Lederforeningen for VUC). For Undervisningsministeriet 1. Afdelingschef Per Hansen, formand for partsudvalget. 2. Afdelingschef Lars Mortensen, Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser. For Finansministeriet 1. Kontorchef Inge Friis Svendsen (Moderniseringsstyrelsen). 2. Chefkonsulent Carsten Carlsen (Moderniseringsstyrelsen).
4 4 Videreudvikling af lærernes kompetencer Udgangspunktet for nedenstående pejlemærker er, at lærerrollen er under forandring: Lærerne skal fremover i endnu større udstrækning samarbejde om løftet af elevernes kompetencer, idet lærersamarbejdet giver mulighed for, at man drager nytte af hinandens kompetencer og erfaringer. For at understøtte, at lærerne opfatter uddannelsen af eleverne som en fælles opgave, lægges der vægt på, at skolens pædagogiske ledelse skaber et miljø, hvor lærerne sparrer med - og vejleder hinanden gennem konstruktiv feedback. Med en deltagergruppe i såvel erhvervs- som arbejdsmarkedsuddannelserne, der er kendetegnet ved meget forskellige ikke blot faglige, men også sociale og personlige forudsætninger stilles der krav om, at lærerne videreudvikler deres pædagogiske og didaktiske kompetencer og praksis. Lærerne skal blive endnu bedre til at tilrettelægge og gennemføre undervisning, der sikrer, at den enkelte elev udvikler sine kompetencer bedst muligt. Lærerne skal på de uddannelser, hvor det er relevant, udnytte mulighederne i uddannelsernes vekslen mellem skole og praktik til både at motivere eleverne for at lære og understøtte, at eleverne anvender det, de lærer i skolen, i praksis og vice versa. Med udgangspunkt i den forandrede lærerrolle lægger partsudvalget følgende til grund for formulering af pejlemærkerne: Arbejd videre med kompetenceudvikling og styrk den Lærerens kompetence til at undervise har afgørende betydning for, hvorvidt eleverne og kursisterne får et læringsudbytte (Hattie, 2008) 1 London Routledge. Nordlyk, S.E. m.fl.(2009) 2. Partsudvalget forudsætter, at der med kompetenceudviklingen er tale om opkvalificering af i forvejen kompetente lærere på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. Partsudvalget finder, at der er behov for at styrke kompetenceudviklingen for at matche de udfordringer, som den differentierede elev- og kursistsammensætning giver. Desuden finder partsudvalget, at også relationen og samarbejdet mellem lærerne er et vigtigt fokuspunkt for kompetenceudviklingen af lærerne, så lærerne i endnu højere grad, end det allerede er tilfældet, kan tage udfordringen om fx teamsamarbejde op. 1 Hattie, J. (2009) Visible learning: a synthesis of over 800 meta-analyses relation to achievement. Danish Clearinghouse for Educational Research. Aarhus Universitet. 2 London Routledge. Nordlyk, S.E. m. fl. (2008) Teacher competence and pupil achievement in pre-school and school. A systemic review carried out for the Ministry of Education and Research, Oslo. Danish Clearinghouse for Educational Research. Aarhus Universitet.
5 5 Forskningsresultater viser, at deltageres anvendelse af det, de lærer gennem kompetenceudvikling, styrkes, hvis kompetenceudviklingen foregår i tæt tilknytning til deltagernes arbejde, (Wahlgren, 2009) 3 (EVA, 2013) 4. Dette indebærer et behov for løbende kompetenceudvikling, der ikke blot omfatter udvikling af lærernes pædagogiske kompetencer, men også kompetencer til at samarbejde fx i team, herunder at udvikle praksis for supervision og gensidig feedback. Ressourcerne Kompetenceudviklingen af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet skal understøttes mest muligt gennem en målrettet anvendelse af både eksisterende ressourcer og nye ressourcer. De 64 mio. kr., som regeringen har afsat til den styrkede kompetenceindsats i perioden , skal anvendes til kompetenceudvikling af lærerne inden for områderne undervisningsdifferentiering og nye undervisningsog samarbejdsformer. Det afsatte beløb skal ses i sammenhæng med de midler, der i øvrigt anvendes til kompetenceudvikling af lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet. 3 Wahlgren, B. (2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde. Viden der virker. NCK, Aarhus Universitet. 4 EVA (2013) Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling.
6 6 Pejlemærkerne for kompetenceudvikling af lærerne på ungdomsog voksenuddannelsesområdet Partsudvalget har formuleret fem pejlemærker. Pejlemærkerne giver retning for, hvordan vi på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet mener, skolerne bør arbejde med kompetenceudvikling. Som parter er vi enige om følgende fem pejlemærker: 1. Skab mulighed og rammer for at lærerne kan udvikle og implementere flere redskaber til at håndtere elevernes og kursisternes forskellige kompetenceniveau og baggrunde 2. Styrk udviklingen af lærernes relationskompentencer og brugen af disse 3. Læg vægt på og gør brug af anerkendelse og feed back 4. Videreudvikl og anvend metoder til nye undervisnings- og samarbejdsformer og undervisningsdifferentiering 5. Optimér mulighederne for deling af viden. Pejlemærkerne er formuleret med de statslige 64 mio. kr. for øje og supplerer skolernes nuværende opkvalificeringsindsatser. Pejlemærkerne er formuleret ud fra den virkelighed, som lærerne oplever på skolerne. Det er et vilkår for lærerne, at de møder en meget forskelligartet elev- og kursistgruppe, og kompetenceudviklingen skal tage højde for de udfordringer, det giver lærerne, og give lærerne alene og i fællesskab - redskaber til at håndtere elevernes og kursisternes forskelligheder, så eleverne og kursisterne bliver så dygtige, eleverne og kursisterne kan. Målet er, at lærerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet skal pædagogisk og fagligt opkvalificeres, således at eleverne og kursisterne i endnu videre omfang end i dag møder lærere, som er i stand til at udvikle og implementere nye undervisnings- og samarbejdsformer, fx metoder til differentiering af undervisningen. Der er altså brug for metodeudvikling. Målet er desuden en videreudvikling af lærerrollen, idet relationerne og samarbejdet mellem lærerne skalstyrkes. Det kan fx understøttes gennem at udvikle lærernes evne til at arbejde i teams supervisere hinandens undervisning og give gensidig feedback, I den sammenhæng ønsker partsudvalget at fremhæve, at skoleledelserne har et ansvar for at facilitere teamsamarbejdet gennem pædagogisk ledelse af teamene.
7 7 Midlerne til skolerne på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet er udmøntet direkte til skolerne. Med inspiration fra pejlemærkerne skal ledelserne på de enkelte skoler efter en forpligtende dialog med tillidsrepræsentanterne fra de berørte lærergrupper træffe beslutning om midlernes anvendelse i forhold til den lokale kompetenceudvikling og følge op på indsatsen. Skolen sikrer den forpligtende dialog i samarbejdsudvalget, i et udvalg under samarbejdsudvalget eller i et partsudvalg med repræsentation af interessenterne, for sparring omkring brugen af midlerne i relation til pejlemærkerne. Det er et fælles ansvar for skoleledelserne og lærerne at sikre, at lærernes kompetencer kontinuerligt opdateres og udvikles. Det er lærernes ansvar at deltage i kompetenceudvikling og skoleledelsernes ansvar ud fra en vurdering af behovet at give lærerne mulighed for opdatering og udvikling af deres kompetencer ved brug af de afsatte 64 mio. kr. Skoleledelserne har ansvaret for efter behov at sikre koordinering af samarbejdet om kompetenceudvikling med andre skoler m.fl. Pejlemærkerne er ikke en udtømmende liste over de områder, der bør prioriteres i den samlede opkvalificeringsindsats på skolerne. Skolerne kan prioritere at fokusere på alle eller mere systematisk styrke et af områderne. Partsudvalget anerkender således vigtigheden af, at den enkelte skole i løbende dialog mellem skoleledelse og lærere arbejder målrettet og engageret med udgangspunkt i elevernes og kursisternes aktuelle behov for læring og trivsel at videreudvikle undervisningsdifferentiering og undervisnings- og samarbejdsformer.
8 8 1. Skab mulighed og rammer for, at lærerne kan udvikle og implementere flere redskaber til at håndtere elevernes og kursisternes forskellige kompetenceniveau og baggrunde Pejlemærket sætter fokus på, at eleverne og kursisterne i ungdoms- og voksenuddannelserne har meget forskellige forudsætninger, hvorfor der løbende stilles krav om at udvikle og afprøve pædagogiske redskaber, der kan imødekomme deltagerne i disse uddannelser. Med pejlemærket sættes også fokus på, at det er en udfordring systematisk at kunne danne sig et overblik over elevernes og kursisternes forudsætninger og systematisk at kunne tage udgangspunkt i disse forudsætninger ved tilrettelæggelse og gennemførelse af differentieret indhold og metoder. Kompetenceudviklingen skal give lærerne flere redskaber til at håndtere den pædagogisk-didaktiske udfordring, som udspringer af de betydelige forskelle i elevernes og kursisternes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Kompetenceudviklingen skal endvidere øge de pædagogiske kompetencer, lærerne i forvejen har til, at lærerne i fællesskab anvender pædagogiske redskaber til at håndtere disse udfordringer, herunder redskaber, der kan styrke sparringen lærerne imellem.
9 9 2. Styrk udviklingen af relationskompentencer og brugen af disse Formålet med dette pejlemærke er at videreudvikle lærernes færdigheder til at skabe relationer til eleverne og kursisterne med henblik på at disse bedst muligt udvikler deres kompetencer (Hattie, 2008). Kompetenceudviklingen skal styrke lærernes evne til dels at etablere en relation til hver enkelt elev, dels at lede klasserummet. Kompetenceudviklingen skal være med til at sikre, at lærerne anvender deres viden om relationens betydning for den enkelte unge og voksne til at møde den enkelte unge og voksne på vedkommendes egne præmisser. Kompetenceudviklingen skal videreudvikle mulighederne for at den enkelte elev og kursist i hverdagen oplever sig set og anerkendt for sin person og stimuleres til at møde de udfordringer, det konkrete uddannelsesforløb giver.
10 10 3. Læg vægt på og gør brug af anerkendelse og feed back Dette pejlemærke drejer sig om betydningen og praktisering af en anerkendende tilgang, blandt andet i forbindelse med feedback. Dermed bidrager kompetenceudviklingen til, at der på skolen sættes fokus på den enkelte elevs og kursists individuelle styrker, ressourcer og kvaliteter. Der er fokus på såvel lærernes relation til eleverne som lærernes indbyrdes relationer. Kompetenceudviklingen skal medvirke til, at lærerne styrker deres evne til at anvende viden om anerkendelse og feed back og til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så den afspejler en anerkendende tilgang, herunder i forbindelse med feedback til eleverne. Kompetenceudviklingen skal videreudvikle lærernes anerkendelse af hinanden og således bidrage til, at der på skolen er fokus på alle lærernes individuelle styrker, ressourcer og kvaliteter som redskab til et endnu bedre samarbejde og en styrket kvalitet af undervisningen.
11 11 4. Videreudvikl og anvend metoder til nye undervisnings- og samarbejdsformer og undervisningsdifferentiering Dette pejlemærke drejer sig om, hvordan man gennem organisering af undervisningen kan understøtte undervisningsdifferentiering, og om udvikling af samarbejdsformer. Der er både tale om undervisning, hvor eleverne niveaudeles og dermed skal nå forskellige kompetencemål, og pædagogisk differentiering, hvor eleverne principielt skal nå samme kompetencemål, men ad forskellige veje. Kompetenceudviklingen skal opkvalificere lærerne, så eleverne og kursisterne i endnu videre omfang end i dag omfang møder lærere, som udvikler og implementerer nye undervisnings- og samarbejdsformer, og som understøtter elevernes og kursisternes læring. Kompetenceudviklingen skal for at kunne differentiere i forhold til elevernes og kursisternes læringsstile skal give lærerne inspiration til at gøre undervisningen endnu mere praksisorienteret. Kompetenceudviklingen skal give læreren redskaber til at kunne identificere elevens læringsstile som grundlag for undervisningsdifferentiering og efterfølgende en styrket indlæring hos eleven. Kompetenceudviklingen skal give lærerne redskaber til at udfordre eleverne og kursisterne bedst muligt i forhold til deres forudsætninger, således at eleverne og kursisterne oplever, at der stilles krav til dem, uanset hvilket niveau eleverne og kursisterne befinder sig på.
12 12 5. Optimér mulighederne for deling af viden Dette pejlemærke sætter fokus på, at skolerne bliver bedre til at udnytte de kompetenceudviklingsmuligheder, der udspringer af en gensidig udveksling af erfaringer og viden i lærerkollegiet. Kompetenceudviklingen skal sikre en løbende faglig og fagdidaktisk kvalificering og opdatering af lærerne. Kompetenceudviklingen bør være både formel og uformel. Den formelle kompetenceudvikling kan fx være kursus, der gennemføres på eller uden for skolen eller et kortere praktikophold i en virksomhed. Den uformelle kompetenceudvikling kan fx være videndeling mellem lærerne på og mellem de enkelte skoler, fx i form af - udpegning af ressourcepersoner (faglige fyrtårne), - kollegial supervision lærerne imellem, - forsøgs- og udviklingsarbejde - kursusforløb på arbejdspladsen og - kollegasparring etc.
13 13 Systematiser evalueringer og følg op på skolernes indsatser for kompetenceudvikling En målrettet og fremadskridende kompetenceudvikling kræver, at den enkelte skole systematisk følger op på skolens udviklingsinitiativer, dvs. hvad der gennemføres, hvordan det sker og hvilke resultater, der opnås, og hvordan den nye viden implementeres i skolens praksis fremadrettet. Det er ledelsens opgave at sikre, at der er sammenhæng mellem skolens mål og den konkrete kompetenceudvikling på skolen, men både ledelse og lærere har et ansvar for, at kompetenceudviklingen er relevant. Derfor skal tilrettelæggelsen, gennemførelsen og effekten af de valgte udviklingsindsatsatser evalueres hvert år. Evalueringen skal både omfatte skolens samlede kompetencestrategi og lærernes individuelle udviklingsmål (kompetenceplaner). Den enkelte skole sikrer, at de lokale fora (samarbejdsudvalget, i et udvalg under samarbejdsudvalget eller i et partsudvalg) der har samarbejdet om initieringen af kompetenceudviklingen i henhold til pejlemærkerne, også følger op på, hvilke indsatser, der lokalt har givet et kvalitetsløft. Undervisningsministeriet vil sikre en fortsat dialog mellem parterne i udvalget i forhold til opfølgning på kompetenceudviklingen på skolerne for de afsatte midler.
Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mere15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016
Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereKompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKvalitetsløft og OK Side 1
Kvalitetsløft og OK 13 Side 1 Mål Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien Tre mål: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan Uddannelserne skal
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereAP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereKvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1
Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Læs merePædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?
Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoU-projekt på 11 skoler René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015 Agenda Pædagogisk
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereFORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereKvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler
Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereFormandsmøde om OK13 og kompetencer i bestyrelserne. Kosmopol, København 29. Maj 2013
Formandsmøde om OK13 og kompetencer i bestyrelserne Kosmopol, København 29. Maj 2013 Formiddagens program Kl. 10:00-10:15 Kl. 10:15-10:45 Kl. 10:45-11:15 Kl. 11:15-11:25 Kl. 11:25-12:00 Kl. 12:00-13:00
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereMølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Læs merekompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan
kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan Indhold TILBUD KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVET: KOMPETENCEFORLØB MED HENBLIK PÅ REALISERING AF EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG FORTSATTE UDVIKLING AF
Læs mereKvalitetsløft som led i OK 13
Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet
Læs mereAftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK
Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk
Læs mereDen professionelle opstart. Vi vil opnå eleven føler en tryghed i at være tilstede og udtrykke sig.
Handling (hvad vil vi gøre) Deadline Opfølgning og evaluering I elevens første uge vil vi arbejde med gode relationer for at opnå et bedre læringsudbytte for den enkelte elev. Den professionelle opstart
Læs mereSucces-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING
Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereBakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs merePejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1
Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Titel 1 2 Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen Pejlemærker for kompetenceudviklingen
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Stjærskolen
Udviklingskontrakt 2016 for Stjærskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereCirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr PKAT nr. J.nr
Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2005 Cirkulære af 3. maj 2005 Perst. nr. 017-05 PKAT nr. J.nr. 05-610-18 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mere