Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Transkript

1 Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Der skabes et trygt arbejdsmiljø baseret på et tillidsfuldt samarbejde mellem elever, forældre og lærere. Der fastlægges sammen med den enkelte elev mål for arbejdet gennem en løbende evaluering og justering. Der skabes arbejdssituationer, hvor fællesskab og samarbejde er nødvendige for at nå et resultat. Der skabes et kreativt miljø, hvor eleverne får mulighed for at eksperimentere, afprøve og justere. Der lægges vægt på en vekselvirkning mellem skolen og det lokale miljø. Elevernes definition på den gode skole: Skolen er et sted, hvor der er meget at lære, Men det er dig, der bestemmer, om der er rart at være. Man må ikke drille hinanden Man skal tale ordentlig til hinanden Man skal tage godt imod nye elever Kort sagt: Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig. Vedtagne principper: SKOLENS FORMÅL/PRINCIPPER Skolebestyrelsen og pædagogisk råd har bl.a. efter drøftelse i de forskellige klasser udformet mål og principper for Sjørslev skole. Der er herefter udarbejdet principper for nedennævnte, og indholdet kan læses på skolens hjemmeside.

2 Skole-hjem samarbejdet Forældremøder Forældresamtaler Forældredage - åbent hus Sociale arrangementer i klassen Kontaktbog Skolebestyrelsesvalg Indskrivning til børnehaveklassen Skoleledelsen Lærersamarbejdet Klasselærerne Principper for timefordeling Fagfordeling og skemalægning Principper for skemalægning Ugeskemaet Lokalsamfundets funktion i undervisningen Skolens funktion i lokalsamfundet Skolens PR Lejrskoler Ekskursioner Øvrige arrangementer Efteruddannelse og kurser Korte kurser Principper for behandling af klager Lærersamarbejdet Kommunale indsatsområder: Rummelighed og rum for læring Evaluering Indskoling Skolens egne indsatsområder: Afklaring af skolens værdigrundlag Konflikthåndtering Byggeri Elevplaner Arbejdes der på skolen med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen? Hvordan arbejdes der med den løbende evaluering:

3 Der arbejdes på mange forskellige måder med denne evaluering, så elevens udvikling kan følges og bearbejdes. Følgende evalueringsformer anvendes: Daglig iagttagelse Tests Læseprøver Staveprøver Matematikprøver Elevpræsentationer Mundtlige fremlæggelser Elevsamtaler Teamsamtaler Elevsamtaler Elevplaner Skole-/hjemsamtaler Inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse? Hvordan inddrages eleverne i undervisningens tilrettelæggelse: Eleverne inddrages ved samtale m.m. på klassen, dog således at de større børn inddrages mere og på en anden måde end de mindste børn. Er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret? Hvordan er samarbejdet mellem skole og hjem organiseret: Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for samarbejdet, der indebærer to årlige skole-hjem-samtaler, et forældremøde (dog 2 i 1. klasse), et socialt arrangement og 10 forældredage årligt. Principperne kan ses på skolens hjemmeside, hvor emnet er beskrevet yderligere. Arbejdes der med skolens elevplaner? Hvordan arbejdes der med skolens elevplaner: Der har i skoleåret 06/07 været arbejdet intenst med at få udarbejdet de første elevplaner, der blev udleveret til samtalerne i foråret Mange forældre havde fået tilsendt elevplanen inden samtalen, så man havde et fælles grundlag at snakke ud fra. Efter samtalerne blev aftaler mellem forældre eleven og skolen skrevet ind i elevplanen og skal så evalueres ved næste forældresamtale. Vi udleverer 1 elevplan om året. I skoleåret 07/08 arbejdes der på at udvikle en fælles skabelon for alle klasser. Der er nedsat et udvalg til at arbejde med området. Er den specialpædagogiske bistand organiseret? Hvordan er den specialpædagogiske bistand organiseret: Den specialpædagogiske bistand løses fortrinsvis af skolens veluddannede specielundervisningslærer, der varetager en del af disse timer. Speciallæreren rådgiver også skolens andre lærere i materialevalg og undervisningens tilrettelæggelse.

4 I perioder er enkeltelever tildelt timer, men undervisningen foregår fortrinsvis på hold. Det drejer sig mest om dansk, matematik og engelsk. Efter kommunesammenlægningen er vi begyndt at holde K-møder, hvor skolepsykologen deltager. Her drøftes, hvilken indsats der skal iværksættes for de elever, som har behov for støtte. Alle faglærer kan indstille, at en elev bliver vurderet på et K-møde. Nogle gange løser K-mødet de problemer, der har været, men mødet kan også være første trin mod, at eleven bliver indstillet til videre udredning af PPR. Vi planlægger mindst 4 gange om året, hvordan timerne skal organiseres, så der kan gives intensiv undervisning med mange timer i forskellige perioder af året. Arbejdes der på skolen med holddeling? Hvordan arbejdes der på skolen med holddeling: Holddannelsestimerne fordeles fortrinsvis på 1 person, så der bliver god mulighed for fleksibel planlægning i ugeskemaet. Der gives fra skoleåret 06/07 1 to-lærertime til 1. klasse, så de 2 hovedlærere kan bruge timen i fællesskab på at aftale spilleregler, samværsformer m.m. Timen kan også bruges til deletime. Holddannelse beskrives fortrinsvis som 2 lærere på 1 klasse (holddannelseslæreren + klassens alm. lærer), dog planlægges der læsekurser for flere klasser, hvor holddannelseslæreren indgår som en ekstra resurse. I klasse parallellægges der i grundskemaet 4 x 1 lektion(på 4 forskellige dage), hvor læsekurset kan finde sted. Timerne lægges ikke i et bånd, men holddannelseslæreren skal tilknyttes timerne sammen med kl. Der holddannes fortrinsvis i skoletiden, så lærerne oplever en mulighed for yderligere differentiering af undervisningen. Før sommerferien/juleferien klarlægges behovet for holddannelse på baggrund af den løbende evaluering i de enkelte klasseteams. Holddannelseskoordinatoren er ansvarlig for at indkalde til afdelingsmøder med de implicerede parter. Holddannelse kan finde sted i alle klasser og i alle fag, men det er fortrinsvis i dansk, matematik og engelsk vi anvender holddannelse. Holddannelsestimerne fordeles til de enkelte klasser mindst 4 gange om året på baggrund af drøftelser mellem lærerteamet, holddannelseskoordinatoren og ledelsen. Perioderne er: august efterårsferien efterårsferien juleferien juleferien påskeferien påskeferien - sommerferien Kommentarer fra skolens holddannelseskoordinator: På møder i indskolings-/mellemgruppeafdelingen har lærere og holddannelseslærer i fællesskab prioriteret den ressource, der har været til rådighed i første periode, før skoleårets start. Der har været taget hensyn til praktikperioder, hvor der har været ekstra ressourcer tilknyttet de enkelte klasser. Lærerne har fremlagt ønsker og behov, som sammenholdt med oplysningerne fra PPR er efterkommet i det omfang, der har været muligt. 1.kl. har haft høj prioritet i første periode, da en del problemer kan forebygges ved, klassens lærere får mulighed for at dele klassen i perioder, så det er muligt at danne sig

5 et mere indgående kendskab til den enkelte elev og i højere grad tage hensyn til den enkelte elevs behov. En del timer er anvendt til at dele klasser ved gennemførelse af IL-Basis gruppe-prøve, der kan medvirke til at afdække den enkelte elevs kompetencer i forhold til læseindlæring. Nogle af holddannelsestimerne har i en periode været brugt til enetimer udenfor skemaet, hvor opgaven har bestået i at give en støttekrævende elever kendskab til nogle teknologiske støtteredskaber scannerpen, oplæsningsværktøjer Er der på skolen undervisning i dansk som andetsprog? Ja X Hvordan tilrettelægges undervisningen i dansk som andet sprog: