Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv
|
|
- Laura Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det gode børneliv set i et Marte meo perspektiv Denne artikel tager udgangspunkt i, hvordan vi som professionelle omsorgspersoner i børns liv, kan være medvirkende til, det gode børneliv bliver en mulighed for alle. Mange børn trives og nyder tilværelsens store og små udfordringer. Men der er børn, hvor hverdagen opleves nederlagspræget med reduceret læringsiver og svækket tillid til følge. Trivsel eller mistrivsel vil altid vise sig i barnets måde at give og modtage kontakt på. Gennem en udviklingsstøttende kontakt, som afstemmes i forhold barnets udviklingsbehov, vil vi som professionelle omsorgspersoner kunne revitalisere barnets sunde udviklingsbestræbelser, og hermed forandre mistrivsel til trivsel. Her er Marte meo metoden et oplagt pædagogisk redskab i daginstitutioner og skoler. Men først lidt om det gode børneliv. Det gode børneliv Jeg spurgte en 4. klasse på en skole i Nordjylland om, hvad de oplever som værende et godt børneliv. Svarene koncentrerede sig om at blive elsket af familie og venner, altså at indgå i kærlige relationer med betydningsfulde andre. Den samme pointe er grundigt blevet dokumenteret i nyere udviklings- og læringspsykologiske teoridannelser og forskning. Kærlige relationer er fundamentet for barnets udviklings- og læringsprocesser. I følge professor Henning Rye (2002) handler det gode børneliv om at etablere og facilitere anerkendende relationer med barnet. Gennem kontakten, altså måden hvorpå vi ser, møder, forstår, accepterer, respekterer, anerkender og elsker/holder af barnet, skaber vi barnets udviklings og læringsbetingelser. Betingelser som muliggør, at barnet kan udvikle sine disponible ressourcer, opnå selverkendelse og være anerkendende i forhold til andre. Det vil med andre ord sige, at barnet gennem anerkendende relationer får styrket og udfoldet sine læringspotentialer, sit selvværd og socialitet. Det er ikke så mærkeligt at både børnene selv og eksperterne så markant fremhæver anerkendende og kærlige relationer som fundamentet for det gode børneliv. Det er næringen for det gode liv uanset alder og diagnose. Hvad er kærlige relationer? Men hvad er så kærlige relationer og hvordan kan vi operationalisere begrebet kærlige relationer, så vi kan bruge det konstruktivt i barnets liv? Spædbarneforskningen har gennem videooptagelser af samspil mellem børn og omsorgspersoner fået et solidt indblik i samspillets afgørende betydning for udvikling, læring og livskvalitet. Vi formes og udfoldes gennem den måde betydningsfulde andre ser og bekræfter os på. Gennem samspillet lærer vi verden, os selv og andre at kende på måder, som får vital betydning for personlighedsdannelsen, forholdet til andre og mestringskompetencer. Barnet lærer gennem samspillet med betydningsfulde andre 3 grundlæggende dialogformer, som får livslang betydning for dets dannelse og væren til i verden. Det drejer sig om følgende: Den emotionelt ekspressive dialog Den meningsskabende og udvidende dialog Den regulerende og rammesættende dialog. 1
2 Dialogformerne udvides kontinuerligt gennem samspil, men grundlægges i de første 4 år af barnets liv. Den emotionelt ekspressive dialog/ at opleve sig elsket og værdsat Denne dialogform repræsenterer den intime og sensitive kontakt mellem barnet og dets betydningsfulde andre, hvor de følger, imitierer, forstørrer og spejler barnets signaler og initiativer. Barnet inviteres ind i et dig og mig samspil, som styrker både tilknytningen og gensidigheden. Den emotionelt ekspressive dialog fremmer barnets sociale natur og styrker glæden ved livet. Den styrker oplevelsen af at føle sige elsket og værdsat som den man er, og er selvværdets domæne. Selvværd defineres her som oplevelsen af at være elsket uden betingelser, hvilket vil facilitere en solid selvaccept. Det tidlige samspil bør være domineret af et betingelsesløst samspil, hvor barnet kontinuerligt følges og bekræftes i dets væren og gøren. Den meningsskabende og udvidende dialog/at lære konteksten at kende Denne dialogform starter også umiddelbart efter fødslen, men genererer i 4 5 måneders alderen, hvor barnet i stigende omfang bliver interesseret i omverdenen. Betydningsfulde andre følger barnets initiativer og benævner omverden, og gradvis udvides barnets kendskab til verdens beskaffenhed. Verden og livet kan sættes på begreber, og oplevelser, intentioner og erfaringer kan deles med andre. Omsorgspersonen lægger mening i, fortæller om og udvider barnets oplevelse, som derved bliver beriget og får kulturel mening. Også kaldet trianguleringsprocesser og intersubjektiv deling (Stern 2000). Gennem intersubjektive delinger styrkes barnets potentialer for læring. Barnet erfarer, at det sammen med betydningsfulde andre kan dele og formidle egne oplevelser og erfaringer, som vil vitalisere dets livsappetit. At dele verden i samspil med afholdte personer styrker generelt barnets sociale og sproglige kompetencer. Den regulerende og rammesættende dialog/ at lære adfærdsmodeller og mestringsstrategier Denne dialogform vokser frem i takt med, at barnets selvstændighed øges, så det mere på egen hånd kan undersøge verden. De betydningsfulde andre vejleder gennem handlinger og italesættelser barnet i, hvad der muligt og ikke muligt. Dialogformen er fokuseret på muligheder fremfor begrænsninger, hvor barnet får anvisninger for, hvad det kan gøre fremfor, hvad det ikke kan gøre. Vi ved, at evnen til at imitere er medfødt og at netop imitation har stor læringsmæssig værdi, hvor barnet lærer konkrete adfærdsmodeller ved at imitere. Betydningsfulde andre fungerer som rollemodeller for, hvordan man skal omgås andre og kan agere i hverdagens mange udfordringer. Marte meo: En analysemetode til fremme af udviklingsstøttende samspil Marte meo betyder ved egen kraft og refererer til at støtte det enkeltes barns egne udviklingskræfter og ressourcer. Marte meo er netop blevet udviklet ved at studere det tidlige velfungerende forældre- barn samspil, hvor det har vist sig, at forældrene samspiller med barnet på en særlig udviklingsstøttende måde. En måde som fremmer både den emotionelle, udvidende og regulerende dialog. Børn som mistrives, er ofte børn, som ikke har fået internaliseret de grundlæggende dialogformer, og som følge heraf har vanskeligheder ved at indgå i udviklende dialoger med andre. Ved hjælp af Marte meo metoden kan vi som professionelle få redskaber til at 2
3 målrette den kommunikative indsats i forhold til barnets behov. Vi kan med andre ord være iværksættere af udviklingsstøttende kontakt, som vil støtte barnets egne udviklingsbestræbelser i en konstruktiv retning. Metoden baserer sig på videooptagelser af samspil, hvor samspillet analyseres ud fra Marte meo principperne. Det er principper, som definerer og operationaliserer det udviklingsstøttende og anerkendende samspil, og betegnes som følgende: Omsorgspersonen følger barnets initiativ og positivt bekræfter initiativet (emotionel ekspressiv dialog) Omsorgspersonen benævner barnets og egne intiativer (den meningsskabende og udvidende dialog). Omsorgspersonen laver turtagning omkring lyde, mimik (alle dialogformer) Omsorgspersonen sørger for en god og afstemt følelsesmæssig atmosfære og strukturerer opgaven/ samværet på en sensitiv måde, så det giver mening for barnet (Den regulerende og rammesættende dialog). Metoden er en kommunikationsbaseret vejledningsmetode, som gennem videooptagelser af samspil kan identificere samspillets udviklingsstøttende elementer (Marte meo principperne) og barnets dialogkompetencer. Har barnet udviklet samtlige dialogformer eller er der særlige udviklingsbehov som forklarer barnets vanskeligheder. Marte meo en metode til at sikre den nærende og udviklingsafstemte kontakt Marte meo metoden giver os mulighed for at arbejde målrettet med at skabe udviklingsstøttende kontakt med børn som har særlige behov eller ikke trives. Gennem videooptagelser af barnet i samspil med læreren/pædagogen, vil barnet vise sine ressourcer og udviklingsbehov. Læreren/pædagogen vil vise sine udviklingsstøttende potentialer i forhold til det konkrete barn. En detaljeret analyse af samspillet vil vise, hvad læreren/pædagogen kan gøre mere af for at styrke den nærende kontakt. I det følgende har jeg foretaget en meget forenklet opdeling, hvor jeg opererer med 3 grupper af børn, som jeg dog mener mange lærere og pædagoger kan nikke genkendende til. Jeg kalder dem for trivselsbørnene, de forstyrrende børn og de usynlige børn. Undersøgelser viser, at trivselsbørnene generelt mødes med udviklingsstøttende kontakt. De forstyrrende børn mødes ofte med en irettesættende og udskældende kontakt; og de usynlige børn insisterer ikke på kontakt, så de overses ofte i en travl hverdag (Sigsgaard 2002, Diderichsen 1997). Trivselsbørnene mestrer alle dialogformerne og veksler smidigt imellem dem. De har internaliserede sunde kontaktstrategier og har positive forventninger til både sig selv og andre. Børn med forstyrrende adfærdsproblemer har ofte begrænsede erfaringer med den emotionelle dialog og har følgelig store selvværds- og socialitetsproblematikker. De kender ikke sig selv og kan derfor heller ikke hvile i sig selv. Den manglende selvregistrering skaber uro både indad og udad til. Det er en gruppe, som ofte mødes med mange irettesættelser på deres adfærd. Deres erfaringer med regulerende og rammesættende dialoger har været præget af mange nej,er, mange skæld ud, som ikke hjælper barnet til at blive mere selvregulerende, snarere tværtimod. 3
4 Denne gruppe børn har især behov for at blive fulgt, benævnt og positiv bekræftet på deres initiativer. Når vi følger, benævner og positiv bekræfter barnets initiativer vil dets selvværd, selvregistrering, sprog og socialitet blive styrket. Eksempelvis kan man sige: Jeg kan se på dig, at det er svært at have overblik over din taske fremfor Åh du er vel nok et rodehoved. Når vi benævner vurderer vi ikke, og denne gruppe børn er blevet mere eller mindre negativt defineret og vurderet gennem deres liv. De usynlige børn er passive og vitalitetssvækkede. De har ofte store selvværds- og selvrepræsentationsproblematikker. De har en indre usikkerhed på både sig selv og andre, og er generelt kontaktsvage. Det medfører ofte, at de heller ikke kontaktes, men går rundt i deres egen lille verden. Hvor førnævnte gruppe ofte vil være dem, der mobber, er denne gruppe i stor risiko for at blive mobbet. Begge grupper har bla lavt selvværd og begrænsede sociale kompetencer, men de artikulerer deres udviklingsvanskeligheder forskelligt. De usynlige børn, har også begrænsede erfaringer med den ekspressive dialog, ofte kombineret med en mangelfuld meningsskabende og udvidende dialogform. Det kan være børn med begrænset ordforråd, som jo bla kan medføre, at undervisningen ikke opleves som meningsfuldt. Denne gruppe har behov for både at blive fulgt, benævnt og positiv bekræftet på deres initiativer, men også at få flere ord for omverdenen og fra voksne, så verden kan opleves på en meningsfyldt måde. Det er vigtigt at vise de usynlige børn, at de bliver set og positiv bekræftet, da det er måden, hvorpå selvværdet og selvrepræsentationen kan styrkes. Opsummerende om Marte meo i Folkeskolen Metodens omdrejningspunkt er kontakten og samspillet mellem mennesker funderet i nyere udviklingspsykologiske teorier, som anser samspilsrummet som værende det mest vitale udviklings- og læringsrum. Mennesket rummer et utal af ressourcer og potentialer, og hvorvidt disse udfoldes til kompetencer afhænger af samspilskvaliteten med betydningsfulde andre. Marte meo metoden er i skoleregi særdeles velegnet til at analysere det specifikke barns læringsstil og udviklingsniveau i forhold til læringsprocesser, herunder både børn i almindelighed og børn med intellektuelle vanskeligheder. Såfremt vi i undervisningen matcher barnets niveau for mestring og læring vil det aktivere og stimulere barnets iboende lyst til læring, udvikling og mestring. Endvidere er metoden meget velegnet til AKT børn, hvor netop deres adfærd, kontakt og trivsel påvirker lærings- og mestringsprocesserne på en uhensigtsmæssige måde, både for dem selv og andre. Adfærd- kontakt- og trivselsproblemer kan vi i dag med sikkerhed sige er funderet i barnets generelle samspilserfaringer med betydningsfulde andre, og vi ved også hvordan disse udviklingsvanskeligheder kan afhjælpes så barnets lyst til udvikling, læring og mestring reetableres og vitaliseres. Så det gode børneliv kan blive en realitet i barnets hverdag. Forfattet af Jytte Birk Sørensen Lektor i psykologi, Marte meo supervisor og forfatter. 4
5 Litteratur: Diderichsen, Agnete (1997). Den professionelle omsorg og børns udvikling. Socialforskningsinstituttets temanummer. Helgeland, Ingeborg Marie (red.2002). Forebyggende arbejde i skolen. Om børn med sociale og emotionelle vanskeligheder. Psykologisk Forlag. Hundeide, Karsten (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. Akademisk Forlag. Rye, Henning (2002). Paradigmeskiftet i arbeidet med barn med spesielle behov: overveielser om dets bakgrunn og utvikling. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr. 4. Sigsgaard, Erik (2002). Skældud. Hans Reitzels Forlag Stern, Daniel (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag. Sørensen, Jytte Birk (1998). Ser man det Marte meo metoden i et udviklingspsykologisk perspektiv. Dafolo. Sørensen, Jytte Birk (2002). Marte meo metodens teori og praksis. Systime Academic. 5
6 6
Når tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereMarte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereProfessionelt relationsarbejde
Professionelt relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Dansk Center for ICDP og relationsprofessionalisme Kl. 13 16.30 Program den 24.10 2017 Professionelt relationsarbejde 1.Del Hvorfor skal
Læs mereIntroduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence
Introduktion til ICDP Professionel Relationskompetence Karsten Hundeide Et sensitiveringsprogram Katzenelson 1995 Pædagogiske selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete Hundeide,
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo - hjælp barnet med at lære Aarhus Kommune Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Børn og Unge Magistratsafdelingen for Børn og Unge Ideen med denne pjece er at gøre forældre
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereIntroduktion til Marte Meo
Introduktion til Marte Meo hjælp barnet med at lære Ideen med denne pjece er at gøre forældre opmærksomme på/interesseret i, hvad det gode samspil betyder for barnets udvikling og deres fælles relation.
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf
ICDP Professionel relationskompetence Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf 20133476 Program Del 1 Kl. 9 10.30 Præsentation af ICDP Præsentation af ICDP uddannelsen Det gode samspil Den følelsesmæssige
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs meresunde børn i mestre-lære!
Antonovski, Stern og Marte Meo Antonovski: 1 Skifter måden at tænke på fra: Hvorfor bliver folk syge? (Patogenese) Til: Hvorfor bliver eller forbliver folk sunde? (Salutogenese) Hvad karakteriserer det
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereIntroduktion til. Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP
Introduktion til Psykolog og Centerchef Anne Linder Dansk Center for ICDP www.danskcenterfor-icdp.dk Program for intromødet Kort intro til ICDP Uddannelsen Formål Indhold Struktur Datoer Videoanalysen
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mere1 Her tænker jeg på de mange artikler og TV udsendelser, der har været om den pædagogiske indsats på
Marte meo metoden som både et forebyggende og behandlende tiltag i forhold til udsatte børn og deres familier, herunder børn og unge som er anbragt udenfor hjemmet. Vi har i de seneste måneder været vidner
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereDet er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.
Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske
Læs mereForældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil
Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for
Læs mereIndledning Pædagogiske overvejelser:
Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen
PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske
Læs mereMarte Meo. Gl. Åby Dagtilbud
i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor
Læs merePsykolog Anne Linder
Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,
Læs mereKerneydelse i Center for Børn med Handicap
Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings
Læs mereICDP I Kristrup Vuggestue
ICDP I I vuggestuen arbejder vi ud fra en anerkendende relations og ressource orienteret pædagogik. Vi er inspireret af ICDP metoden, som står for International Childhood Development Programmes. Metoden
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereRelationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere
Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereStjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence
Stjernestunder i det relationelle univers Professionel Relationskompetence 1. Del Fra kl. 14 15.30 Stjernestunder i det relationelle univers Et relationelt fællessprog 2. Del fra kl. 15.45 17.00 Et relationelt
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePP og AL PP to go ICDP VIA
Program. Onsdag d. 3.maj 2017 Relationer, styrker og flow PP og AL PP to go ICDP VIA Psykolog og Centerchef Kontakt Anne Linder Tlf 20133476 www.danskcenterfor-icdp.dk 1996, Opgave På jagt efter glæden
Læs mereMortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik
Mortensen og Linder 2006 Glædens pædagogik Intensionen er ikke at skabe et pædagogisk glansbillede Intensionen er at sætte fokus på den glæde og de stjernestunder der allerede er i praksis Er ikke problemfornægtende,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereHvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT
Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereProfessionel relationskompetence. og børns livsduelighed
Professionel relationskompetence Reciprok altruisme og børns livsduelighed Psykolog og forfatter Anne Linder The Obvious but Invisible Bente Jensen, 2010 Dansk forskning Det handler om at skabe læringsmiljøer,
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereSproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik
Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereVorgod-Barde Skoles trivselspolitik
Vorgod-Barde Skoles trivselspolitik Indholdsfortegnelse TRIVSEL VI HAR ALLE ET ANSVAR... 1 FORMÅL... 2 VÆRDIREGELSÆT... 2 MÅLSÆTNING... 2 SUCCESKRITERIE... 2 BEGREBER... 4 TRIVSELSPLAN... 5 FOREBYGGELSE...
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereMed Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereMarte Meo-metoden. Indhold
Marte Meo-metoden Indhold Marte Meo ved egen kraft... 2 Definition på Marte Meo... 2 Hvordan arbejder vi med Marte Meo?... 4 Hvad er et initiativ?... 5 Elementernes betydning for barnets udvikling... 5
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereHvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen jensa@post.tele.dk Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereBørnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe
Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereKommunikation der danner basis for relation til personer med demens
Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mere