Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton
|
|
- Rebecca Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé Odense M
2 2 Formål I et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum er udført et projekt: Sammenligning af sikkerhedsniveauet mellem elementer af beton og letbeton. Formålet med projektet er på en række udvalgte punkter at sammenligne beregningsmetoder og sikkerhedsniveau for konstruktionselementer af henholdsvis uarmeret beton og armeret beton og af letbeton. Hensigten er at belyse om elementer af beton og elementer af letbeton sikkerhedsmæssigt er stillet ens i deres indbyrdes konkurrence. Projektet er rapporteret i hovedrapporten: Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton, Aalborg Universitet, Structural Reliability Theory, paper no. 232, En resumerapport er lagt ud på nettet og kan findes på hjemmesiderne: eller under rubrikken Nyheder, hvor man går til Nyhedsarkiv Arbejdet er udført af John Dalsgaard Sørensen Aalborg Universitet og Bjarne Chr. Jensen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum. Baggrund Med udgivelse af DS 420 har letbetonelementer fået deres egen konstruktionsnorm. Noget tilsvarende gælder ikke for betonelementer, hvor der er og har været mange års tradition for, at de dækkes af den almindelige betonnorm, DS 411. I hvilken udstrækning det er hensigtsmæssigt eller ej, er ikke et spørgsmål, der har været til diskussion i projektet. Derimod skal arbejdet ses som et led i en vurdering af, om de forskellige konstruktionsmaterialer konkurrerer på lige vilkår. Arbejdet baserer sig på udvalgte emner om sikkerhed ved beregning. Desuden er nogle konstruktive forhold, der vedrører robusthed fra de to normer sammenlignet. Der er således ikke tale om en total sammenligning af de to normers sikkerhedsniveau, bl.a. er så væsentlige elementer som kontrolniveauer og prøvningsstandarder ikke sammenlignet. Et væsentligt element til igangsætning af arbejdet er en forhåndsviden om, at uarmeret beton har et større sikkerhedsniveau end armeret beton, og at armeret beton har et sikkerhedsniveau svarende til øvrige konstruktionsmaterialer som stål, træ, aluminium etc. Endelig bør det nævnes at konstruktionsnormerne blev koordineret og partialkoefficienter diskuteret og godkendt i et Koordineringsudvalg for Konstruktionsnormer (KFK). Dansk Standard valgte at nedlægge dette udvalg før Letbetonnormen var afsluttet, dvs. KFK ikke har godkendt letbetonnormen og langt mindre partialkoefficienterne, selv om man kan få det indtryk ved at læse letbetonnormens afsnit om normens tilblivelse. Rapportens indhold Nærværende skriftlige bidrag til Dansk Betondag 2004 kan i sagens natur ikke blive et resume af resumerapporten, men selve rapportens indhold skal nævnes. Kapitel 1 omhandler introduktion og konklusioner, sidstnævnte gengives efterfølgende. I kapitel 2 beskrives kort materialerne beton og letbeton og i kapitel 3 omtales hvorledes sikkerheden af konstruktioner kan vurderes vha. partialkoefficientmetoden og sikkerhedsindeksmetoden. Kapitel 4 indeholder en detaljeret gennemgang og sammenligning af beregningsmetoder til bestemmelse af den regningsmæssige bæreevne for udvalgte konstruktionselementer i henhold til betonnormen DS411:1998 og
3 3 letbetonnormen DS420:2003, der begge er baseret på partialkoefficientmetoden. I kapitel 5 benyttes sikkerhedsindeksmetoden til at fastlægge sikkerhedsniveauer for de fleste konstruktionselementer, der er undersøgt i kapitel 4. Der opstilles stokastiske modeller for laster, materialeparametre og modelusikkerheder og sikkerhedsniveauerne sammenlignes. Kapitel 6 sammenligner de krav til robusthed, som stilles i betonnormen DS411:1998 og letbetonnormen DS420:2003. Konklusioner Hovedkonklusionen af rapporten er, at betonelementer og letbetonelementer ikke konkurrerer på lige vilkår. Desuden kan det konstateres, at normalt må det forventes, at et byggeri med letbetonelementer har mindre sikkerhed og mindre robusthed end et byggeri med betonelementer, hvis de er beregnet efter henholdsvis letbetonnormen og betonnormen. Blandt rapporten øvrige delkonklusioner kan fremdrages: Armeret beton og armeret letbeton til dækelementer har et sikkerhedsniveau svarende til de øvrige klassiske konstruktionsmaterialer som stål, træ og aluminium. Det skyldes at armeringen i de to normer har samme partialkoefficient. Uarmerede vægelementer af beton har et betydeligt højere sikkerhedsniveau end det, der svarer til de øvrige konstruktionsmaterialer. En ændring af partialkoefficienten for uarmeret præfabrikeret beton fra 2,5 til 1,82 ( 2 =1.5, 1 =1.1 og 4 =1.1) vil bringe materialerne på samme sikkerhedsniveau. Uarmerede vægelementer af letbeton har et lavere sikkerhedsniveau end det, der svarer til de øvrige konstruktionsmaterialer. En forøgelse af partialkoefficienten for uarmeret letbeton er således nødvendig for at bringe materialerne på samme sikkerhedsniveau. Statistisk analyse af de eksakte forøgsdata, som ikke har været til rådighed i dette projekt, kan evt. nedsætte modelusikkerheden for letbeton og dermed reducere partialkoefficienten. Partialkoefficienten for materialeparametre bestemmes som et produkt af en række delfaktorer. Fastsættelsen af delfaktorerne 1 (afhængighed af brudform) og 4 (sikkerhed ved bestemmelse af materialeparametre) er meget vigtig, og bør fastsættes ud fra de samme principper for letbeton og beton. Letbetonnormen tillader at trækstyrker medregnes ved tværbelastede vægge. Det gør betonnormen ikke. Rimeligheden af denne forskel er ikke diskuteret i rapporten, men, hvis der er forhold, der taler for at trækstyrken kan medregnes for letbetonelementer, bør betonelementer have samme mulighed med dertil hørende krav for at kunne gøre det. Ved stabilitetsberegninger er der i betonnormen anvendt et forsigtighedsprincip ved fastsættelse af elasticitetsmodulet. Det er ikke tilfældet i letbetonnormen for letbeton uden tilslag vælges endda et elasticitetsmodul, der ligger langt over det, der i øvrigt angives i letbetonnormen med deraf for højt beregnet bæreevne i forhold til den, man ville få med det mere korrekte elasticitetsmodul. Af hensyn til bl.a. robusthed indeholder de to normer en række krav og begrænsninger. Disse regler er i vid udstrækning parallelle, men det er karakteristisk, at letbetonnormen tager lettere på disse ting end betonnormen, ligesom letbetonnormen ikke indeholder retningsliner for, hvorledes robusthedskrav kan regnes tilgodeset.
4 4 Blandt de punkter, hvor betonnormens krav er strengere end letbetonnormens, er følgende: armeringens duktilitet, minimumsarmering, vægges slankhedsforhold, vægtykkelser og begrænsninger i styrker. Desuden er der en øget partialkoefficient på uarmeret beton i forhold til det, der bestemmes af sikkerhedsniveauet. I betonnormen øges partialkoefficienten fra 1,65 til 2,5, når betonen ændres fra armeret til uarmeret beton. I letbetonnormen finder ikke nogen forøgelse sted. Alt sammen noget der betyder, at byggeri med letbetonelementer er mindre robust end byggeri med betonelementer. Materialebeskrivelse Beton Beton består af cement, tilslag (grus og sten), vand og eventuelle tilsætningsmidler. Alle delmaterialerne skal opfylde en række standarder og sammensættes i henhold til DS 481. Disse forhold skal ikke gennemgås, blot skal det konstateres, at produktet som konstruktionsmateriale er dækket af Eurocodesystemet og af Dansk Standards normer for konstruktioner, herunder DS 411, Norm for Betonkonstruktioner. Denne norm forudsætter at betonens tørdensitet er over 2000 kg/m 3. Normen gælder for såvel uarmeret som armeret beton, og den gælder for beton støbt på stedet og for betonelementer. I henhold til betonnormen må den karakteristiske betonstyrke ikke regnes højere end 60 MPa for armeret beton og 25 MPa for uarmeret beton. Betonelementer kan anvendes til mange forskellige typer bygninger, men projektet har koncentreret sig om elementer til vægge og dæk, idet det er her, der umiddelbart kan foretages sammenligning med elementer af letbeton. Letbeton Letbeton dækker to meget principielt forskellige materialer, nemlig det der kaldes letbeton uden tilslag og letbeton med uorganiske, porøse tilslag. Letbeton uden tilslag Letbeton af denne type er en porebeton produceret i en autoklave og kaldes også autoklaveret porebeton eller blot porebeton. I daglig tale ofte gasbeton, uanset hvem der har produceret porebetonen. Råmaterialerne til porebeton skal opfylde kravene i EN 12602, 4.1. Porebeton har typisk densiteter fra 250 kg/m 3 til 1000 kg/m 3 og deklarerede styrker ( karakteristiske styrker) fra 1,5 MPa til 7 MPa. Porebeton anvendes som blokke, hvor det er dækket af DS 414, Norm for murværkskonstruktioner, og til dækelementer og vægelementer til lavt byggeri, hvor det som nævnt er dækket af DS 420, Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer. Letbeton med uorganiske, porøse tilslag Letbeton af denne type består af cement, tilslag, (letklinker og sand) vand og eventuelle tilsætningsstoffer. Alle delmaterialer skal opfylde kravene i den harmoniserede standard EN Det betyder, at letklinkerne skal være i overensstemmelse med EN og øvrige delmaterialer skal være i overensstemmelse med EN 206-1:2000, 5.1.
5 5 Letbeton af denne type betegnes typisk letklinkerbeton, som følge af dens indhold af letklinker, der er klinkebrændt ler. Letklinkerbeton kan fremstilles med åben struktur, og det er den type hvorom betegnelsen letklinkebeton normalt anvendes. Den kan også fremstilles med lukket struktur, hvor den kaldes let konstruktionsbeton. Letklinkebetonen med åben struktur, dvs. hvor mellemrummene mellem tilslagskornene kun delvist er udfyldt med cementpasta, fremstilles ved en tørstøbning, og den har typisk densiteter fra 950 kg/m 3 til 1950 kg/m 3 og deklarerede styrker fra 3,5 MPa til 20 MPa. Produktet som konstruktionsmateriale anvendt i elementer er dækket af Dansk Standards normer for konstruktionsmaterialer, herunder DS 420, Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer. Letklinkebeton anvendes typisk som dæk- og vægelementer til bygninger i moderat højde, dvs. op til 5 etager. Hverken letbeton uden tilslag eller letklinkebeton med åben struktur er dækket af Eurocodesystemet. Let konstruktionsbeton Let konstruktionsbeton kan være en letklinkerbeton med lukket struktur, dvs. hvor mellemrummene mellem tilslagskornene er udfyldt med kitmasse. Let konstruktionsbeton har typisk densiteter fra 1400 kg/m 3 til 2000 kg/m 3 og typisk styrker fra 15 MPa og op til 50 MPa. Let konstruktionsbeton er dækket af Eurocodesystemet, idet Eurocode 2 indeholder et kapitel om let konstruktionsbeton. I Danmark er det dækket af DS 411, Norm for betonkonstruktioner, idet der tidligere har været udarbejdet et DS/INF 103, Teknisk rapport vedrørende konstruktioner af let konstruktionsbeton, der knyttede den lette konstruktionsbeton til DS 411. Netop nu er DS 411 Tillæg 1, Norm for konstruktioner af letbeton med lukket struktur udsendt til høring. Den indeholder nogle justeringer af DS 411, således at DS 411 med justeringerne kan anvendes for let konstruktionsbeton. Desværre indeholder DS 420 ikke nogen klar formulering af, at den begrænser sig til letklinkerbeton med åben struktur, dvs. der er uklarhed over hvilken norm, der er gældende for let konstruktionsbeton med lukket struktur. Dansk Standard må opfordres til at få fjernet denne uklarhed, og det bør ske ved at behandle let konstruktionsbeton som et tillæg til DS 411, således som det hidtil har været dansk praksis, og således som det gøres i Eurocodes. Let konstruktionsbeton er i øvrigt ikke indgået i projektet, da det ikke er så udbredt i Danmark. Beregningsmetoder og partialkoefficienter Som nævnt er forskellige beregningsmetoder i de to normer vurderet. Det samme er de to normers partialkoefficienterne, idet der er foretaget beregninger ved hjælp af statistiske metoder (pålidelighedsteori), baseret på tilgængelige data. Der henvises til hovedrapport eller resumerapport for yderligere uddybning af disse forhold.
6 6 I sikkerhedsniveauet indår andre ting, end de, der kan indregnes i partialkoefficienterne. Ting som f.eks. minimumsarmeringskrav forårsaget af ønske om en vis robusthed. Sådanne forhold er ikke behandlet under sikkerhedsniveauet, men er medtaget i en selvstændigt punkt om robusthed. For at få et indtryk af udgangspunktet for sikkerhedsvurderingen gengives her partialkoefficienterne for normal sikkerhedsklasse og normal kontrolklasse. Beton Beton til armeret beton: c = 1,65 Beton til uarmeret beton c = 2,50 Armering: s = 1,30 Letbeton Letbetons trykstyrke og E-modul: c = 1,50 Letbetons bøjningstrækstyrke: c = 1,65 Armering: s = 1,30 Der skelnes ikke mellem armeret og uarmeret letbeton. Og hvad sker der så? Uafhængig af denne undersøgelse har Erhvervs- og Boligstyrelsen initieret et arbejde med en generel revision af bygningskonstruktioners sikkerhedsniveau. Det er et arbejde, der betyder, at partialkoefficienterne for alle konstruktionsmaterialer vurderes samlet med henblik på at opnå samme sikkerhedsniveau, uanset konstruktionsmateriale og samtidig med henblik på at nedsætte sikkerhed generelt. Det projekt, der er præsenteret her, vil naturligvis indgå i denne samlede indsats. Arbejdet forventes udsendt til høring omkring årsskiftet og de nye partialkoefficienter forventes i kraft fra 1. april Med baggrund i den her præsenterede rapport har der været afholdt et fælles møde mellem repræsentanter for de involverede standardiseringsudvalg. Her besluttedes det at ændre partialkoefficienten for trykstyrken i uarmerede betonelementer - processen er i gang letbetonnormen ændre en række ting, så som E-modul i søjleberegninger og anvendelse af mere duktilt armering, når det anvendes konstruktivt - et rettelsesblad er udarbejdet. en række uafklarede spørgsmål, så som anvendelse af trækstyrker og robusthed behandles i et fælles udvalg med repræsentanter for involverede normudvalg - udvalget er ved at blive formeret.
Implementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereBeton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag
2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye
Læs mereSupplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6
DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mereUdvikling og opdaterin
Udvikling og opdaterin af EC2 Bjarne Chr. Jensen Ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Hvad har vi nået? For byggeri er Eurocodes gældende fra februar 2008 For byggeri er Eurocodes alene gældende
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mereInformationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer
Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereProjekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger
Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereFREQUENTLY ASKED QUESTIONS
FREQUENTLY ASKED QUESTIONS LETKLINKERBETON Frequently Asked Questions Dette notat har til formål, at svare på generelle tekniske spørgsmål fra rådgivere og entreprenører, i forhold til Hiltis anker portefølje,
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereTransportarmerede betonelementvægge Før og nu
Bjarne Cr. Jensen Side 1 Transportarerede betoneleentvægge Før og nu Bjarne Cr. Jensen 13. august 007 Bjarne Cr. Jensen Side Introduktion Betoneleentoreningen ar de senere år stået bag udviklingsarbejder
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:
Læs mereDANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH. Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge
9 D E C E M B E R 2 0 0 4 DANSK BETONINDUSTRI FORENINGS ELEMENTFRAKTION - BIH Vurdering af uarmerede vægges bæreevne. Fase 1. Lodret belastede vægge Dansk Beton Industriforening s Elementfraktion, BIH
Læs mereBygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Læs mereHelvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. 8 JAN. 2008. Dimensioneringsprincipper for uarmerede vægelementer LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH
Helvægge og dæk af letbeton Dimensioneringsprincipper for uarmerede vægelementer HÆFTE NR. 8 JAN. 008 LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH Indholdsfortegnelse / Indledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning....
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereBETONVÆGGE Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 DATABLAD 1 GENERELT Generelt Contiga A/S (CT) fremstiller bærende- og ikke bærende vægelementer i beton og let konstruktionsbeton. Herudover fremstilles også helvægselementer af letbeton. C
Læs mereDS/EN 1996-1-1 DK NA:2014
Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereProjekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Læs mereElementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler
M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007
Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse
Læs mereVURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE
S TAT E N S BY G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U T A A L B O R G U N I V E R S I T E T KØ B E N H AV N VURDERING AF EKSISTERENDE KONSTRUKTIONERS BÆREEVNE SBI-ANVISNING 251 1. UDGAVE 2015 0,40 0,35
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S
Læs mereBetonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Betonstandarder Hæfte for kurset 44395 Standarder for betonfremstilling Undervisningsministeriet. 24-03-2015. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereHVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206
Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Læs mereArmeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138
DS-information DS/INF 165 2. udgave 2011-12-22 Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN 10080 og EN 10138 Reinforcing steel for concrete structures Identification
Læs mereLETBETONVÆGGE Nr.: CT.1520.O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 DATABLAD 1 GENERELT Generelt Contiga A/S (CT) fremstiller bærende- og ikke bærende helvægselementer i letbeton. Herudover fremstilles også vægselementer af let konstruktionsbeton og beton. C
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereEN DK NA:2007
EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Læs mereAalborg Universitet. Vurdering af sikkerhedsniveau for betonelementer Sørensen, John Dalsgaard. Publication date: 2006
Aalborg Universitet Vurdering af sikkerhedsniveau for betonelementer Sørensen, John Dalsgaard Publication date: 2006 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication from Aalborg University
Læs mereKommentarer til DS/EN fra DGF's medlemmer. Indkomne kommentarer til mailen. EC7 Hvad mener du? (6. august 2016)
Kommentarer til DS/EN 1997 1 fra DGF's medlemmer Indkomne kommentarer til mailen EC7 Hvad mener du? (6. august 2016) Kommentarer til DS/EN 1997 1 fra DGF's medlemmer, Odense 20 04 2017 Jacob Philipsen,
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereRENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42
APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 1
Betonkonstruktioner Lektion 1 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Det Tekniske Fakultet 1 Materialeegenskaber Det Tekniske Fakultet 2 Beton Beton Består af: - Vand - Cement - Sand/grus -Sten Det
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereDS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010. Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD
DANSK STANDARD DS/EN 1996 FU:2010 1. UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner
Læs mereNotat vedr. Indlejret energi
Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til
Læs mereJFJ tonelementbyggeri.
Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner Titel: Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M242006 Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard Omslag: Dansk
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereBygningskonstruktion og arkitektur
Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.
Læs mereBEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereHelvægge og dæk af letklinkerbeton
Brand Helvægge og dæk af letklinkerbeton Brandmodstandsevne for vægge og dæk af letklinkerbeton Væg- og dækelementer Hæfte 9 BIH - Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion - April 2005 Forord / Indholdsfortegnelse
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision og sammenskrivning af EN 1996-1-1 DK
Læs mereBetonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.
Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte
Læs mereDS/EN DK NA:2011
DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner
Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner
DANSK STANDARD 1. UDGAVE 2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE DESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner Forkortet
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark
Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner
COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DANSK STANDARD 1.UDGAVE 2010 Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner EUROCODESEUROCODESEUROCODESEUROCO
Læs mereForkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD
dansk standard DS/EN 1992 FU:2010 Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner 1. UDgavE 2010 UROCODESEUROCODESEUROCODESCODESE ESEUROCODESEUROCODESEURCOD Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner
Læs mereBETONELEMENTER. CE-mærkning styres af harmoniseret produktstandard igennem Anneks ZA. Produktstandarder for betonelementer udarbejdes af CEN/TC229
ERFARINGER MED PRODUKTSTANDARDER OG EC2 BETONELEMENTER Claus V. Nielsen, Chefkonsulent Rambøll, Afd. D&V Infrastruktur ERFARINGER MED PRODUKTSTANDARDER Siden 2008 har CE-mærkning af visse betonelementer
Læs mereMurprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Læs mere2. udgave 2012. Nyt Teknisk Forlag 2008, 2012
Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 2. udgave 2012 Nyt Teknisk Forlag 2008, 2012 Forlagsredaktør: Thomas Rump, tr@nyttf.dk Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: Thomas Rump Tegninger Mette Nielsen
Læs mereTransportarmerede vægelementer
Kursus i transportarmerede vægelementer den 1. december 007 Bjarne Chr. Jensen Side 1 Transportarmerede vægelementer Kursus or Betonelement-Foreningen den 1. december 007 Bjarne Chr. Jensen Ingeniørdocent,
Læs mereEN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling
EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mereVægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereHelvægge og dæk af letbeton. Bæreevne og stabilitet
Helvægge og dæk af letbeton Bæreevne og stabilitet HÆFTE NR. OKT. 009 LetbetonELEMENTgruppen - BIH Indholdsfortegnelse / Forord Indholdsfortegnelse. Generelle oplysninger... 3-7. Forudsætninger... 3. Varedeklaration...
Læs mereA1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen
Gruppe P17 Aalborg Universitet A1 Projektgrundlag Aalborg Universitet Gruppe P17 Julie Trude Jensen Christian Lebech Krog Kristian Kvottrup Morten Bisgaard Larsen Palle Sand Laursen Kasper Rønsig Sørensen
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereAC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN
2015 AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN Titelblad Projekttitel: Adresse: Bygherre: AC Bygning Endrup Brorsensvej 2 6740 Bramming Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Projektperiode:
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...
Læs merePraktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes
1 COWI PowerPoint design manual Revner i beton Design og betydning 30. januar 2008 Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes Susanne Christiansen Tunneler og Undergrundskonstruktioner 1 Disposition
Læs mereBeregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann
Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler
Læs mereArbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance
Arbejdsbeskrivelse 05. Betonelementleverance Hovedprojekt Side : 1/14 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.3 Projektering... 3 2.4 Byggeplads...
Læs mereEC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner
1 Præsentation Michael Birk Jensen Senior Fagspecialist COWI, Afd. 1701 Bridges Projektering af brokonstruktioner Udbud og beskrivelser Tilsynsarbejde 1 Indgang til Eurocode Arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse
Læs mereDIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN
DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler
Læs mereAnalyserne har godtgjort, at partialkoefficienterne for variabel last, der i gældende udgave af DS/EN , D -Anneks A, abel A.
Eurocodes for bro- og dæmningsanlæg Nationalt anneks til DS/EN 1997-1 Geotekniske aspekter GEO ref. nr. 32178 COWI ref. nr. 70417 Rapport, 2009-06-02 Sammenfatning I forbindelse med udarbejdelse af Nationale
Læs mere14 Normer, standarder og CE-mærkning
14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1
Læs mereFREQUENTLY ASKED QUESTIONS
FREQUENTLY ASKED QUESTIONS FASTGØRELSE I SL-DÆK Frequently Asked Questions Dette notat har til formål, at svare på generelle tekniske spørgsmål fra rådgivere og entreprenører, i forhold til Hiltis anker
Læs mereDS/EN 1993-1-1 DK NA:2010
Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereNedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001
Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nye Vejregler for broer og tunneler Af Jørn Lauridsen Vejdirektoratet Broafdelingen Formand, Projektgruppe 4 jl@vd.dk
Læs mereKonsekvensklasser for bygningskonstruktioner
DS-information DS/INF 1990 1. udgave 2012-04-24 Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner Consequences classes for building constructions DS/INF 1990 København DS projekt: M258329 ICS: 91.070.10; 91.080.01
Læs mereKonstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint
Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint Eksisterende printprincipper og deres statiske muligheder og begrænsninger v. Kåre Flindt Jørgensen, NCC Danmark A/S 1 Vægprincipper Kantvægge V-gitret væg
Læs mere