Model for Journalføring i Fysioterapeutuddannelsen

Transkript

1 Uddybende tekst om Model for Journalføring i Fysioterapeutuddannelsen Denne model med uddybende tekst er målrettet fysioterapeutstuderende, undervisere og kliniske undervisere. Modellen har til hensigt at fungere som et læringsredskab rettet mod skriftlig dokumentation af fysioterapeutisk intervention. I bilag 1 vises forslag til hjælpespørgsmål m.h.p. at stimulere og strukturere klinikerens mange ræsonneringsprocesser. med undersøgelsesjournal At sikre den enkelte person en fagligt forsvarlig sundhedsydelse. At dokumentere personrelaterede data på en struktureret, ensartet og genkendelig måde. At sikre klarhed og undgå utilsigtede hændelser.

2 Præsentation af person At skabe en kort introduktion til personen og dennes overordnede problemstillinger. Navn, efternavn, køn, alder, diagnose etc. Baggrundsoplysninger At indhente relevante informationer fra andet end egen undersøgelse. At gå i tidlig dialog med andre samarbejdspartnere og pårørende. Oplysninger om sygdomsforløb, udførte undersøgelser, udførte behandlinger, andre væsentlige informationer af betydning for forløbet (ex operationsplaner), øvrige sygdomsforhold, red flags, medicin, sociale og psykiske forhold. Oplysninger om personens funktionsevne ud fra ICF-niveau er. Oplysning om kilder for data, ex journal, læge, pårørende, socialforvaltning etc. Kontekst for undersøgelse At tydeliggøre rammesætning for samtalen. Hermed tydeliggøre at den kulturelle kontekst både kan befordre og begrænse undersøgelsesprocessen. At tydeliggøre at mødet mellem terapeut og person er betinget af både sagen, samtalen og konteksten. Vilkår, lokalitet, tidsrum, tilstedeværende, forudgående aktiviteter etc. Anamnese At få personens egen beskrivelse af sin sygehistorie/funktionsproblem og personens egen

3 vurdering og forklaring på problemet, og hvilken betydning det har for vedkommende. At få klargjort forskellen på tidligere og nuværende funktionsniveauer. At lade personens egen oplevelse af sin situation være styrende for den videre ræsonneringsog beslutningsproces. At signalere at personen og dennes familie/pårørende har en central placering som informationskilde og som kilde til at tage beslutninger og sætte mål. Aftale om formål, rammer og plan for undersøgelsesprocessen. Personens beskrivelse af sin livssituation og sygdomsforløb, herunder gener, problemer, egen forståelse af årsagsforhold og behov for hjælp. Beskrivelsen af livssituation og funktionsevne struktureres efter ICF model: Deltagelse: Personens oplevelse af sin daglige livsførelse i hjemmet nu og tidligere, på arbejdspladsen og i fritiden, samt betydning heraf for personen. Personens angivelse af ressourcer og begrænsninger. Aktivitet: Personens oplevelse af sin funktionsevne eller funktionsevnenedsættelse nu og tidligere, samt betydning heraf for personen. Personens angivelse af ressourcer og begrænsninger. Kroppens funktioner og anatomi: Personens oplevelse af sine aktuelle klager nu og tidligere (smerter, nedsat funktion hvor, hvornår, hvordan, mulige årsagssammenhænge, andre lidelser, medicinforbrug), samt betydning heraf for personen. Personens angivelse af ressourcer og begrænsninger. Omgivelsesfaktorer: Personens oplevelse af sine fysiske og psykiske omgivelser. Familie- og boligforhold, netværk og sociale relationer, arbejdspladsens indretning, fritidsbeskæftigelse, økonomi, hjælpemidler, transportmuligheder, samt betydning heraf for personen. Personens angivelse af fremmende og hæmmende faktorer. Personlige faktorer: Personens beskrivelse af uddannelse, arbejde, mestringsevne, interesser, motivation, psykiske tilstand og reaktion på egen situation, selvindsigt og selvopfattelse, familiære og andre dispositioner, sociale status, livsværdier, personens forventninger til behandling evt. på baggrund af tidligere erfaringer, samt betydning heraf for personen. Personens angivelse af ressourcer og begrænsninger.

4 Personens angivelse af egne mål og ønsker At beskrive personens refleksioner over eget problemområde/interventionsbehov. At italesætte personens egne prioriterede ønsker og mål på deltagelses-, krops-, aktivitets- og omgivelsesniveau. At skabe mulighed for at drøfte personens forventninger til tidsperspektivet og resultatet af intervention. At afdække personens motivation og ressourcer til at indgå aktivt i interventionen. Personens angivelse af egne prioriterede mål og ønsker på både deltagelses-, krops-, aktivitets- og omgivelsesniveau. Personens angivelse af egne forventninger til tidsperspektiv og resultat af intervention. Personens angivelse af egen motivation og ressourcer til at indgå aktivt i interventionen. Fortløbende observationer At beskrive personens fysiske, psykiske og sociale fremtoning i den givne kontekst. At beskrive nonverbale og verbale ytringer, vegetative reaktioner og kognitive funktioner hos personen. At koble disse beskrivelser og observationer med den øvrige undersøgelse. Beskrivelse af personens kropslige reaktioner og fremtræden (fx personens umiddelbare fremtoning, holdning eller lejring, kropsudtryk, bevægelser, åndedræt, påklædning, brug af hjælpemidler) Beskrivelse af vegetative reaktioner. Beskrivelse af kognitiv fremtræden (bevidsthedsniveau, perception, emotioner, motivation). Beskrivelse af verbale ytringer. Funktionsundersøgelser (Her rettes fokus på Funktionsevne i Shumway-Cooks terminologi og på Aktivitet og deltagelse i ICF s terminologi)

5 At vurdere personens ressourcer og begrænsninger ift at kunne opnå egne mål og ønsker. At udvælge egnede funktionsundersøgelser med udgangspunkt i personens egne mål og ønsker. At skabe grundlag for gennem klinisk ræsonnering at opstille hypoteser og udvælge mere specifikke undersøgelser. At vurdere grad af funktionsevne, risiko, behandlingsbehov eller danne udgangspunkt for effektmåling. i en kvalitativ funktionsundersøgelse Vurdering af funktionsevne ud fra en beskrivende og kvalitativt analyserende tilgang. Fokus skal være på både personens ressourcer og begrænsninger, funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. Analysen skal struktureres og beskrives så den fremstår enkel og let forståelig, samtidig med, at flest mulige vigtige detaljer medtages. Beskrivelse af opgaven (personens formål med funktionen). Beskrivelse af konteksten (fysisk, psykisk, socialt). Beskrivelse af personens overordnede måde at udføre hele funktionen på. Herunder start- og slutposition (ex. koordination, flow, hastighed, rytme, symmetri/ asymmetri, kropsudtryk, koncentration, strategier). Beskrivelse af progression, stability og adaptation. Beskrivelse af funktionen i mindre enheder/ faser/ del-elementer på baggrund af teori og modeller. Opsamling og vurdering af kvalitativ funktionsundersøgelse i en kvantitativ funktionsundersøgelse Vurdering af funktionsevne ud fra en målende, testende og kvantitativ tilgang. Der anvendes om muligt standardiserede og validerede tests. Fokus på målbare parametre, ex tid, afstand, hastighed, volumen, VAS. Angivelse af resultater af tests og målinger. Opsamling og vurdering af kvantitativ funktionsundersøgelse Samlet opsamling og vurdering af den/de foretagne funktionsundersøgelse(r) jvf. personens formål med disse Delundersøgelser (Her rettes fokus på Impairments i Shumway-Cooks terminologi og på Kroppens funktioner og anatomi i ICF s terminologi) At vurdere hvilke underliggende vanskeligheder på impairmentniveau, der påvirker og

6 begrænser personens funktionsevne. At isolere de faktorer, som terapeuten via den kliniske ræsonnering har fundet relevante at undersøge mere specifikt. Delundersøgelser ud fra Shumway-Cook s subsystemer: Musculoskeletale system (ledbevægelighed, alignment, kropsholdning, muskelundersøgelse). Neuromusculære system (koordination, motoriske strategier, synergier). Anticipatoriske system (posturale forberedelse for at undgå destabilisering). Sensoriske system (sensoriske systemer, sensoriske strategier, herunder smerter). Adaptive system (tilpasse tillærte færdigheder til nye opgaver og kontekster). Internal representation-system (kropsskema, kropsbevidsthed vedr. egen formåen). Kognitive system (mentale status, perception, emotion, arousal, evnen til at planlægge og udføre bevægelser) Andre delundersøgelser: Palpations-/ vævsundersøgelse. Lokal inspektion. Undersøgelse af respirationssystem. Undersøgelse af kredsløbssystem. Specifikke tests. Konklusion på samlet undersøgelse At opsummere den fysioterapeutiske undersøgelse i relation til personens livssituation. At sammenfatte undersøgelsesfund og kliniske ræsonneringer. At danne afsæt for intervention på baggrund af undersøgelse og kliniske ræsonneringer. Kort opsamling af personens aktuelle situation. Kort præsentation af væsentligste fund fra undersøgelse (kan evt. struktureres efter ICF model og i forhold til såvel ressourcer som begrænsninger). Diskussion af undersøgelsens resultater. Med begrundet afsæt i dele af den kliniske ræsonnering foretages en vurdering og diskussion af sammenhængen mellem personens væsentligste funktionsproblemer (egne mål og ønsker) og den fysioterapeutiske undersøgelse. Vurdering af prognosen den grad af funktionsevne som personen vurderes at kunne opnå ud fra personens samlede ressourcer og begrænsninger. Desuden vurdering af den tid det forventes at nå til dette niveau.

7 Mål for intervention At optimere personens helbredsstatus, tilfredshed og funktionsevne. At opstille realistiske kort- og langsigtede mål for intervention. At opstille mål på baggrund af undersøgelsens resultater samt personens situation og ressourcer. Mål kan opstilles ud fra ICF-niveau er: Deltagelsesniveau Aktivitets niveau Kropsniveau Omgivelsesniveau Mål kan evt kvalificeres ved brug af SMARTE-begreber (Specifikt, Målbart, Acceptabelt, Realistisk, Tidsperspektiv, Evaluering). Konkrete interventioner At synliggøre interventionsplanen ift. samarbejde mellem person og fysioterapeut, og mellem fysioterapeut og andre fagprofessionelle. At synliggøre fysioterapeutens bevidste og målrettede interaktion med personen. Konkrete indholdselementer i den fysioterapeutiske intervention (evt. relateret til ICF). Progression og regression i interventionen. Didatik Organisering af intervention (ex. hjemmetræning, holdtræning, samtaler, ansøgninger). Terapeutisk tilgang og rolle. Tværfaglighed Involvering af andre faggrupper. Angivelse af andre faggruppers ansvarsområde. Plan og indhold for samarbejde.

8 Evaluering At sikre at der sker en fagligt og etisk forsvarlig sundhedsydelse. At sikre at terapeut og person i samarbejde ræsonnerer over den iværksatte intervention og lærer af denne. Personens vurdering. Fysioterapeutens vurdering, effektmåling. Løbende opfølgning, journalføring

9 BILAG 1: Forslag til hjælpespørgsmål m.h.p at stimulere og strukturere klinikerens mange ræsonneringsprocesser. Hjælpespørgsmålene er opstillet med baggrund i Model for Journalføring i Fysioterapeutuddannelsen, UCL. Præsentation af person Baggrundsoplysninger Hvilke tanker gør du dig om baggrundsoplysningerne? Hvad er din forforståelse for personens problematik ift baggrundsoplysningerne? Hvordan vil du møde denne person? Kontekst for undersøgelsen Hvilke overvejelser gør du dig om kontekstens betydning for undersøgelsens proces og resultat, incl om dig selv som en del af konteksten? Anamnese I hvilken retning/-er peger de anamnestiske oplysninger? Hvad kunne være relevant at få uddybet yderligere i anamnesen ift ICF-niveau erne (procedural ræsonnering)? Hvilken betydning har personens egen forståelse, livsverden, værdier, indsigt og holdninger for din undersøgelse (narrativ ræsonnering)? Hvad ligger til grund for dine fortolkninger? Hvad er din egen forforståelse? Kunne der være andre forklaringer? Er der red flags eller yellow flags i personens udsagn? Hvordan samarbejder du med personen om opsamling, fælles forståelse og begyndende hypotesegenerering om årsag til eller forklaring på personens problemer? Hvilke funktionsundersøgelser kvalitative eller kvantitative - findes relevante at foretage på baggrund af anamnesen? Personens angivelse af egne mål og ønsker Hvilke tanker gør du dig om personens ønsker og mål? Hvordan har du forsøgt at fremme personens refleksionsproces? Fortløbende observationer Hvilke tankevækkende observationer gør du dig gennem undersøgelsesforløbet? Hvordan stemmer dine observationer overens med den øvrige undersøgelse? Hvordan kan du sammen med personen ræssonere over dine observationer? Funktionsundersøgelser Hvilke svar resulterede dine funktionsundersøgelser i? Hvad siger det om personens ressourcer og begrænsninger? Hvilke hypoteser opstår på den baggrund om underliggende vanskeligheder, som kunne

10 begrænse funktionsevnen? Hvilke af de fremkomne hypoteser synes mest sandsynlig og hvorfor? Stemmer dine fund overens med personens perspektiv på sin egen situation? Hvilke delundersøgelser kunne nu være relevante at foretage og hvordan? Delundersøgelser Hvilke hypoteser kan nu bekræftes/ afkræftes? Opstod der nye hypoteser? Hvilke hypoteser anses som de(n)væsentligste ift at forstå og afhjælpe personens problem(er)? Hvordan stemmer disse hypoteser overens med personens perspektiv på sin egen situation? Konklusion på samlet undersøgelse Hvad kan du opsummere og konkludere på baggrund af undersøgelsesforløbet og din kliniske ræsonnering? Hvad er herefter styringsredskabet for den videre intervention? Mål for intervention Hvad er nu de langsigtede og kortsigtede handlingsstrategier, herunder procedure ræsonnering, interactiv ræsonnering, samarbejderæsonnering, undervisningsræsonnering, prædiktiv ræsonnering og etisk ræsonnering? Konkrete interventioner Hvilke konkrete begrundelser, herunder evidens, har du for at igangsætte de aktuelle interventioner? Hvad bliver derfor meningsfuldt for personen at lære? Hvordan har du samarbejdet med personen om opsamling og hypoteser for intervention? Evaluering Har interventionen haft den forventede effekt ift personens ønsker og behov? Stemmer personens vurdering overens med din vurdering af proces og resultat af interventionsforløbet? Synes du at de valgte interventioner er velvalgte set ift. de opstillede mål? Skal interventionerne justeres set ift. effekt, motivation eller andre relevante forhold? Har der været etiske og praktisk dilemmaer, som kunne have påvirket såvel undersøgelse, som målsætning og intervention?