STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon:

Transkript

1 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer på næsten 40 dollars pr. tønde Brent olie. Målt i dollars er oliepriserne således steget med omkring 45 procent, mens den målt i danske kroner er steget omkring 40 procent i løbet af det seneste år. De høje oliepriser kan forklares med flere faktorer. På udbudssiden giver terroraktioner i Mellemøsten samt krigen i Irak en stor usikkerhed om fremtidig produktion af olie. Derudover har OPEC indtil for ganske nylig været tilbageholdende med at øge deres olieproduktion, selvom de har ledig kapacitet til dette. På efterspørgselssiden giver væksten i den globale økonomi store stigninger i olieefterspørgslen. Specielt i Kina og i resten af Asien stiger olieefterspørgslen markant, men også det amerikanske opsving forårsager stigninger i olieefterspørgslen i USA. De høje vækstrater i USA og Asien har også forårsaget, at andre råvarer stiger kraftigt i pris for tiden. Specielt priserne på metal er steget, og CBR s metalprisindeks er således steget med over 50 procent det seneste år. Stigningen i oliepriserne har en markant negativ indflydelse på vækst og beskæftigelse i både Danmark og i resten af verden. Ifølge beregninger på AErådets internationale model, HEIMDAL, vil et olieprisniveau på knap 38 dollars give et tab på omkring arbejdspladser i Danmark i 2005 i forholdt til en konstant oliepris på årsniveauet fra 2003 på knap 29 dollars. Tilsvarende giver den højere oliepris et negativt bidrag til væksten. Beregningerne viser, at BNP ved den høje oliepris ligger cirka 0,4 procent under BNP ved en oliepris på knap 29 dollars i 2005 for både Danmark, Eurolandene samt for USA. Samtidig betyder stigningen i olieprisen en stigning i det generelle forbrugerprisniveau på godt ½ procent for disse lande. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2004\oliepriser.doc

2 2 STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende i den senere tid og har nærmet sig en rekordhøj pris på omkring 40 dollars pr. tønde. Den høje oliepris ramte i første omgang USA hårdest, mens de europæiske lande har været lidt forskånet pga. den lave dollarkurs. Men efter dollaren er begyndt at stige igen, slår den høje oliepris i højere grad også igennem herhjemme. Således er olieprisen i løbet af det seneste år steget med omkring 45 procent målt i dollars, mens den er steget med godt 40 procent målt i danske kroner. Målt i danske kroner er olieprisen dog ikke rekordhøj, da dollarkursen trods den seneste stigning stadig er forholdsvis lav. Figur 1 viser udviklingen i olieprisen målt i både danske kroner og i amerikanske dollars. Figur 1. Pris pr. tønde Brent Oil i danske kroner og i amerikanske dollars DKKR / tønde olie USD / tønde olie Oliepris i danske kroner, venstre akse Oliepris i US dollars, hojre akse 10 Kilde: AErådet og EcoWin Der er en række forskellige forklaringer på den rekordhøje oliepris. Overordnet set skyldes det en kombination af usikkerhed på udbudssiden samt en voksende efterspørgsel. 1. Usikkerhed på udbudssiden Problemerne på udbudssiden bunder først og fremmest i den usikre situation i Mellemøsten, herunder krigen i Irak. Usikkerheder om krigens længde og om mulige kommende terrorangreb på olieproduktionsapparatet giver store usikkerheder på fremtidige leveringer af olie. Ikke bare fra Irak, men også fra andre olieproducerende lande i Mellemøsten. Senest gav terrorhandlin-

3 3 gerne i Saudi Arabien anledning til nye stigninger i olieprisen grundet frygt for nye fremtidige terroraktioner rettet mod olieproduktionsapparatet. Derudover var OPEC i lang tid tilbageholdende med at øge sin produktion af olie. Og da det kun er nogle få lande i OPEC, herunder specielt Saudi Arabien, der har ledig kapacitet til at forøge sin olieproduktion, er det meget afgørende for olieprisen, hvor meget OPEC vælger at skrue op for hanerne. Andre olieproducerende lande udnytter oftest allerede deres olieproduktion fuldt ud, når prisen er høj, og de kan således ikke imødegå stigende priser ved at øge produktionen yderligere. Deres produktionsmuligheder er allerede udnyttet fuldt ud. Efter olieprisen har nået rekordhøje niveauer, har OPEC dog givet tilsagn om at øge sin produktion. Disse udmeldinger gav da også anledning til et mindre fald i olieprisen, der dog fortsat ligger på et højt niveau. 2. Store stigninger i olieefterspørgslen De voldsomt stigende oliepriser er ikke blot en konsekvens af udbudssiden, men i høj grad også en konsekvens af en voksende efterspørgsel på olie. Således steg olieefterspørgslen med 2,1 procent i 2003 og forventes at stige i omegnen af 2,5 procent i Bl.a. de høje vækstrater i USA giver stigning i olieefterspørgslen, men også den voldsomme økonomiske vækst i Kina og resten af Asien bidrager til en øget efterspørgsel efter olie. Således tegnede Kina sig alene for godt 1/3 af stigningen i olieefterspørgslen i 2003 og forventes at stå for knap 40 procent af stigningen i år. Tilsvarende forventes Nordamerika at stå for omkring 20 procent af stigningen i den samlede olieefterspørgsel i år, og Europa for omkring 13 procent. Figur 2 viser den årlige vækst i olieefterspørgslen for udvalgte områder og lande i de seneste år. 1 Ifølge International Energy Agency s (IEA) Oil Market Report, maj Tilsvarende forventes der i OPEC s Monthly Oil Market Report, maj 2004 en vækst på 2,3 procent i den samlede olieefterspørgsel.

4 4 Figur 2. Årlig vækst i olieefterspørgslen, udvalgte områder 2 1,5 Mio. tønder per dag 1 0, ,5 Nordamerika OECD-Europa OECD-Pacific Tidligere Sovjet Kina Verden Anm.: OECD-Pacific dækker Japan, Korea, Australien og New Zealand. Kilde: IEA. Olieefterspørgslen i Kina er dog endnu langt fra efterspørgslen i de vestlige lande. Mens Kinas efterspørgsel i 2003 svarede til omkring syv procent af den samlede efterspørgsel i verden, tegnede Nordamerika sig for næsten 1/3 af efterspørgslen og Europa for omkring 20 procent. Kina har trods sin store befolkning altså et godt stykke op til de vestlige landes olieefterspørgsel. Af de lande, der ikke er vist i figur 2, er det specielt resten af Asien, der tegner sig for den sidste del af den globale vækst i olieefterspørgslen. Restasien 2 er således estimeret til at udgøre godt 20 procent af den samlede vækst i olieefterspørgslen i Udover den usikre udbudssituation samt væksten i olieefterspørgslen spiller verdens olielagre også en rolle i bestemmelsen af olieprisen. Normalt trækkes der i nogen grad på de opbyggede olielagre, når olieprisen er høj, hvilket dæmper prisen. Men forår/sommer er imidlertid årstiden, hvor olielagrene normalt bygges op for at kunne modstå den sæsonbestemte forøgede efterspørgsel efter olie om vinteren i Nordamerika og Europa. Derfor er der ikke blevet trukket på de globale olielagre i samme omfang, som den høje oliepris ellers tilsiger. Usikkerhed om, hvorvidt olieudbudet kan følge med stigningen i efterspørgslen til vinter, gør altså, at man mange steder vælger ikke at trække på sine olielagre trods den høje oliepris. 2 Her forstås Rest-Asien som Asien fratrukket Kina, Japan, Korea samt de tidligere sovjetiske republikker, der ligger i Asien.

5 5 Endelig har de seneste høje og svingende oliepriser gjort det interessant for spekulanter at handle med olie. En del af verdenshandlen med olie foretages således udelukkende af spekulative grunde, hvilket også er med til at presse prisen op. Stigningen i olieprisen er altså ikke udelukkende et udtryk for usikkerhed på udbudssiden og modvillighed fra OPEC om at forøge deres produktion. Olieprisen er også i høj grad påvirket af den kraftigt forøgede efterspørgsel efter olie som følge af opblomstringen i verdensøkonomien, specielt i Kina og resten af Asien samt i USA. Og som det fremgår af boks 1, er også andre råvarepriser steget kraftigt på det seneste. Boks 1. Generelle råvareprisstigninger Det er ikke kun olieprisen, der har været stigende. Generelt har råvarepriserne været stigende på det seneste, og specielt priserne på metaller er steget kraftigt. Disse prisstigninger kan, ligesom olieprisstigningerne, i høj grad forklares af den globale økonomiske vækst. Som det illustreres i figur 3, er IMF s råvareprisindeks steget med omkring 25 procent i løbet af det seneste år, mens CBR s metalprisindeks er steget med over 50 procent i den samme periode. Figur 3: Udviklingen i råvarepriser samt i metalpriser Indeks. 1995= Indeks. 1995= IMF Ravareprisindeks CRB Metal prisindeks [index 1995] 50 Anm.: IMF s råvareprisindeks er en sammenvejning af repræsentativt udvalgte markedspriser i dollars på 31 råvarer. Brændstoffer og ædle metaller er ikke medregnet. CRB s (Commodity Research Bureau) metalprisindeks er en sammenvejning af dollarpriserne på metallerne kobber, bly, stål, tin og zink. Kile: AErådet, CRB og EcoWin

6 6 3. Effekt af stigende oliepriser De stigende oliepriser har stor effekt på den globale økonomi. Dels direkte på industrien, da produktionen nu bliver fordyret som følge af de højere oliepriser. Specielt energiintensive samt transporttunge sektorer bliver hårdt ramt. Og dels rammes forbrugerne, der både oplever stigende priser på benzin og brændsel, samt på forbrugsvarer generelt. De stigende oliepriser er specielt tydelige i rejse- og transportbrancherne, hvor en stor del af omkostningerne netop er brændstof. Således har flere flyselskaber samt rederier valgt at øge sine billetpriser for at kompensere for deres højere omkostninger til brændstof. Dette slår således direkte ud på forbrugerne, der udover forhøjede benzin- og varmepriser altså også oplever en stigning i priserne på mange andre forbrugsvarer. Stigningen i olieprisen har således stor betydning både for forbrugere og for virksomhederne, og betydningen af høje oliepriser bliver således markant for hele den globale økonomi. Med AErådets internationale model, HEIMDAL, er det muligt at beregne hvilken betydning, de stigende oliepriser har for den globale økonomi. I beregningerne er det undersøgt hvor meget, olieprisstigningen vil betyde økonomisk for USA og Europa i forholdt til et scenarium, hvor priserne er konstante på årsniveauet fra Fra maj 2004 og fremad er der forudsat en oliepris på knap 38 dollars pr. tønde, hvilket giver et årsniveau for 2004 på 36 dollars pr. tønde. De helt konkrete antagelser om olieprisudviklingen kan ses i nedenstående tabel 1. Tabel 1. Scenarier for olieprisen Konstant oliepris 28,8 28,8 28,8 Nuværende oliepris 28,8 36,0 37,5 Disse højere oliepriser har negativ effekt på både vækst og beskæftigelse. Nedenfor i tabel 2 er resultaterne af scenariet for stigningen i olieprisen præsenteret. Tabellen viser effekten i 2005 på beskæftigelsen, BNP og forbrugerprisniveauet af, at olieprisen ligger på omkring 38 dollars pr. tønde frem for et konstant 2003-niveau på knap 29 dollars pr. tønde. Tabellen illu-

7 7 strerer altså effekten i 2005 på en stigning i olieprisen på godt 7 dollars i 2004 og på 9 dollars i Tabel 2. Effekt i 2005 af højere oliepriser for udvalgte lande Effekt på beskæftigelse Effekt på BNP Effekt på forbrugerpriser 1000 personer Procent Procent Euro ,4 0,6 USA ,4 0,5 Danmark -8-0,4 0,5 Kilde: AErådet på basis af HEIMDAL Som det fremgår af tabellen, betyder stigningen i olieprisen et tab i beskæftigelsen på omkring personer i Danmark. For Euro-landene betyder stigningen i olieprisen et tab på godt arbejdspladser, mens USA mister knap arbejdspladser. For både Euro-landene, USA og Danmark betyder olieprisstigningen et lavere BNP i 2005 på omkring 0,4 procent, mens prisniveauet ligger godt ½ procent højere. Stigningen i olieprisen vil ifølge beregningerne ramme USA forholdsvist hårdere på beskæftigelsen end Europa. Dette skyldes flere ting. For det første er USA mere olieintensiv end Europa. For det andet har USA en mindre offentlig sektor end Europa, der i beregningerne antages ikke at blive ramt. Da en større andel af de beskæftigede er privat ansatte i USA end i Europa, rammes forholdsvist flere altså af olieprisstigningen. Og for det tredje sker fyringerne hurtigere på det amerikanske jobmarked end på det europæiske. De højere oliepriser har altså en markant negativ indflydelse på hele den globale økonomi. Fremtidsudsigterne med en stadigt voksende efterspørgsel efter olie, men et begrænset udbud af olie, er altså ikke for lyse. Et scenarium med konstant høje oliepriser vil således også fremover påvirke verdensøkonomien negativt. Med den forventede fremtidige høje vækst i Asien er dette scenarium ikke så usandsynligt.