MBL 19 vs. 33. MilSam, Hillerød den 26. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
|
|
- Nicklas Johnsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MBL 19 vs. 33 MilSam, Hillerød den 26. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
2 2 Disposition 1. Forskellen mellem MBL 19 og Hvornår foreligger der godkendelsespligt 3. Sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse 4. Forholdet til restproduktbekendtgørelsen 5. Hvornår er jord affald?
3 3 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos mange af landets kommuner i forhold til, hvornår miljøbeskyttelseslovens 19 bringes i anvendelse, når forurenet jord eller bygge- og anlægsaffald anvendes i eksempelvis støjvolde, vejanlæg, fundamenter o.lign. Natur- og Miljøklagenævnet har afsagt en række afgørelser, hvoraf den første også har været genstand for behandling hos Østre Landsret (den er berammet i Højesteret til maj).
4 4 Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens 19: Stk. 1: Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Stk. 4: Tilladelse efter stk. 1 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljøministeren fastsætter andre regler.
5 5 Den retlige ramme - miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1: Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 1: Miljøministeren udfærdiger en liste over særligt forurenende virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i 33.
6 6 Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen Godkendelsesbekendtgørelsens 3, stk. 1: Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1. Eksempler på relevante listepunkter (bilag 1): 5.4 Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s). 5.6 Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. (s).
7 7 Den retlige ramme - godkendelsesbekendtgørelsen Eksempler på relevante listepunkter (bilag 2): K 201: Anlæg. Der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2c i bilag 1 K 205: Anlæg, der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 K 206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. K 208: Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald
8 8 Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne? Hvis et anlæg mv. kan henføres under et listepunkt, skal der ansøges om en godkendelse efter MBL 33 Spektret af miljøhensyn, som skal varetages ved meddelelse af tilladelse 19 er placeret i kap. 3 beskyttelse af jord og grundvand 33 er placeret i kap. 5 forurenende virksomhed Vilkårsfastsættelsen efter 19 skal alene tage sigte på at beskytte jord og grundvand, mens vilkårsfastsættelse efter 33 skal varetage enhver relevant miljøpåvirkning som følge af anlæggets etablering og drift
9 9 Hvad er den miljømæssige og praktiske forskel på bestemmelserne? En tilladelse efter 19 skal tage stilling til et konkret jordparti, mens en godkendelse efter 33 indeholder generelle vilkår En listevirksomhed udløser ved sin blotte etablering godkendelsespligt, mens 19- tilladelse kun skal meddeles, hvis der er en risiko for jord eller grundvand Der er forskellige krav til ansøgningen om tilladelse: Der er ikke specifikke krav til ansøgning om tilladelse efter 19 Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4 indeholder omfattende krav til indholdet af ansøgningen om miljøgodkendelse Redegørelse for anvendelse af BAT Tegninger over indretning Luftforurening, støj mv. Forslag til vilkår og egenkontrolvilkår
10 10 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) En kommune meddelte i oktober 2007 tilladelse efter 19 til at udvide en eksisterende motorvej mellem et boligområde og motorvejen Tilladelsen gav adgang til at anvende ca m3 lettere forurenet klasse 2-jord Der blev tilvejebragt lokalplan, og Juelsberg Gods arealer blev eksproprieret. Godset påklagede kommunens afgørelse med hovedargumenterne: Der er ikke tale om nyttiggørelse Der er tale om en aktivitet, som selv hvis det er nyttiggørelse skulle have haft godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33
11 11 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Nævnet pointerede indledningsvis, at Nyborg Kommune gav tilladelse i sin egenskab af myndighed til sig selv i kommunens egenskab af bygherre. Kommunen skal som myndighed påse, at kommunen som bygherre overholder vilkårene i tilladelse, og kommunen er ansvarlig for at meddele den korrekte afgørelse, med rette hjemmel og vilkår
12 12 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Nævnet tilsluttede sig synspunktet om, at der var tale om en aktivitet, som skulle have miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 Nævnet bemærkede, at en aktivitet omfattet af et listepunkt ikke kan tillades med hjemmel i MBL 19 Nævnet bemærkede desuden, at en 19-tilladelse ikke kan være generel. Nævnet vurderede herefter, at der var tale om et nyttiggørelsesanlæg: Indledningsvist fastslår nævnet, at der er tale om overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, som kommer fra ikke på forhånd kendte lokaliteter. Der er derfor tale om affald. (Sidestensdommen (Sag C-9/00))
13 13 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Det bærende argument i forhold til sondringen nyttiggørelse/bortskaffelse er, at der er et dokumenteret behov for støjafskærmning, og at der foreligger beregninger, som anlæggets effektivitet og dimensionering som støjdæmpende i forhold til støjforureningen. I forhold til at anse støjvolden som et anlæg i MBL 33 s forstand lægger nævnet vægt på: Udføres over en periode på 2-3 år Forskellige jordpartier fra forskellige lokaliteter Krav om løbende dokumentation for forureningsgrad, egenkontrol, driftsjournal Krav om signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning
14 14 Nævnets afgørelse i Juelsberg Gods (MAD ) Sagen blev indbragt for Østre Landsret: Der var på dette tidspunkt meddelt miljøgodkendelse efter MBL 33, listepunkt K 206 (nyttiggørelsesanlæg for ikke-farligt affald) Landsretten stadfæstede nævnets afgørelse Sagen blev indbragt for Højesteret, som stadfæstede nævnets afgørelse i maj sidste år
15 15 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Juelsberg Gods (MAD ): Støjvold med lettere forurenet jord ca m3 lettere forurenet type 2 jord Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte lokationer behov for vilkår der varetager andre hensyn end til jord, undergrund og grundvand => godkendelsespligt FeF Chemicals (MAD ): Terrænhævning og dige Forurenet jord, som er affald Ca m3 forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder på grunden => godkendelsespligt
16 16 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på anlægsbegrebet/godkendelsespligt Vejen i Tårnby (MAD ): Vejbyggeri med anvendelse jord som vejfyld tons forurenet klasse 4-jord, som er affald behov for vilkår om signalnet over, under, ved siden af behov for vilkår om varig fast belægning vejen anlægges med henblik på varig forbliven => godkendelsespligt Trappeanlægget i Aalborg (NMK ): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => godkendelsespligt
17 17 Klassificering som nyttiggørelse eller bortskaffelse Betydningen af om et projekt anses som nyttiggørelse eller bortskaffelse Godkendelsesbekendtgørelsen Deponeringsbekendtgørelsen MBL 50, stk. 1 Affalds- og råstofafgiftsloven Import- og eksport af affald
18 18 Godkendelsesbekendtgørelsen Sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse har betydning for hvilket listepunkt, som et givent projekt er omfattet af Eksempler på relevante listepunkter: K 206 (bilag 2): Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. K 207 (bilag 2): Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. Mens K 206 har standardvilkår (administrativt enkelt), skal K207 iagttage kravene i deponeringsbekendtgørelsen
19 19 Deponeringsbekendtgørelsen Hvis anvendelse af bygge- og anlægsaffald i et projekt ikke kan anses som nyttiggørelse, vil der ofte være tale om deponering, som reguleres af deponeringsbekendtgørelsen: Deponeringsbekendtgørelsens 3, nr. 10: Et bortskaffelsesanlæg til deponering af affald på landjorden, herunder interne deponeringsanlæg, hvorved forstås lokaliteter, hvor affaldsproducenten deponerer eget affald på produktionsstedet, og permanente lokaliteter, som bruges til midlertidig oplagring af affald, når lokaliteten er etableret for en periode på et år eller derover. Som deponeringsanlæg betragtes ikke lokaliteter, hvor affaldet læsses af til forberedelse inden videre transport med henblik på nyttiggørelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds, og hvor oplagring sker: a) i en periode på som hovedregel under tre år, hvis affaldet skal nyttiggøres eller behandles, eller b) i en periode på under et år, hvis affaldet skal bortskaffes
20 20 Deponeringsbekendtgørelsen Deponeringsbekendtgørelsen supplerer godkendelsesbekendtgørelsen med en række yderligere krav i forbindelse med miljøgodkendelsen. Det skal bl.a. godtgøres i forbindelse med miljøgodkendelse, at deponeringsanlægget kan leve op til alle relevante krav i deponeringsbekendtgørelsen kravene i bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg er iagttaget deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af følgerne af sådanne ulykker der vil blive stillet sikkerhed i henhold til kapitel 4 Et væsentligt element er naturligvis sikkerhedsstillelsen, jf. deponeringsbekendtgørelsens kap. 4
21 21 Deponeringsbekendtgørelsen Deponeringsbekendtgørelsens 8, stk. 1: Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse. Deponeringsbekendtgørelsens 8, stk. 2: Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af et skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. I skønnet indgår bl.a. 1) godkendte affaldsmængder og affaldsklasser, 2) skønnede udgifter til nedlukning, jf. bilag 2, punkt 14, og bilag 4, punkt 1, 3) skønnede årlige udgifter til efterbehandling 4) foreløbig fastsættelse af efterbehandlingsperiodens varighed på 30 år Dertil kommer særlige vilkår om nedlukning, efterbehandling samt krav om overgang til passiv tilstand, før sikkerhedsstillelse kan frigives.
22 22 Miljøbeskyttelseslovens krav om offentligt ejerskab til deponeringsanlæg Miljøbeskyttelseslovens 50, stk. 1, kræver, at nye deponeringsanlæg er ejet af offentlige myndigheder Derved forstået offentlige enheder med ubegrænset hæftelse, herunder fælleskommunale selskaber, men eksempelvis ikke kommunale aktieselskaber Ved nye anlæg forstås anlæg etableret efter 1. januar 1992 Der findes dog en dispensationsadgang i navnlig miljøbeskyttelseslovens 50, stk. 3, 1. pkt.: Godkendelsesmyndigheden kan meddele en virksomhed dispensation fra bestemmelsen i stk.1 til etablering af et anlæg, der er bestemt til deponering af specielle affaldstyper fra virksomheden. Dispensationsadgangen administreres restriktivt.
23 23 Råstof- og affaldsafgiftsloven Deponeringsanlæg er som det klare udgangspunkt registreringspligtige virksomheder efter råstofog affaldsafgiftsloven. Der findes en række mindre undtagelser til afgiftspligten, som ikke i udgangspunktet er relevante, hvor der er tale om konkrete projekter, hvori der anvendes bygge- og anlægsaffald, herunder jord. Eksempelvis: Ren jord og jordfyld til afdækning Bygge- og anlægsaffald og lettere forurenet jord, der overholder Miljøstyrelsens afskæringskriterier, til daglig afdækning og interimsveje (begrænsede mængder) Derudover er der dog råstof- og affaldsafgiftslovens 11, stk. 5, hvorefter anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter er fritaget for afgift. Fritagelsen forudsætter dog, at anlægget ikke modtager andet anvisningspligtigt affald. Efter råstof- og affaldsafgiftslovens 10 er afgiften kr. 475 pr. ton.
24 24 Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 40 (nyttiggørelse): Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikkeudtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer. Affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 14 (bortskaffelse) Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 5A indeholder en ikke-udtømmende listeover bortskaffelsesoperationer.
25 25 Nyttiggørelsesbegrebet Affaldsbekendtgørelsen indeholder to ikke-udtømmende lister over bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationer (Bilag 5A og 5B): Eksempler på bortskaffelsesoperationer: D 1: Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg) D 5: Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø) D 12: Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine) Eksempler på nyttiggørelsesoperationer: R 5: Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer *** ***Dette omfatter jordrensning, som medfører nyttiggørelse af jorden og genanvendelse af uorganiske byggematerialer. R 10: Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller miljø R 11: Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10
26 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolens dom i Sag C-6/00: Et østrigsk affaldsselskab (ASA) ønskede at overføre restprodukter fra affaldsforbrænding i form af slagge og aske Det var hensigten, at affaldet skulle anbringes i en nedlagt saltmine i Kochendorf med henblik på sikring af hulrum dvs. opfyldning af minen ASA oplyste, at der var tale om nyttiggørelse De tyske myndigheder havde tilkendegivet, at man var enig i, at der var tale om nyttiggørelse De østrigske myndigheder mente, at der var tale om bortskaffelse
27 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet Der var herefter to hovedspørgsmål: 1. Kunne østrigerne overhovedet forhindre overførslen, når tyskerne mente, at det var nyttiggørelse? 2. Hvilke kriterier skulle lægges til grund for vurderingen af, hvornår en behandlingsform skulle anses som nyttiggørelse I forhold til det første spørgsmål fastslog EU-domstolen, at østrigerne var berettigede til at gøre indsigelse, hvis de anså oplysningerne i anmeldelsen for fejlbehæftede
28 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog i forhold til bedømmelse af hulrumsudfyldningen med slagge og flyveaske, at denne operation både kunne anses som permanent oplagring (bortskaffelse) og recirkulering af uorganiske stoffer (nyttiggørelse) Klassificeringen af opfyldningen som nyttiggørelse eller bortskaffelse måtte derfor bero på en konkret vurdering EU-domstolen fastslog herefter, at den det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelse operation er: at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed
29 ASA-dommen om nyttiggørelsesbegrebet EU-domstolen fastslog herefter, at såfremt der ikke blev anvendt flyveaske eller slagge (eller andet affald) til opfyldningen af saltminens hulrum, så ville der skulle anvendes primære råstoffer EU-domstolen fastslog endvidere, at det ikke var nødvendigt, at der blev foretaget en forudgående behandling af affaldet, før der kunne blive tale om en nyttiggørelsesoperation Endelig fastslog EU-domstolen, at det ikke var et relevant kriterium for bedømmelsen, om der var tale om farligt affald
30 30 Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser EU-domstolens dom i Sag C-103/02 (MAD ): EU-Kommissionen indstævnede Italien for EU-domstolen, fordi Italien klassificerede anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser som nyttiggørelse. EU-kommissionen gjorde gældende, at der var tale om at deponere affald ovenpå allerede derværende affald EU-kommissionen mente, at der var tale om deponering på eller i jorden EU-kommissionen var opmærksom på bl.a. ASA-dommen, men henviste til, at anvendelsen af affald og boreslam, som kan indeholde op til 50 kg kulbrinter pr. ton og 300 kg mindre giftig brændselsolie/olie pr. ton, ikke kan klassificeres som miljømæssig nyttiggørelse. Den Italienske regering gjorde gældende, at der var tale om en genoprettelsesaktivitet.
31 31 Italiensk anvendelse af farligt affald til slutafdækning på lossepladser Domstolen forstår EU-kommissionen synspunkt således, at det gøres gældende, at farligt affald ikke kan nyttiggøres EU-domstolen anfører herefter (præmis 62 og 63): Domstolen har imidlertid fastslået, at den omstændighed, at affaldet er farligt eller ufarligt, ikke er et relevant kriterium for vurderingen af, om en behandlingsmetode for affald skal klassificeres som»nyttiggørelse«det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed Det følger heraf, at alene den omstændighed, at det omhandlede affald indeholder kulbrinter eller mindre giftig brændselsolie og olie i store mængder, ikke er til hinder for, at det kan anvendes til nyttiggørelsesformål.
32 32 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Juelsberg Gods (MAD ): Støjvold med lettere forurenet jord Dokumenteret behov for forbedret støjdæmpning som følge af øget trafik på motorvejen Beregninger påviser støjdæmpende effekt som følge af projektet Den lettere forurenede jord erstatter anvendelse af rene materialer => Nyttiggørelse FeF Chemicals (MAD ): Terrænhævning og dige med forurenet jord Dokumentation for forhøjet vandstand og øget risiko for oversvømmelse => Nyttiggørelse
33 33 Natur- og Miljøklagenævnets seneste praksis fokus på nyttiggørelsesaspektet Vejen i Tårnby (MAD ): Vejbyggeri med anvendelse af klasse 4-jord som vejfyld Det lægges til grund, at der ville være anvendt rene materialer, hvis det forurenede jord ikke kunne anvendes => Nyttiggørelse Trappeanlægget i Aalborg (NMK ): Landskabsmodellering til rekreativt formål på eternitgrunden i Aalborg med asbestfiberholdigt jord Byomdannelsesområde, herunder lokalplanlagt rekreativt anlæg ( m3 jord) Anvendelse af asbestfiberholdigt og lettere forurenet jord fra grunden i stedet for tilførsel af rene materialer => Nyttiggørelse
34 34 Forholdet til restproduktbekendtgørelsen Restprodukter og jord i bestemte kategorier må anvendes til bygge- og anlægsarbejder uden tilladelse Bygge- og anlægsarbejder, jf. 2, nr. 4: Etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneunderbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve og under fundamenter. Kategori 1: anvendes til bygge- og anlægsarbejder omfattet af bekendtgørelsen, jf. 2, nr. 4, medmindre andet følger af lov om miljøbeskyttelse og den øvrige lovgivning. Kategori 2: anvendes til bygge- og anlægsarbejder på de i bilag 3 nævnte betingelser, jf. dog 6. Kategori 3: anvendes til bygge- og anlægsarbejder på de i bilag 4 nævnte betingelser, jf. dog 6.
35 35 Forholdet til restproduktbekendtgørelsen Restproduktbekendtgørelsens 5, stk. 4: Tilladelse til anvendelse af jord eller restprodukter, der ikke er omfattet af kategori 1, 2 eller 3, meddeles efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. Tilladelse til anvendelse af jord eller restprodukter, der er omfattet af kategori 1, 2 eller 3, og som ikke kan anvendes uden tilladelse efter denne bekendtgørelse eller opnå dispensation efter 7, meddeles efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. Restproduktbekendtgørelsen er bl.a. udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 5. Restproduktbekendtgørelsen er ikke udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens kap. 5.
36 36 Forholdet til restproduktbekendtgørelsen Kan anvendelse af eksempelvis jord i kategori 1 under restproduktbekendtgørelsen være godkendelsespligtigt? Godkendelsesbekendtgørelsens 3, stk. 3: Godkendelsespligten omfatter de virksomheder, anlæg, indretninger eller aktiviteter, der er optaget på listerne i bilag 1 og 2 Godkendelsesbekendtgørelsens 5, stk. 3: Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en listevirksomhed skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller af Miljøstyrelsen, kan forelægges Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer den endelige administrative afgørelse.
37 37 Forholdet til restproduktbekendtgørelsen Kan anvendelse af eksempelvis jord i kategori 1 under restproduktbekendtgørelsen være godkendelsespligtigt? Det er vanskeligt at få øje på begrundelsen for, at anvendelsen ikke skulle være godkendelsespligtig. Formuleringen af restproduktbekendtgørelsens 4: medmindre andet følger af lov om miljøbeskyttelse og den øvrige lovgivning. Godkendelsespligten fremgår af lovens kap. 5, og restproduktbekendtgørelsen er udstedt i medfør af bl.a. miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 3 (kap. 3) Godkendelsespligtens formulering i miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen: må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf Godkendelsespligten er ikke fraveget i godkendelsesbekendtgørelsen
38 38 Hvornår er jord affald? Affaldsdefinitionen Affaldsbekendtgørelsens 2, stk. 1: Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, jf. bilag 2, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.
39 39 Klassificering Hvem har kompetencen? Affaldsbekendtgørelsens 4: HR: Kommunalbestyrelsen afgør om et stof eller en genstand er affald (stk. 1) Klassificering af affaldet (stk. 2 og 3) Om end-of-waste -kriterierne er opfyldt (stk. 4-6)
40 40 Affaldsdefinitionen og biprodukter Biprodukter ( 2, stk. 2): Som affald anses dog ikke stoffer eller genstande, som er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, og hvis 1) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes, 2) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis, 3) stoffet eller genstanden fremstilles som en integreret del af en produktionsproces, og 4) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt-, miljø- og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.
41 41 End-of-waste Affaldsbekendtgørelsen 4, stk. 4 og 5: Stoffer og genstande, som opfylder følgende kriterier, er ikke længere affald: 1) Stoffet eller genstanden har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, herunder genanvendelse. 2) Stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål. 3) Det findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller en sådan genstand. 4) Stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter. 5) Anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed. Alle kriterier skal være opfyldt! Kommunen skal orientere Miljøstyrelsen om afgørelser om end-of-waste. Afgørelser offentliggøres på
42 Sidestensdommens kriterier for, hvad der ikke er affald Sag C-9/00: Sagen drejede sig om, hvorvidt sidesten fra et granitbrud oplagt nær stenbruddet med henblik på senere anvendelse i et vejbyggeri skulle anses som affald Sådanne sidesten skulle som udgangspunkt anses som affald, medmindre det er sandsynligt, at der sker en fuldstændig genanvendelse af sidestenene uden forudgående forarbejdning Det er uden betydning, om biproduktet er farligt Det blev forudsat, at oplaget var midlertidigt NB: Dommen har stor praktisk betydning i forhold til uforurenet jord
43 43 Hvornår er jord affald? Om jord er affald afhænger af en konkret vurdering. I princippet kan såvel forurenet som uforurenet jord være affald eller ikkeaffald. MST-formodningsregel: Forurenet jord vil normalt skulle anses som affald, mens uforurenet jord kan være affald.
44 44 Hvornår er jord affald? Forurenet jord Udgangspunkt: Forurenet jord er affald. P.g.a. begrænsede anvendelsesmuligheder som gør, at man er forpligtet til at skille sig af med det. Undtagelse: Forurenet jord kan konkret vurderes til ikke at være affald. F.eks. hvis jord indvindes med henblik på salg, jorden afsættes i umiddelbar forlængelse af opgravningen, og der er indgået en aftale om afsætning af jorden til lovlig anvendelse.
45 45 Hvornår er jord affald? Uforurenet jord Udgangspunkt: Uforurenet jord er ikke affald. Forudsætter at jorden er planlagt anvendt umiddelbart i forlængelse af opgravningen. Undtagelse: Uforurenet jord kan konkret vurderes til at være affald. Længerevarende oplagring eller ikke-tidsafgrænset oplagring peger i retning af, at indehaveren skiller sig af med eller agter at skille sig af med jorden, og at der derfor er tale om affald.
46 46 Hvornår er jord affald? Miljøstyrelsens orientering af 8. oktober 2007 til kommunerne om ny jordflytningsbekendtgørelse, bilag E. Eksempler på hvornår jord fra bygge- og anlægsarbejder falder inden for og uden for affaldsdefinitionen: Overskudsjord, som er opgravet for at muliggøre etableringen af f.eks. større bygge- og anlægsarbejder. => Formodning om affald, da der er et behov for og dermed et ønske om at skille sig af med jorden. Tilfælde, hvor der rettes henvendelse til kommunen for at få en anvisning på at komme af med den opgravede jord, eller hvor den opgravede jord afleveres på en kommunal genbrugsplads. => Formodning om affald. Uforurenet overskudsjord fra et bygge- og anlægsarbejde overdrages til f.eks. andre bygherrer med henblik på anvendelse i andre byggearbejder. => Formodning for et produkt.
47 47 Hvornår er jord affald? Saglige kriterier: Om aftalen om overdragelsen af jorden er indgået senest på opgravningstidspunktet Jorden oplagres kun for en kortere tidsafgrænset periode, inden den finder fornyet anvendelse. Såfremt jorden oplagres for en længere eller ikketidsafgrænset periode, må jorden anses for at udgøre en byrde for ejeren, hvilket er et indicium for, at der er tale om affald.
48 48 Kontakt Jacob Brandt Specialistadvokat - København Offentlig Virksomhed T M E jab@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T
49 49 København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T
Nyttiggørelse af jord i en krydsild af tilladelseskrav. Partner, advokat (L) Jacob Brandt
Nyttiggørelse af jord i en krydsild af tilladelseskrav Partner, advokat (L) Jacob Brandt 2 Udvalgte spørgsmål om nyttiggørelse af jord Hvornår skal man have en miljøgodkendelse? Hvornår er jord affald?
Læs mereMBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014
MBL 19 og 33 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 2 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos
Læs mereHvornår er jord affald? april 2019
Hvornår er jord affald? april 2019 Affaldsdefinitionen 2 Affaldsbekendtgørelsens 2, stk. 1: Ved affald forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af
Læs mereJuridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
Juridiske problemstillinger ved genanvendelse af jord Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DISPOSITION Udvalgte problemstillinger 1.Hvornår er jord affald? Hvilken konsekvens har det? 2.Forholdet mellem
Læs mereHvornår er jord affald, og hvad betyder det for håndteringen, at jord bliver til farligt affald? juni 2019
Hvornår er jord affald, og hvad betyder det for håndteringen, at jord bliver til farligt affald? juni 2019 Klassificering 2 Klassificering rummer forskellige aspekter: 1. Affald eller produkt? 2. Farligt
Læs mereGODKENDELSESPLIGT FOR ANLÆG AF JORD D. 9. APRIL 2019
SIDE 1 GODKENDELSESPLIGT FOR ANLÆG AF JORD D. v/advokat Britta Moll Bown Dette billede efter Ukendt forfatter er licenseret under CC BY-SA-NC SIDE 2 GODKENDELSESPLIGT Oplægget fastslår på baggrund af Miljø-
Læs mereGenanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis
Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Oplæg på den nationale konference natur & miljø 2012, spor J, 2. session Peter Randrup, cand.jur., fuldmægtig, Natur- og Miljøklagenævnet Disposition
Læs mereFORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER?
FORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER? Hans Bengtsson STØJVOLDE - REGULERING 1) Planlovgivning 2) Miljøvurderingslov 3) Miljøbeskyttelseslov 4) Naturbeskyttelseslov 5) Ekspropriationslov 6) Tinglysningsforhold/servitutter
Læs mereMiljøjuridisk grunduddannelse Modul II Den 28. februar Partner, advokat (L) Jacob Brandt og advokat Mette Hee Christensen
Miljøjuridisk grunduddannelse Modul II Den 28. februar 2017 Partner, advokat (L) Jacob Brandt og advokat Mette Hee Christensen 2 Program - formiddag Kl. 09.00 09.30 Kl. 09.30 09.35 Kl. 09.35 10.45 Ankomst
Læs mereBARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma
BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma Barrierer for genanvendelse af byggematerialer og restprodukter Emnet
Læs mereKrav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald
Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne
Læs mereDen retlige ramme B&A fra husholdninger. DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt
Den retlige ramme B&A fra husholdninger DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Definitionen på husholdningsaffald Klassificering Hjemmelsgrundlaget for regulativer,
Læs mereOg det betyder, at det bliver vores politiker, der i sidste ende afgøre spørgsmålet om Nyttiggørelse
Mailkommunikation med Ole Holst og Miljøstyrelsen om nyttiggørelse af affald i støjvold. (af hensyn til formatbegrænsningerne i sagsfremstillingen anvendes denne kopi på sagen) Afsluttende mail er fra
Læs mereAffald en handelsvare. v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk
Affald en handelsvare v/advokat Anette Kusk Abel & Skovgård Larsen Sønder Alle 9 8000 Aarhus C ak@abel.dk Affald Definition af affald: Ethvert stof eller enhver genstand, som virksomheden ønsker at eller
Læs mereKTC kredsmøde den 6. marts 2009
KTC kredsmøde den 6. marts 2009 Genanvendelse af jord og kommuneplanlægningen v/ Benny Nielsen, COWI A/S (byn@cowi.dk) Disposition 1. Eksempler til anskueliggørelse af de praktiske og de økonomiske aspekter
Læs mereTransportforordningen og farligt affald
Transportforordningen og farligt affald DAKOFA seminar 10. januar 2018 Johan Vestergaard Paulsen Indhold: Grundprincipper om international affaldshandel Grønlistet affald Affaldsdefinitionen, affaldsfasens
Læs mere- kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse. Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse
Forbud og hjemler - kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, den 3. september 2015 2 Kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse Miljøbeskyttelsesloven
Læs mereEnviNa årsmøde Jord og grundvand den 4. oktober 2018 Advokat Mads Kobberø
EnviNa årsmøde Jord og grundvand den 4. oktober 2018 Advokat Mads Kobberø 1 Disposition 1. Genoptagelse 2. Påbud til flere ( 43) 3. Datering 4. 19 ctr. 33 2 2 Genoptagelse 3 Genoptagelse kriterier NMK-132-00742
Læs mereMiljøjuridisk grunduddannelse Modul II Den 30. marts Specialistadvokat Jacob Brandt og Specialistadvokat Anne Sophie K.
Miljøjuridisk grunduddannelse Modul II Den 30. marts 2016 Specialistadvokat Jacob Brandt og Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll 2 Program - formiddag Kl. 09.00 09.30 Kl. 09.30 09.35 Kl. 09.35 10.45
Læs mereANMELDESKEMA 3. Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer
Anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primære råstoffer Det skal anmeldes til Frederikssund Kommune, hvis der genanvendes bygge- og anlægsaffald som erstatning for
Læs mereRegulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -
Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord
Læs mereTønder Kommune REGULATIV FOR JORD
Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet
Læs mereMiliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE
Miliøstyrelse Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE CO2- ~ Begrænsning af C02-udslip: ~ Tilbageholdenhed med
Læs mereStruer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD
Struer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD Gældende fra 1. maj 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder
Læs mereModul IV - Affald. Nyborg den 18. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
Modul IV - Affald Nyborg den 18. maj 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Dagens emner Affaldsreguleringens struktur Affaldsplanlægning, affaldsregulativer og affaldshierakiet Affaldsgebyrer og afgifter
Læs mereRegulativ for jord Vesthimmerlands Kommune
Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune Postadresse: Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf.: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk Indholdsfortegnelse I Generel del...3 1 Formål m.v....3 1.1 Affaldshåndtering...3
Læs mereMiljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus
Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )
Læs mereVarde Kommune REGULATIV FOR JORD
REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske
Læs mereAffaldsreguleringen. Fokus på ansvarsfordeling samt kortlægning og anmeldelse. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
Affaldsreguleringen Fokus på ansvarsfordeling samt kortlægning og anmeldelse Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition 1. Hvem har ansvaret for affaldshåndteringen 1. Hvad har kommunerne ansvaret
Læs mereRegulativ for jordstyring
Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen
Læs mereDiskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald. Specialistadvokat Jacob Brandt
Diskussionsoplæg fysisk retlig lovliggørelse uforurenet bygge- og anlægsaffald Specialistadvokat Jacob Brandt 2 Ansvarsfordeling Miljøstyrelsen udarbejder regler om håndtering af bygge- og anlægsaffald
Læs mereREGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD
REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik
Læs mereAnmeldelse - jordflytning 27/06/2019. Anmeldelse af jord. Jordflytningsbekendtgørelsen. BEK nr af 07/12/2015. Jord, affald eller farligt affald?
Anmeldelse af jord Jord, affald eller farligt affald? Camilla Sulsbrück, NIRAS 26. JUNI 2016 Data stammer fra rapporten Kortlægning af jordstrømme Projekt for Miljøstyrelsen 2017 1 Anmeldelse - jordflytning
Læs mereAffaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg
Affaldshierarkiet og affaldssystemet i forhold til genanvendelsesanlæg natur & miljø 2016 Affaldshierarkiet Forberedelse med henblik på genbrug Genanvendelse Anden materialenyttiggørelse eller energiudnyttelse
Læs mereBILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV
BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,
Læs mereFortolkningen af MBL 50
ØSTERGADE 38 1100 KØBENHAVN K TLF. 33 33 81 00 WWW.LINDCAD.DK Fortolkningen af MBL 50 DAKOFA den 24. august 2011 Advokat (L) Jacob Brandt Miljøbeskyttelseslovens 50 Stk. 1: Nye anlæg for deponering af
Læs mereJORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015
JORDREGULATIV Horsens Kommune Gældende fra 26. marts 2015 Indholdsfortegnelse regulativ 1. Formål 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde 3. Definitioner 4. Affaldsproducentens pligter 5. Affaldstransportørens
Læs mere, -' ' *. # 0 % 0.&2,
Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen
Læs mereBekendtgørelse om miljøkrav til affaldshåndtering
Bekendtgørelse om miljøkrav til affaldshåndtering 9. april 2019 Miljøstyrelsen Erhverv Dagsorden Bagrunden og modellen Bekendtgørelsens anvendelsesområde Anmeldelse og kommunale sagsbehandling Bekendtgørelsens
Læs mereBilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST
REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST 1 Indhold Generel del... 4 1. Formål... 4 Jord som affald... 4 Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse... 4 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde...
Læs mereBekendtgørelse om miljøkrav til affaldshåndtering
Bekendtgørelse om miljøkrav til affaldshåndtering maj 2019 Miljøstyrelsen Erhverv Dagsorden Hvorfor en branchebekendtgørelse? Om processen Bekendtgørelsens anvendelsesområde Anmeldemodellen Sagsbehandling
Læs mereREGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE
REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD I NÆSTVED KOMMUNE Gældende fra den 28.2.2012 1 I GENEREL DEL 3 1 FORMÅL 3 2 LOVGRUNDLAG 3 3 GEBYRER 3 4 KLAGE M.V. 3 5 OVERTRÆDELSE OG STRAF 4 6 BEMYNDIGELSE 4 7 IKRAFTTRÆDELSE
Læs mereRegulativ om jord, som er affald
Regulativ om jord, som er affald 1 Formål 1.1 Affaldshåndtering Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i
Læs mereHåndteringafasbest - Den retlige ramme. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
Håndteringafasbest - Den retlige ramme Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Håndtering af asbest Miljøstyrelsens vejledende udtalelse af 26. august 2005 Resultatet af grundige drøftelser og forhandlinger
Læs mereRegulativ for jord. Ishøj Kommune
Regulativ for jord Ishøj Kommune 1 Indholdsfortegnelse Generel del... 3 1 Formål... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Gebyrer... 3 4 Klage m.v.... 3 5 Overtrædelse og straf... 4 AFFALDSORDNING FOR JORD... 4 6 Ordning
Læs mereREGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD
Teknik og Miljø 2012 REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål 3 2 Lovgrundlag reguleringer 3 3 Gebyrer 3 4 Klage mv. 4 5 Overtrædelse og straf 4 6 Bemyndigelse 4 7 Ikrafttrædelse 5
Læs mereGenerelle regler for husholdninger Generelle regler for virksomheder Særlig del Områdeklassificering... 13
REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune December 2011 1 Indhold Generel del... 4 1. Formål... 4 Jord som affald... 4 Områdeklassificering, jordflytning og anmeldelse... 4 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde...
Læs mereJordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen
Jordflytning og jordanvendelse Hvad må man? Ulla Højsholt, funktionsleder, Jord&Affald, Miljøstyrelsen Disposition Baggrund, forudsætninger og principper for nye regler om anvendelse af jord Anvendelse
Læs mereOverførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10. Annette Schneider Miljøstyrelsen.
Overførsler af affald til R1 og artikel 16 i affaldsdirektivet - hvad sker der 12.12.10 Annette Schneider Miljøstyrelsen Disposition Affaldsdirektivet Transportforordningen Særligt om artikel 16 i affaldsdirektivet
Læs mereREGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD
Teknik og Miljø 2012 REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål 3 2 Lovgrundlag reguleringer 3 3 Gebyrer 3 4 Klage mv. 4 5 Overtrædelse og straf 4 6 Bemyndigelse 4 7 Ikrafttrædelse 5
Læs mereHvordan bliver et produkt til affald?
Hvordan bliver et produkt til affald? DAKOFA konference: Affald eller produkt? - Affaldslovgivningen i lyset af cirkulær økonomi Henriette Soja, Advokat (H) 30. april 2019 1 HVAD OMHANDLER DETTE EMNE?
Læs mereJordregulativ Juli 2012
Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5
Læs mereRegulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012
REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og
Læs mereAffaldsregulativ for jord i Assens Kommune
Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune 1 REGULATIV FOR JORD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder
Læs mereAnmodning om vejledende udtalelse vedrørende klassificering af affald
Miljøstyrelsen 1-november-2015 Strandgade 29 Sagsnummer: 13/23715 1401 København K Sagsbehandler: Sendes pr mail til: mst@mst.dk Rikke Bøgeskov Hyttel Tlf.: 51611323 Anmodning om vejledende udtalelse vedrørende
Læs mereUdkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx
Udkast til REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. xxxxxx Generel del 1 Formål Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om kommunale ordninger for jord, der er affald At sikre, at jord bortskaffes
Læs mereJordregulativ for Brønderslev Kommune
Jordregulativ for Brønderslev Kommune Gældende fra den 16. oktober 2018 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 99 45 45 45 raadhus@99454545.dk www.bronderslev.dk 0 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2
Læs mereAFGØRELSE OM HJEMVISNING i sag om tilladelse til udlægning af lettere forurenet jord i Bornholms Regionskommune
21. marts 2018 Sagsnr. NMK-10-01243 KlageID: 192322 ATD-NH AFGØRELSE OM HJEMVISNING i sag om tilladelse til udlægning af lettere forurenet jord i Bornholms Regionskommune Miljø- og Fødevareklagenævnet
Læs mereJORDREGULATIV. Miljøudvalget Sag nr. 83, bilag 1 FORSLAG TIL JORDREGULATIV UDKAST. 1. Formål
FORSLAG TIL JORDREGULATIV Miljøudvalget 27.10.2011 Sag nr. 83, bilag 1 UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1.1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra
Læs mereDE JURIDISKE RAMMER FOR KLASSIFICERING AF AFFALD OG AFFALDSTILSYNET
DE JURIDISKE RAMMER FOR KLASSIFICERING AF AFFALD OG AFFALDSTILSYNET DAKOFA 11. december 2018 Advokat Henriette Soja 1 DE JURIDISKE RAMMER FOR KLASSIFICERING AF AFFALD Advokat Henriette Soja 2 AFFALDSBEBEGREBET
Læs mereMILJØGODKENDELSE Nordic Waste A/S
MILJØGODKENDELSE Nordic Waste A/S Jordtip Ølst Efterbehandling af landarealer efter udvinding af ler med henblik på retablering af området. Godkendelsen omfatter: Sortering og nyttiggørelse af gamle jernbaneskærver.
Læs mereBekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1)
Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 2 og 7, 7 a, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 80, stk. 2, og 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNetværksmøde for deponi Den 11. september 2018
Netværksmøde for deponi Den 11. september 2018 Hvad er standardvilkår? Langt størstedelen, godt 5.000, af de godkendelsespligtige virksomheder blev fra 1. januar 2005 overført til et nyt forenklet godkendelsessystem
Læs mereGenanvendelse eller nyttiggørelse af jord?
Genanvendelse eller nyttiggørelse af jord? Jord i affaldshierakiet Camilla Sulsbrück, NIRAS 7. juni 2018 Kortlægning af jordstrømme Delformål 1: Projektet skal kortlægge jordstrømme og markedet for jord
Læs mereANSØGNING OM TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE TIL ETABLERING
Høje-Taastrup Kommune Teknik og Miljøcenter Bygaden 2 2630 Taastrup ANSØGNING OM TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE TIL ETABLERING DATO 7. juni 2017 AF RØJLEGRØFTEN NATURPARK, HAVETOFTEN 2, 2630 TAASTRUP På vegne
Læs mereHvordan bliver affald til et produkt? DAKOFA - Affald eller produkt? Affaldslovgivningen i lyset af cirkulær økonomi.
Hvordan bliver affald til et produkt? DAKOFA - Affald eller produkt? Affaldslovgivningen i lyset af cirkulær økonomi Mikkel Clausen Affaldshierarkiet Nyttiggørelse: Enhver operation, hvis hovedresultat
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg
Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge
Læs mereHåndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018
Håndtering af PCB i byggeaffald i relation til Restproduktbekendtgørelsen AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 18. APRIL 2018 Meget kort: PCB-holdigt affald skal ikke anvendes i bygge- og anlægsarbejder. PCB
Læs mereTønder Kommune REGULATIV FOR JORD
Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet
Læs mereHøringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe
Memo Titel Dato 2 december 2009 Til Kopi Fra Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter DAKOFA Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens
Læs mereForslag til: Regulativ for jord
Forslag til: Regulativ for jord Forslag til ændringer til gældende regulativ er vist med rød skrift Læs om: Regler for jord som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord Marts 2016 20
Læs mereMiljøstyrelsen afgørelse af klage over Roskilde Amts godkendelse af anvendelsen af forurenet jord til at etablere en støjvold ved [ ], Greve Kommune
[A] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M133/K03-0036 Ref.: LKI/DBH Den 28. juni 2006 Miljøstyrelsen afgørelse af klage over Roskilde Amts godkendelse af anvendelsen af forurenet
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed
Til høringsparterne på vedlagt liste Cirkulær Økonomi & Affald J.nr. MST-7719-00073 BENTH/PBR Den 5. oktober 2017 Høring over udkast til bekendtgørelse om håndtering af udvindingsaffald og bekendtgørelse
Læs mereVirksomheders adgang til genbrugspladsen. Temadag om gebyrer Dansk Affaldsforening Partner, advokat (L) Jacob Brandt
Virksomheders adgang til genbrugspladsen Temadag om gebyrer Dansk Affaldsforening Partner, advokat (L) Jacob Brandt 2 Virksomhedernes adgang til genbrugspladsen Hvornår skal virksomhederne betale for at
Læs mere6. Håndtering af jorden i praksis
6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er
Læs mereBilag E. Affaldsbehandling
Bilag E Affaldsbehandling 129 Bilag E Affaldsbehandling Bilag C indeholder en beskrivelse af placeringen og affaldsoplandene for de større affaldsbehandlingsanlæg i Fyns Amt som affaldsdeponeringsanlæg
Læs mereRegulativ for jord Roskilde Kommune Udkast
Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...
Læs mereMiljøgodkendelse. FFV Energi & Miljøs Affaldssorteringsanlæg Korsvangen 8B 5750 Ringe
Miljøgodkendelse FFV Energi & Miljøs Affaldssorteringsanlæg Korsvangen 8B 5750 Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler miljøgodkendelse til FFV Energi & Miljøs affaldssorteringsanlæg, Korsvangen 8 B, 5750
Læs mereGenanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen
Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der
Læs mereBekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor
Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor I medfør af 7, 7a, 44, 45, stk. 2, 80 og 110, stk. 3 i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september
Læs mereTilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 2 til at påbegynde bygge- og anlægsarbejdet på Enggade 13, 5000 Odense C.
Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. januar 2015 J.nr.: NMK-10-00835 Ref.: BJENS/SMA AFGØRELSE i sag om udvidelse af Reno Djurs I/S, deponeringsanlæg i Balle
Læs mereJordregulativ. Dato XXXX
Jordregulativ Dato XXXX Indholdsfortegnelse 1. Formål, lovgrundlag og definitioner... 3 Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 3 2. Gyldigheds - og anvendelsesområder... 3 Ordning for jord som er
Læs mereRegnbetingede overløb - Forurenerens ansvar. Partner, advokat (L) Jacob Brandt
Regnbetingede overløb - Forurenerens ansvar Partner, advokat (L) Jacob Brandt Miljøbeskyttelseslovens formål og grundprincipper: 1, stk. 1: Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen
Læs mereHolbæk Havn, ejet af Holbæk Kommune, påbydes hermed følgende ændring af vilkår for sikkerhedsstillelsen for Holbæk Havbundssedimentdepot:
Holbæk Havn Parallelvej 33 4300 Holbæk havnen@holb.dk / post@holb.dk Roskilde J.nr. MST-1272-00895 Ref. hahli/jemma Den 11. april 2012 Påbud om fastsættelse af sikkerhedsstillelse for Holbæk Havbundssedimentdepot
Læs mereMiljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010
Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater
Læs mereHvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen
Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg
Læs mereRegulativ for Jord. 1 af 9
1 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Lovgrundlag... 3 Definitioner... 4 Undtagelse/ind-dragelse af områder af områdeklassificeringen... 4 Analysefrie områder inden for det områdeklassificerede område...
Læs mereTillæg til Miljøgodkendelse nyttiggørelse af forurenet jord,
Tillæg til Miljøgodkendelse nyttiggørelse af forurenet jord, Nørrekær Enges Landvindingslag, Diget i Nørrekær Enge Indhold Afgørelse...3 Sammendrag...4 Vilkår...4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering...5
Læs mereFuresø Kommune REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD
REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Lovgrundlag...3 3 Gebyrer...3 4 Klage m.v...3 5 Overtrædelse og straf...4 6 Ikrafttrædelse...4 AFFALDSORDNING FOR JORD FRA HUSHOLDNINGER...5
Læs mereIndhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...
Regulativ for jord Holbæk Kommune Gældende fra 28.6 2012 Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Definitioner... 3 5. Områdeklassificering...
Læs mereTillæg. Bregnebjerggård Fyldplads
Forvaltningen, Tillæg til miljøgodkendelse af 15. juni 2004 Bregnebjerggård Fyldplads beliggende Slangerupvej 31 3540 Lynge Aktiviteten hører under listebetegnelse K208, jf. bilag 2 til Miljøministeriets
Læs mere5.1 Godkendelsespligt
5.1 Godkendelsespligt Bilag 1- og bilag 2-virksomheder Bilag 1 og 2 er lister over de virksomheder, der er omfattet af godkendelsespligt. Bilag 1 indeholder virksomheder, der reguleres efter et regelsæt
Læs mereAffaldsplanlægningens retlige hierarki
Affaldsplanlægningens retlige hierarki Specialistadvokat (L) Jacob Brandt 2 Disposition Hvoraf udspringer det retlige grundlag for lægningen, herunder navnlig i lyset af - affaldsdirektivet - miljøbeskyttelsesloven
Læs mereMILJØGODKENDELSE. Haderslev Kommune meddeler godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens. Vedsted, beliggende Hærvejen 9, 6500 Vojens.
MILJØGODKENDELSE Haderslev Kommune meddeler godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 1 33 stk. 1 for anlæg af støjvold på matr. nr. 21 Skovby, Vedsted, beliggende Hærvejen 9, 6500 Vojens. Haderslev 30.
Læs mereGenanvendelse af bygge-og. anlægsaffald med PCB
Genanvendelse af bygge-og anlægsaffald med PCB 1 Historien om et byggeri 2 En case om håndhævelse Er byggeaffaldet forurenet med PCB? Hvordan skal vi gribe sagen an? Hvilke muligheder giver lovgivningen?
Læs mereEkspropriationsbetingelser ØL dom 17. afd. B & 17. afd. B Gregers Juel Ctr. Naturklagenævnet (Biintervenient Nyborg Kommune)
Ekspropriationsbetingelser ØL dom 17. afd. B-1398-10 & 17. afd. B-326-12 Gregers Juel Ctr. Naturklagenævnet (Biintervenient Nyborg Kommune) & Gregers Juel Ctr. Naturklagenævnet Og Nyborg Kommune Hovedforhandlet
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 32651798 Virksomhedstype
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.4.2012 C(2012) 2384 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 18.4.2012 om fastlæggelse af et spørgeskema til medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af
Læs mere