Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse
|
|
- Aksel Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse
2 Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Telefon Telefax lh@lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet Skive A/S ISBN
3 Indholdsfortegnelse Forord 1. På vej til nye læringsformer 3 2. Statistisk set 4 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø Organisering Økonomi Opbakning Motivation og engagement Initiativ Læringsformer Lederuddannelser/kurser i ledelse Personlige coaches Mentorer og mentorordninger Netværk Læring på jobbet Afslutning 20 1
4 Forord God ledelse er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse kan måles på bundlinien! Både private og offentlige virksomheder taler mere og mere om at skabe de rette betingelser for god ledelse, men hvad skal der egentlig til? En afgørende forudsætninger for god ledelse er, at lederne hele tiden får mulighed for at udvikle og vedligeholde deres ledelsesfaglige kompetencer. Det stiller store krav til virksomhederne om at skabe rum og giver mulighed for, at lederne kan udvikle sig. Det stiller også krav til lederen selv om at tage initiativet og være med til at skabe et udviklende læringsmiljø på virksomheden. I foråret 2003 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en stor undersøgelse af lederes læringsmiljøer med det formål at finde ud af, hvor og hvordan ledere bedst lærer ledelse, og hvad der gør en forskel, når målet er at blive en bedre leder. Resultatet af undersøgelsen findes i rapporten Lederes læringsmiljøer 1. Undersøgelsen danner grundlaget for dette inspirationshæfte, hvor vi lægger op til debat om emnet. Målet er at understøtte og inspirere til, hvad virksomheder og den enkelte leder selv kan gøre for at skabe et godt og inspirerende miljø for læring på arbejdspladsen. Først sætter vi fokus på en række forudsætninger, der er væsentlige for at skabe rum og muligheder for læring på den enkelte virksomhed, det såkaldte læringsmiljø. Derefter drejer vi fokus mod de konkrete læringsformer, lederne selv forventer sig mest af i fremtiden. 1 Lederes læringsmiljøer, Juli 2003 kan frit downloades på under publikationer. Undersøgelsen bygger på tre spørgeskemaundersøgelser med svar fra 838 ledere, 242 HR-chefer og 80 ledelseskonsulenter og undervisere i ledelse. Disse er efterfølgende fulgt op af 4 fokusgruppeinterviews. 2
5 1. På vej til nye læringsformer Det findes ikke kun én læringsform, når det handler om at lære ledelse, men mange. Allerede i dag benytter ledere sig af en lang række forskellige læringsformer, når de skal lære ledelse. Korte kurser, lederuddannelser, personlige coaches, mentorordninger, netværk, læring på jobbet og mange andre. Korte kurser i ledelse og lederuddannelser vil fortsat være centrale læringsformer, når ledere skal lære ledelse, men netværk med fokus på ledelse og en personlig coach står også højt på ønskesedlen i fremtiden. Ønsket om forskellige læringsformer peger i retning af, at fremtidens ledelseslæring i meget høj grad skal handle om at kombinere forskellige læringsformer. En kombination, der skal tage udgangspunkt i den enkelte leders udvikling og jobsituation. Det er derfor vigtigt, at der skabes et godt og stimulerende miljø for læring i de private og offentlige virksomheder. Der er ingen evigtgyldig facitliste for, hvad et godt læringsmiljø er. Det gode læringsmiljø tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds kultur, tradition, normer og kommende udfordringer. Det er en forudsætning, at virksomheden og den enkelte leder gør noget aktivt, for at etablere rammer og vilkår for et godt læringsmiljø. Det vil være til gavn for ledere, medarbejdere og dermed virksomheden, uanset om den er privat eller offentlig. 3
6 2. Statistisk set For at få et billede af hvilke læringsformer ledere ønsker i fremtiden, bad vi lederne prioritere mellem ni læringsformer. Resultatet viser, at uanset ledelsesniveau er lederne meget enige om, hvilke læringsformer de prioriterer højest fremover. Korte kurser, netværk/erfagrupper, personlig coach, lederuddannelser og læring på jobbet får topprioteringerne. Det gør dog ikke de øvrige læringsformer uvæsentlige, fordi det generelle billede fra undersøgelsen viser, at netop kombinationen af nye og gamle eller højt og lavt prioriterede læringsformer vinder frem i et mere individualiseret læringsmiljø. I afsnit 4 ser vi nærmere på de fem højst prioriterede læringsformer. Tabel 1: Ledernes prioritering af fremtidens læringsformer. 1 = højeste prioritet Total Ledere på Ledere på (alle Top - mellemste første ledere) ledere 2 niveau 2 niveau 2 Korte kurser i ledelse Netværk/erfagrupper Personlig coach Lederuddannelser Læring på jobbet Mentorordninger Konferencer/seminarer om ledelse Læsning af bøger/ artikler om ledelse Jobrotation for ledere Ved topledere forstås direktører, underdirektører og lign. Ved ledere på mellemste niveau forstås funktionschefer, afdelingsledere og lign., dvs. ledere med ansvar for både ledere og medarbejdere. Ved ledere på første niveau forstås ledere, der alene har ledelsesansvar for medarbejdere. 4
7 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø Der findes ikke én opskrift på god ledelse. Der findes mange. Ledelse er en kompleks og dynamisk størrelse, der konstant er under forandring, og som skal tilpasses den enkelte virksomheds kultur, traditioner og normer. Derfor skifter den ledelsesmæssige kontekst hele tiden. Forudsætningen for god ledelse er, at der skabes rum og mulighed for ledernes læring og udvikling på den enkelte arbejdsplads. Ledernes læringsmiljø er et vigtigt element i en samlet ledelsespolitik. Der findes ikke én opskrift på et godt læringsmiljø, men nogle af de vigtigste forudsætninger for et godt og udviklende læringsmiljø for ledere er følgende: Organisering Motivation og engagement Økonomi Initiativ Opbakning 5
8 3.1. Organisering Halvdelen af lederne drøfter ledelsesstil med deres nærmeste chef i forbindelse med den årlige lederudviklingssamtale. Mere end halvdelen drøfter lederstil med deres medarbejdere i forbindelse med den årlige MUS-samtale. Kun én ud af fire ledere mener, at lederudviklingen er sat ind i faste rammer på deres virksomhed. Det er vigtigt, at lederudviklingen er lagt i faste rammer. I dag er det imidlertid kun hver fjerde leder, der mener, at det er tilfældet på deres virksomhed. En god ramme for ledernes læringsmiljø er, at virksomheden har en intern ledelsespolitik. Det vil sige et sæt af retningslinier for, hvordan man i den enkelte virksomhed udvikler god ledelse og den rigtige ledelseskompetence. 3 Hermed skabes et "rum" på virksomheden for dialog om ledelsesfaglige spørgsmål. Et vigtigt redskab for lederen til at få respons på sin lederstil både fra medarbejderne og fra lederens nærmeste chef er gennem obligatoriske medarbejder- og lederudviklingssamtaler. Da fire ud af ti ledere mener, de bedst og mest effektivt lærer ledelse af deres lederkollegaer, er det vigtigt at skabe et forum, hvor det er legalt, og der er tid til at drøfte de daglige ledelsesudfordringer. 3 I efteråret 2002 udgav Ledernes Hovedorganisation Inspirationshæftet Ledelsespolitik - en vej til god ledelse, der sætter særligt fokus på denne problemstilling. 6
9 Det kan være gennem dannelse af netværk eller ved, at det første ledergruppemøde i hver måned er reserveret til ledelsesfaglige drøftelser. Når lederne deltager i forskellige efter- og videreuddannelsesaktiviteter er det også vigtigt, at man måler udbytte og effekt. Med andre ord: Får man noget ud af sine investeringer? Derfor er det en god idé, at der i virksomheden findes procedurer, der sikrer, at lederne er forpligtet til at dele den nye viden, de får med sig hjem. Det er afgørende, at virksomheden har formuleret en overordnet ledelsespolitik og sat sig nogle mål for, hvad god ledelse er. Hvordan ser det ud på din virksomhed? 7
10 3.2. Økonomien Mere end halvdelen af ledere på første niveau finder det vanskeligt at få ressourcer til efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Mere end halvdelen af lederne ved ikke, hvor stort et beløb de har til rådighed til egen efter- og videreuddannelse i ledelse. Mere end halvdelen af lederne kender ikke budgettet for deres egen efter- og videreuddannelse inden for ledelse og synes det er svært at få ressourcerne til det. Det er specielt lederne på første niveau, der har det problem. Vidste du, at "Lederaftalen" indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening og! Ledernes Hovedorganisation giver ledere omfattet af aftalen ret til en uddannelsesplan. Virksomhederne indretter sig forskelligt. Derfor er det ikke altid afgørende, om der afsættes et bestemt beløb til den enkelte leders efter- og videreuddannelse. Det er heller ikke altid, et ledelsesfagligt læringsmiljø kræver ekstraordinære omkostninger. Det afgørende er, at virksomheden har en politik, der sikrer, at lederne får en ledelsesfaglig opkvalificering og afsætter ressourcer til disse aktiviteter. Nogle læringsformer er ikke nødvendigvis forbundet med store udgifter for virksomhederne. Det gælder f.eks. deltagelse i offentlig finansieret lederuddannelse eller lederkurser. Også coach- og mentorordninger samt netværk kan etableres uden større omkostninger. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om økonomi, men i lige så høj grad et spørgsmål om holdninger og kendskab til andre læringsformer, samt et ønske om at have et velfungerende læringsmiljø blandt lederne på virksomheden. 8
11 3.3. Opbakning Kun én ud af syv ledere oplever, at deres chefer forholder sig engageret til de lederuddannelsesaktiviteter, de deltager i. Hver tredje leder oplever, at effekten af deltagelse i lederuddannelser/-kurser slet ikke måles. Kun én ud af syv ledere oplever deres chef som deres læremester. Et godt læringsmiljø kræver opbakning fra arbejdspladsen. Det gælder både fra medarbejderne, lederkollegaerne og fra den nærmeste chef. Næsten halvdelen af lederne mener, at de bedst og mest effektivt lærer ledelse af deres medarbejdere og deres lederkollegaer, mens kun ganske få mener, at deres nærmeste chef er deres primære læremester. Ledernes chefer har et specielt ansvar for, at der skabes et rum og en kultur på arbejdspladsen, der fremmer ledernes muligheder for at udvikle og vedligeholde deres lederkompetencer. I dag er det kun hver syvende leder, der oplever, at deres chefer forholder sig engageret til de lederuddannelsesaktiviteter, de deltager i. Så det kan blive meget bedre. Det er en god organisatorisk rammeafgørende, at virksomheden har en ledelsespolitik, der giver opbakning og konkret beskriver, hvordan medarbejdere, lederkollegaer og nærmeste chef indgår som aktører i et udviklende læringsmiljø for lederne. 9
12 3.4. Motivation og engagement Syv ud af ti ledere mener, at det er gennem de daglige ledelsesudfordringer, de bedst og mest effektivt lærer ledelse. Det er gennem de daglige ledelsesudfordringer, man udvikler sig til at blive en god leder. Det mener syv ud af ti ledere. Det er også her, den enkelte leders motivation og engagement fører til et ønske om at videreudvikle sig fagligt. En god oplevelse med ledelseslæring f.eks. at deltage på en lederuddannelse eller et lederkursus skaber ofte lyst til at deltage i endnu mere ledelsesudvikling. Undersøgelsen viser, at otte ud af ti ledere har fået lyst til at lære mere om ledelse, efter de har deltaget på en lederuddannelse. Virksomhedens kultur og og den nærmeste chefs opbakning er afgørende for lederens motivation og engagement. De daglige udfordringer kan være overordentligt lærerige, hvis lederen får et tillidsrum til at finde løsninger og kan handle. Det hjælper ikke, at jeg udvikler mig, hvis der intet sker opadtil. Citat: Mellemleder, offentlig sektor 10
13 3.5. Initiativet Halvdelen af lederne stiller krav om lederuddannelse ved næste jobskifte. Kun hver femte leder har en formel uddannelsesplan. Initiativet er dit! Situationen i dag er, at kun hver femte leder har en formel uddannelsesplan og at langt de fleste ledere selv skal tage initiativet, hvis de ønsker at deltage i efter- og videreuddannelse inden for ledelse. En mere systematisk organisering af ledernes læringsmiljø på virksomhederne vil i første omgang gøre det lettere for lederne at udvikle sig gennem jobbet. Det er en proces at få opbygget et godt læringsmiljø. Tag derfor spørgsmålet om ledernes læringsmiljø op i forbindelse med: Medarbejder- og lederudviklingssamtaler Generel kompetenceudvikling i virksomheden Organisationsændringer Ledergruppemøder Jobskifte Stil ved næste jobskifte tydelige krav til efter- og videreuddannelse inden for ledelse. I undersøgelsen siger halvdelen af lederne, at det vil være et krav til deres næste lederjob. Det er dig, der har initiativet! 11
14 4. Læringsformer Inden du tager fat på at planlægge næste skridt af din ledelsesfaglige udvikling, er det en god idé at stille dig selv nogle grundlæggende spørgsmål og drøfte dem med din nærmeste chef og HR-afdelingen: Hvor er du på vej hen i din karriere? Hvilke forventninger har din virksomhed/nærmeste chef til dig som leder? Er der områder inden for ledelse, som du kunne tænke dig at specialisere dig indenfor? Er der områder inden for ledelsesfaget, hvor du mangler kompetencer? Tænk over og svar på følgende spørgsmål: Hvad udfordrer dig og får dig til at udvikle dig som leder? Hvad gjorde en forskel, sidst du oplevede, at du som leder virkelig lærte noget? Hvordan lærer du bedst? Hvem lærer du bedst ledelse af? Selv om det kan være vanskeligt at finde entydige svar på disse spørgsmål, kan svarene være en god støtte til at træffe de rigtige valg i forhold til, hvilke læringsformer der bedst understøtter dit behov. I det følgende sætter vi fokus på de fem læringsformer, som lederne i undersøgelsen har prioriteret som de vigtigste i fremtiden. Det er korte kurser, netværk/erfagrupper, personlig coach, lederuddannelser og endelig læring på jobbet. 12
15 4.1 Lederuddannelse/kurser i ledelse Én af de mange måder at lære mere om ledelse på er at deltage på lederuddannelser. Ved lederuddannelser forstås kompetencegivende uddannelser i modsætning til kurser, der typisk er af kortere varighed. Deltagerne på lederuddannelser oplever generelt at få et stort både ledelsesfagligt og personligt udbytte gennem uddannelsen. Endvidere er det interessant, at mange får lyst til efterfølgende at lære endnu mere om ledelse. Korte kurser er generelt en god inspirationskilde i forhold til det daglige arbejde. Der kan være tale om både selve kursusindholdet, men i høj grad også den erfaringsudveksling, der foregår blandt deltagerne. Det viser sig i stigende grad, at lederuddannelser/lederkurser ikke kan stå alene, men ofte med stort udbytte kan suppleres af andre måder at lære ledelse på. Stil dig selv følgende spørgsmål, inden du begynder på uddannelsen: Hvad er dit mål med at tage denne uddannelse/dette kursus? Hvad er din nærmeste chefs og virksomhedens forventninger og mål med, at du tager en lederuddannelse? Hvis du skal evalueres f.eks. 2-4 måneder efter en lederuddannelse/kursus hvad vil du så gerne måles på? Hvordan sikrer du dig, at du kan anvende din nye viden/færdighed efter endt uddannelse? Ønsker du netværk eller sparring med andre ledere efter endt lederuddannelse/- kursus? Hvis der etableres netværk i forlængelse af uddannelsen, vil du da være parat til at investere tid i det? Er du parat til at påtage dig ansvar for at få et netværk organiseret? 13
16 4.2 Personlig coach Coaching handler om at låse op for lederens potentialer. Det drejer sig om at hjælpe lederen til at lære. Opgaven for den personlige coach er at fungere som den fortrolige og neutrale sparringspartner, men også som det, man kunne kalde en værdig modspiller. Det drejer sig om at få lederen til at flytte sig og til at åbne op for nye perspektiver på såvel ledelsesopgaven som på egne evner og måder at træffe beslutninger på. Undersøgelsen om lederes læringsmiljøer viser, at tre ud af fire af alle ledere i fremtiden ønsker at få en personlig coach, der kan give dem sparring og få dem til at reflektere over deres personlige ledelse. En coach er en neutral sparringspartner, der stiller spørgsmål,! udfordrer og hjælper til refleksion. En mentor er en aktiv rådgiver, der hjælper med konkrete ledelsesproblemer og udfordringer. Inden du beslutter dig for at søge kontakt til en personlig coach bør du overveje følgende spørgsmål: Hvad er dit mål med at få en personlig coach? Er du parat til at modtage sparring, blive udfordret på dine egne selvfølgeligheder og til at udvikle dig som leder? Er du indforstået med, at en personlig coach ikke har til opgave at løse dine ledelsesmæssige problemer men at stille dig spørgsmål, så du selv bliver i stand til at træffe den rette beslutning? Det er vigtigt at kunne få afprøvet idéer, før man gennemfører dem i virkeligheden. Her kan det være svært at finde en person internt i virksomheden, som ikke vil bruge det imod en. Her kan en ekstern coach bruges. Citat: Mellemleder, privat sektor En coach er en, man selv vælger. Det er vigtigt med fortrolighed. Det skal være en person, man tør lukke ind. Citat: Mellemleder, privat sektor 14
17 4.3 Mentor og mentorordning En mentor er en aktiv rådgiver, der hjælper med konkrete ledel-! sesproblemer og udfordringer. En coach er en neutral sparringspartner, der stiller spørgsmål, udfordrer og hjælper til refleksion Når mentoring er blevet centralt i forhold til ledelse, skyldes det, at metoden fungerer godt som et ledelsesudviklingsværktøj. Mentoring drejer sig grundlæggende set om erfaringsudveksling og læring mellem en mere erfaren leder (mentor) og en mindre erfaren leder (mentee). Det, der drøftes, kan både være konkrete ledelsesudfordringer, næste skridt i karrieren og den faglige og personlige udvikling hos lederen. Undersøgelsen viser, at seks ud af ti ledere i Danmark kunne tænke sig en mentor i fremtiden. Stil dig selv følgende spørgsmål, inden du beslutter dig for, at det er en mentor, du ønsker at søge råd og vejledning hos: Hvad er mit mål med at få en mentor? Hvis du tilbydes en mentor via en virksomhedsordning hvad er da virksomhedens ønske med ordningen og hvilke forventninger, er der til dig som leder, hvis du deltager? Er der i virksomheden aftalt klare spilleregler for samarbejdet mellem mentor og mentee? Dette er også vigtigt i forhold til en ekstern mentor. Mentorordninger kan også være god for den, der er mentor. Man er med til at få vedkommende til at afklare sit eget personlige lederskab. En utrolig spændende opgave at være med i. Derfor synes jeg også, at man skal se kompetenceudviklingen dobbelt. Citat: Personalechef, offentlig sektor 15
18 4.4 Netværk Ledere benytter sig i stigende grad af netværk som en metode til at få inspiration på. Netværkets grundidé er, at deltagerne har et fælles udgangspunkt og herfra ønsker mulighed for at udveksle erfaringer og tilegne sig viden gennem fælles drøftelser. Netværkets deltagere har som udgangspunkt ikke formelle ledelsesrelationer til hinanden i det daglige arbejde. Deltagelse i netværk sker oftest på én af to måder: Man melder sig ind i et etableret netværk, der evt. har en fast koordinator. Man tager selv initiativ til at etablere et netværk evt. sammen med andre ledere. Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af ledere, der deltager i netværk, oplever, at netværksmøderne er udviklende i forhold til deres egen lederrolle. Blandt netværksdeltagere er der et fælles ansvar for, at netværket fungerer. Det er afgørende, at deltagerne bidrager aktivt. Overvej, hvad du ønsker at få ud af at deltage i et netværk: Hvad er dit mål med at deltage i et netværk? Er du villig til at bruge den tid, der er behov for dels til selve møderne dels til refleksion før og efter? Er du parat til at blive udfordret på din hidtidige måde at håndtere ledelse på? Er du villig til at præsentere dine problemstillinger for andre i netværket? 16
19 For at få et netværk til at fungere, skal du afklare følgende spørgsmål: Hvilke spilleregler skal aftales? Skal der være 1-2 ansvarlige for tilrettelæggelsen af møderne og i givet fald hvem skal det være? Er der behov for en ekstern konsulent som proces-starter? Hvilke emneområder kan diskuteres kun faglige eller kan det være bredere? Som hovedregel gælder det, at det er deltagerne i det enkelte netværk, der afgør, hvad der er rigtigt for præcis dette netværk. Der er således ikke kun én fremgangsmåde. Det afgørende er, at deltagerne har aftalt nogle fælles præmisser med hinanden. Netværk uden for jobbet kan gøre, at man i højere grad tør blotte sig, da man er væk fra de daglige magtrelationer. Som leder bør man give sig selv den tid, der skal til for at få netværkene til at fungere. Citat Citat 17
20 4.5 Læring på jobbet Den læring, der finder sted på jobbet, kan i mange situationer være vanskelig at indkredse og beskrive, da den med mindre der er tale om konkrete kurser eller seminarer ofte foregår ubevidst. Syv ud af ti ledere mener, at det er via deres daglige ledelsesudfordringer, de bedst og mest effektiv lærer ledelse. Læring på jobbet kan netop være de daglige udfordringer, der kan være mere eller mindre udviklende, alt efter i hvor høj grad der skabes rum og gives mulighed for læring på arbejdspladsen. Målet med spørgsmålene på næste side er at gøre de læreprocesser, der allerede foregår, mere bevidste, samt at sætte særligt fokus på, hvad du som leder selv kan gøre, for at læringsmiljøet på din virksomhed blandt lederkollegerne bliver bedre, fagligt udfordrende og personligt givende for dig og dine kollegaer. Jobbet som leder kan være meget hektisk, hvorfor det til dagligt kan være vanskeligt at afsætte den nødvendige tid til de ledelsesmæssige refleksioner og til dialog om ledelse med ens lederkolleger. Erfaringer viser dog også, at hvis ikke man sætter tid af til denne type udviklingsaktiviteter, så bliver det også meget sjældent prioriteret. Sæt derfor faste tider af i kalenderen gerne sammen med de andre lederkolleger og hold fast i, at dialogen og erfaringsudvekslingen om ledelse er mindst lige så vigtig som den daglige drift. Spørgsmålene sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at ledergruppen sammen finder frem til en måde at sikre tid og rum til ledelsesmæssig refleksion også blandt ledere på tværs af organisationen. 18
21 Hvordan bruger du dine lederkolleger i forhold til at blive en bedre leder? Er der en åbenhed på din arbejdsplads, der gør det muligt at søge kollegial sparring fra de andre ledere, før du skal træffe en vigtig beslutning? Hvad gør du som leder selv for, at I som lederkolleger bliver bedre til at lære af hinanden og af hinandens succeser og fejltrin? Formår I som lederkolleger at få sat tilstrækkelig tid af til at få diskuteret ledelse uden at der tales om driftsopgaver? Det er vigtigt at skabe steder, hvor der kan snakkes ledelse. Vi har selv i direktionen lavet nogle grupper uden om direktionen, hvor lederne skal snakke ledelse - "Hvad er det for problemer vi har?" - Det har vi set store resultater af! At skabe et miljø, hvor det er i orden at snakke om bløde ting, og ikke kun sager. Bare man gør det konstruktivt. Citat: Vicedirektør, Offentlig sektor 19
22 5. Afslutning Hæftet skal ses som inspiration og input til, hvordan virksomheden skaber rum og initiativer, der understøtter et udviklende læringsmiljø for lederne på din virksomhed. Etablering af et godt læringsmiljø for ledere, kombineret med de rigtige læringsformer målrettet den enkelte leders udvikling og jobsituation, er en hjørnesten for udvikling af god ledelse og gode ledere. Det er et fælles mål og en fælles interesse for ledere, virksomheder og medarbejdere. Udvikling af god ledelse kræver ledelse. God ledelse skal ses i sammenhæng med virksomhedens overordnede overvejelser og beslutninger. Det er både op til ledernes chefer og lederne selv at tage initiativet. Det er en god investering at starte nu. 20
23
24 Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Telefon Telefax lh@lederne.dk
Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse
Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...
Læs mereRapport om. Lederes læringsmiljøer
Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende
Læs merePå hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)
Tabel 1 Hvor mange år har du i alt været leder (medregnende både dit nuværende og alle dine tidligere lederjobs inkl. lederjobs i andre kommuner/og/eller sektorer)? Mindre end ét år 2% 16 1-5 år 14% 110
Læs mereUndersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.
Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.
Læs mereLederuddannelser. en vej til god ledelse
Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets
Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision
Læs mereLederudvikling 2018 Lederne Januar 2019
Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereCoaching Analysen 2005
Coaching Analysen 2005 Gennemført i samarbejde mellem: Metode og udtræk Metode m.v. E-mail baseret spørgeskema Web-model PID, TCC * og Børsen Antal svar: 1241 (sidste år 1463. Dobbelt antal spørgsmål i
Læs mereLederudvikling Lederne Marts 2017
Lederudvikling Lederne Marts 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereBueskyttens læring til lederne
1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt
Læs mereLederudvikling Lederne April 2015
Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereGode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereTilfredshed, engagement og passion
Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereStrategisk ledelse i HTK
Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereStrategi, vækst og lederskab
Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereLedelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse
Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mereSæt et VINDERHOLD September 2011
Sæt et VINDERHOLD September 2011 INDLEDNING God ledelse forudsætter lederens vilje og evne til at påtage sig et meget bredt spektrum af lederroller. En af disse er rollen som teamleder. Det er bredt dokumenteret,
Læs mereFra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning
Fra PUSH til PULL Artiklen handler om, hvordan mellemledere og deres organisationer kan få et større udbytte af deres lederuddannelser. En vej til dette er, at uddannelserne i højere grad tager afsæt i
Læs merePraktisk lederuddannelse for transport og logistik
Praktisk lederuddannelse for transport og logistik En praksisnær lederuddannelse, som er skræddersyet og målrettet til transportbranchen. Udviklet af: ITD (International Transport Danmark) Danske Speditører
Læs mereBliv en stærkere personalechef
INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereBliv en stærkere personalechef. Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten
INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Uddannelses- og udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens uddannelsesog udviklingsforløb
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereStrategi for lederudvikling i Odder Kommune
Strategi for lederudvikling i Odder Kommune Afsættet for det strategiske arbejde med lederudvikling i Odder Kommune skal hentes i ledelses- og organisationsgrundlaget (LOG). Heraf fremgår det om lederudvikling:
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereLedelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Læs mereLederuddannelse. Den Grundlæggende Lederuddannelse. Den grundliggende lederuddannelse er udviklet i samarbejde med LEDERNE
Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Den grundliggende lederuddannelse er udviklet i samarbejde med LEDERNE Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereResultater af Forums e-survey 4
Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2006 Forums bestyrelse: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Finansministeriet (formand)
Læs mereResultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling
Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereStrategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com
vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær
Læs mereRapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen
Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info
Læs mereGrundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på fusioner og forandringsledelse
Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på fusioner og forandringsledelse Er du lige blevet udnævnt eller har få års erfaring
Læs mereGrundlæggende Lederuddannelse
Grundlæggende Lederuddannelse 2014 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder
VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder VDVL Vil Du Være Leder? Der findes masser af førleder-forløb. Kurser, som du kan deltage på, når du HAR sagt ja til dit første lederjob, eller
Læs mereGrundlæggende Lederuddannelse
Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation og
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereEn spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning
En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereLederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport
Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige
Læs mereAnvendelse af ny viden i de fem kommuner
Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden
Læs mereHvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?
Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mereVelkommen til den nye socialrådgiver i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte
Læs mereOM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING
OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereSammenfatning af Forums tre e-surveys
Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er
Læs merePolitik for ledelsesudvikling i Varde Kommune 2019
Politik for ledelsesudvikling i Varde Kommune 2019 Almene og træningsbaserede lederuddannelser Onboarding Udvikling af ledelse LUS og Ledelsesevaluering Netværk Indledning I Varde kommune har vi veluddannede
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereIDA Mentor. 1:1 sparring
IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereLP I VEJDIREKTORATET. Offentlig Leadership Pipeline som tilgang til ledelsesudvikling TILTAG OG ERFARINGER AF MAJA MAAR OUTZEN, LEDER AF HR-UDVIKLING
LP I VEJDIREKTORATET Offentlig Leadership Pipeline som tilgang til ledelsesudvikling TILTAG OG ERFARINGER AF MAJA MAAR OUTZEN, LEDER AF HR-UDVIKLING LEADERSHIP PIPELINE I VEJDIREKTORATET AGENDA Erfaring
Læs mereLedelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Læs mereØkonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.
CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereUdvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.
Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereTeamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?
Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereVærdi af lederuddannelse
Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og
Læs mere