SVT Sydnytt & Tv2/Lorry
|
|
- Charlotte Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål 1 Gennemførelse 1 Resultater 1 Profiler på respondenterne 3 Besøg på den anden side af Øresund 3 - Indkøb 4 - Prisen for at rejse over Øresund 5 Kulturelle og sportslige begivenheder 6 Holdninger til integration 8 Sprog og brug af TV-kanaler 10 Villighed til at bo, arbejde og studere på tværs af Øresund 11
3 Formål Undersøgelsen er gennemført af Jysk Analyseinstitut A/S i samarbejde med TV2/Lorry. Undersøgelsen har til formål at skabe mere viden om integrationen i Øresund. Integration forstås i denne kontekst som omfattende en både fysisk dimension målt gennem adfærd og en social/kulturel dimension. Selv om dansk og svensk kultur har mange fællesnævnere kan der være en række symbolske forskelle, der i folks bevidsthed differentierer os fra dem, og som afspejler sig i vores adfærd og holdninger. Denne undersøgelse søger at se nærmere på, hvorvidt befolkningen på de to sider af Øresund gennem deres adfærd og holdninger til integration orienterer sig mod den modsatte side af Øresund. Gennemførelse Undersøgelsen er udarbejdet og gennemført som telefoninterview ved hjælp af det af Jysk Analyseinstitut udviklede CATI-system SOPHI (SOphisticated PHone Interviewing), med et tilfældigt udsnit af populationen. Populationen er indsnævret til to delpopulationer omhandlende personer, der enten bor i Vestskåne eller Nordøstsjælland. Nordøstsjælland er defineret som Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Københavns Amt, samt København og Frederiksberg Kommune. Der er i alt gennemført alt 636 interviews med henholdsvis 318 på den svenske og 318 på den danske side af Øresund. Interviewene er foretaget i uge 36, 37 og 38, spredt ud på forskellige dage, hvor der er foretaget op til 8 tilbagekald til respondenter, som ikke er truffet ved først opkald. Der indgår både fastnet og mobiltelefonnumre. Spørgerammen er udarbejdet på dansk og oversat til svensk. Se bilag for begge spørgerammer. Resultater Følgende gennemgås hovedresultaterne fra undersøgelsen. I bilag er vedlagt tabelmaterialet for undersøgelsen listet efter undersøgelsesspørgsmålene. I tabelmaterialet er primært anvendt de danske betegnelser. Målene for integration er opdelt i en adfærdsdimension i form af besøg på den modsatte side af Øresund og brug af henholdsvis svenske og danske TV-kanaler samt en social og kultureldimension, der afdækker orientering mod begivenheder på tværs af Øresund, holdninger knyttet til fremtidig samarbejde i Øresundsregionerne og villighed til at arbejde, bo eller studere på tværs af Øresund. Side 1
4 Der er i alt opnået kontakt til 1065 respondenter, hvoraf 5% har vist sig ikke at være i målgruppen, det vil sige, at de bor uden for de områder, som populationen er defineret som. Blandt respondenterne i målgruppen er der 63%, som har indvilliget i at deltage i undersøgelsen, hvilket er tilfredsstillende for en undersøgelse af denne type. Her er der en lidt større andel af befolkningen på den danske side i forhold til befolkningen på den svenske side af Øresundsregionen, som ønsker at deltage. Tallene for Danmark er 66%, mens tallene for Sverige er 59%. På nedenstående kort er markeret de inkluderede områder i stikprøven. Se endvidere bilaget for en liste med samtlige repræsenterede kommuner i Sverige og Danmark. Vestskåne Nordøstsjælland For læserens skyld er der efterfølgende nogle steder anvendt betegnelserne svenskere og danskere som synonymer for dem, der er interviewet i henholdsvis Sverige og Danmark, hvilket Side 2
5 dog ikke er ensbetydende med, at de er statsborgere i henholdsvis Sverige og Danmark. I stikprøven er der 98%, som er statsborgere i det land, de er interviewet i. Profiler på respondenterne 55% af respondenterne er kvinder og 45% mænd. Aldersfordelingen er vist nedenfor, hvor der er lidt flere respondenter i den ældste gruppe. Materialets sammensætning Alder år år år år 60 år eller ældre Total Antal % % % % % % % Ca. hver anden har enten familie eller venner på den anden side af Øresund. 6% har på et tidspunkt boet på den anden side af Øresund. Fordelingen på uddannelsesniveauet fremgår af tabellerne i bilag (side 4). Tabellerne er vist separat for Sverige og Danmark, idet de svenske og danske svar ikke er direkte sammenlignelige, bl.a. fordi en række længerevarende uddannelse i Danmark tidsmæssigt strækker sig længere end de tilsvarende svenske uddannelser. Blandt de interviewede er der 64% i beskæftigelse, 9% studerende, 23% er pensionister og 3% er arbejdsløse. Besøg på den anden side af Øresund Stort set alle (99%) har været på besøg på den anden side af Øresund. Efterfølgende graf illustrerer den nuværende besøgsfrekvens. Der er ikke signifikant forskel på besøgshyppigheden for dem, der bor i Danmark versus Sverige for den andel, der besøger den anden side af Øresund mindst 1 gang om ugen. Betragtes de andre besøgshyppigheder ses en tendens til, at dem der bor i Sverige i højere grad besøger Danmark oftere end det modsatte forhold gør sig gældende. Andelen af de adspurgte i Danmark, som svarer sjældnere end hvert 2. år, udgør 30% - tilsvarende tal for de adspurgte i Sverige udgør 3%. Svenskerne i Vestskåne besøger således ofte Danmark end det modsatte forhold gør sig gældende for Danskerne i Nordøstsjælland. Side 3
6 Besøgsfrekvens på den anden side af Øresund Procent gang om ugen 1-3 gange om måneden 6-11 gang om året 2-5 gange om året 1 gang om året 1 gang hvert 2. år Bor i Danmark Bor i Sverige Sjældnere Ved ikke/husker ikke Bil er det mest anvendte transportmiddel (40%), når Øresund krydses, dernæst kommer færge (27%) og tog (25%). Brugen af bus udgør kun 4% og fly endnu mindre. Formålet med besøgene på den anden side af Øresund er listet nedenfor med de tilhørende procentandele i parentes. Bemærk at det har været muligt at angive flere begrundelser for formålet med sidste besøg. Formålet med besøg Indkøbstur (24%) Ferie (19%) I byen restaurant, diskotek, pub (17%) Andet (14%) Besøg hos venner/familie (11%) Til et arrangement - musik, teater, sport m.m. (10%) Weekendtur (7%) Brug af lufthavn/togstation m.m. (5%) I forbindelse med forretningsrejse (4%) Der er i denne sammenhæng dog væsentlig forskel på, om respondenten bor i Danmark eller Sverige. Specielt er der flere svenskere end danskere, som begrunder besøget med en indkøbstur og en tur i byen. For danskerne derimod er tendens, at de i højere grad end svenskerne tager over Øresund for at holde ferie, tage på weekendtur eller besøge venner/familie. Indkøb En væsentlig større andel af svenskerne i forhold til danskerne køber dagligvarer og udvalgsvarer på den anden side af Øresund. Ca. 70% af de respondenter, der bor i Sverige og som har besøgt Danmark, har købt dagligvarer eller udvalgsvarer i Danmark inden for det sidste år, mens tilsvarende tal for dem, der bor i Danmark og har besøgt Sverige, er 30%. Samtidig er der blandt Side 4
7 dem med relationer på den anden side af Øresund 61%, som har købt dagligvarer eller udvalgsvarer på den anden side af Øresund, mens tilsvarende tal for dem uden relationer på den anden side af Øresund er 40%. Ses der på hyppigheden af indkøbene ved besøg på den anden side af Øresund, er der over halvdelen af svenskerne, der gør dette hver gang eller næsten hver gang tilsvarende tal for danskerne er 19%. Differentieres der mellem typen af varer, er der ligeledes forskel på, hvad svenskerne køber i Danmark, og hvad danskerne køber i Sverige. De varegrupper flest svenskerne køber i Danmark er alkohol, dagligvarer og beklædning. De varegrupper flest danskerne køber i Sverige er dagligvarer og beklædning, jævnfør nedenstående graf. Indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer Andet, noter 2 Andet, noter 1 Sverige Danmark Billetter til film, teater m.m. Bil/biltilbehør Elektronik/hard-og software Møbler Byggematerialer/værktøj Musik Parfume/kosmetik m.m Isenkram Beklædning Alkohol Dagligvarer Procent Andelen, der har købt alkohol blandt de respondenter, der bor i Sverige, ligger samtidig væsentlig over andelen, der har købt alkohol blandt de respondenter, der bor i Danmark. Se endvidere de åbne svar som er noteret i bilaget i relation til kategorien andet. I modsætning til dagligvarer og udvalgsvarer er der ikke ret mange, der har købt serviceydelser eller tjenester på den anden side af Øresund. Kun 3% har benyttet muligheden inden for det sidste år. Prisen for at rejse over Øresund En barriere for højere besøgsfrekvens på den anden side af Øresund kan være det økonomiske aspekt. Derfor er der først spurgt til, hvorvidt der er ønske om, at prisen for at krydse Øresund sættes op, forbliver som den er nu eller sættes ned, og derefter hvorvidt en lavere pris ville øge besøgsfrekvensen. I forhold til prisen for at tage med tog over Øresund er det ca. hver tredje, der mener, prisen skal være lavere, og hver tredje der mener den skal forblive, som den er nu. Differentieres der mellem Side 5
8 hvilket transportmiddel vedkommende anvendte ved sidste besøg, er der flere af tog-brugerne, som netop mener, at prisen på togbilletten skal sættes ned i forhold til dem, der benytter bil, færge osv. Bil er den transportform flest af respondenterne benytter til at krydse Øresund. Til spørgsmålet omkring hvorvidt prisen for at køre over Øresundsbroen i bil skal sættes op, ned eller forblive som den er nu, er der endnu flere end ved spørgsmålet omkring togprisen, der mener, at prisen skal sættes ned, idet knap 2/3 ønsker lavere broafgift på biler. Endvidere mener 60% af respondenterne, at de i højere grad, end de gør nu, vil tage over Øresund, hvis det bliver billigere. Her ses en signifikant moderat sammenhæng som viser, at jo oftere den anden side af Øresund besøges, des større er sandsynligheden for at svare, at besøgsfrekvensen vil stige, givet prisen falder. Det vil altså sige, at det især er dem, der med en hyppigere frekvens allerede krydser Øresund, som mener, at de vil gøre dette endnu mere, hvis prisen sænkes. Samtidig er der flere af bilisterne i forhold til dem, der sejler med færge, der vil krydse Øresund, hvis prisen sænkes for overfarten. Kulturelle og sportslige begivenheder Der er spurgt til kendskabet til kulturelle og sportslige begivenheder på den anden side af Øresund. Blandt dem, der bor i Sverige er der 30%, som kender til mindst en kulturel eller sportslig begivenhed, som foregår i Danmark i august eller september måned. Tilsvarende tal for dem, der bor i Danmark, og som kender til mindst en begivenhed i Sverige er 27%. De begivenheder, som nævnes, er listet nedenfor delt op i forhold til, hvorvidt respondenten har relationer eller ej på den anden side af Øresund. Kendskab til begivenheder Procent Sverige - Har relationer på tværs af Øresund Sverige - Har ingen relationer på tværs af Øresund Danmark - Har relationer på tværs af Øresund Danmark - Har ingen relationer på tværs af Øresund 10 0 Kulturelle begivenheder Sportslige begivenheder Andet, noter1 Andet, noter2 Kender ingen Side 6
9 At være orienteret om hvad der foregår på den anden side af Øresund af kulturelle og sportslige begivenheder er en side af sagen, næste skridt er at benytte sig af tilbudene. Samlet set er der 25%, der har været til kulturelle og/eller sportslige begivenheder på tværs af Øresund inden for det sidste år. Differentieres der mellem landene, som illustreret på nedenstående graf, fremgår det, at andelen af danskere (85%) er væsentlig højere end andelen af svenskere (66%), som netop ikke har været til kulturelle eller sportslige begivenheder. Har været til kulturelle eller sportslige begivenheder Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danmark Sverige Har relationer på tværs af Øresund Har ingen relationer på tværs af Øresund Ved ikke/husker ikke Andre arrangementer/begivenheder Royalt bryllup Happenings Teater/f ilm M usikarrangementer Sportslige arrangementer Har ikke været til nogle arrangementer Ligeledes er der en signifikant større andel af dem, der har relationer på den anden side af Øresund, i forhold til dem, som ikke har, der har benyttet de kulturelle og sportslige tilbud inden for det sidste år (jævnfør forskellen på de to søjler længst til højre). Sammenholdes tallene for hvorvidt de kulturelle og sportslige tilbud er benyttet med kendskabet til begivenheder på tværs af Øresund ses, at der er en større andel af dem, der kan nævne kulturelle eller sportslig begivenheder på tværs af Øresund, som foregår i august eller september måned, der samtidig har gjort brug af tilbudene inden for det sidste år. Jævnfør efterfølgende graf. Side 7
10 Kendskab krydset med brug Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Kender til mindst en Kender ingen 0% Har ikke været til nogen begivenhed inden for det sidste år Har været til mindst en begivenhed inden for det sidste år Som nævnt er der en ¼ af respondenterne, der har deltaget i kulturelle eller sportslige arrangementer/begivenheder på den anden side af Øresund, og dermed ¾ som ikke har. Dog er der flere, som mener, det er sandsynligt, at de i fremtiden vil benytte sig af tilbudene. 25% af respondenterne mener, at de sandsynligvis vil tage over Øresund for at deltage i kulturelle eller sportslige arrangementer inden for det næste år, derudover mener 16%, at de helt sikkert vil gøre det. Forventningerne til fremtidig besøg på modsatte side af Øresund er således højere for flere end hvad deres faktiske adfærd afspejler inden for det sidste år. Holdninger til integration Holdningen til, hvorvidt Øresund i højere grad skal integreres, kan samtidig knyttes til opfattelserne af nationaliteten på den anden side af Øresund. Opfattelsen af den typiske dansker og den typiske svensker kan være præget af stereotype forestillinger. Gennem stereotypificeringer er det muligt meningsfuldt for den enkelte at distancere sig ud fra en difference mellem os og dem. Stereotype forestillinger kan bl.a. ændres gennem mødet og kommunikation med andre. Formodningen er i denne sammenhæng, at svenskernes og danskernes opfattelse af hinanden vil være påvirket af hvorvidt den enkelte har personlige relationer til folk på den anden side af Øresund. Dem med familie eller venner forventes således i højere grad at være minded mod en øget integration. Holdningsdimensionen omhandler, som nævnt, både aspekter knyttet til det sociale og kulturelle niveau. Efterfølgende er vist seks af holdningsspørgsmålene. Side 8
11 Spørgsmål 25: Mener du, at fællesskabet mellem borgerne på tværs af Øresund skal øges, mindskes eller forblive uændret? Spørgsmål 26: Skal samarbejdet mellem Danmark og Sverige efter din mening øges, forblive uændret eller mindskes inden for sundhedsvæsenet? Spørgsmål 27: Skal samarbejdet mellem Danmark og Sverige efter din mening øges, forblive uændret eller mindskes inden for uddannelsesområdet? Spørgsmål 28: Skal samarbejdet mellem Danmark og Sverige efter din mening øges, forblive uændret eller mindskes inden for folkeskoleområdet? Spørgsmål 29: Skal samarbejdet mellem Danmark og Sverige efter din mening øges, forblive uændret eller mindskes i forbindelse med kollektiv trafik i Øresund? Spørgsmål 30: Skal samarbejdet mellem Danmark og Sverige efter din mening øges, forblive uændret eller mindskes i forbindelse med kulturelle begivenheder i Øresund? Tabelmaterialet viser i overensstemmelse med forventningen, at for fem, af de ovenstående seks spørgsmål, er der signifikant flere af dem med relationer på den anden side af Øresund, der mener at samarbejdet skal øges. Derved er der en større andel af dem, med relationer på tværs af Øresund, som er åbne overfor øget fællesskab. Med hensyn til et øget samarbejde i forhold til trafikområdet kan der på baggrund af datamaterialet ikke konkluderes at flere af dem med relationer på tværs af Øresund ønsker dette i forhold til dem uden sådanne relationer. Ud fra en faktoranalyse 1, baseret på ovenstående spørgsmål, viser det sig, at der er tale om én bagvedliggende faktor. Denne faktor kan tolkes som udtryk for en pro Øresund integrationsholdning. Faktoranalysen søger at afdække den underliggende struktur i datamaterialet, hvilket med andre ord vil sige, at der undersøges hvorvidt flere variable i virkeligheden er udtryk for det samme, hvilket i dette tilfælde vil sige udtryk for et ønske om øget fællesskab på tværs af landegrænserne. Holdningsspørgsmålene kan efterfølgende lægges sammen til et vægtet indeks. 2 Kobles dette indeks for holdningsdimension til køn og alder ses, at mændene har en tendens til at ligge lidt højere end kvinderne på skalaen, det vil sige være mere pro øget integration i Øresund. På baggrund af materialet kan der ikke konkluderes, at der er en sammenhæng mellem alder og holdningsdimensionen. 1 Faktoranalysens formål er at undersøge grundlaget for at konstruere et indeks som er udtryk for en pro eller anti Øresund integrationsholdning. 2 At indekset er vægtet vil sige, at de spørgsmål der i højere grad forklarer integrationsholdningen tæller mere end de spørgsmål der i mindre grad gør det. Til sammen kan siges at den bagvedliggende faktor forklarer 43% af variansen i de inkluderede spørgsmål. Side 9
12 Testes indekset i forhold til besøgsfrekvensen ses, at jo sjældnere den anden side af Øresund besøges, des svagere er pro Øresund integrationsholdningen på skalaen gående fra svag grad til høj grad af ønske om øget fællesskab. Endvidere er der spurgt til, hvorvidt der ønskes en samlet Øresundsregion med fælles offentlig service, skat m.m. 60% er imod dette forslag, 25% for og de resterende svarer ved ikke. Der er ikke signifikant forskel på danskerne og svenskerne i denne sammenhæng. Der er spurgt til hvorvidt svenskerne generelt set opfattes som forskellig fra danskerne, og i denne sammenhæng er der 15%, som svarer I høj grad og 44% som svarer I nogen grad. Her er det interessant, at der er signifikant flere af svenskerne, der mener, at svenskerne generelt I høj grad er forskellige fra danskerne (21%), end der er danskere som mener, at danskerne I høj grad generelt adskiller sig fra svenskerne (10%). Samtidig er det overraskende, at dem med relationer på tværs af Øresund versus dem uden, ikke i signifikant grad adskiller sig i relation til, hvorvidt svenskerne generelt opfattes som forskellige fra danskerne. Nedenfor er vist på hvilke områder respondenterne mener danskerne og svenskerne adskiller sig fra hinanden. Der er ingen væsentlige forskelle på danskernes og svenskernes udsagn omkring hvilke områder nationaliteterne er forskellige på. Områder danskerne og svenskerne er forskellige på Mentalitet (49%) Attitude/holdning (46%) Måden de opfører sig på (35%) Kultur (30%) Sprog (18%) Andet (16%) Relativt set er der få, der nævner sprog, som et område svenskerne og danskerne er forskellige på. Sproget betragtes som en del af den kulturelle dimension, hvilket kommenteres på efterfølgende i samspil med brugen af TV-kanaler. Sprog og brug af svenske/danske TV-kanaler De nationale sprog bliver anvendt på en række TV-kanaler, som er tilgængelig på tværs af Øresund. Et mål for integrationsniveauet kan være hvorvidt henholdsvis dansk og svensk TV benyttes. Der er 93% af respondenterne, som kan modtage TV-kanaler fra den modsatte side af Øresund. Blandt disse er der signifikant flere af svenskerne, der samtidig ser de danske TV-kanaler hver dag, end der er danskere, som ser de svenske TV-kanaler hver dag. Mens hver anden af de adspurgte svenskerne ser danske TV-kanaler enten flere gange om ugen eller hver dag, ser kun hver femte dansker svenske TV-kanaler enten flere gange om ugen eller hver dag. Der synes Side 10
13 således at være en tendens til at svenskerne i højere grad gør brug af de danske medier end omvendt. I denne sammenhæng kunne man formode, at svenskerne i højere grad er i stand til at forstå dansk end danskere er i stand til at forstå svensk, idet de i højere grad er eksponeret for sproget gennem dansk TV. Her gælder dog samtidig, at der ikke er signifikant forskel på hvor godt svenskerne versus danskerne vurderer deres egen evne til at forstå det andet sprog. Det er i denne sammenhæng relevant at værre opmærksom på, at målingen ikke siger noget om danskernes og svenskernes faktiske evne til at forstå det andet sprog, men kun hvorvidt de selv vurderer, at de er i stand til det. Ca. hver fjerde af respondenterne mener, at udsendelserne bør have nationale undertekster. Der er ikke forskel på de danske versus svenske respondenter i denne sammenhæng. Villighed til at bo, arbejde eller studere på tværs af Øresund I forhold til at krydse Øresund i forbindelse med en indkøbstur, en tur i byen, en ferie etc. så må det at flytte bopæl, skifte arbejde eller studere på tværs af Øresund betragtes som mere radikale ændringer i den enkeltes hverdagsliv. Nedenfor vise grafen villigheden til at bo, arbejde eller studere på den anden side af Øresund. Villighed til at bo, arbejde eller studere på tværs af Øresund Studere Arbejde Bo Sverige Danmark Sverige Danmark Sverige Danmark 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Helt sikkert Sandsynligvis Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke Ved ikke På grafen ses, at en større andel af danskerne versus svenskerne, der finder det sandsynligt at ville bosætte sig på tværs af Øresund. Begrundelser for ikke at ville flytte over på den anden side af Øresund er primært knyttet til et ønske om gerne at blive, hvor man er (66%) og familie/venner (33%) samt andet (38%). Som det fremgår af de åbne svar i bilaget, er det specielt alderen og nuværende arbejde, der nævnes som primære årsager til ikke at ville flytte. Betragtes andelen, der bestemt ikke er villig til at krydse Øresund, hvilket er dem, der svarer helt sikker ikke (de mørkerøde bjælker), ses en tendens til en større villighed til at krydse Øresund hvis det er i forbindelse med arbejde især, specielt hvis arbejde sammenlignes med at studere, hvor der samlet set er 82%, der svarer helt sikkert ikke. Side 11
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereHvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereForstædernes Tænketank
Forstædernes Tænketank Dagligdagslivet i 4 forstadsområder Aalborg Øst Brøndby Langeskov Horsens Syd November 2011 Analyse udviklet og gennemført af Jysk Analyse A/S Jørgen Haller, Cand. merc. Helle Søndergaard,
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereDansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet
Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereLæring. - Målgruppeprofil 2012
Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereDet De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012
Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereBORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereUndersøgelse om danskernes mobilvaner
t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk
Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs mereKøbenhavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane
Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereGladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.
Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereBørn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereBORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012
BORGER- PANEL 6. februar 2012 Hver tredje ramt af den økonomiske krise Den økonomiske krise påvirker hver tredje borgers hverdag. Krisen sætter sine tydelige spor. bl.a. i form af færre penge til forbrug,
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst. Vi lytter det digitale borgerpanel i Amager Øst
Undersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst Det digitale borgerpanels sammensætning: Alle borgere i Amager Øst, over 15år, med en e- boks har modtaget en invitation til borgerpanel 3871
Læs mereSURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1
SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.
Læs mereMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer
Læs mereUnges brug af tandpleje
Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereE-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde
E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042
Læs mereVINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs merePÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI
R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser
Læs mereKundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark
[0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse
Læs mereMarkedsanalyse. Rapport af Randers Ugen 2015
Markedsanalyse Rapport af Randers Ugen 2015 1.0 Respondentfordeling Ud fra vores undersøgelse kan der ses, at respondenterne generelt er unge. 35% af respondenterne er mellem 18-25%, hvilket derfor skal
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereKøbenhavnernes oplevelse som fodgængere
Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November
Læs mereKundeundersøgelse uge 40 2012
Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...
Læs mereKommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere
Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereLyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011
Lyngallup om den økonomiske krise Dato: 2. november 2011 Metode Feltperiode: 31. oktober -2. november 2011 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereMinedrift ved Kvanefjeld
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereÅrsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN
Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
FAMILIEPLEJEN AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side
Læs mereBoligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed
Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed En undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet Dorthe Ibinger & Christian Brüggemann 24-10-2017 Om undersøgelsen Kantar Gallup
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2014
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2014 Det går op og ned for kulturen i Øresundsregionen. Vi rejser oftere over Sundet for at opleve kultur på den anden side, mens vi får mindre af den æterbårne kultur
Læs mereFortsat høj tilfredshed med daginstitutioner
é EPSI Danmark 2014 - Daginstitutioner Kundetilfredshed Danmark, Norge og Sverige Danmark* Norge Sverige 77.6 76.2 78.4 79.5 78.3 77.8 76.9 76.8 74.2 Kommunal Privat Daginstitutioner totalt Fortsat hj
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.
Læs mereØkonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus
Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.
Læs mereBORGER- PANEL. Hver tredje ramt af den økonomiske krise. 6. februar 2012
BORGER- PANEL 6. februar 2012 Hver tredje ramt af den økonomiske krise Den økonomiske krise påvirker hver tredje borgers hverdag. Krisen sætter sine tydelige spor. bl.a. i form af færre penge til forbrug,
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereInfrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse
Infrastrukturudvalgsmøde 2. september 2008 Gennemgang af busanalyse Brugere og ikke-brugere 1502 borgere i Syddanmark har svaret 50 (3 %) er daglige brugere 55 (3 %) bruger bus mindst én gang om ugen 111
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereStatus for kendskabet til Passagerpulsen
Status for kendskabet til Passagerpulsen Februar 2017 Side 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultater 4 3. Kommentarer til resultaterne 6 4. Om undersøgelsen 7 5. Om deltagerne i undersøgelsen 8 6. Spørgeskema
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereStatus for kendskabet til Passagerpulsen
Status for kendskabet til Passagerpulsen December 2017 Side 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultater 4 3. Kommentarer til resultaterne 6 4. Om undersøgelsen 6 5. Om deltagerne i undersøgelsen 8 6. Spørgeskema
Læs mere5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer
Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mere