Organisation C, valgfag
|
|
- Augusta Østergaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Organisation C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende udvalgte dele af læreplanens tekst, men indfører ikke nye bindende krav. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse 1. Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Omfang Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveform Bedømmelseskriterier... 13
2 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget organisation, som den videnskabelige disciplin vi kender i dag, har sit udspring ved industrialiseringens begyndelse i 1800-tallet. Med industrialiseringen blev de tekniske systemer i industrien udviklet med markante resultater til følge, og der opstod som konsekvens heraf et behov for intern optimering af principper, metoder og teknikker til effektivisering af industrielle virksomheder. Forskellige organisatoriske skoler har afløst hinanden frem til i dag, når det gælder forståelse af og anvisninger på den effektive organisation. Alle skoler har haft deres tid, men indgår i vores samlede forståelse af faget organisation. Videnskabeligt bygger faget på en række forskningsområder. Med udgangspunkt i disse forskellige tilgange søger faget at give en generel viden om organisationer og forståelse af, hvordan moderne organisationer fungerer under forskellige præmisser. Faget organisation i de gymnasiale uddannelser knytter sig primært til forskningsområderne Management, Organizational Design, Organizational Behavior og Organizational Leadership. Fagets identitet er beskrevet i læreplanen som følger: Organisation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden om ledelse i organisationer, herunder viden om organisatoriske strukturer og processer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at tilpasse organisationen under hensyn til udviklingen i virksomhedens omverden. Der arbejdes i faget med almenmenneskelige spørgsmål i relation til individ, virksomhed og samfund. Faget er præget af relationerne til socialpsykologien og sociologien, men de organisationsteoretiske paradigmer og dermed de organisatoriske metoder er styrende for fagets mål og indhold. Faget beskæftiger sig således med interessenternes indflydelse på organisationens udvikling og funktionsmåde. Det er derfor centralt, at der anlægges såvel en stakeholdersom shareholder tilgang Formål Det fremgår af lov om de gymnasiale uddannelser 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. (..) Det fremgår endvidere af lovens 4. (..) Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Der lægges i undervisningen vægt på innovation og problemløsning, herunder ved arbejde med virkelighedsnære cases og projekter. (..) Formålet med undervisningen i organisation knytter tydeligt an til de gymnasiale uddannelsers formål: Gennem undervisningen skal eleverne udvikle deres evne til at analysere, vurdere og formidle problemstillinger omkring ledelse og organisation gennem anvendelse af fagets teori. Undervisningen skal desuden fremme elevernes evne til at arbejde struktureret og målrettet, men også innovativt med løsning af en virksomheds ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer. Undervisningen i organisation skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til ledelse og organisation i en international kontekst. ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
3 Undervisningen skal bidrage til udviklingen af elevernes digitale kompetencer og dannelse. Desuden skal undervisningen fremme elevernes nysgerrighed, engagement i fagets discipliner, og de uddannelses- samt karrieremæssige muligheder som faget indbyder til. Undervisningen skal endelig fremme elevernes evne til produktion af viden i overensstemmelse med god akademisk praksis. Faget skal bidrage til udviklingen af elevernes almendannelse ved at skærpe elevernes forståelse af sig selv som individer og borgere i et åbent markedsøkonomisk og demokratisk samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Fagets mål knytter sig til identifikationen af de kompetencer som karakteriserer ledelsesmæssige og organisatoriske kompetencer. Kompetencerne er visualiseret som blade i en kompetenceblomst. ØKONOMI-KOMPETENCEBLOMSTEN Det fremgår af fagets mål, at Eleverne skal kunne, afgøre, hvilke forhold der har betydning for virksomhedens ledelse og organisation herunder demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder identificere, formulere og løse ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger anvende ledelsesmæssige og organisatoriske modeller ræsonnere med anvendelse af fagets teori, herunder kunne forklare sammenhænge mellem ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i en given kontekst ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
4 indsamle og bearbejde simple informationer om virksomhedens ledelsesmæssige og organisatoriske forhold fortolke og formidle informationer om virksomhedens ledelsesmæssige og organisatoriske forhold bredt og i samspil med andre fag udvælge og anvende relevante digitale værktøjer. Afgøre, hvilke forhold der har betydning for virksomhedens ledelse og organisation herunder demonstrere viden om fagets identitet og metoder Denne kompetence drejer sig om elevernes evne til at skelne mellem hvilke spørgsmål, der er væsentlige for en virksomhed, dens ledelse og organisation, og hvilke der ikke er. Kompetencen handler endvidere om, selv at kunne stille sådanne spørgsmål, og at have blik for, hvilke typer af svar, der kan forventes i en given sammenhæng. Identificere, formulere og løse ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger Denne kompetence består i elevens evne til at identificere og formulere og løse udfordringer der knytter sig til en virksomheds ledelsesmæssige og organisatoriske beslutninger. Denne kompetence omfatter endvidere evnen til at konsekvensvurdere alternative beslutninger. Anvende ledelsesmæssige og organisatoriske modeller Denne kompetence består af elevernes evne til at anvende fagets teori og modeller. Kompetencen omfatter desuden evnen til at være kritisk over for de resultater anvendelsen af modellerne fører frem til. Ræsonnere med anvendelse af fagets teori, herunder kunne forklare sammenhænge mellem ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i en given kontekst Denne kompetence består i elevernes evne til, på den ene side at kunne følge og bedømme et ræsonnement, herunder kunne vurdere sammenhængen mellem en række ledelsesmæssig og organisatoriske forhold. På den anden side består kompetencen i at kunne gennemføre et ræsonnement. Indsamle og bearbejde simple informationer om virksomhedens ledelsesmæssige og organisatoriske forhold Denne kompetence består i elevernes evne til at indsamle, bearbejde og præsentere informationer om ledelsesmæssige og organisatoriske forhold. Kompetencen handler desuden om at overskue mulige kilder såvel primære som sekundære til en given problemstilling, således at der kan foregå en kvalificeret indsamling og udvælgelse. Fortolke og formidle informationer om virksomhedens ledelsesmæssige og organisatoriske forhold bredt og i samspil med andre fag Denne kompetence består i elevernes evne til at sætte sig ind i og fortolke andres udsagn og tekster, dels at kunne udtrykke sig på forskellige måder om ledelsesmæssige og organisatoriske forhold over for forskellige kategorier af modtagere. Kompetencen har både en udtryksside, hvor eleven er afsender af kommunikation, og en modtagen- de side, hvor eleven sætter sig ind i og fortolker andres udsagn og tekster. Udvælge og anvende relevante digitale værktøjer Denne kompetence består i elevernes evne til at udvælge og anvende digitale redskaber i forbindelse med indsamling, behandling og formidling af ledelsesmæssige og organisatoriske forhold. Kompetencen forudsætter, at eleverne har indsigt de digitale muligheder. ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
5 2.2. Kernestof Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Det obligatoriske kernestof er: Ledelse og organisation i historisk perspektiv Klassiske skoler Den bureaukratiske skole. Den videnskabelige skole. Den administrative skole. Nyere skoler Den humanistiske skole. Systemteorien. Situationsafhængig organisation. Organisationsstruktur og design Arbejdsdeling og organisationsprincipper Objektprincippet, funktionsprincippet og en kombination her. Klassiske organisationsmodeller (Linieprincippet, det funktionelle princip samt linie- og stabsprincippet). Nyere organisationsmodeller som projektorganisation, matrixorganisation og selvstyrende grupper. Konfigurationer/idealtyper Mintzbergs 5 konfigurationer (den basale form, maskinbureaukratiet, fagbureaukratiet, den divisionaliserede form, adhocratiet). Organisationsform Mekanistisk og organisk organisation. Motivationsteori Adfærdsmæssigt og humanistisk perspektiv Thorndikes effektlov og Lawlers forventningsteori.maslows behovshiarki og Herzbergs to-faktor teori samt Hackmann & Oldhams job-egenskabsmodel. Psykologisk kontrakt Scheins psykologiske kontrakter baseret på Etzioni (organisationstyper: truende, belønnende, motiverende, som giver sig udslag i 3 typer af engagement hos medarbejderne: fremmedgjorte, beregnende, ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
6 moralske). Ledelsesteori Leadership, management og coaching Forskellige tilgange/indfaldsvinkler til ledelse. Lederroller Adizes PAEI-roller. Lewins ledelsesformer (den autoritære leder, den demokratiske leder, laissez-faire lederen). Autoritetskilder. Menneskesyn McGregors teori X og teori Y. Scheins menneskeopfattelse. Ledergitter Blake & Moutons ledergitter. Ledergitteret kan med fordel anvendes til at diskutere hensigtsmæssigheden af den ledelse, der udøves i organisationen og herefter komme med anbefalinger og tiltag til forbedringer. Situationsbestemt ledelse Hersey og Blanchards situational leadership model (støttende, delegerende, trænende og instruerende ledelsesstil). Organisationskultur Perspektiver på organisationskultur Organisationskulturens dannelse/kulturpåvirkende faktorer. Scheins kulturniveauer (funktionalisme: kultur som mønster af fælles værdier og basale antagelser). Peters & Waterman (rationalisme: kultur som redskab til opnåelse af givne mål). Etik (virksomhedens etiske værdier, fx CSR, og hvordan det direkte og indirekte påvirker organisationskulturen). Kulturdimensioner Hofstedes kulturdimensioner (især relevant for forståelse af den internationale virksomhed). ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
7 Kultur og ledelse Værdibaseret ledelse. Det valgfrie kernestof omfatter ét af følgende områder: Projektledelse Teams Karakteristik af grupper, gruppesammensætning (Belbins roller), gruppedynamik, gruppekonflikter og gruppetænkning. Ledelse og organisering af projekter Teamudvikling. Projektledelse (herunder situationsbestemt ledelse). Projektledelse af innovationstiltag Innovationsledelse. Personaleudvikling og ledelse Personlighedsteori Personlighedsfaktorer/personlighedstræk. Personlig udvikling (Joharis vindue). Personlighedstest Personlighedstestenes anvendelse i rekrutteringsøjemed, personlig udvikling samt lederudvikling. Fx DISC/personlighedstype, Myers-Briggs Type Indikator. Medarbejderudvikling Personlighedstest samt forståelse for personlighedsteori kan danne ramme for medarbejderudvikling. Øget trivsel. Mindre stress samt bedre håndtering af stress Jobdesignmodellen. Jobforbedringer (jobberigelse og jobudvidelse) HR-funktionen. Kompetencebegrebet. Lederudvikling Stephen Covey De 7 vaner. ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
8 Forandringsledelse Ledelse af forandringer Kotters 8 trinsmodel. Lewins forandringsmodel. Leavitts systemmodel. Modstand mod forandringer Reaktionsformer ved forandringer. Årsager til modstand mod forandringer. Kommunikationsteori Kommunikationsprocesser. Organisatorisk kommunikation Supplerende stof Det supplerende stof er beskrevet i læreplanen som følger: Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt organisatorisk stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring organisationens strukturer og processer i samspillet med omverdenen. Det supplerende stof skal udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til opfyldelsen af de faglige mål. Stoffet skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes horisont på området Omfang Læreplanen definere et forventet omfang: Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper De didaktiske principper for faget er i læreplanen beskrevet som følger: I organisation arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, hvor ledelsesmæssige og organisatoriske forhold analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Det induktive undervisningsprincip er centralt i bestræbelserne på at udfordre eleverne på deres kompetencer i faget. Det deduktive undervisningsprincip anvendes ved korte og målrettede forløb, hvor der er fokus på at formidle fagets teori, begreber, modeller, modelforudsætninger og begrænsninger. Der lægges vægt på, at eleverne udfordres på deres evne til konvergent såvel som divergent tænkning, at de udfordres i forhold til at kunne anvende de digitale muligheder på en hensigtsmæssig måde. Der lægges desuden vægt på, at eleverne udfordres i forhold til deres internationale udsyn. Der skal lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får mulighed for selvstændigt at formidle faglige problemstillinger, herunder fremføre faglige ræsonnementer. I tilrettelæggelsen inddrages elevernes viden, kundskaber og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almen dannende sider. ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
9 I organisation arbejdes med løsning af de organisationsteoretiske og ledelsesmæssige problemstillinger set fra en organisations synsvinkel. Der arbejdes med beskrivelse af organisationens adfærd og med modeller, der beskriver sammenhænge og giver anvisning på effektiv beslutningstagning. Det er endvidere grundlæggende for tilrettelæggelsen af undervisningen, at eleverne arbejder med fagets problemstillinger ud fra såvel en shareholdersom en stakeholder tankegang. Den induktive tilgang til arbejdet med faget er et grundlæggende princip, herunder specielt case-baseret undervisning. Case-baseret undervisning er karakteriseret ved, at være tilrettelagt med udgangspunkt i et virkelighedsnært, måske autentisk materiale, der beskriver nogle begivenheder, problemstillinger eller en situation, der knytter sig til en organisation. Case-materialet kan have form af f.eks. en beskrivelse af en organisation, en organisations hjemmeside, nyhedsartikler, regnskaber, ledelsesrapporter og notater eller andet virkelighedsnært - måske autentisk materiale. Eleverne har ofte en uensartet faglig baggrund og forskellig viden og erfaringer i forhold til det, der sker i en organisation. Det induktive og case-baserede undervisningsprincip lægger op til at udnytte elevernes viden om organisation fra undervisningen i de andre erhvervsøkonomiske fag og deres erfaringer gennem praktisk kendskab fra arbejdsmarkedet. Desuden karakteriseres undervisningen ved, at eleverne udfordres på deres evne til systematisk arbejde med fagets teori, men også udfordres på deres evne til at tænke nyt i forhold til løsningen af den ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger. Endvidere karakteriseres undervisningen ved, at eleverne i høj grad inddrages ved tilrettelæggelsen af undervisningen og som aktører i undervisningen. Endelig er det karakteristisk, at behovet for undervisning i stoffet - teorierne ofte opstår, som en følge af arbejdet med case-materialet Arbejdsformer De didaktiske principper for faget er i læreplanen beskrevet som følger: I organisation arbejdes med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, hvor ledelsesmæssige og organisatoriske forhold analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Det induktive undervisningsprincip er centralt i bestræbelserne på at udfordre eleverne på deres kompetencer i faget. Det deduktive undervisningsprincip anvendes ved korte og målrettede forløb, hvor der er fokus på at formidle fagets teori, begreber, modeller, modelforudsætninger og begrænsninger. Der lægges vægt på, at eleverne udfordres på deres evne til konvergent såvel som divergent tænkning, at de udfordres i forhold til at kunne anvende de digitale muligheder på en hensigtsmæssig måde. Der lægges desuden vægt på, at eleverne udfordres i forhold til deres internationale udsyn. Der skal lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får mulighed for selvstændigt at formidle faglige problemstillinger, herunder fremføre faglige ræsonnementer. I tilrettelæggelsen inddrages elevernes viden, kundskaber og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almen dannende sider. I organisation arbejdes med løsning af de organisationsteoretiske og ledelsesmæssige problemstillinger set fra en organisations synsvinkel. Der arbejdes med beskrivelse af organisationens adfærd og med modeller, der beskriver sammenhænge og giver anvisning på effektiv beslutningstagning. Det er endvidere grundlæggende for tilrettelæggelsen af under- ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
10 visningen, at eleverne arbejder med fagets problemstillinger ud fra såvel en shareholdersom en stakeholder tankegang Den induktive tilgang til arbejdet med faget er et grundlæggende princip, herunder specielt case-baseret undervisning. Case-baseret undervisning er karakteriseret ved, at være tilrettelagt med udgangspunkt i et virkelighedsnært, måske autentisk materiale, der beskriver nogle begivenheder, problemstillinger eller en situation, der knytter sig til en organisation. Case-materialet kan have form af f.eks. en beskrivelse af en organisation, en organisations hjemmeside, nyhedsartikler, regnskaber, ledelsesrapporter og notater eller andet virkelighedsnært - måske autentisk materiale. Eleverne har ofte en uensartet faglig baggrund og forskellig viden og erfaringer i forhold til det, der sker i en organisation. Det induktive og case-baserede undervisningsprincip lægger op til at udnytte elevernes viden om organisation fra undervisningen i de andre erhvervsøkonomiske fag og deres erfaringer gennem praktisk kendskab fra arbejdsmarkedet. Desuden karakteriseres undervisningen ved, at eleverne udfordres på deres evne til systematisk arbejde med fagets teori, men også udfordres på deres evne til at tænke nyt i forhold til løsningen af den ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger. Endvidere karakteriseres undervisningen ved, at eleverne i høj grad inddrages ved tilrettelæggelsen af undervisningen og som aktører i undervisningen. Endelig er det karakteristisk, at behovet for undervisning i stoffet - teorierne ofte opstår, som en følge af arbejdet med case-materialet. Det skriftlige arbejde indgår i undervisningen. I forbindelse med det skriftlige arbejde er det vigtigt at bevidstgøre eleverne omkring fagets genrer og de spørgeformer, som anvendes til at initiere disse. I de økonomiske fag anvendes generelt følgende spørgeformer: Opstille, beregne, udarbejde m.fl. Karakterisere Eleverne skal udføre en given behandling af finansielle data. Eleverne skal beskrive væsentlige kendsgerninger omkring en virksomhed og den økonomiske situation. Redegøre Eleverne skal give en samlet struktureret fremstilling af kendte finansielle forhold og problemstillinger. Sammenligne Eleverne skal påvise ligheder og forskelle mellem undersøgte finansielle forhold. Forklare Eleverne skal med brug af faglige termer anskueliggøre et komplekst finansielt forhold, en teori eller en model. Analysere Diskutere Eleverne skal, ved hjælp af fagets metoder og modeller samt gennem undersøgelse og bearbejdning af finansielle information udarbejde en systematisk fremstilling af en finansiel problemstilling. Eleverne skal belyse en finansiel problemstilling ved at sætte fagli- ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
11 ge synspunkter og argumenter op over for hinanden. Vurdere Eleverne skal ud fra faglige kriterier tage stilling til, hvordan undersøgte finansielle forhold må forventes at påvirke virksomhedens udvikling. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag. Det gælder både fagnære fag og fag fra andre fakulteter. Elevernes viden og kompetencer fra andre fag kan bidrage til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider It Det fremgår af læreplanen, at It og medier anvendes i undervisningen som fagligt redskab og som støtte for elevernes læreproces i faget. Gennem undervisningen skal eleverne udvikle evnen til at anvende et bredt udsnit af digitale muligheder, herunder indgå i samarbejde med andre i digitale fællesskaber. Undervisningen skal bidrage til at udvikle elevernes evne til på reflekteret vis at udvælge, analysere og vurdere information. Endelig skal undervisningen bidrage til, at eleverne udvikler en kritisk tilgang til internettets teknologi og kommunikationsformer. It og medier fylder meget i undervisningen i organisation, som værktøj i arbejdet med formidling af stoffet og som redskab for læreprocesserne i undervisningen. Det er gennem aktivt arbejdet med it og medier i undervisningen, at faget kan bidrage til at udvikle elevernes digitale dannelse; analytisk, kritisk og kreativ forståelse af it og medier. Der er mange frit tilgængelige informationer på nettet om og af virksomhederne og deres beslutninger omkring ledelse og organisering. Det giver gode muligheder for at eksplicere mange af de teorier og modeller, der arbejdes med i fage. Det giver desuden gode muligheder for at inddrage virkelighedsnære problemstillinger, eksempelvis i forbindelse med projektforløbet ved slutningen af undervisningen. Der er et stort udbud af frit tilgængelige undervisningsplatforme og net baserede applikationer, der kan understøtte læreprocesserne i faget. Det giver bl.a. gode muligheder for at kommunikere, samarbejde, viden dele og løbende vejlede eleverne. Det giver endvidere gode muligheder for at arbejde med virkelighedsnære formater og genrer Samspil med andre fag Det fremgår af læreplanen, at Hvor det er muligt, indgår organisation i samspil med andre fag om emner, der har relation til virksomheders organisation og ledelse. Ved samspil med andre fag flyttes fokus til en fælles problemstilling eller et fælles genstandsfelt, som man ønsker at fordybe sig i. Fagene indgår med deres teori i den grad, de egner sig til at formulere løsninger på problemstillingerne eller i den grad fagets teori egner sig til at forklare de fænomener, eleverne skal beskrive. Samspil mellem fagene kan ud fra en didaktisk synsvinkel være relevant med henblik på at forbedre læringskvaliteten eller læringseffektiviteten. Organisation kan på mange måde være med til i et samspil med andre fag at forbedre kvaliteten og effektiviteten i undervisningen. ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
12 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Det fremgår af læreplanen, at Gennem individuel vejledning, brug af interne prøver og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal eleverne undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleverne til selv at reflektere over faglig udvikling. Specielt i forbindelse med projektforløbet inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. I tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige aktiviteter skal der ske en fokuseret vejledning med præcise anvisninger på forbedringer vedrørende anvendelse af fagets teori og faglige ræsonnementer. Den løbende evaluering skal dels forholde sig til elevens kompetenceudvikling i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Endvidere skal den løbende evaluering forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. Tilbagemeldinger skal ske med en fokuseret vejledning og præcise anvisninger på hvordan eleverne, den enkelte elev, kan forbedre anvendelsen af fagets teori og faglige ræsonnementer Prøveform Det fremgår af læreplanen, at Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag eksaminandens projektforløb fra undervisningen, jf. pkt Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation, ca. 10 minutter, af en selvvalgt problemstilling fra eksaminandens projektforløb. Resten af eksaminationstiden former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i eksaminandens præsentation og med perspektiv til fagets kernestof. Eksaminationsgrundlaget er eksaminandens projektforløb fra undervisningen. Det er en prøve uden forberedelse, hvor eksaminationstiden er 30 minutter. Prøven indledes med, at eksaminanden kort præsenterer en problemstilling fra elevens projektforløb. Det er op til eksaminanden at vælge den problemstilling, der skal præsenteres. Eksaminator og censor er ikke på forhånd bekendt med, hvilken problemstilling eleven har valgt at præsentere. Censor er via undervisningsbeskrivelsen for undervisningen i faget blevet orienteret om de projekter, eleverne har arbejdet med. Elevens valg af problemstilling fra projektforløbet og selve præsentationen, de første maksimalt 10 minutter, danner udgangspunktet for den efterfølgende samtale. Derfor kan det ikke undgås, at elevens valg af problemstilling og selve præsentationen sætter dagsordenen og måske også sætter barren. Den efterfølgende samtale bør tage afsæt i elevens præsentation. Samtalen skal bidrage til, at det er muligt at bedømme i hvilken grad eksaminanden lever op til fagets kompetencetænkte mål. Løbende under samtalen eller som afslutning på samtalen med eleven perspektiveres til fagets obligatoriske kernestof. Det anbefales, at perspektiveringen ikke komme som et brat skift i samtalen, men som en forlængelse af samtalen. Med perspektivering mener vi, at sætte ele- ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
13 vens præsentation, analyser og vurderinger, som de fremkommer under samtalen, i relation til fagets kernestof omkring ledelse, motivation, design af organisationer m.fl. Det er god praksis, at eleverne og lærerne i god tid før prøven har aftalt, hvordan den mundtlige prøve disponeres. Desuden vil det være god praksis, at eleverne i forbindelse med undervisningen har arbejdet med at udarbejde og gennemføre mundtlige præsentationer Bedømmelseskriterier Ifølge læreplanen: Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt Der afgives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation. Karakteren fastsættes af censor og lærer i forening i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren meddeles efterfølgende eleven, gerne med en kort begrundelse. Oversigt over karakterskalaen 12 Fremragende Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 God Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 02 Tilstrækkelig Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Eksempel på karakterbeskrivelser for mundtlig prøve Karakter Vejledende beskrivelse 12 Samtalen er udtømmende i forhold til fagets mål. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder med få uvæsentlige mangler. Eleven kan med ingen eller få uvæsentlige mangler diskutere og vurdere organisatoriske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. 7 Samtalen opfylder fagets mål med en del mangler. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder med en del mangler. Eleven kan, med en del mangler og i nogen grad diskutere samt vurdere organisatoriske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
14 02 Samtalen er den minimalt acceptable i forhold til fagets mål. Eleven strukturerer, formidler fagligt stof, formulerer faglig argumentation og demonstrerer faglige færdigheder på et acceptabelt minimum. Eleven kan på et acceptabelt minimum i ringe grad diskutere og vurdere organisatoriske problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og inter- national kontekst. ORGANISATION C, VALGFAG VEJLEDNING
Organisation C, valgfag
Organisation C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende
Læs mereOrganisation C, valgfag
Organisation C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereOrganisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014
Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereErhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse
Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Klasse: Hold 1 Underviser: MAWH 2018/2019 Fag: Organisarion C Skole: Campus Vejle HHX
Undervisningsbeskrivelse Termin Afsluttes juni 2019 Institution Campus Vejle HHX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation C Martin Winther Hansen Valgfagshold 1, organisation Oversig over
Læs mereErhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019
Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mereErhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014
Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereFinansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014
Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereVirksomhedsøkonomi B, hhx
Virksomhedsøkonomi B, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Videndjurs, Handelsgymnasium Grenå HHX Organisation
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereErhvervsøkonomi C, valgfag
Erhvervsøkonomi C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereØkonomisk grundforløb, hhx
Økonomisk grundforløb, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2017 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation C Jane
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereBilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål
Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereStudieområdet htx, august 2017
Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013, sommer: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VidenDjurs Grenaa handelsskole HHX Organisation
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, sommer: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Videndjurs, Handelsgymnasium Rønde HHX Organisation
Læs mereFinansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010
Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereFinansiering C, valgfag
Finansiering C, valgfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereSamfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Læs mereVejledning Grundfagsbekendtgørelsen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2019 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Organisation 0 Vejledning til grundfag Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle af de gældende
Læs mereErhvervsøkonomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007
Erhvervsøkonomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011/juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereAfsætning A Læringsmål og indhold
Afsætning A - 2018 1. Fagets rolle Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereInformatik B hhx, august 2017
Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereVirksomhedsøkonomi A, hhx
Virksomhedsøkonomi A, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Videndjurs, Handelsgymnasium Grenå HHX Organisation
Læs mereFIP Innovation, forår 2017
30. marts, Aarhus 5. april, Nærum FIP Innovation, forår 2017 Side 1 Program i Aarhus Side 2 Overordnede principper Regelforenkling Fra 5 uddannelsesbekendtgørelser (samt valgfag, merit, kvalitet) til 1
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereIdræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017
Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereEksamensprojekt, hf-enkeltfag
Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereFGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab
FGU Prøvevejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt 2 Faglig dokumentation 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse 2 3. Afsluttende prøve
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mere