KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
|
|
- Hans Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener Formål Formålet med øvelsen er, at deltagerne får en oplevelse og fornemmelse af, hvilke udfordringer der kan ligge i et kulturmøde. 1. Deltagerne får mulighed for at afprøve sig selv i et kulturmøde rollespil og lære, hvordan de bedst navigerer og begår sig heri 2. Deltagerne opnår indsigt i, hvilke reaktioner der kan opstå i mødet med en ny kultur 3. Deltagerne får redskaber til at begå sig i et kulturmøde Tid Cirka 70 minutter. Materialer Minimum to stole 6 ark pap/papir, 1 taperulle, 1 saks, 3 tuscher, 1 lim pr. landsby. 6b - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til antropologerne i rollespil (print i 4 eksemplarer)
2 6a - Drejebog - Kulturmøde - s2 6c - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til ingeniørerne i rollespil (print i 9 eksemplarer) 6d - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til derdianerne i rollespil (print i 17 eksemplarer) Beskrivelse Rollespillet simulerer et kulturmøde. Deltagerne inddeles i tre grupper, der har forskellige roller i spillet. De vil få tid til at sætte sig grundigt ind i deres roller og forberede sig på, hvordan forløbet bliver. Kort oversigt over rollespillet: 25 min.: Fordeling af roller, forklaring af scenariet og forberedelse til grupperne. 5 min.: Første besøg antropologerne besøger derdianerne. 5 min.: Debriefing antropologerne briefer ingeniørerne omkring derdianernes kultur. 15 min.: Ingeniørerne instruerer derdianerne. 20 min.: Opsamlende fremlæggelser. Fordeling af roller og forberedelse: Tegn scenariet på tavlen, så deltagerne kan se, at der er tre grupper i rollespillet.
3 6a - Drejebog - Kulturmøde - s3 Start med at forklare situationen: I landet Derdia er der mange bjerge, og beboerne har derfor svært ved at komme til det store marked, hvor de kan sælge deres varer. Det tager faktisk derdianerne flere dagsrejser at komme til markedet, fordi der er så mange bjerge i landet. Hvis derdianerne havde broer mellem bjergene, ville de dog kunne komme til det nærmeste marked på blot en enkelt dagsrejse. Derfor har den store organisation EU bevilget penge til, at nogle ingeniører kan træne derdianere i at bygge broer, så de kan udvikle deres land. Ingeniørernes opgave er at lære derdianerne selv at bygge broer, da der er så mange bjerge, at ingeniørerne aldrig ville blive færdige, hvis de skulle bygge broerne for derdianerne. Desuden skal derdianerne jo også selv lære at vedligeholde broerne. EU prioriterer opgaven meget højt og har derfor også bevilliget antropologiske konsulenter, der skal observere, at alt foregår, som det skal under ingeniørernes besøg. Hvis ingeniørerne ikke lever op til deres arbejde og ansvar, vil de ikke modtage penge fra EU for deres arbejde. Inddel deltagerne i tre grupper. Afhængigt af antallet af deltagere (cirka 30) vil fordelingen blive 4 antropologer, 9 ingeniører og 17 derdianere. Hermed vil der være 3 landsbyer i Derdia, med hver 5-6 derdianere (sørg for at hver landsby har både kvindelige og mandlige derdianere minimum en af hver), der får besøg af 1-2 antropologer og 3 ingeniører. Uddel instruktionspapirerne til hver af rollerne. Når deltagerne er inddelt i roller, sendes antropologerne og ingeniørerne i et grupperum, mens derdianerne bliver i klassen. Deltagerne får nu 15 minutter til at sætte sig ind i deres roller og aftale, hvordan de vil opføre sig. Hjælp dem til at sætte sig ind i rollerne ved for eksempel at få derdianerne til at stå og afprøve hilsnerne, ikke give hånd osv. Understreg at det er vigtigt for ingeniørerne at sørge for at få pengene fra EU. Antropologerne kan for eksempel forberede spørgsmål til derdianerne om deres kultur eller andet, de mener kan hjælpe ingeniørerne at vide. De skal stille spørgsmålene på det første besøg. Husk også at pointér over for derdianerne, at det er vigtigt, at de ikke fortæller ingeniørerne eller antropologerne om deres kultur, de skal vise det, men må jo gerne svare på spørgsmål. Der stilles to stole op i hver landsby med cirka 80 cm afstand. De skal fungere som de to bjerge, der skal bygges bro imellem. Pap/papir, tape, saks, tuscher og lim lægges også ud til hver landsby med Derdianere.
4 6a - Drejebog - Kulturmøde - s4 Selve rollespillet Når deltagerne har forstået deres roller, sættes spillet i gang. 1. Første besøg: Antropologerne får lov til at komme på et kort besøg hos derdianerne, så de kan få et lille indblik i deres kultur. 2. Debriefing: Efter besøget kommer de udsendte antropologer tilbage til ingeniørerne, hvor de skal debriefe og fortælle ingeniørerne, hvad de så, og hvad de skal være opmærksomme på. 3. Andet besøg: Til sidst kommer alle ingeniørerne og antropologerne ind til derdianerne. Ingeniørerne har nu 15 minutter til at få derdianerne til at bygge broerne. Antropologerne er nu kun observatører. Hold øje med tiden! Men pres også gerne tiden lidt, så ingeniørerne bliver stressede og kommer til at slappe lidt af på deres sensitivitet til fordel for et fokus på resultatet, hvilket oftest er tilfældet i en presset opgave med mennesker fra andre kulturer. Opsamlende fremlæggelser Ingeniørerne, derdianerne og antropologerne sidder sammen i hver deres gruppe og får 10 minutter til at reflektere over deres oplevelser i spillet, samt forberede en lille præsentation for resten af holdet, de kan eventuelt skrive deres pointer op på en flipchart. Hver gruppe præsenterer deres refleksioner og overvejelser for de andre. Antropologerne starter, herefter ingeniørerne og til sidst derdianerne. På den måder bliver det først til sidst afsløret, hvordan derdianerne oplevede det, samt hvordan deres kultur er. Refleksion og opsamling Blev du overrasket over noget ved dig selv? Hvad overraskede dig ved den fremmede kultur? Hvilke udfordringer, forestiller I jer, er reelle i kulturmøder? Har I fundet ud af noget nyt om kulturmøder? Hvad har kulturmøde med demokrati og medborgerskab at gøre?
5 6b - Deltagerark - Kulturmøde- s1 Instruktioner til antropologer Situation I er blevet hyret af ingeniørernes firma som konsulenter for at hjælpe ingeniørerne i kulturmødet. I skal derfor besøge derdianerne, inden ingeniørerne skal instruere dem, for at afkode derdianernes kultur og for derefter at fortælle den videre til ingeniørerne. Derudover skal I tjekke, om ingeniørerne træner derdianerne i at kunne bygge broen selv. I følger derfor ingeniørerne på tæt hold i det sidste besøg og lægger specielt vægt på, om de tager hensyn til derdianernes kultur og koder. I lægger særligt vægt på, hvordan kommunikationen foregår, og om derdianerne lærer at bygge broen selv. Selve spillet Under første besøg er det jeres opgave at undersøge derdianernes kultur og formulere den videre til ingeniørerne. I første møde kan det være en god idé at prøve sig frem med forskellige ting. Under andet besøg er det jeres opgave at undersøge, hvordan ingeniørerne underviser derdianerne i at bygge broen. I følger begivenhederne på tæt hold, men fungerer kun som observatører ved andet besøg. Opgave Det er særligt jeres opgave at observere ud fra følgende tematikker: Fakta Hvordan begår ingeniørerne sig over for derdianerne? Hvilke traditioner har derdianerne, og har ingeniørerne forstået dem? Følelser Hvilke følelser kommer til udtryk under simulationen både hos ingeniørerne og derdianerne internt og i mødet mellem parterne? Hvordan udvikler følelserne sig? Fortolkninger Hvad viser disse følelser om situationen og mødet mellem ingeniørerne og derdianerne?
6 6c - Deltagerark - Kulturmøde - s1 Instruktioner til ingeniører Situationen I er en gruppe af internationale ingeniører, der arbejder for et multinationalt firma. Jeres firma har lige underskrevet en meget vigtig kontrakt med EU og regeringen i Derdia, hvor de indvilliger i at træne derdianerne i at bygge en bro. Ifølge den underskrevne kontrakt er det vigtigt, at I respekterer den aftalte deadline, ellers bliver kontrakten aflyst, og I vil være arbejdsløse. Derdianernes regering har stor interesse i dette projekt, som er støttet af den Europæiske Union. Derdia er et meget bjergrigt land med mange dale og kløfter men ingen broer. Derfor tager det mange dage for derdianere at tage fra en landsby til markedet i den primære handelsby. Det er blevet beregnet, at det kun vil tage derdianerne fem timer at tage til den største handelsby, hvis der var en bro. Eftersom der er mange kløfter og dale i Derdia, kan man ikke bare komme og bygge en bro for så at tage afsted igen. I bliver nødt til at instruere derdianerne i, hvordan de selv kan bygge broer. Selve simulationen Først skal I sørge for at læse instruktionerne nøje og sammen bestemme, hvordan I vil bygge broen. Efter en aftalt tid vil antropologerne få lov til at tage kontakt med den derdianske landsby, hvor broen skal bygges. Dette er for at undersøge derdianernes adfærd og livsførelse. Herefter vil de kontakte jer og forklare jer, hvad de har observeret. Efter dette vil hele holdet af ingeniører tage til Derdia for at undervise derdianerne i, hvordan de selv skal bygge broen. Broen Broen vil blive symboliseret ved en papir-/papbro. Broen vil kæde to stole sammen, og afstanden vil være ca. 80 cm. Broen skal være stabil. I slutningen af byggeprocessen skal den kunne holde til vægten af de sakse, lim og tape, der er blevet brugt under konstruktionen. Bemærk: Hver del af broen skal tegnes med kuglepenne og klippes ud med sakse af derdianerne selv. Materialer Broen laves af pap eller papir. Til at planlægge og bygge broen, kan I bruge: pap/papir, lim, sakse, tape og kuglepenne.
7 6d - Deltagerark - Kulturmøde - s1 Instruktioner til Derdianere Situationen Du bor i et land, der hedder Derdia. Den landsby, du bor i, er adskilt fra den næste by, hvor der er et marked, af en dyb dal. For at komme til markedet, skal du gå i to dage. Hvis der var en bro over dalen, kunne du komme til markedet på 5 timer. Regeringen i Derdia har lavet en aftale med et firma i udlandet om at komme til jeres landsby og lære jer, hvordan man bygger en bro. I vil således blive de første ingeniører i Derdia. Efter at have bygget den første bro med eksperterne fra udlandet vil I således være i stand til at bygge broer over hele Derdia, hvorved I kan facilitere et bedre liv for mange folk. Broen bliver bygget af pap/papir ved at bruge kuglepenne, sakse, lim og tape. I kender værktøjerne og materialerne men ikke byggeteknikkerne. Udlændinge Derdianerne kan godt lide selskab og de kan derfor også godt lide udlændinge. Men de er meget stolte af sig selv og deres egen kultur. De ved, at de aldrig vil være i stand til at bygge broen ved egen kraft. På den anden side betragter de ikke udlændinges kulturer og uddannelser som overlegne. At bygge broer er bare en ting, de ikke kender til endnu. De forventer, at udlændinge tilpasser sig deres kultur. Men fordi deres egen adfærd er så naturlig for dem, kan de ikke forklare den til eksperterne (denne pointe er MEGET vigtig). I må ikke fortælle antropologerne og ingeniørerne om jeres kultur (dog må I gerne svare på spørgsmål)! Social adfærd Derdianerne rører hinanden meget. Deres kommunikation virker ikke, hvis de ikke rører hinanden. Hvis man ikke er i kontakt, mens man taler, opfattes man som meget uhøflig. Du kan nøjes med at knytte kontakt til en enkelt person, så bliver du en del af hele gruppen og bliver automatisk inkluderet i samtalerne.
8 6d - Deltagerark - Kulturmøde - s2 Hilsener Den traditionelle hilsen er et kys på skulderen. Den, der starter hilsenen, kysser den anden person på den højre skulder, som kysser igen på den første persons højre skulder. Enhver anden form for kys er meget fornærmende! At give hånd er én af de mest fornærmende hilsener i Derdia. Når en derdianer er fornærmet over ikke at være blevet hilst på eller rørt, begynder han/hun at ignorere den anden person. Det er meget vigtigt at hilse på hinanden, når I mødes også når du blot passerer en anden. Ja/Nej Derdianere bruger ikke ordet nej. Mener de nej, tier de stille. De kan godt finde ud af at sige ja. Arbejdsadfærd Derdianerne rører hinanden, når de arbejder. Værktøjerne er kønsspecifikke: sakse og pap/papir er hankøn; tape og kuglepenne er hunkøn. Lim er neutral. Mænd rører aldrig en kuglepen eller tape. Det samme gælder for kvinder mht. sakse og pap (det har noget med tradition eller religion at gøre).
kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1
4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereStÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.
1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for
Læs mereFællesskabsDiagrammer
1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mereIndfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål
5a - Drejebog - Indfødsret - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indfødsretsprøven Indhold Ind f Ø d s r e t Fælles Mål I denne øvelse skal I forholde jer til hvad medborgerskab og stats borgerskab
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mere5.3: Rollespil til det gode interview
5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse
Læs mereTalkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken
Læs mereVores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold
4a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelse handler om, hvorledes forskellige mekanismer og midler kan virke ekskluderende eller inkluderende. Igennem øvelsen
Læs mereHverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag
1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1 Hverda g e n s H E l t e Hvad GØR en aktiv medborger? Hverdagens helte Indhold Hvilken betydning har det, at vi som borgere tager ansvar for det samfund, vi er en
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereStereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål
8a - Drejebog - - s1 Stereo t y p e r Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække indgår i forløb om inklusion og eksklusion og sætter her særlig fokus på stereotyper. Øvelsesrækken
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs merekatastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter
Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereSektion H/i Version A
+ 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereLærervejledning til 7. klasses forløb.
Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet
Læs mereSkibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Læs mereUngeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål
3a - Drejebog - - s1 Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om, hvordan man som ung kan få indflydelse. I øvelsesrækken bliver deltagerne inddelt i grupper, der skal agere ungeråd.
Læs mereMobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål
10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereDEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereDigitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af
Digitale sexkrænkelser Workshop En workshop udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union Workshop
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 7 MODUL 7 Aktiviteter Læreroplæg: Tanker, følelser, handlinger og deres sammenhæng. Samtale på klassen: En situation fra jeres eget liv. Læreroplæg: Om modtanker.
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereSamarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereDen demokratiske samtale
4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereDen eventyrlige havn en drejebog. Undervisningsforløb i havneudvikling klasse Varighed cirka fire timer.
Den eventyrlige havn en drejebog. Undervisningsforløb i havneudvikling 3. 6. klasse Varighed cirka fire timer. Præsentation Trollesalen på Marstal Søfartsmuseum er fra ultimo marts og indtil medium oktober
Læs mereCamp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereØvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4.
Teambuilding kan foregå på flere måder. Metoder som cooperative learning og storyline fremmer også teambuilding. Følgende er et forslag til, hvordan en hel dag kan sammensættes omkring teambuilding med
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereHenkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse
Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU? HVAD BESTEMMER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. Hvad kan
Læs mereØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.
ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereINNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN
ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal
Læs mereDet didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK
Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereFA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I
FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har
Læs merehorer du? / R D O MK A E T I
horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereFeedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen
Feedback værktøjer Træning i hjemmebanesprog - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Formål: At introducere reglerne for hjemmebanesprog og træne i at bruge det sammen. Varighed: En time og et kvarter.
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereFørste lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet
Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereVEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige
VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige
Læs mereÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13
ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august
Læs mereROd alarm / R D O MK A E T I
ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,
Læs mereHVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om
HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.
Læs mereBaggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm
Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereEleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.
41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige
Læs mereKapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv
Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv Underviseropgave 4.1. Livshistorie walk and talk Forklarende tekst, evt. formål Walk and talk kan bruges til både at motionere i skoletiden og samtidig arbejde med
Læs mereForslag til aktiviteter i forforståelsesfasen
Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereEksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere. Set 1
Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere Set 1 Introduktion (ca. 2 minutter indgår ikke i vurderingen) Meningen med denne introducerende del er at give deltageren en god og naturlig start på
Læs mereMANDS OPLÆRING HVORDAN?
MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereFærdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5
Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i
Læs mereMødafrika.dk Filmproduktion
Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN NEJ TIL MAASTRICHTTRAKTATEN INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereBevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse
Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den
Læs mereEleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.
Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mere