KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål."

Transkript

1 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener Formål Formålet med øvelsen er, at deltagerne får en oplevelse og fornemmelse af, hvilke udfordringer der kan ligge i et kulturmøde. 1. Deltagerne får mulighed for at afprøve sig selv i et kulturmøde rollespil og lære, hvordan de bedst navigerer og begår sig heri 2. Deltagerne opnår indsigt i, hvilke reaktioner der kan opstå i mødet med en ny kultur 3. Deltagerne får redskaber til at begå sig i et kulturmøde Tid Cirka 70 minutter. Materialer Minimum to stole 6 ark pap/papir, 1 taperulle, 1 saks, 3 tuscher, 1 lim pr. landsby. 6b - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til antropologerne i rollespil (print i 4 eksemplarer)

2 6a - Drejebog - Kulturmøde - s2 6c - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til ingeniørerne i rollespil (print i 9 eksemplarer) 6d - Deltagerark - Kulturmøde, med Instruktioner til derdianerne i rollespil (print i 17 eksemplarer) Beskrivelse Rollespillet simulerer et kulturmøde. Deltagerne inddeles i tre grupper, der har forskellige roller i spillet. De vil få tid til at sætte sig grundigt ind i deres roller og forberede sig på, hvordan forløbet bliver. Kort oversigt over rollespillet: 25 min.: Fordeling af roller, forklaring af scenariet og forberedelse til grupperne. 5 min.: Første besøg antropologerne besøger derdianerne. 5 min.: Debriefing antropologerne briefer ingeniørerne omkring derdianernes kultur. 15 min.: Ingeniørerne instruerer derdianerne. 20 min.: Opsamlende fremlæggelser. Fordeling af roller og forberedelse: Tegn scenariet på tavlen, så deltagerne kan se, at der er tre grupper i rollespillet.

3 6a - Drejebog - Kulturmøde - s3 Start med at forklare situationen: I landet Derdia er der mange bjerge, og beboerne har derfor svært ved at komme til det store marked, hvor de kan sælge deres varer. Det tager faktisk derdianerne flere dagsrejser at komme til markedet, fordi der er så mange bjerge i landet. Hvis derdianerne havde broer mellem bjergene, ville de dog kunne komme til det nærmeste marked på blot en enkelt dagsrejse. Derfor har den store organisation EU bevilget penge til, at nogle ingeniører kan træne derdianere i at bygge broer, så de kan udvikle deres land. Ingeniørernes opgave er at lære derdianerne selv at bygge broer, da der er så mange bjerge, at ingeniørerne aldrig ville blive færdige, hvis de skulle bygge broerne for derdianerne. Desuden skal derdianerne jo også selv lære at vedligeholde broerne. EU prioriterer opgaven meget højt og har derfor også bevilliget antropologiske konsulenter, der skal observere, at alt foregår, som det skal under ingeniørernes besøg. Hvis ingeniørerne ikke lever op til deres arbejde og ansvar, vil de ikke modtage penge fra EU for deres arbejde. Inddel deltagerne i tre grupper. Afhængigt af antallet af deltagere (cirka 30) vil fordelingen blive 4 antropologer, 9 ingeniører og 17 derdianere. Hermed vil der være 3 landsbyer i Derdia, med hver 5-6 derdianere (sørg for at hver landsby har både kvindelige og mandlige derdianere minimum en af hver), der får besøg af 1-2 antropologer og 3 ingeniører. Uddel instruktionspapirerne til hver af rollerne. Når deltagerne er inddelt i roller, sendes antropologerne og ingeniørerne i et grupperum, mens derdianerne bliver i klassen. Deltagerne får nu 15 minutter til at sætte sig ind i deres roller og aftale, hvordan de vil opføre sig. Hjælp dem til at sætte sig ind i rollerne ved for eksempel at få derdianerne til at stå og afprøve hilsnerne, ikke give hånd osv. Understreg at det er vigtigt for ingeniørerne at sørge for at få pengene fra EU. Antropologerne kan for eksempel forberede spørgsmål til derdianerne om deres kultur eller andet, de mener kan hjælpe ingeniørerne at vide. De skal stille spørgsmålene på det første besøg. Husk også at pointér over for derdianerne, at det er vigtigt, at de ikke fortæller ingeniørerne eller antropologerne om deres kultur, de skal vise det, men må jo gerne svare på spørgsmål. Der stilles to stole op i hver landsby med cirka 80 cm afstand. De skal fungere som de to bjerge, der skal bygges bro imellem. Pap/papir, tape, saks, tuscher og lim lægges også ud til hver landsby med Derdianere.

4 6a - Drejebog - Kulturmøde - s4 Selve rollespillet Når deltagerne har forstået deres roller, sættes spillet i gang. 1. Første besøg: Antropologerne får lov til at komme på et kort besøg hos derdianerne, så de kan få et lille indblik i deres kultur. 2. Debriefing: Efter besøget kommer de udsendte antropologer tilbage til ingeniørerne, hvor de skal debriefe og fortælle ingeniørerne, hvad de så, og hvad de skal være opmærksomme på. 3. Andet besøg: Til sidst kommer alle ingeniørerne og antropologerne ind til derdianerne. Ingeniørerne har nu 15 minutter til at få derdianerne til at bygge broerne. Antropologerne er nu kun observatører. Hold øje med tiden! Men pres også gerne tiden lidt, så ingeniørerne bliver stressede og kommer til at slappe lidt af på deres sensitivitet til fordel for et fokus på resultatet, hvilket oftest er tilfældet i en presset opgave med mennesker fra andre kulturer. Opsamlende fremlæggelser Ingeniørerne, derdianerne og antropologerne sidder sammen i hver deres gruppe og får 10 minutter til at reflektere over deres oplevelser i spillet, samt forberede en lille præsentation for resten af holdet, de kan eventuelt skrive deres pointer op på en flipchart. Hver gruppe præsenterer deres refleksioner og overvejelser for de andre. Antropologerne starter, herefter ingeniørerne og til sidst derdianerne. På den måder bliver det først til sidst afsløret, hvordan derdianerne oplevede det, samt hvordan deres kultur er. Refleksion og opsamling Blev du overrasket over noget ved dig selv? Hvad overraskede dig ved den fremmede kultur? Hvilke udfordringer, forestiller I jer, er reelle i kulturmøder? Har I fundet ud af noget nyt om kulturmøder? Hvad har kulturmøde med demokrati og medborgerskab at gøre?

5 6b - Deltagerark - Kulturmøde- s1 Instruktioner til antropologer Situation I er blevet hyret af ingeniørernes firma som konsulenter for at hjælpe ingeniørerne i kulturmødet. I skal derfor besøge derdianerne, inden ingeniørerne skal instruere dem, for at afkode derdianernes kultur og for derefter at fortælle den videre til ingeniørerne. Derudover skal I tjekke, om ingeniørerne træner derdianerne i at kunne bygge broen selv. I følger derfor ingeniørerne på tæt hold i det sidste besøg og lægger specielt vægt på, om de tager hensyn til derdianernes kultur og koder. I lægger særligt vægt på, hvordan kommunikationen foregår, og om derdianerne lærer at bygge broen selv. Selve spillet Under første besøg er det jeres opgave at undersøge derdianernes kultur og formulere den videre til ingeniørerne. I første møde kan det være en god idé at prøve sig frem med forskellige ting. Under andet besøg er det jeres opgave at undersøge, hvordan ingeniørerne underviser derdianerne i at bygge broen. I følger begivenhederne på tæt hold, men fungerer kun som observatører ved andet besøg. Opgave Det er særligt jeres opgave at observere ud fra følgende tematikker: Fakta Hvordan begår ingeniørerne sig over for derdianerne? Hvilke traditioner har derdianerne, og har ingeniørerne forstået dem? Følelser Hvilke følelser kommer til udtryk under simulationen både hos ingeniørerne og derdianerne internt og i mødet mellem parterne? Hvordan udvikler følelserne sig? Fortolkninger Hvad viser disse følelser om situationen og mødet mellem ingeniørerne og derdianerne?

6 6c - Deltagerark - Kulturmøde - s1 Instruktioner til ingeniører Situationen I er en gruppe af internationale ingeniører, der arbejder for et multinationalt firma. Jeres firma har lige underskrevet en meget vigtig kontrakt med EU og regeringen i Derdia, hvor de indvilliger i at træne derdianerne i at bygge en bro. Ifølge den underskrevne kontrakt er det vigtigt, at I respekterer den aftalte deadline, ellers bliver kontrakten aflyst, og I vil være arbejdsløse. Derdianernes regering har stor interesse i dette projekt, som er støttet af den Europæiske Union. Derdia er et meget bjergrigt land med mange dale og kløfter men ingen broer. Derfor tager det mange dage for derdianere at tage fra en landsby til markedet i den primære handelsby. Det er blevet beregnet, at det kun vil tage derdianerne fem timer at tage til den største handelsby, hvis der var en bro. Eftersom der er mange kløfter og dale i Derdia, kan man ikke bare komme og bygge en bro for så at tage afsted igen. I bliver nødt til at instruere derdianerne i, hvordan de selv kan bygge broer. Selve simulationen Først skal I sørge for at læse instruktionerne nøje og sammen bestemme, hvordan I vil bygge broen. Efter en aftalt tid vil antropologerne få lov til at tage kontakt med den derdianske landsby, hvor broen skal bygges. Dette er for at undersøge derdianernes adfærd og livsførelse. Herefter vil de kontakte jer og forklare jer, hvad de har observeret. Efter dette vil hele holdet af ingeniører tage til Derdia for at undervise derdianerne i, hvordan de selv skal bygge broen. Broen Broen vil blive symboliseret ved en papir-/papbro. Broen vil kæde to stole sammen, og afstanden vil være ca. 80 cm. Broen skal være stabil. I slutningen af byggeprocessen skal den kunne holde til vægten af de sakse, lim og tape, der er blevet brugt under konstruktionen. Bemærk: Hver del af broen skal tegnes med kuglepenne og klippes ud med sakse af derdianerne selv. Materialer Broen laves af pap eller papir. Til at planlægge og bygge broen, kan I bruge: pap/papir, lim, sakse, tape og kuglepenne.

7 6d - Deltagerark - Kulturmøde - s1 Instruktioner til Derdianere Situationen Du bor i et land, der hedder Derdia. Den landsby, du bor i, er adskilt fra den næste by, hvor der er et marked, af en dyb dal. For at komme til markedet, skal du gå i to dage. Hvis der var en bro over dalen, kunne du komme til markedet på 5 timer. Regeringen i Derdia har lavet en aftale med et firma i udlandet om at komme til jeres landsby og lære jer, hvordan man bygger en bro. I vil således blive de første ingeniører i Derdia. Efter at have bygget den første bro med eksperterne fra udlandet vil I således være i stand til at bygge broer over hele Derdia, hvorved I kan facilitere et bedre liv for mange folk. Broen bliver bygget af pap/papir ved at bruge kuglepenne, sakse, lim og tape. I kender værktøjerne og materialerne men ikke byggeteknikkerne. Udlændinge Derdianerne kan godt lide selskab og de kan derfor også godt lide udlændinge. Men de er meget stolte af sig selv og deres egen kultur. De ved, at de aldrig vil være i stand til at bygge broen ved egen kraft. På den anden side betragter de ikke udlændinges kulturer og uddannelser som overlegne. At bygge broer er bare en ting, de ikke kender til endnu. De forventer, at udlændinge tilpasser sig deres kultur. Men fordi deres egen adfærd er så naturlig for dem, kan de ikke forklare den til eksperterne (denne pointe er MEGET vigtig). I må ikke fortælle antropologerne og ingeniørerne om jeres kultur (dog må I gerne svare på spørgsmål)! Social adfærd Derdianerne rører hinanden meget. Deres kommunikation virker ikke, hvis de ikke rører hinanden. Hvis man ikke er i kontakt, mens man taler, opfattes man som meget uhøflig. Du kan nøjes med at knytte kontakt til en enkelt person, så bliver du en del af hele gruppen og bliver automatisk inkluderet i samtalerne.

8 6d - Deltagerark - Kulturmøde - s2 Hilsener Den traditionelle hilsen er et kys på skulderen. Den, der starter hilsenen, kysser den anden person på den højre skulder, som kysser igen på den første persons højre skulder. Enhver anden form for kys er meget fornærmende! At give hånd er én af de mest fornærmende hilsener i Derdia. Når en derdianer er fornærmet over ikke at være blevet hilst på eller rørt, begynder han/hun at ignorere den anden person. Det er meget vigtigt at hilse på hinanden, når I mødes også når du blot passerer en anden. Ja/Nej Derdianere bruger ikke ordet nej. Mener de nej, tier de stille. De kan godt finde ud af at sige ja. Arbejdsadfærd Derdianerne rører hinanden, når de arbejder. Værktøjerne er kønsspecifikke: sakse og pap/papir er hankøn; tape og kuglepenne er hunkøn. Lim er neutral. Mænd rører aldrig en kuglepen eller tape. Det samme gælder for kvinder mht. sakse og pap (det har noget med tradition eller religion at gøre).

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1 4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål 5a - Drejebog - Indfødsret - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indfødsretsprøven Indhold Ind f Ø d s r e t Fælles Mål I denne øvelse skal I forholde jer til hvad medborgerskab og stats borgerskab

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

5.3: Rollespil til det gode interview

5.3: Rollespil til det gode interview 5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse

Læs mere

Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken

Læs mere

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold 4a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelse handler om, hvorledes forskellige mekanismer og midler kan virke ekskluderende eller inkluderende. Igennem øvelsen

Læs mere

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1 Hverda g e n s H E l t e Hvad GØR en aktiv medborger? Hverdagens helte Indhold Hvilken betydning har det, at vi som borgere tager ansvar for det samfund, vi er en

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Stereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål

Stereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål 8a - Drejebog - - s1 Stereo t y p e r Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække indgår i forløb om inklusion og eksklusion og sætter her særlig fokus på stereotyper. Øvelsesrækken

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Sektion H/i Version A

Sektion H/i Version A + 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN

KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor

Læs mere

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Lærervejledning til 7. klasses forløb. Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål 3a - Drejebog - - s1 Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om, hvordan man som ung kan få indflydelse. I øvelsesrækken bliver deltagerne inddelt i grupper, der skal agere ungeråd.

Læs mere

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål 10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem

Læs mere

Velkommen hjem i Minecraft

Velkommen hjem i Minecraft Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse

Læs mere

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

Digitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af

Digitale sexkrænkelser. Workshop. En workshop udviklet af Digitale sexkrænkelser Workshop En workshop udviklet af Digital Exploitation and Sexual Harassment Among Minors in Europe Understanding, Preventing, Responding Co-financed by the European Union Workshop

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 7 MODUL 7 Aktiviteter Læreroplæg: Tanker, følelser, handlinger og deres sammenhæng. Samtale på klassen: En situation fra jeres eget liv. Læreroplæg: Om modtanker.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Den demokratiske samtale

Den demokratiske samtale 4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Den eventyrlige havn en drejebog. Undervisningsforløb i havneudvikling klasse Varighed cirka fire timer.

Den eventyrlige havn en drejebog. Undervisningsforløb i havneudvikling klasse Varighed cirka fire timer. Den eventyrlige havn en drejebog. Undervisningsforløb i havneudvikling 3. 6. klasse Varighed cirka fire timer. Præsentation Trollesalen på Marstal Søfartsmuseum er fra ultimo marts og indtil medium oktober

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4.

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4. Teambuilding kan foregå på flere måder. Metoder som cooperative learning og storyline fremmer også teambuilding. Følgende er et forslag til, hvordan en hel dag kan sammensættes omkring teambuilding med

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU? Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD BESTEMMER EU? HVAD BESTEMMER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. Hvad kan

Læs mere

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted.

ØVELSE GØR MESTER. men man må jo starte et sted. ØVELSE GØR MESTER men man må jo starte et sted. at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring

Læs mere

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal

Læs mere

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I FA Ellesskab og inklusion T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med forskellige vurderingsøvelser om fællesskab, inklusion og eksklusion. Det vil styrke fagligheden i opgaven, hvis eleverne først har

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Feedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen

Feedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen Feedback værktøjer Træning i hjemmebanesprog - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Formål: At introducere reglerne for hjemmebanesprog og træne i at bruge det sammen. Varighed: En time og et kvarter.

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation 5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.

Læs mere

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv

Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv Underviseropgave 4.1. Livshistorie walk and talk Forklarende tekst, evt. formål Walk and talk kan bruges til både at motionere i skoletiden og samtidig arbejde med

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere. Set 1

Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere. Set 1 Eksempel Sproglig optagelsesprøve for turistførere Set 1 Introduktion (ca. 2 minutter indgår ikke i vurderingen) Meningen med denne introducerende del er at give deltageren en god og naturlig start på

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5 Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN NEJ TIL MAASTRICHTTRAKTATEN INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE

Læs mere

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed. Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere