Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling

Transkript

1 Anders Skriver Jensen Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling

2 Anders Skriver Jensen og Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsdesign: sisterbrandt designstue Fotos side 20, 23, 29, 31, 43, 55, 120, 123, 136, 140, 141 og 144: Anders Skriver Jensen Fotos side 18, 28, 61, 65, 71, 72, 75, 80, 84, 85, 87, 92, 101, 109, 112 og 115: Stig Broström Fotos side 130, 131 og 142: Marianne Mark Simpson Fotos side 77 og 86: Josefine Hove Forlagsredaktion: Astrid Holtz og Mette Johnsen Elbeck Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

3 Indhold Forord... 5 Kapitel 1 Introduktion til sproghistorier... 9 Literacy hvad er det? Literacy-pædagogikkens tre formål Sproghistorier og alsidig literacy-pædagogik Afrunding Kapitel 2 En sproghistorie trin for trin Sproghistorier: Tre trin på vejen mod en alsidig literacy-pædagogik Trin 1: Grib hverdagen (skriv en historie) Trin 2: Se literacy-potentiale (analyse) Trin 3: Skab alsidig literacy-pædagogik (planlægning) Afrunding Kapitel 3 Sproghistorier i børnehaven Børns indbyrdes samtaler Samtaler mellem børn og pædagoger Spontant opståede samtaler mellem børn og voksne Samtaler mellem børn og voksne i organiserede rum Sprog i oplæsningen dialogisk læsning Skriftsproget kiler sig ind Afrunding Kapitel 4 Sproghistorier i SFO Fra børnehave til SFO Fire børnehaver og en SFO Overgang til skolen Sprog i legen Dannelse i SFO Afrunding

4 Kapitel 5 Sproghistorier i indskolingen Forældresamarbejde: Sproghistorier indgår i barnets mappe Fællesskabets bidrag til den enkelte elevs alsidige udvikling Mellem fantasi og virkelighed: 1.a på øen Sproghistorier i hverdagen Elevens literacy-læring som bidrag til fællesskabet Butikker: Et kreativt forløb i 2.a Børns leg med mangfoldige udtryk Afrunding Afrunding Hvad kunne det næste være? Planlægning baseret på demokrati? En sidste afrunding Referencer Sproghistorieskema Literacy-indikatorer En sproghistorie trin for trin

5 Forord Denne bog handler om noget så eksotisk som literacy-pædagogik. Endnu har begrebet ikke nået udbredelse herhjemme, men det har fremtiden foran sig. I hvert fald hvis man skal tro Nationalt Videncenter for Læsning, der har set på aktuelle og kommende tendenser inden for læseområdet (Lund, 2012). Her fremgår det, at der er forskellige opfattelser af literacy og literacy-pædagogik, om end der er en grundlæggende fælles forståelse af, at literacy-begrebet overskrider simple læseog skrivefærdigheder og rækker helt ud i den mangfoldige kommunikative og skriftsproglige kultur, som børn og voksne omgiver sig med til dagligt. Med denne bog håber vi at kunne bidrage til den fortsatte udbredelse af literacybegrebet i dansk praksis på dagtilbuds- og indskolingsområdet. Bogen bygger på to overordnede idéer: 1) idéen om tværfaglig og alsidig literacy-pædagogik på tværs af børnehave, skolefritidsordning (SFO), børnehaveklasse og klasse, og 2) idéen om, at en sådan alsidig pædagogik kan udvikles via sproghistorier, en historiebaseret dokumentationsmetode, der indfanger (skrift-)sproget i brug i hverdagens mulige og umulige sammenhænge. Disse to overordnede idéer afspejles i bogens titel: Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling. Vi håber, at det med denne bog vil lykkes os at bidrage med idéer, der kan udgøre et inspirerende og udfordrende supplement til det solide og prisværdige sprog- og læsepædagogiske arbejde, der allerede foregår rundt omkring på institutioner og skoler. Selvom vi mener, at alsidig literacy-pædagogik helt klart adskiller sig fra mere traditionelle og systematiske tilgange til læseundervisning, eller fra kvalitetssikrede metoder til at give gode resultater i sprogscreeninger osv., så skal det naturligvis ikke forstås sådan, at man må vælge mellem for eksempel literacypædagogik eller læseundervisning, eller mellem literacy-pædagogik eller sprogstimulering. Vi inviterer pædagoger, børnehaveklasseledere og dansklærere til at lade sig inspirere ikke til at vælge mellem, eller låse sig fast på, bestemte tilgange. Vores ønske om at bidrage til dagtilbuds- og indskolingsfeltet med alsidig literacy-pædagogik er motiveret af indsnævrende tendenser i aktuel uddannelsespolitik i Danmark såvel som internationalt. Det er her, Verdensorganisationen for småbørnsopdragelse OMEP (Organisation Mondiale pour l Éducation Préscolaire) kommer ind i billedet. OMEP blev dannet i 1949 med det formål at varetage børn under otte års interesser på tværs af landegrænser. I dag repræsenterer OMEP pædagoger, lærere, forskere og andre interessenter fra mere end 70 lande 5

6 og har rådgivende status hos vigtige børne- og uddannelsespolitiske aktører som UNESCO og UNICEF. En særdeles skarp verdenserklæring blev vedtaget i 2010 på OMEP s kongres i Göteborg: På grund af politiske og finansielle problemer overbetoner de fleste regeringer verden over i denne tid hurtig udvikling af børnenes literacy- og matematikfærdigheder i forbindelse med skolestart. Dette medfører en dramatisk begrænsning af den helhedsorienterede tilgang til daginstitutions- og indskolingspædagogik. Denne udvikling er ødelæggende for daginstitutions- og indskolingspædagogikkens grundlag og ånd. Den medfører tabet af afgørende værdier, kreativitet, fantasi, åbenhed og alsidige udtryksformer og påvirker således fundamentalt retten til og glæden ved læring gennem leg. (OMEP, 2010, oversat af os) I Danmark ser vi tendenser til uddannelsespolitisk (og forskningsmæssig) overbetoning af færdigheder. Vi ser det i skrappere krav til børnene, i stadigt flere test og evalueringer, i kontrol og kvalitetssikring og i jagten på best practice, der vil bringe de danske elever i top fem på OECD s forjættede PISA-ranglister. Set i lyset af disse tendenser vil vi gerne bidrage ved at knytte det (i Danmark) spirende literacy-begreb sammen med idéer til en alsidig, helhedsorienteret praksis. Literacy-pædagogik har fokus på barnets alsidige udvikling og handler således (med hilsen til OMEP) om mere end grundlæggende færdigheder, også i børnehave, SFO og indskoling. Når alt kommer til alt, er det jo også sådan (og det vender vi tilbage til flere steder i bogen), at dagtilbuds- og indskolingsfeltet allerede er forpligtet på, og tilskyndet til, denne alsidighed i lovtekster og faghæfter. Således sat på spidsen handler alsidig literacy-pædagogik ikke om at være en særlig ildsjæl, en idealist eller en specielt kritisk pædagog; det handler i virkeligheden bare om at tage fat på og tage den alsidighed alvorligt, som dagtilbuds- og indskolingsfeltet i forvejen både er lovmæssigt forpligtet på og politisk tilskyndet til. De foreløbige resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, som vi laver med støtte fra LB-Fonden, viser, at der allerede foregår en hel masse af det, man kunne kalde alsidig literacy-pædagogik i hverdagslivet i danske børnehaver. Næste udfordring er så at få disse aktiviteter løftet frem i lyset og udvikle dem i en bred ramme, hvor også SFO og indskoling kan spille med, både teoretisk og praktisk. 6

7 I bogen opererer vi med tre arenaer for literacy-pædagogik: børnehaven, SFO en og indskolingen (børnehaveklasse-2. klasse). Vi kunne naturligvis have skåret kagen anderledes. Nogle vil for eksempel mene, at indskolingen går helt til tredje klasse. Det er helt fint med os og skulle ikke give praktiske problemer mht. udbyttet af bogen. Andre vil måske mene, at det er misvisende at benævne SFO en som en kategori for sig og ikke som en del af indskolingen. Vores begrundelse for at skelne mellem på den ene side SFO og på den anden side børnehaveklasse og klasse er ønsket om at løfte SFO en frem med henblik på at dyrke de særlige muligheder og udfordringer, der er her, blandt andet det skoleforberedende arbejde samt læring og dannelse selv efter skoletid. Vi har bogen igennem fokus på den konkrete pædagogiske praksis. Ved hjælp af eksempler fra mange forskellige institutioner/skoler har vi sammenstykket nogle praktiske forløb, der dels tegner et billede af en alsidig literacy-pædagogik, og dels fungerer som forslag til måder at bruge sproghistorier på mht. at støtte og udvikle denne pædagogik. Eksemplerne er inspireret af observationer og materiale fra flere forskellige forsknings- og udviklingsprojekter relateret til literacy og literacy-pædagogik. I den forbindelse skal vi især takke deltagerne i det oprindelige EASE-projekt, som var et EU-projekt om literacy og skolestart (se mere i kapitel 1 og/eller EASE, 2009 i litteraturlisten). På den danske forskerside deltog vi sammen med Ole Henrik Hansen vores gode kollega i forskningsenheden Barndom, læring og didaktik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. På praktikersiden deltog pædagoger, børnehaveklasseledere og en enkelt lærer fra hhv. Københavns Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Sammen afprøvede vi et tidligt udkast til sproghistorieværktøjet, og praktikerne delte både deres erfaringer og sproghistorier med os. Det siger vi mange tak for. Maria Schyberg, som er børnehaveklasseleder på Øster Farimagsgades Skole, var en af deltagerne i EASE-projektet. En særlig tak skal lyde til Maria, som ydermere har bidraget direkte til bogen her, hvor hun i kapitel 5 skriver om, hvordan sproghistorierne indgår i den daglige praksis, og kommer med eksempler på alsidig literacy-pædagogik. I forlængelse af EASE-projektet har en gruppe engagerede pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere fra distrikt Østerhøj i Ballerup Kommune bidraget med yderligere sproghistorier og tanker i forbindelse med forsknings- og kursusaktivitet. De praksiseksempler og sproghistorier, der er at finde i bogen her, er blandt andet inspireret af ovenstående projekter. Vi har somme steder tilladt os at videreud- 7

8 vikle på det oprindelige materiale og har således redigeret og tilpasset for at få materialet til at fremstå så inspirerende og overskueligt som muligt, uden at det derved kommer til at fremstå idealiseret. Personer, der optræder på billederne og i eksemplerne, bliver kaldt ved opdigtede navne. Det første kapitel giver en generel introduktion til sproghistorier. Der gives nogle indledende eksempler på sproghistorier, og hvordan de bruges mht. alsidig literacy-pædagogik. Dernæst kommer der i kapitel 2 en grundig, trinvis indføring i det praktiske arbejde med at lave en sproghistorie. Derefter kommer tre kapitler, der uddyber og giver eksempler med udgangspunkt i hhv. børnehave, SFO og indskoling (børnehaveklasse til 2. klasse). Vi har bestræbt os på at gøre hele bogen relevant uanset profession og dagligt arbejdsområde ved at gøre temaer og idéer almene og tværgående. Det er en pointe, at de voksne i og omkring skolestarten har et nogenlunde fælles teoretisk fodslag, jf. bestræbelser på kontinuitet. Denne bog kan forhåbentlig bidrage til et sådant fælles udgangspunkt mht. dels en alsidig literacy-pædagogik, og dels sproghistorier som en dokumentationsmetode, der kan støtte og udvikle denne alsidige pædagogik. Anders Skriver Jensen og Stig Broström Emdrup,