EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

Transkript

1 EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

2 EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission, og hvad dens opgave er Hvordan en ekspropriationsforretning foregår Hvis du ønsker at vide mere, er du altid velkommen til at ringe til Vejdirektoratet. Adresse og telefonnummer står på bagsiden af folderen. Venlig hilsen Vejdirektoratet UDGIVET AF Vejdirektoratet, 2012 Hvordan erstatningen bliver fastsat Hvilke muligheder der er for at klage REDAKTION Katinka Fischer-Nielsen m.fl. LAYOUT Flemming Byg ISBN WEB ISBN OPLAG 150 VEJDIREKTORATET Vejdirektoratet hører under Transportministeriet. Vejdirektoratet har ansvaret for at planlægge, projektere, anlægge, drive og vedligeholde statsvejnettet. Læs mere på vejdirektoratet.dk TRYK Vejdirektoratet 3

3 HVAD BETYDER EKSPROPRIATION? Ekspropriation betyder tvungen afståelse (afgivelse) af ejendomsret. En ekspropriation omfatter typisk: At man skal afstå areal eller bygninger At ens ejendom bliver pålagt begrænsninger (servitutter) I Danmarks Riges Grundlov ( 73, stk. 1) står: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Hvis et byggeri eller anlæg er af almen interesse for landets borgere, har det offentlige ret til at ekspropriere den jord, der skal bruges til arbejdet. Grundejeren, der bliver eksproprieret, har ret til erstatning. I»Bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom«er det beskrevet, hvordan ekspropriation til statens veje gennemføres. 5

4 EKSPROPRIATIONSKOMMISIONEN Ekspropriationskommissionen er en uafhængig myndighed, der ikke er underlagt andre myndigheder end Folketinget. Ekspropriationskommissionen består af fem medlemmer. Formanden er jurist, to medlemmer er valgt fra en liste, der er udpeget af transportministeren. De sidste to medlemmer er udvalgt fra en liste med en repræsentant fra hver af landets kommuner. Derudover deltager en repræsentant for den kommune, som projektet ligger i. Kommunerepræsentanten har ret til at udtale sig, men har ikke stemmeret. Der er også tilknyttet en landinspektør og en sekretær til Ekspropriationskommissionen. Landinspektøren fungerer som faglig rådgiver for Ekspropriationskommissionen, og sekretæren fører protokol over de beslutninger, kommissionen træffer. Der er to ekspropriationskommissioner i Danmark, én for øerne og én for Jylland. Hver kommission har et kommissariat, som administrerer kommissionens arbejde. HVORFOR ER DER EN EKSPROPRIATIONSKOMMISSION? Ekspropriationskommissionen bedømmer og godkender det projekt, Vejdirektoratet planlægger. Den ser på anlæggets samlede konsekvenser for borgerne, miljøet og samfundet. Den sikre også at den enkelte grundejer ikke bliver hårdere ramt end højst nødvendigt. Det er Ekspropriationskommissionen, der gennemfører ekspropriationer og fastlægger erstatningen. EKSPROPRIATIONSKOMMISIONENS ADRESSER: Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland Lyseng Allé Højbjerg post@kommissarius.dk Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne Frederiksholms Kanal 4B, 2 sal 1220 København K komoe@komoe.dk 6 7

5 EKSPROPRIATION BESIGTIGELSE Ekspropriationskommissionen indkalder Vejdirektoratet og berørte grundejere til en besigtigelsesforretning, hvor kommissionen vurderer projektet. Ved besigtigelsesforretningen har grundejerne mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Enten godkender Ekspropriationskommissionen projektet, som det er, eller den beder Vejdirektoratet om at lave ændringer i projektet. Når disse ændringer er på plads, bliver projektet endeligt godkendt af Ekspropriationskommissionen. EKSPROPRIATION Forud for ekspropriationsforretningen har både grundejeren og Ekspropriationskommissionen fået tilsendt materiale, der viser, hvilke arealer der bliver brug for til projektet. Vejdirektoratet afmærker arealerne med flag i området. Det sker nogle dage før ekspropriationsforretningen. Under ekspropriationsforretningen gennemgår Vejdirektoratet, hvilke arealer Vejdirektoratet ønsker at få eksproprieret, og hvilke begrænsninger (servitutter) Vejdirektoratet eventuelt ønsker at pålægge ejendommen. Herefter kan grundejeren komme med spørgsmål og kommentarer. Når Ekspropriationskommissionen har lyttet til både Vejdirektoratet og grundejeren, ser den på de arealer, Vejdirektoratet ønsker at få eksproprieret. 8 Derefter beslutter den, hvilke arealer der skal eksproprieres. Denne beslutning kan ikke ændres af andre myndigheder. KOMBINERET BESIGTIGELSE OG EKSPROPRIATION Hvis det drejer sig om ekspropriationer, som ikke er særligt omfattende, sker det ofte, at besigtigelsesforretningen og ekspropriationsforretningen gennemføres samtidig. Først godkender Ekspropriationskommissionen projektet, og umiddelbart efter eksproprierer den arealet. RÅDGIVNING Grundejeren kan vælge at tage en rådgiver med til forretningen. Mange grundejere søger hjælp og vejledning hos en landbrugskonsulent, en advokat eller en ejendomsmægler. Ekspropriationskommissionen kan give en godtgørelse til udgifter til rådgivning i det omfang, den mener, det er rimeligt. ERSTATNING Når Ekspropriationskommissionen har besluttet, hvad der skal eksproprieres, og parterne har haft mulighed for at udtale sig om deres forventninger til erstatningens størrelse, kommer Ekspropriationskommissionen med et forslag til, hvor stor en erstatning grundejeren skal have. Erstatningen bliver fastlagt ud fra de almindelige handelspriser på areal og bygninger i området på det tidspunkt, ekspropriationen finder sted. Grundejeren og Vejdirektoratet har mulighed for at acceptere Ekspropriationskommissionens erstatningsforslag under selve forretningen. Begge parter kan også få 14 dage til at overveje forslaget. Hvis grundejeren eller Vejdirektoratet ikke kan acceptere erstatningsforslaget, afsiger Ekspropriationskommissionen en kendelse, som fastsætter erstatningen. Parterne kan anke kendelsen (se: Muligheder for at klage over erstatning). Hvis parterne ikke har anket Ekspropriationskommissionens kendelse inden fire uger, gælder kendelsen. MULIGHEDER FOR AT KLAGE OVER ERSTATNING Hvis grundejeren eller Vejdirektoratet vil klage over erstatningens størrelse, kan de få en ny kommission, en Taksationskommission, til at vurdere sagen. Grundejeren kan klage over erstatningens størrelse ved at sende et brev eller en mail til kommissarius, der skal have modtaget klagen senest fire uger efter, Ekspropriationskommissionen har sendt TAKSATIONSKOMMISSIONEN Taksationskommissionen er en uafhængig myndighed. Den består af fem medlemmer. Formanden er jurist, to medlemmer er valgt fra en liste, der er udpeget af transportministeren. De sidste to medlemmer er udvalgt fra en liste med en repræsentant fra hver af landets kommuner. Udover Taksationskommissionens fem medlemmer deltager en sekretær og en kendelsen til grundejeren og Vejdirektoratet. Kommissarius vil herefter bede Taksationskommissionen om at tage stilling til erstatningens størrelse. En klage kan ikke standse eller udsætte arbejdet i marken. Taksationskommissionen kan som hovedregel kun tage stilling til erstatningens størrelse. Er der også utilfredshed med Taksationskommissionens afgørelse, kan parterne rejse sagen om erstatningens størrelse ved domstolene. Det skal ske senest seks måneder efter, at Taksationskommissionen har afsagt sin kendelse. Ekspropriationskommissionens og Taksationskommissionens behandling af sagen koster ikke grundejeren noget. ANDRE KLAGER Hvis en grundejer mener, at Ekspropriationskommissionen ikke har ret til at foretage selve ekspropriationen, kan spørgsmålet kun afgøres ved domstolene. landinspektør, der fungerer som faglig rådgiver for Taksationskommissionen. De personer, der sidder i Taksationskommissionen, er nogle andre end de, der sidder i Ekspropriationskommissionen. Landinspektøren er dog den samme i begge kommissioner. Taksationskommissionen behandler kun klager over den erstatning, grundejeren har fået tilkendt ved en ekspropriation. Det kan både være Vejdirektoratet og grundejeren, der klager over erstatningen.

6 DELEKSPROPRIATION De fleste ekspropriationer til forbedring eller ændring af veje er delekspropriationer. Det vil sige, at grundejeren skal afstå en del af sin ejendom. Kun i få tilfælde skal grundejeren afstå hele sin ejendom. Ved delekspropriation får grundejeren erstatning for det areal, han skal afstå, og for de ulemper, som ekspropriationen fører med sig. Grundejere får typisk erstatning for træer, buske, hegn eller lignende, der bliver fjernet eller forringet. Det kan også være, at grundejeren får indskrænket sin ejendom, hvis han for eksempel må omlægge sin mark, flytte indhegningen omkring sine kreaturer og ændre vandingsanlægget. Det kan han også få erstatning for. VARIGE GENER Ud over at blive eksproprieret kan en grundejer også opleve andre gener fra den forbedrede vej. Vejen kan ligge tættere på huset end før, en jordvold eller selve vejen kan skygge for solen, eller støj fra vejen kan genere. Ekspropriationskommissionen vurderer disse gener, når projektet er færdigt. Grundejeren kan søge om erstatning for varige gener hos Ekspropriationskommissionen i op til et år efter, at anlægget er færdigt. MIDLERTIDIG EKSPROPRIATION Nogle arealer bliver kun midlertidigt eksproprieret. Det betyder, at Vejdirektoratet lejer et stykke jord, mens vejarbejdet står på. Entreprenørerne bruger typisk området som arbejdsareal. Vejdirektoratet betaler for leje af jorden eller for tab af afgrøder. Når vejarbejdet er færdigt, får grundejeren arealet tilbage. Hvis jorden er forringet, betaler Vejdirektoratet en erstatning. SERVITUTTER En ekspropriation kan også indebære, at en ejendom får pålagt nogle servitutter (begrænsninger). Det vil sige, at Vejdirektoratet eller andre får rettigheder over ejendommen. Grundejere kan for eksempel få pålagt en servitut om færdselsret til vedligeholdelse af støjskærme, regnvandsbassiner eller andre tekniske anlæg. Det betyder, at Vejdirektoratet må færdes på en bestemt del af grundejerens jord, når arbejdet skal udføres. Grundejere kan også opleve at få pålagt en oversigtsservitut. Det vil sige, at de på et område af deres grund ikke må have beplantning, som kan hindre trafikanternes frie udsyn. De kan også komme ud for, at der bliver pålagt en byggelinje på deres ejendom. I det tilfælde må grundejerne ikke bygge på arealet mellem byggelinjen og vejen uden tilladelse fra Vejdirektoratet

7 Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk