DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. december /14119 VEDLIGEHOLDELSE AF K VEJ Klager har ved brev af 21. november 2008 klaget over Kommunens vejsynskendelse af 4. december 2007 om partsfordelingen til aktuel og fremtidig vedligeholdelse af den private fællesvej K vej 1-7. Han har også klaget over, at kommunen den 18. november 2008 efter begæring fra vedligeholdelsespligtige grundejere har besluttet at påtage sig udførelsen af istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejdet, jf. privatvejslovens 1 20, stk. 1. Han mener ikke, at der som krævet er 2/3 bag ønsket. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens fordeling af udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af den private fællesvej K vej 1-7 er ikke i overensstemmelse med principperne i privatvejslovens 17. Kommunens overtagelse af istandsættelsen og vedligeholdelsen af vejen er ikke i overensstemmelse med principperne i lovens 20, stk. 1. Afgørelserne er derfor ulovlige og vi beder kommunen om at genoptage sagen. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen nedenfor. Argumenterne for klagen Klager mener, at kommunen ikke har taget hensyn til en tinglyst deklaration. Deklarationen giver hans ejendom, K vej 1, vejret til strækningen af K vej mellem jernbaneoverskæring 348 og 349 og fastlægger udgiftsfordelingen til denne strækning. Han klager over, at hans ejendom alligevel er inddraget i udgifterne til vedligeholdelsen af hele vejen fra nr Han mener også, at kommunen ikke har taget hensyn til, at der fra ejendommen K vej 7 drives erhverv med vaskeri, og at ejendommen derfor anvender vejen til lastbils- og varebilskørsel. Baggrund K vej 1-7 er en privat fællesvej, som ligger i landzone. Vejen administreres derfor efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit I, II og IV ( 14-20), jf. lovens 13, stk. 3. Kommunen har den 4. december 2007 sendt afgørelse om fremtidig vedligeholdelse af vejen ud til de vejberettigede. Dog har kommunen ikke sendt afgørelsen til klager som ejer af ejendommen K vej 1, men derimod til en anden person på adressen. Denne person ejer ikke ejendommen. Kommunens afgørelse om istandsættelse og vedligeholdelse af K vej gælder for hele strækningen fra nr. 1 til 7 og kræver istandsættelse og vedligeholdelse 3-4 gange årligt. På ejendommen K vej 1 er tinglyst en deklaration om, at bl.a. denne ejendom har vejret til strækningen mellem jernbaneoverskæring 348 og 349 (i kommunens afgørelse benævnt strækning 1) og at udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af denne strækning fordeles mellem 4 bestemte ejendomme, herunder K vej 1, med ¼ til hver. Klager oplyste om deklarationen på vejsynet den 4. oktober 2007, men gyldigheden af den blev afvist af ejeren af ejendommen K vej 7. Kommunen har fordelt udgifterne efter brug af vejen under hensyn til, hvor lang en strækning den enkelte vejberettigede har ret til at benytte og konkret benytter. Dette er sket ved at inddele vejen i 4 strækninger. Kommunen har lagt til grund, at ejendommen K vej 1 alene benytter strækning 1. Kommunen har under klagesagen oplyst, at den har forsøgt at tage hensyn til deklarationen, idet K vej 1 kun kommer til at betale for istandsættelsen og vedligeholdelsen af strækning 1. Ved brev af 24. marts 2008 har ejeren af K vej 7 og ejeren af K vej 9 bedt kommunen om at udføre istandsættelsen og vedligeholdelsen af vejen, fordi parterne ikke har kunnet finde en entreprenør, som vil forestå opkrævningen hos den enkelte vejberettigede. K vej 7 står ifølge udgiftsfordelingen for 24,3% af udgifterne, mens K vej 9 står for 36,2%. I alt 60,5%. 1 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 5 Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejsloven, jf. denne lovs 7, stk. 1. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurdering) inden for lovens rammer. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen har fulgt privatvejslovens, forvaltningslovens 2 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger med hensyn til de vejberettigedes brug af en vej. Derfor kan vi ikke afgøre, om kommunens udgiftsfordeling er rimelig eller hensigtsmæssig. Privatvejslovens regler om istandsættelse af private fællesveje på landet Kommunen skal afholde vejsyn, hvis en vejberettiget mener, at en privat fællesvej ikke holdes i en stand, som er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse mv. er utilstrækkelige til dette formål. Det fremgår af privatvejslovens 15, stk. 1. På vejsynet har de fremmødte adgang til at udtale sig, og kommunen fører en protokol over, hvad der er sket på vejsynet. Det fremgår af 16, stk. 1. Kommunen kan beslutte om, hvordan og hvem der skal vedligeholde og istandsætte den private fællesvej. Den kan også bestemme, hvordan vejen i fremtiden skal vedligeholdes. Det fremgår af privatvejslovens 16, stk. 3. Kommunen skal fordele udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der findes særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen. Det følger af privatvejslovens 17. Hvis der under et vejsyn ikke er enighed om gyldigheden eller forståelsen af aftaler, servitutter eller andre privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden, skal kommunen udsætte vejsynet. Samtidig skal kommunen opfordre de grundejere, som henviser til aftalerne og derfor påstår sig helt eller delvist fritaget for vedligeholdelsespligten, til at anlægge retssag om spørgsmålet. Dette fremgår af privatvejslovens 19, stk. 1. Formålet med udsættelsen er, at de grundejere, der påberåber sig aftalen, kan få spørgsmålet afklaret ved domstolene. Hvis grundejerne ikke har anlagt retssag inden 6 uger, genoptager kommunen vejsynet og fordeler udgifterne mellem de vejberettigede efter brug af vejen uden hensyn til de privatretlige forhold. Det fremgår af 19, stk. 2. Hvis grundejerne har anlagt retssag, kan kommunen genoptage vejsynet og beslutte, hvordan vejen skal istandsættes eller vedligeholdes. Den kan også beslutte, at arbejdet foreløbig helt eller delvis skal udføres af kommunen mod betaling fra de vedligeholdelsespligtige. Fordelingen af udgifterne udsættes, til endelig dom er afsagt. Det fremgår af 20, stk. 2. Kommunen kan påtage sig at udføre istandsættelsen og vedligeholdelsen af den private fællesvej mod vederlag fra samtlige vedligeholdelsespligtige. Forudsætningen er dog, at det sker efter begæring af de vedligeholdelsespligtige grundejere, der repræsenterer mindst 2/3 af den samlede værdi af de ydelser til vejens istandsættelse og vedligeholdelse, der er pålagt efter 16, stk. 3. Det fremgår af privatvejslovens 20, stk. 1, 1. punktum. 2 Lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007

3 3 af 5 Vores vurdering Meddelelse af afgørelsen om vedligeholdelse af vejen Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt parten i sagen. Det fremgår af privatvejslovens 7, stk. 3. Det er antaget i forvaltningsretten, at klagefristen løber fra det tidspunkt, da afgørelsen er kommet frem til den klageberettigede. Dvs. fra afgørelsen er nået så vidt, at den under normale omstændigheder kommer til modtagerens kundskab. 3 I tilfælde hvor modtageren har angivet forkert adresse, undladt at melde flytning eller lignende, påhviler risikoen for at meddelelsen ikke er kommet frem eller for at den kommer for sent frem imidlertid modtageren selv. 4 Vi kan konstatere, at kommunen ikke har meddelt afgørelsen af 4. december 2007 til klager som ejer af ejendommen K vej 1, hvilket den burde have gjort, idet ejeren af ejendommen er den forpligtede part. Hvis ejeren er repræsenteret af en fuldmægtig, kan kommunen meddele afgørelsen til denne person, men dette er ikke tilfældet i denne sag. Vi mener derfor, at afgørelsen af 4. december 2007 meddeles klager i forbindelse med meddelelse af afgørelsen af 18. november 2008 om kommunens overtagelse af vejens vedligeholdelse. Vi har derfor behandlet både den del af klagers klage, der handler om afgørelsen fra 4. december 2007 og den del der handler om afgørelsen fra 18. november Udgiftsfordelingen Som det fremgår ovenfor skal kommunen fordele udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der findes særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen. I dette tilfælde eksisterer en tinglyst deklaration om fordelingen af udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af strækning 1. Vi kan konstatere, at kommunen ikke har fordelt udgifterne i henhold til deklarationen, idet fordelingen er sket på baggrund af bl.a. klagers brug af strækning 1. Vi har ikke grundlag for at tro, at kommunen har lagt til grund, at klager benytter mere af vejen end strækning 1. Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til kommunens vurderinger over omfanget af de enkelte vejberettigedes brug af vejen. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om kommunens vurdering er korrekt, når den mener, at vaskeriet på ejendommen K vej 7 ikke er stort nok til at have selvstændig indflydelse på udgiftsfordelingen. Kommunens fordeling af udgifterne stemmer derfor overens med princippet i privatvejslovens 17 om fordeling efter brug. Der blev imidlertid på vejsynet konstateret uenighed mellem flere af de vejberettigede om, hvorvidt den tinglyste deklaration fortsat skal benyttes til at fordele udgifterne til vejstrækningen mellem jernbaneoverskæring 348 og 349 (strækning 1). Kommunen burde altså have været opmærksom på og vejledt om bestemmelsen i privatvejslovens Se fx J, Forvaltningsret Sagsbehandling Hjemmel Prøvelse, 6. udgave, 2006, p. 218f. 4 jf. C, Forvaltningsret Sagsbehandling, 4. udgave, 1995, p. 273.

4 4 af 5 Idet vi ikke kan udelukke, at den manglende oplysning om adgangen til at kræve sagen udsat efter privatvejslovens 19, stk. 1, har haft betydning for afgørelsens indhold, mener vi, at afgørelsen er ulovlig. Vi skal derfor bede kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling. Vi skal bede kommunen genoptage sagen og vejsynet med henblik på at orientere om indholdet i privatvejslovens 19 og herefter følge proceduren i 19, stk. 1, i privatvejsloven. Kommunen skal konstatere, hvorvidt der er enighed om gyldigheden af den nævnte deklaration. Ved uenighed skal kommunen opfordre den eller de vejberettigede, der påstår sig helt eller delvist fritaget for at skulle bidrage til vejens vedligeholdelse, til at søge spørgsmålet afklaret ved domstolene. Hvis kommunen udsætter vejsynet efter lovens 19, og retssag ikke er anlagt inden 6 uger efter udsættelsen, skal kommunen genoptage sagen, og træffe endelig beslutning om fordelingen uden hensyn til de privatretlige forhold. Det vil sige, at kommunen fordeler vedligeholdelsen mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, jf. lovens 17. Kommunens overtagelse af vedligeholdelsen Kommunen har under klagesagen oplyst, at klager er den eneste, som har gjort indsigelse mod, at kommunen skal overtage vedligeholdelsen. Hvis en kommune modtager et ønske fra en eller flere vejberettigede om, at kommunen skal overtage istandsættelsen og vedligeholdelsen af en privat fællesvej, skal denne begæring ikke nødvendigvis være underskrevet af vejberettigede, som svarer til 2/3 af udgifterne. Hvis begæringen er underskrevet af en kreds, som svarer til mindre end 2/3 af udgifterne, kan kommunen spørge de øvrige vejberettigede, om de også ønsker en sådan ordning. Kommunen kan efter modtagelse af svarene træffe afgørelse om spørgsmålet. I dette tilfælde har kommunen ved brev af 16. oktober 2008 skrevet således til de vejberettigede brugere af vejen: De grundejere der anmoder om ovennævnte repræsenterer mindst to tredjedele af den samlede værdi af de ydelser til vejens istandsættelse og vedligeholdelse som privatvejsloven kræver i 20, stk. 1. Hermed påtager Trafik og Park sig opgaven at få K vej vedligeholdt og fordeler udgifterne efter kendelsen dateret den Vi kan konstatere, at de anmodende grundejere kun repræsenterer 60,5 % af udgifterne. Vi kan også konstatere, at brevet ikke opfordrer parterne til at tage stilling for eller imod at kommunen overtager vedligeholdelsen, men blot oplyser at parterne i sagen efter forvaltningsloven har lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Endelig kan vi konstatere, at kun klager har svaret kommunen og at han var imod. På baggrund af brevets ordlyd kan vi ikke lægge til grund, at kommunen har spurgt de vejberettigede, om de ønsker at kommunen skal overtage istandsættelsen og vedligeholdelsen. Dermed kan vi heller ikke lægge til grund, at vejberettigede, som svarer til mindst 2/3 af udgifterne har ytret ønske om en ordning efter privatvejslovens 20, stk. 1. Kommunens overtagelse af udførelsen af istandsættelsen og vedligeholdelsen er dermed ulovlig.

5 5 af 5 Konklusion Kommunens fordeling af udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse af den private fællesvej K vej 1-7 er ikke i overensstemmelse med principperne i privatvejslovens 17, jf. 19. Kommunens overtagelse af istandsættelsen og vedligeholdelsen af vejen er ikke i overensstemmelse med principperne i lovens 20, stk. 1. Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde den ulovlige udgiftsfordeling og beslutning om at overtage arbejdet og træffe en eller flere nye afgørelser vedrørende disse spørgsmål.