MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del
|
|
- Bertram Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer? 4 Hvad betyder det at organismer er heterotrofe? 5 Hvad betyder det at organismer er autotrofe? 6 Nævn 5 grupper af organiske stoffer der er nødvendig for cellevækst. 7 Nævn mindst 5 uorganiske stoffer der er nødvendig for cellevækst. 8 Hvad vil det sige at bakterier er obligat anaerob? 9 Hvad vil det sige at bakterier er obligat aerobe? 10 Hvad vil det sige at bakterier er fakultativt anaerobe? 11 Hvorfor har bakterie arter ikke samme temperaturoptimum? 12 Hvilket temperatur behov har de fleste patogene bakterier? 13 Hvor mange gener har E.coli? 14 Hvad er plasmider og hvilke mikroorganismer indeholder plasmider? 15 Hvad forstås ved en mutation? 16 Hvordan kan mutationer være gavnlige for mikroorganismer? 17 Hvordan navngives mikroorganismer internationalt? 18 Tilhører Staphylococcus epidermidis og Staphylococcus aureus samme slægt? 19 Tilhører Staphylococcus epidermidis og Staphylococcus aureus samme art? 20 Hvad kaldes en bakteriearts undergruppe? 21 Hvordan dannes en renkultur af fx S.aureus bakterier? 22 Hvilken sammenhæng er der mellem en renkultur og en stamme af en bak. art? Kapitel 3. Bakteriologi 1 Hvor mange bakterie arter er humanpatogene? 2 Gør rede for bakteriecellens opbygning med virulens egenskaber. Husk: en tegning skal medfølges af en grundig forklaring og beskrivelse. 3 Hvilke forskelle er der på cellevæggen mellem en Gram pos. og en Gram neg. bakterie? 4 Forklar hvad der forstås ved lavvirulente og højvirulente organismer. 5 Hvilken funktion har følgende strukturer hos en bakterie : Flageller Fimbrier(pili) Kapsel Sporedannelse Enzymer 6 Hvilke stoffer i en bakterie er stærkt feberfremkaldende? 7 Hvilke bakterier danner mange exotoksiner? 8 Bliver exotoksiner nedbrudt ved kogning? 9 Hvilke bakterier danner mange endotoksiner?
2 10 Gør rede for de 4 grupper af skadelige effekter bakterietoksiner kan have på mennesker. 11 Hvilke tre morfologiske former kan bakterier have? 12 Hvilken forskel er der i udseendet på stafylokokker og streptokokker? 13 Hvor mange procent af en bakterie er vand? 14 Hvilken ph er optimal for patogene bakterier? 15 Hvilken effekt har solens ultraviolette stråler på bakterier? 16 Hvor hurtigt kan coliforme bakterier dele sig? 17 Hvor hurtigt deler tuberkulosebakterier sig? 18 Gør rede for plasmid overførsel ved konjugation.. 19 Gør rede for begrebet transduktion, fx hos stafylokokbakterier. 20 Gør rede for begrebet transformation, fx hos pneumokokbakterier. 21 Nævn en stor bakterie gruppe der er gram positiv og kokker. 22 Nævn nogle bakterie arter der er gram positiv, stavformede og aerobe. 23 Nævn en bakterie art der er gram positiv, stavformede og anaerobe. 24 Nævn en bakterie art der er gram negativ og kokker. 25 Nævn nogle bakterie arter der er gram negativ og stavformede. 26 Hvilken morfologisk type bakterie er Borrelia burgdorferi? 27 Hvorledes overføres Borrelia bakterier til mennesker? 28 Hvilken morfologisk type bakterie er Klamydia? 29 Hvorfor klassificeres Klamydia som en intracellulær parasit? 30 Hvilke symptomer ses ved klamydia urethritis? 31 Hvilke risici er der ved gentagne infektioner med salpingitis? 32 Hvilken kønssygdom giver Treponema pallidum? 33 Hvad er protozoer? 34 Hvad hedder protozo slægten der forårsager malaria? Kapitel 4. Virologi 1 Hvorfor kan viruspartiklen ikke klassificeres som en mikroorganisme? 2 Gøre rede for hvorledes en viruspartikel er opbygget. Husk: en tegning skal medfølges af en grundig forklaring og beskrivelse. 3 Forklar hvad forskellen er på DNA-virus og RNA-virus. 4 Gør rede for hvorledes virus formere sig intracellulært 5 Hvordan forlader influenzavirus(kappevirus) værtcellen? 6 Forklar hvordan nøgne virus partikler forlader værtcellen og hvilken betydning det får for værtcellen? 7 Hvad forstås ved virus-dna induceret benign og malign celledeling?
3 Kapitel 7 Mykologi og mykoser 1 Hvad er svampe? 2 Efter vækstmåden kan svampe inddeles i to grupper, hvilke? 3 Hvilke svampe er encellede? 4 Hvilke svampe er flercellede? 5 Hvad er et mycelium? 6 Hvor findes gærsvampe hos mennesket? 7 Hvilken type svamp er Candida albicans? 8 Hvordan smitter Candida? 9 Hvilken gruppe af svampe forårsager ringorm( dermatofytinfektion)? 10 Hvordan smitter dermatofyter? 11 Hvordan inddeles mykoser(svampeinfektioner )? 12 Hvilken svampe gruppe giver normalt overfladiske mykoser? 13 Hvilken svampeart giver normalt dybe mykoser? Kapitel 8 Humanpatogene orme og ormeinfektioner 1 Hvorfor er orme ikke mikroorganismer? 2 Nævn mindst 4 humanpatogen orme hos mennesket 3 Hvilket antistof kan påvises i serum ved en ormeinfektion? 4 Hvilken leucocyttype er forhøjet ved en ormeinfektion? 5 Forklar kort livscyklus hos børneorm, se fig Forklar kort livscyklus hos spoleorm, se fig. 8.3 Kapitel 9 Ektoparasitter 1 Hvad er ektoparasitter? 2 Nævn mindst 4 ektoparasitter på mennesket 3 Hvad er fnat? Kapitel 11 Immunologi 1. Hvad er et antigen?
4 2. Hvad er allegener? 3. Hvad er haptener? 4. Gør rede for hvorledes lymfesystemet er opbygget 5. Hvor findes der MALT(=spredt lymfatisk væv) i kroppen? 6. Beskriv opbygningen af en lymfeknude 7. Hvilke leucocyt typer findes der i lymfeknuder? 8. Hvilke leucocyt typer dannes ud fra myeloblastlinjen? 9. Hvilke leucocyt typer dannes ud fra lymfoblastlinjen? 10. Lav en oversigt over de forskellige leucocyt typer som se på fig side Hvad er cytokiner? 12. Hvilke undertyper kan cytokiner inddeles i? 13. Giv en kort forklaring til hver undertype 14. Hvad betyder opsonisering? 15. Forklar hvad komplementproteiner er 16. Forklar hvad C-reaktiv protein er 17. Forklar hvilken funktion adhæsions molekyler i endotel karvæggen har 18. Forklar hvad der sker ved en lokal inflammation i vævet 19. Gøre rede for hvad en dårlig ernæringsstatus betyder for immunforsvaret 20. Beskriv det uspecifikke infektionsforsvar sæt det op i punkt form 21. Gør rede for fagocytose processen 22. Forklar hvad der forstås med det specifikke infektionsforsvar 23. Gør rede for hvad der forstås ved et cellemedieret forsvar 24. Gør rede for hvordan Th2-cellen aktiverer B-lymfocytter til antistof produktion 25. Hvilken funktion har B-hukommelsesceller? 26. Gør rede for Primær antistofrespons 27. Gør rede for Sekundær antistof produktion 28. Beskriv hvorledes antistoffer er opbygget 29. Giv en oversigt over de 5. antistofklasser 30. Gør rede for hvor de 5. antistofklasser findes i kroppen samt deres hovedfunktion 31. Gør rede for hvad der forstås ved aktiv immunisering 32. Gør rede for hvad der forstås ved passiv immunisering 33. Gør rede for hypersensibilitet type 1- reaktionen Klinisk mikrobiologi: Elsy Ericson og Thomas Ericson, Gads Forlag, 1. udgave Jens N. Johansen
5
Mikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mere1.1. Historisk oversigt... 16 1.2. Inddeling af de levende organismer... 19
MICROORGANISMERNES SAMMENSÆTNING, ERNÆRING OG METABOLISME 5 Indhold Forord.................................................. 13 1 Indledning med en kort historisk oversigt.................... 15 1.1. Historisk
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereF22 Bakterier struktur og funktion
F22 Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen INSTITUT FOR BIOMEDICIN Dias 1 Disposition Forskelle mellem bakterier og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning, farvning og identifikation
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs mereForm Betragtet i mikroskop ser bakterier meget forskellige ud. Efter form kan de inddeles i følgende:
Mikrobiologi Revideret uddrag af Andersen SS, Pertersen G, Sedum-Larsen I. Farmaci. 3. Udgave. Hillerød: Pharmakon; 2006. 3. udgave, revideret af Sandie Olesen Mikroorganismer er organismer, der er så
Læs mereBIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1
BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt
Læs mereBakterier struktur og funktion
Bakterier struktur og funktion Uffe B. Skov Sørensen Dias 1 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Inddeling af bakterier (taksonomi)
Læs mereGrundlæggende. rengøringshygiejne. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Grundlæggende rengøringshygiejne SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jette Nissen Januar 2014 Undervisningsministeriet (januar 2014). Materialet er udviklet af Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereCellemembrantransportprocesser
1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereHygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring
Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 16/17 Institution EUC Syd Uddannelse Fag og niveau Htx Biologi B Lærer(e) Rasmus Grønfeldt (forløb
Læs mereMikroorganismers patogene egenskaber
Mikrobiologi 3 ECTS viden om smitterisici, sikkerhedsregler og hygiejne, som sætter den studerende i stand til at håndtere mikrobiologisk materiale. viden om bakteriel identifikation på baggrund af bakteriers
Læs mereBakterier Struktur og funktion F25
Bakterier Struktur og funktion F25 Disposition Forskellen mellem en bakterie og vore egne celler Prokaryote celle Eukaryote celle Hvad er en bakterie? Dyrkning og farvning af bakterier Gram-negativ bakterie
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereHygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.
Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU
Læs mereModulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser
Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereKomplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk
Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereBiologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt
Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag
Læs mereMålbeskrivelser for Infektion og inflammation.
Målbeskrivelser for Infektion og inflammation. Version 04. Dato: 7. august 2001 (revideret 12. juli 2006) Oversigt over anbefalede lærebøger til blok 1: Mikrobiologi: Engleberg NC, DiRita, Dermody TS (eds).
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Læs mereEksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereValidering af gramfarvning af bakterier
Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereTema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08
Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt
Læs mereMIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE
6 MIKROORGANISMER SOM SYGDOMS- FREMKALDERE VÆKSTKRAV OG VÆKSTBETINGELSER 79 ET UDBRUD AF EN STAFYLOKOK FØDEVAREFORGIFTNING Den 31/3 2003 blev en fødevareregion kontaktet på grund af mistanke om en fødevarebåren
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mereSundhed & Omsorg Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard:
1 of 8 Overskrift: 2. Generelle hygiejniske forholdsregler (Viden om smitteveje og afbrydelse af disse) Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereAt gå til Prøver / Eksamen
Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Læs mereIntro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål
Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereclotrimazol Information til dig om svamp i underlivet
clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereVelkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane
Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF Biologi B (stx) Tine Kent Egedal (TE) te@vucv.dk 1biB02 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereSpørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel
Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre
Læs mereUdflåd fra skeden Bakteriel vaginose (skedekatar)
Patientvejledning Udflåd fra skeden Det naturlige udflåd fra skeden Fra kirtler i livmoderhals (cervikalkanal) og toppen af skeden (vagina) dannes ca. 10 ml. sekret i døgnet. Det meste genoptages (resorberes)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereDyrk bakterier fra dine omgivelser. Social- og sundhedsuddannelserne. Fagretning - eksempel Pædagogik og sundhed - at arbejde med mennesker
Fagretning - eksempel Pædagogik og sundhed - at arbejde med mennesker Fag Biologi Klassetrin 7. - 9. klasse Varighed 3-4 lektioner Jobmuligheder Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereAutoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet
Læs mereVeterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg
Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko
Læs mereEksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:
1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereKursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune
Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Farum 3. og 4. november 2014 Praktiske forhold Kursus i almindelig vandforsyningsdrift.
Læs mereVandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010
Vandværkerne i Viborg Kommune den 15. november 2010 Fusion mellem miljøafdelingerne i MLK Vestjylland og MLK Thisted gennemføres pr. 1/1 2000 17 kommuner i Ringkøbing amt 6 kommuner i Viborg amt Virksomhedens
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold... 5 2.3 Tema: Sygepleje sundhed
Læs mereKlare MÅL. Naturfag F/E
Klare MÅL Naturfag F/E 2 Naturfag F/E Fagets Mål 1. Eleven har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold. 2.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse fra august 2014
Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi
Læs mere