SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

Transkript

1

2

3

4

5 Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel af energi og næringsstoffer, der lever op til de til enhver tid gældende standarder på området. Herudover skal maden opleves som indbydende, appetitvækkende og velsmagende. Produktionen af mad til plejehjem, plejeboliger, dagcentre og genoptræningscenteret Tranehaven overgik i sommeren 2011 fra kommunale storkøkkener til private leverandører. Overgangen medførte en besparelse for kommunen, men ambitionsniveauet i forhold til kvalitetsniveauet er uændret. SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse for Gentofte Kommune. Dette dokument udgør rapporten for undersøgelsen. København, august 2012

6

7 På baggrund af undersøgelsen foretaget blandt borgere visiteret til madordningen i Gentofte Kommune står det klart, at der generelt er en høj tilfredshed med maden. Højest tilfredshed er der med morgenmaden, bi-retterne og de kolde retter, mens tilfredsheden med den varme mad, samt smørrebrød og lune retter (på dagcentrene), er lidt lavere. Dette billede gælder både indtrykket af den varme mad generelt såvel som tilfredsheden med de enkelte elementer af den varme mad som udseende, duft, temperatur, kød/fisk, kartofler, sovs og grøntsager. Der er ligeledes generelt tilfredshed med spisetider såvel som med variationen i de varme retter fra dag til dag, om end borgerne er tilfredse snarere end meget tilfredse. De fleste borgere oplever også, at de varme retter er i overensstemmelse med deres forventninger til den varme mad, at det varme måltid er hyggeligt og at portionsstørrelserne er passende.

8 Det har ikke den store indflydelse på tilfredsheden, om der er tale om en kvindelig borger eller en mandlig. Mænd og kvinder er således lige tilfredse med morgenmaden, de varme retter (herunder de enkelte elementer), bi-retter og smørrebrød/ lune retter (dagcentre). Kvinderne er dog oftere tilfredse med de kolde retter end mændene er. Der er heller ingen forskel mellem mænds og kvinders oplevelser af madens overensstemmelse med menuplanen og med deres forventninger, af om måltidet er hyggeligt, af portionsstørrelserne eller af variationen i de varme retter fra dag til dag, men mændene er mere tilfredse med spisetiderne. Der ses heller ikke de store forskelle i tilfredsheden mellem de ældste borgere (80 år og ældre) og de yngre borgere (under 80 år gamle). De ældste og de yngre er lige tilfredse med morgenmaden, de kolde retter, de varme retter (herunder de enkelte elementer), bi-retter og smørrebrød/ lune retter (på dagcentre). Der er heller ingen forskel mellem de ældstes og de yngres oplevelse af spisetider, af overensstemmelse med menuplanen og med forventninger, af om måltidet er hyggeligt eller af variationen i de varme retter fra dag til dag. De ældste finder dog oftere portionerne for store, mens de yngre oftere finder dem for små. Den institutionstype borgeren modtager maden på har nogen indflydelse på tilfredsheden. Borgerne på plejehjem er mindre tilfredse med morgenmaden end borgerne på Tranehaven om end de dog også på plejehjemmene er godt tilfredse. Der er dog ingen forskel mellem institutionstyperne hvad angår tilfredshed med de kolde retter, med de varme retter overordnet set eller med biretterne.

9 Der er heller ingen forskel hvad angår den varme mads udseende, duft og temperatur eller hvad angår kartofler, sovs og grøntsager. Der er dog en højere andel af borgerne på Tranehaven, som er utilfredse med kødet og fisken, de får til den varme mad, end der ses blandt de øvrige modtagere. Desuden er de hjemmeboende mere tilfredse med variationen i maden end de øvrige grupper. Der er heller ingen forskel mellem institutionstyperne hvad angår oplevelsen af spisetider, af overensstemmelse med menuplan, af om det varme måltid er hyggeligt eller af portionsstørrelsen. Borgerne på plejehjemmene og på Tranehaven oplever dog oftere end de øvrige modtagere af mad, at maden er bedre end deres forventninger. I undersøgelsen blandt de hjemmeboende borgere ses der ingen forskelle i borgernes tilfredshed med maden uanset hvilken af de to leverandører, Kram eller Din Private Kok, borgerne benytter sig af. Næsten alle de hjemmeboende borgere, der taler med chaufføren, er tilfredse med chaufførens imødekommenhed, ligesom flere end fire ud af fem af de, som har været i kontakt med leverandørens kundeservice, tilfredse med kundeservice. Der er ingen forskel mellem leverandørerne. Med hensyn til overensstemmelse mellem den modtagne mad og den mad, som er beskrevet i menuplanen, er der en større tilfredshed blandt borgere, som benytter Kram, end blandt de, som benytter Din Private Kok (gælder for borgere, der har set menuplanen). Ud over det ses ingen forskel på tilfredsheden med de to leverandører. Betragtes tilfredsheden med maden i Gentofte Kommune i forhold til faktorer som helbred, humør, hygge og forventninger til maden, fremstår det tydeligt, at en høj tilfredshed med maden ikke kan opnås ved alene at fokusere på selve maden. Mange faktorer, som kan ses som

10 mere eller mindre perifere for selve maden, kan have indflydelse. Undersøgelsen viser således, at der er signifikante sammenhænge mellem disse faktorer og tilfredsheden med maden. Undersøgelsen viser samlet set, at der generelt er høj tilfredshed med maden i Gentofte Kommunes madordning og at forskellene mellem forskellige grupper borgere på baggrund af køn, alder og institutionstype er få. På baggrund af undersøgelsen, som SFI Survey har gennemført, løser Gentofte Kommune opgaven med at levere mad til de visiterede borgere godt.

11 I sommeren 2011 gik Gentofte Kommune fra at få produceret maden til visiterede borgere på kommunale storkøkkener til af få maden leveret fra private leverandører. Formålet er stadig, at borgerne oplever høj kvalitet med den leverede mad. I juni 2012 har SFI Survey gennemført en tilfredshedsundersøgelse for Gentofte Kommune. Ved undersøgelsens design er der lagt stor vægt på, at resultaterne skal være troværdige og repræsentative for hele gruppen af visiterede borgere. Undersøgelsen er dels foregået som en telefonundersøgelse til de hjemmeboende borgere og dels som personlige interview for de borgere, som modtager maden på kommunens institutioner. For de hjemmeboende borgere, som er visiteret til madordningen, er der gennemført interview med 209 personer, heraf 141 borgere, som modtager mad fra Kram, og 68 borgere, som modtager mad fra Din Private Kok. SFI Survey har trukket en stikprøve på 300 personer ud af

12 en liste af modtagere på godt 400 personer, som modtager mad fra enten Kram eller Din Private Kok. Hver af de 300 personer har fået tilsendt et brev, der orienterer om undersøgelsen, samt et spørgeskema, de kunne orientere sig i. I ugerne efter de har modtaget brevet, er de forsøgt kontaktet telefonisk med henblik på interview. SFI Survey s interviewere er generelt blevet modtaget positivt, når de har ringet, og der har været en stor interesse for undersøgelsen og velvillighed til at deltage. 70 procent af de udtrukne borgere har valgt at lade sig interviewe, hvilket er et meget fint resultat i lyset af personernes alder og den forholdsvis korte indsamlingsperiode. Ud over de hjemmeboende har følgende grupper indgået i undersøgelsen: Plejehjemsbeboere på hhv. Egebjerg, Ordruplund, Nymosehave, Rygårdcentret og Søndersøhave Plejeboligbeboere inkl. eventuelle daghjemsgæster på hhv. Søndersøhave, Nymosehave og Rygårdcentret Dagcentergæster på hhv. Tværbommen og Vennerslund Patienter på genoptræningscenteret Tranehaven Plejehjemsbeboerne er interviewet ved et personligt interview. To erfarne interviewere fra SFI Survey har besøgt hvert af de 5 plejehjem og gennemført interview med beboerne. De undersøgte plejehjem har en kapacitet på op til 224 beboere (heraf 63 på Egebjerg, 39 på Ordruplund, 39 på Nymosehave, 72 på Rygårdcentret og 11 på Søndersøhave). Der er forsøgt gennemført interview med samtlige beboere og der er i alt gennemført interview med 61 personer. Ikke overraskende viste det sig, at nogle plejehjemsbeboere er for svækkede mentalt eller fysisk til at kunne gennemføre et interview. Disse er udeladt. Generelt er interviewerne dog også her blevet modtaget positivt og der har været en oprigtig interesse for undersøgelsen. Plejeboligbeboerne inkl. daghjemsgæster er ligeledes interviewet ved et personligt interview. Kapaciteten i de undersøgte plejeboliger er

13 176, fordelt med 60 på Søndersøhave, 54 på Nymosehave og 62 på Rygårdcentret. Hertil kommer daghjemsgæster, hvor kapaciteten er 68. Alle beboere og daghjemsgæster har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Der er gennemført interview med 115 personer. På de undersøgte dagcentre er der en kapacitet på 261pladser, fordelt med 142 på Tværbommen og 119 på Vennerslund. For dagcentergæster var forventningen, at de i høj grad selv ville være i stand til at udfylde skemaet med mulighed for assistance fra SFI Survey s interviewere. Det viste sig, at en langt mindre del end forventet selv var i stand til dette. En stor del af interviewene blev derfor også her gennemført som personlige interview. Personerne var dog i høj grad positive over for deltagelse. I alt blev der gennemført interview med 64 personer på de 2 dagcentre. Der er plads til 83 patienter på genoptræningscenteret. For patienter på genoptræningscenteret var situationen den samme som på dagcentrene. SFI Survey havde interviewere til stede på genoptræningscenteret og disse assisterede eller gennemførte interview med de personer, som ønskede at deltage i undersøgelsen. Også her var der en generel velvillighed til at deltage og interesse for undersøgelsens formål og resultater. Der blev i alt gennemført interview med 52 personer.

14 Tabel 2.1. Antal interviews fordelt på institutioner Gruppe Antal interviews Hjemmeboende 209 Plejehjem i alt 61 Egebjerg 15 Søndersøhave 2 Nymosehave 11 Ordruplund 16 Rygårdcentret 17 Plejeboliger i alt 115 Nymosehave 20 Søndersøhave 32 Rygårdcentret 29 Rygårdcentret (daghjem) 34 Genoptræningscenteret Tranehaven 52 Dagcenter i alt 64 Tværbommen 41 Vennerslund 23 Spørgeskemaet som blev anvendt i undersøgelsen er udviklet i samarbejde mellem SFI Survey og relevante medarbejdere i Gentofte Kommune. Ambitionen med skemaet har været at få afdækket de visiterede borgeres generelle tilfredshed med maden og specielt deres tilfredshed med det varme måltid. Derudover indeholder skemaet en række spørgsmål af mere generel karakter, der anvendes i analysearbejdet som baggrundsvariable. Skemaet er i sin helhed ens for de 5 modtagergrupper, men indeholder også enkelte institutionsspecifikke spørgsmål. Skemaet kan ses i bilag 1. SFI Survey har interviewet i alt 501 borgere i Gentofte Kommune om deres oplevelse af den mad, de får leveret af kommunen.

15 personer, eller 42% af de interviewede, bor i eget hjem, mens 61 personer (12%) bor på plejehjem, 115 personer (eller 23%) bor i plejebolig (inklusiv daghjemsgæster på Rygårdcentret), 52 personer (10%) opholder sig på Tranehaven og 64 personer (13%) får mad på et dagcenter.

16 Næsten to ud af tre (63%) har modtaget mad på denne måde (på plejehjem, i cafe ved plejebolig, fra madservice hjemme osv.) i mindst 1 år. 18% har gjort det i mindst ½ år og 11% i mindst 1 måned. Kun 9% har gjort det i mindre end 1 måned. Der er imidlertid stor forskel på tiden, når vi ser på, hvor borgerne har fået maden henne: Borgerne, der får mad på Tranehaven, har næsten alle fået mad i mindre end 1 måned (92%, heraf næsten to tredjedele i mindre end to uger). Blandt de øvrige institutionstyper (inkl. hjemmeboende) har flertallet været på institutionen eller modtaget madservice i mindst 1 år. Der er dog også stor forskel her, idet det gælder 81% af borgerne på dagcentrene, 73% af borgerne på plejehjemmene, 70% af de hjemmeboende borgere og blot 60% af borgerne i plejebolig. Kvinderne har været på institutionen/ modtaget mad fra kommunen i længere tid end mændene (67% i mindst 1 år mod 53%). Det samme gælder for borgere på 80 år og op sammenlignet med dem under

17 80 år (65% mod 55%). Dette hænger formentligt sammen med dels kvinders længere levetid og dels en sammenhæng mellem alder og (tidspunkt for) behovet for ophold på institution eller hjælp til mad De borgere, som har deltaget i undersøgelsen, dækker et bredt aldersspektrum enkelte er under 50 år gamle og de ældste er over 100 år gamle. Blot 10% er under 70 år. 25% er under 80 år og 75% er 80 år eller ældre. Ca. en tredjedel af borgerne er år gamle. Der ses en tendens til, at borgerne på Tranehaven og på dagcentrene er yngre end borgerne på plejehjem, borgerne i plejebolig og de hjemmeboende borgere (blot 64-65% er 80 år eller ældre mod 78-79% de øvrige steder). Resultatet er dog ikke statistisk signifikant. Kvinderne er ældre end mændene (81% er 80 år eller ældre mod 62% blandt mændene). På plejehjemmene er der dog ingen forskel på mænds og kvinders alder (blandt begge køn er 79% 80 år eller ældre), mens denne forskel er tydelig hos de hjemmeboende (86% af kvinderne er 80 år eller

18 ældre mod 61% af mændene). Blandt borgerne i plejeboliger, på Tranehaven og på dagcentrene ses denne tendens også, om end den ikke er statistisk signifikant (81% af kvinder i plejebolig er 80 år eller ældre mod 72% af mændene, 73% af kvinderne på Tranehaven mod 47% af mændene, 71% af kvinderne på dagcentrene mod 52% af mændene) Knap én ud af tre (29%) er mænd, mens lidt flere end to ud af tre (71%) er kvinder. Selvom der er flere kvinder end mænd på alle institutionstyperne (inkl. hjemmeboende), ses en tendens til, at dette er endnu mere udtalt på plejehjemmene og i plejeboligerne (77% mod 65-68% blandt de hjemmeboende, på Tranehaven og i dagcentrene). Resultatet er dog ikke statistisk signifikant. Der er flere kvinder i den ældste aldersgruppe 80 år og op (76%) end i aldersgruppen under 80 år (55%).

19 På plejehjemmene er kønsfordelingen dog den samme for begge aldersgrupper (77% kvinder), mens der er klart flere kvinder blandt de hjemmeboende borgere på 80 år og op end dem under 80 (75% mod 42%). Der ses også en tendens til flere kvinder blandt borgerne på 80 år og op i plejeboliger, på Tranehaven og i dagcentrene, men dette er ikke statistisk signifikant Næsten halvdelen af de deltagende borgere (46%) vurderer selv deres helbred som godt (34%) eller virkelig godt (12%). Én ud af tre (34%) vurderer eget helbred som nogenlunde. Knap én ud af fem (19%) vurderer eget helbred som dårligt (16%) eller virkelig dårligt (3%). Borgerne på plejehjemmene vurderer oftere deres helbred som godt (41%) eller virkelig godt (36%) og også i plejeboligerne og på dagcentrene er borgerne relativt positive (hhv. 37/13% og 44/6%). Borgerne på Tranehaven og de hjemmeboende vurderer imidlertid oftere deres

20 helbred til at være dårligt (hhv. 27 og 21%) eller virkelig dårligt (hhv. 8 og 4%). Der er ingen forskel i vurderingen af helbredet i forhold til køn og alder Hvad angår borgernes humør er mønsteret det samme, om end humøret vurderes lidt mere positivt: Næsten to tredjedele (61%) vurderer deres humør som godt (46%) eller virkelig godt (15%), mens lidt mere end en fjerdedel (28%) vurderer det som nogenlunde og blot én ud af 10 (10%) vurderer det som dårligt (9%) eller virkelig dårligt (2%). Der ses en tendens til borgerne på Tranehaven vurderer deres humør lidt dårligere end de øvrige grupper af borgere, især borgerne på plejehjem, men dette er ikke statistisk signifikant. Der er ingen forskel i vurderingen af humøret i forhold til køn og alder.

21 Det bør bemærkes, at der er en sammenhæng mellem borgernes helbred og humør, jf. kapitel Lidt mere end én ud af syv (15%) oplyser, at de får diætkost eller en anden form for særlig menu (f.eks. diabeteskost, vegetar-kost, blendet fuldkost, fedtfattig kost, hakket kost, hjertekost, energiberiget kost og allergikost). De hjemmeboende borgere og borgerne på Tranehaven oplyser oftere at de får en særlig kost (hhv. 23 og 17%), mens borgerne i plejebolig lidt sjældnere oplyser, at de får særlig kost (13%) og borgerne på plejehjem og dagcentre meget sjældent gør det (hhv. 5% og 3%). SFI Survey er ikke bekendt med i hvilket omfang borgerne på de forskellige institutioner selv er klar over om de får særlig kost.

22 Der er ingen forskel mellem andelene af mænd og kvinder, der får en særlig kost, men borgerne i aldersgruppen 80 år og op får oftere en særlig kost end dem under 80 år (87% mod 76%).

23 I det følgende vil blive beskrevet hvordan borgerne, som modtager mad fra Gentofte Kommune, har svaret på de spørgsmål omkring maden, som indgik i spørgeskemaet. Der vil blive set på, om der er forskel på hvordan der er svaret i forhold til om man er mand eller kvinde, over eller under 80 år samt institutionstype, herunder hjemmeboende. Kun forskelle som er signifikante bliver beskrevet. At en forskel er signifikant betyder, at chancen for, at den er opstået fordi vi ikke har interviewet alle som modtager mad fra Gentofte Kommune, er under 5 procent. Forskellen er med andre ord troværdig. På plejehjemmene og på Tranehaven modtager beboerne både morgenmad og kolde retter som en del af dagens forplejning. De er derfor blevet spurgt til deres oplevelse af disse måltider.

24 Næsten alle de adspurgte borgere (96%) er tilfredse (51%) eller meget tilfredse (45%) med morgenmaden. Under 1% er utilfredse og ingen er meget utilfredse. Mænd og kvinder er lige tilfredse med morgenmaden, ligesom borgerne under 80 år er lige så tilfredse med morgenmaden som borgerne over 80 år. Til gengæld er der forskel mellem plejehjemsbeboernes tilfredshed og Tranehavens beboeres tilfredshed. Tranehavens beboere er oftere meget tilfredse med morgenmaden (58% vs. 33%), mens plejehjemsbeboerne bare er tilfredse. For begge steder gælder, at kun en meget lille andel er utilfreds.

25 De fleste borgere er også tilfredse med de kolde retter Fire ud af fem borgere (80%) er tilfredse (54%) eller meget tilfredse (26%) med de kolde retter. Én ud af otte (13%) er hverken tilfreds eller utilfreds. En mindre gruppe borgere er dog utilfredse (5%) eller meget utilfredse (2%) med den kolde mad. Kvinderne er mere tilfredse med de kolde retter end mændene er (86% vs. 65%). Til gengæld er der ikke fundet signifikante forskelle i tilfredsheden i forhold til alder og institutionstype.

26 Borgerne på plejehjemmene, i plejeboliger og på Tranehaven, samt de hjemmeboende blev også spurgt om deres oplevelse af de varme retter og bi-retterne dertil Flere end to tredjedele (70%) af borgerne er tilfredse (52%) eller meget tilfredse (18%) med de varme retter. Én ud af seks (16%) er hverken tilfreds eller utilfreds, mens én ud af syv (14%) er utilfreds (11%) eller meget utilfreds (3%). Der er således knap så stor tilfredshed med de varme retter som med morgenmaden og de kolde retter. Der er ikke fundet forskelle i tilfredsheden med de varme retter i forhold til køn, alder eller institution. Her ligner billedet det generelle billede for Gentofte.

27 Lidt over en tredjedel af de adspurgte borgere (36%) får ikke biret (ikke illustreret). De borgere, der får bi-ret, er imidlertid generelt tilfredse med bi-retterne (84%). Således er næsten to tredjedele tilfredse (64%), mens én ud af fem er meget tilfredse (20%). Èn ud af 10 (11%) er hverken tilfreds eller utilfreds og blot én ud af tyve (5%) er utilfreds eller meget utilfreds. Der er ikke fundet forskelle i tilfredsheden med bi-retterne i forhold til køn, alder eller institution. Her ligner billedet det generelle billede for Gentofte. Borgerne på dagcentrene, hvor måltiderne består af smørrebrød eller lune retter, blev også spurgt om deres tilfreds med maden.

28 Næsten to ud af tre er tilfredse (49%) eller meget tilfredse (13%). Lidt flere end én ud af fem (22%) er hverken tilfredse eller utilfredse, mens omkring én ud af seks er utilfreds (10%) eller meget utilfreds (6%). Der er ikke fundet forskelle i tilfredsheden med smørrebrød eller lune retter i forhold til køn eller alder. Her ligner billedet det generelle billede for Gentofte. Borgerne på plejehjemmene, i plejeboligerne, på Tranehaven og på dagcentrene blev spurgt om, hvor tilfredse de er med de tider, maden bliver serveret på.

29 Næsten ni ud af ti borgere er tilfredse (69%) eller meget tilfredse (18%) med tiderne. Knap én ud af ti (9%) er hverken tilfreds eller utilfreds og færre end én ud af tyve (4%) er utilfreds eller meget utilfreds. Mændene er mere tilfredse med de tider, maden bliver serveret på, end kvinderne er (96% vs. 84%). Til gengæld er der ikke fundet forskelle i tilfredsheden med spisetiderne mellem forskellige aldersgrupper eller de forskellige institutionstyper. Her ligner billedet det generelle billede for Gentofte. De hjemmeboende, der får leveret mad, blev spurgt om deres tilfredshed med chaufførens imødekommenhed og med madleverandørens kundeservice.

30 Næsten en fjerdedel af de hjemmeboende (24%) taler ikke med chaufføren (ikke illustreret). Næsten alle de, der gør, er imidlertid enten tilfredse (31%) eller meget tilfredse (64%) med chaufførens imødekommenhed. Én ud af tyve (5%) er hverken tilfreds eller utilfreds, mens ingen er utilfredse og mindre end 1% er meget utilfreds. Der er ikke fundet signifikante forskelle på tilfredsheden med chaufførens imødekommenhed for hverken køn eller alder eller leverandør.

31 Næsten halvdelen af de hjemmeboende (45%) har ikke været i kontakt med madleverandørernes kundeservice. Over fire ud af fem af de, der har været i kontakt med kundeservice, er tilfredse (43%) eller meget tilfredse (40%) med kundeservice. Èn ud af ti (10%) er hverken tilfreds eller utilfreds. Blot 7% er utilfredse eller meget utilfredse. Der er ikke fundet signifikante forskelle på tilfredsheden med madleverandørens kundeservice mellem hverken køn, alder eller leverandør. De hjemmeboende, der får leveret mad, blev spurgt, om de benytter sig af muligheden for menuvalg.

32 59 41 Lidt over halvdelen (59%) af de hjemmeboende benytter sig af muligheden for menuvalg. Der er ikke fundet signifikante forskelle mellem køn, alder eller leverandør i forhold til at benytte sig af muligheden for menuvalg. De hjemmeboende, samt borgerne på plejehjemmene, i plejeboliger og på Tranehaven blev også spurgt om, i hvilken grad oplysningerne i menuplanen stemte overens med den mad, de fik.

33 Næsten halvdelen af de interviewede (45%) svarer, at de ikke har set menuplanen (ikke illustreret). Blandt dem, som har set menuplanen, finder næsten to tredjedele (62%), at den i høj grad stemmer, mens en tredjedel (33%) finder, at den i nogen grad stemmer. Færre end én ud af tyve (4%) finder, at den stemmer i mindre grad og under 1% at den slet ikke stemmer. Der er ikke fundet signifikante forskelle ift. køn, alder eller institutionstype. Blandt de hjemmeboende, som har set menuplanen, finder de, som modtager mad fra Kram (99%), oftere end de, der modtager mad fra Din Private Kok (91%), at menuplanen i høj grad stemmer overens med den mad, de får leveret. Borgerne blev også spurgt om, hvordan det varme måltid stemte overens med deres forventninger til (varm) mad på et plejehjem, fra en cafe, der er tilknyttet plejeboliger, på et genoptræningscenter, købt på et dagcenter eller leveret af kommunen.

34 Næsten tre ud af fire (73%) syntes, at maden stemte overens med deres forventninger. Knap én ud af ti (9%) syntes, maden var bedre end deres forventninger, mens knap en ud af fem (18%) syntes, maden var dårligere end deres forventninger. Hverken køn eller alder giver anledning til et andet billede. Til gengæld oplever flere beboere på plejehjem (14%) og på Tranehaven (19%), at maden er bedre end deres forventninger, end beboerne i plejeboliger (5%) og dagcentre (7%) og hjemmeboende (7%) gør. Specielt i plejeboliger (23%) og på dagcentre (22%) opleves maden som dårligere end forventet.

35 73 27 Borgerne blev ligeledes spurgt, om de oplever det varme måltid/ middagsmåltidet som hyggeligt. Næsten tre ud af fire (73%) oplever måltidet som hyggeligt. Her er der ikke forskel på oplevelsen ift. køn, alder eller institutionstype. Borgerne blev desuden stillet en række spørgsmål om forskellige aspekter af den varme mad, afhængigt af om de får maden på plejehjem, i en cafe tilknyttet plejeboliger, på Tranehaven, på dagcenter eller hjemme. Alle borgerne blev spurgt om deres tilfredshed med udseendet af den varme mad/ middagsmaden på dagcentrene dog om udseendet af maden (smørrebrød og lune retter).

36 Næsten tre ud af fire er tilfredse (57%) eller meget tilfredse (17%) med madens udseende. Knap én ud af fem (17%) er hverken tilfreds eller utilfreds. Èn ud af ti (9%) er utilfreds eller meget utilfreds med madens udseende. Her er der ikke forskel på tilfredsheden i forhold til køn, alder eller institutionstype. Borgerne på plejehjemmene, i plejeboliger og på Tranehaven blev også spurgt om deres tilfredshed med madens temperatur.

37 Næsten tre ud af fire er tilfredse (62%) eller meget tilfredse (12%) med temperaturen. Én ud af syv (14%) er hverken tilfreds eller utilfreds, mens én ud af ti (10%) er utilfreds og under 2% er meget utilfredse. Her er der heller ikke forskel på tilfredsheden i forhold til køn, alder eller institutionstype. De hjemmeboende, samt borgerne på plejehjemmene, i plejeboliger og på Tranehaven blev desuden spurgt om deres tilfredshed med duften af maden.

38 Over halvdelen af de adspurgte borgere er tilfredse (47%) eller meget tilfredse (12%) med duften af den varme mad. Flere end en fjerdedel (29%) er hverken tilfredse eller utilfredse. Omkring én ud af ti (11%) er utilfreds, mens under 2% er meget utilfredse. Der er ikke fundet forskel på tilfredsheden i forhold til køn, alder eller institutionstype. De hjemmeboende, samt borgerne på plejehjemmene, i plejeboliger og på Tranehaven blev desuden spurgt om deres tilfredshed med hhv. kartofler, sovs, kød og fisk, samt grøntsagerne.

39 Næsten tre ud af fire er tilfredse (54%) eller meget tilfredse (18%) med kartoflerne. Én ud af seks (17%) er hverken tilfreds eller utilfreds, mens én ud af ti er utilfreds (9%) eller meget utilfreds (2%). Der er ikke fundet signifikante forskelle i forhold til hverken køn, alder eller institutionstype.

40 Lidt færre, men stadig to tredjedele af de adspurgte borgere er tilfredse (52%) eller meget tilfredse (16%) med sovsen. Én ud af seks (17%) er hverken tilfreds eller utilfreds, mens én ud af syv er utilfreds (12%) eller meget utilfreds (3%). Der er ikke fundet signifikante forskelle i forhold til hverken køn, alder eller institutionstype.

41 Ligeledes er næsten to ud af tre tilfredse (50%) eller meget tilfredse (13%) med kødet og fisken, herunder indmad. Èn ud af fem (20%) er hverken tilfreds eller utilfreds, og omkring én ud af 6 er utilfreds (14%) eller meget utilfreds (3%). Der er ikke fundet forskel på tilfredsheden i forhold til køn og alder. Til gengæld er der signifikant flere af beboerne på Tranehaven (33%), som er utilfredse eller meget utilfredse med kødet og fisken, end der er på de øvrige institutioner (13-21%) og blandt de hjemmeboende (15%).

42 Lidt færre, men stadig næsten to ud af tre er tilfredse (48%) eller meget tilfredse (12%) med grøntsagerne. Én ud af fem (19%) er hverken tilfreds eller utilfreds. Her er flere, én ud af fem, dog utilfredse (17%) eller meget utilfredse (4%). Der er ikke fundet signifikante forskelle i forhold til hverken køn, alder eller institutionstype. De fleste af borgerne er således tilfredse eller meget tilfredse med kartofler, sovs, kød/fisk og grøntsager. Tilfredsheden er størst hvad angår kartoflerne og mindst med hensyn til grøntsagerne. Det er dog typisk knap én ud af fem borgere, som er (meget) utilfreds, ligesom knap én ud af fem borgere hverken er utilfreds eller tilfreds. De hjemmeboende borgere, samt borgerne på plejehjemmene, i plejeboliger og på Tranehaven blev også spurgt om portionsstørrelsen og om deres tilfredshed med variationen i de varme retter i løbet af ugen.

43 Flere end tre ud af fire (77%) finder størrelsen passende. Én ud af fem (20%) finder portionerne for store, mens blot 3% finder portionerne for små. De ældre (80 år og over) finder oftere portionerne for store (22% mod 13% blandt dem under 80 år), mens de yngre (under 80 år) oftere finder portionerne for små (9% mod 2% blandt de ældre). Langt størstedelen (mellem 75 og 80 procent) i begge aldersgrupper finder dog portionerne passende. Der er ikke fundet signifikante forskelle i forhold til køn og institutionstype.

44 Næsten tre ud af fire er tilfredse (59%) eller meget tilfredse (13%) med variationen i de varme retter. Knap én ud af fem (17%) er hverken tilfreds eller utilfreds, mens én ud af ti (11%) er utilfreds. Under 1% er meget utilfredse. Der er ikke fundet nogle signifikante forskelle i tilfredsheden med variationen af de varme retter i forhold til køn og alder. Det ses dog, at borgerne i plejeboligerne knap så ofte er tilfredse med variationen i de varme retter som de hjemmeboende og borgerne på plejehjem og på Tranehaven (66% mod 72-79% blandt de øvrige). Fordi de hjemmeboende lidt oftere svarer hverken eller, er borgerne i plejeboliger især, men også på plejehjem og på Tranehaven, oftere utilfredse med variationen i de varme retter (13-17%) end tilfældet er for de hjemmeboende (6%). I alle grupper er de fleste dog tilfredse eller meget tilfredse med variationen (66-79%).

45 Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om borgernes oplevelse af eget helbred, af eget humør, af den varme mad i forhold til forventningerne og af om det varme måltid er hyggeligt. Der ses en sammenhæng mellem disse spørgsmål og mellem disse spørgsmål og spørgsmålene om tilfredshed med maden, men hvad der påvirker hvad, er ikke entydigt. Det betyder, at vi ud fra data kun kan konkludere, at der er en sammenhæng, men ikke kan påvise f.eks. om helbred og forventninger påvirker oplevelsen af den varme mad eller om oplevelsen af den varme mad reflekterer tilbage på disse forhold. Nedenfor gennemgås derfor kort hvilke sammenhænge der kan ses mellem disse forhold og spørgsmålene om tilfredshed med maden. Personerne, som har deltaget i undersøgelsen, er blevet spurgt, hvordan de vurderer deres helbred såkaldt selvvurderet helbred samt hvordan de vurderer deres humør. Ved at samkøre svarene på ovenstående 2 spørgsmål med tilfredsheden med madordningen fra Gentofte Kommune ses det, at der er

46 en positiv sammenhæng mellem helbredsvurdering, humør og følgende spørgsmål angående madordningen: Tilfredsheden med den varme mad Hvorvidt det varme måltid opleves som hyggeligt Tilfredsheden med kødet og fisken Tilfredsheden med sovsen Tilfredsheden med grøntsagerne Tilfredshed med variationen der er i den varme mad fra dag til dag Hvis personerne vurderer deres helbred som godt, er der også en tendens til, at de vurderer deres humør som godt og en tendens til, at de er tilfredse med ovenstående spørgsmål. Ovenstående sammenhænge er signifikante. Personerne, som har deltaget i undersøgelsen, er blevet spurgt, om den varme mad stemte overens med deres forventninger til varm mad på et plejehjem, fra en café i tilknytning til plejeboliger osv. Ved at samkøre svarene på spørgsmålet om forventninger med tilfredsheden med madordningen fra Gentofte Kommune ses det, at der er en positiv sammenhæng mellem forventninger og følgende spørgsmål angående madordningen: Tilfredsheden med den kolde mad Tilfredsheden med den varme mad Tilfredsheden med bi-retterne Tilfredsheden med maden (smørebrød og lune retter) på dagcentrene Oplevelse af overensstemmelse med menuplanen Hvorvidt det varme måltid opleves som hyggeligt Tilfredsheden med udseendet af den varme mad Tilfredsheden med duften af den varme mad Tilfredsheden med temperaturen på den varme mad Tilfredsheden med kødet og fisken Tilfredsheden med kartoflerne

47 Tilfredsheden med sovsen Tilfredsheden med grøntsagerne Oplevelsen af portionsstørrelsen Tilfredshed med variationen der er i den varme mad fra dag til dag Tilfredsheden med leverandørens kundeservice for de hjemmeboende Tilfredsheden er størst blandt de borgere, som oplever den varme mad som bedre end eller i overensstemmelse med deres forventninger, mens især de borgere, der oplever den varme mad som dårligere end forventningerne, er mindre tilfredse. De synes også oftere, at portionsstørrelsen ikke er passende (især at portionerne er for store). Ovenstående sammenhænge er signifikante. Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at de borgere, der har opholdt sig på institutionen eller modtaget mad i kort tid, dvs. under 1 måned, sjældnere synes, at maden svarer til deres forventninger - de synes både lidt oftere, at maden er bedre og at den er dårligere end forventet. Personerne, som har deltaget i undersøgelsen, er blevet spurgt, om de oplever (det varme) måltidet som hyggeligt Ved at samkøre svarene på spørgsmålet om måltidet er hyggeligt med madordningen fra Gentofte Kommune ses det, at der er en positiv sammenhæng mellem forventninger og følgende spørgsmål angående madordningen: Tilfredsheden med morgenmaden Tilfredsheden med den kolde mad Tilfredsheden med den varme mad Tilfredsheden med bi-retterne Tilfredsheden med maden (smørrebrød og lune retter) på dagscentrene Oplevelse af overensstemmelse med menuplanen

48 Oplevelse af overensstemmelse med forventninger til maden Tilfredsheden med udseendet af den varme mad Tilfredsheden med duften af den varme mad Tilfredsheden med kødet og fisken Tilfredsheden med kartoflerne Tilfredsheden med sovsen Tilfredsheden med grøntsagerne Oplevelsen af portionsstørrelsen Tilfredshed med variationen der er i den varme mad fra dag til dag Tilfredsheden med chaufføren for de hjemmeboende Hvis personerne vurderer at måltidet er hyggeligt er der også en tendens til, at de er tilfredse med ovenstående spørgsmål. Ovenstående sammenhænge er signifikante.

49 For at sikre resultaternes pålidelighed er der gennemført statistiske signifikanstest (chi 2 -test) i forbindelse med analyserne af besvarelserne af spørgeskemaerne. Når analyserne viser en forskel mellem to grupper, afprøver testet, om resultatet er sikkert (pålideligt) eller om det lige så vel kan skyldes tilfældigheder (som følge af brugen af en stikprøve frem for den fulde population). SFI Survey har anvendt et signifikansniveau på 95% (p=<0,05), dvs. at mindst 95 ud af 100 resultater vil være sikre. Dette niveau er en ofte anvendt metodisk standard.

50

51