Moderne skolebyggeri. Den pædagogiske overlægger

Transkript

1 Moderne skolebyggeri Den pædagogiske p overlægger

2 Mening motiverer Lysten driver os, og vi prøver og fejler og prøver igen, indtil vi er tilfredse med løsningen. Når r vi arbejder hårdt h og lærer l effektivt, fordi lysten driver værket, v belønner kroppen os med positive følelser. f

3 Mening motiverer Elever lærer l både b hurtigt og godt, når n r det, de arbejder med, opleves som nydelsesfuldt her og nu og meningsfuldt i forhold til fremtiden. Hele vores krop og psyke er rettet mod nydelsesfuld og meningsfuld handling, det vil sige påp at

4 Mening motiverer Vi oplever det nærmest n som en rus, hvor vi glemmer tid, sted og os selv. Vi får f r en særlig s form for bio-feedback feedback,, hvor kroppen præmierer os med en behagelig følelse, når n r vi udfører en meningsfuld aktivitet. Når r vi får f r den positive bio-feedback feedback,, mens vi lærer, l er vi i det, som Mihaly Csikszentmihalyi,, kalder for flow.

5 Mening motiverer Flow kan betragtes som en idealtilstand, hvor der er en perfekt balance mellem vores kompetence påp den ene side og opgavens krav til os påp den anden. Flow er den tilstand, hvor folk har det allerbedst, og samtidig den tilstand, hvor de lærer l og udvikler sig hurtigst og mest.

6 Kriterierne for flow 1. Vi skal have høj h j grad af indflydelse påp processen. Jo mere vi selv er med til at vælge aktiviteter og træffe beslutninger, jo større sandsynlighed er der for, at vi rammer flow.

7 Kriterierne for flow 2. Der skal være v konkrete, frigørende rende mål. m Husk hvor befriende de klare mål m l i fodbold virker påp spillet. Det er stor pædagogisk kunst at kunne opstille mål m med elever, som både b disciplinerer dem meningsfuldt og giver dem en ægte oplevelse af at have kontrol over processen.

8 Kriterierne for flow 3. Vi har brug for enkle, ubureaukratiske regler. Som i fodbold: Vi gider ikke strides om reglerne, vi vil bare spille spillet.

9 Kriterierne for flow 4. Udfordringerne skal kunne tilpasses vores færdigheder. f Hvis udfordringen er for voldsom, bliver vi angste, hvis den er for lille, keder vi os. God undervisningsdifferentiering fremmer alt-så flow,, men kræver pædagogisk p og fysisk fleksibilitet.

10 Kriterierne for flow 5. Vi skal have tydelige informationer om, hvordan vi klarer os. Vi vil vide, i hvilken grad vi når n r målene. m 6. Vi skal kunne fjerne distraherende faktorer, sås vi kan koncentrere os om det, vi arbejder med.

11 Miljøfaktorer som understøtter tter flow Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne. Konkrete, energivende mål. m Håndterbare, ubureaukratiske regler.

12 Miljøfaktorer som understøtter tter flow Mulighed for at tilpasse udfordringerne til kompetencerne. Tydelig ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig. At distraherende faktorer kan fjernes, sås det er muligt at koncentrere sig.

13 Læringsstile Alle børn b lærer l forskelligt, det ved enhver! Nogle børn b skal have ro, nogle børn b arbejder bedst ved bord og stol, og nogle børn skal helst ligge ned, når n r de læser. l Nogle børn b vil helst læse l om det nye emne først, f andre vil gerne have, at det er læreren der først f gennemgår r det.

14 Læringsstile Overordnet kan man med fordel se på, p hvorvidt man er analytisk eller holistisk/global tænkende.

15 De analytiske Ro Godt lys Formelt design At arbejde alene At lave en ting ad gangen Lange arbejdsperioder Struktur

16 De holistiske Dæmpet belysning Afslappet atmosfære Uformelt design At arbejde sammen med andre Korte arbejdsperioder At multitaske

17 Læringskanaler Hvilke perceptuelle strenge også kaldet indlæringskanaler er dominerende hos barnet. Nogle børn b er udpræget auditive andre er visuelle,, nogle elever er taktile og andre er kinæstetiske stetiske.

18 De auditive børnb Jeg er god til at huske det, jeg får f r fortalt Jeg er god til at huske lange tekster til sange, som jeg hørerh Når r jeg skal huske en kode, kan jeg høre h den for mig Når r jeg får f r noget fortalt, kan jeg huske det igen ved at høre h det for mig Jeg lærer l bedst i skolen, når n r læreren l fortæller om emnet Jeg kan godt lide at lege med rim og remser

19 De visuelle børnb Jeg er god til at huske det, jeg har læstl Jeg er god til at huske en film, jeg har set Jeg gør g r mig umage med min skrift Når r jeg skal huske en kode, kan jeg se den for mig Jeg kan bedst lære l i skolen, når n r læreren l skriver påp tavlen eller bruger billeder Jeg kan godt lide at tegne og skrive

20 De taktile børnb Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får f r det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg måm pille ved noget imens Når r jeg skal huske en kode, sås sidder den i hænderne Jeg forstår r bedst en forklaring, hvis jeg kan arbejde med konkrete materialer Jeg husker bedst ved at tage notater, men jeg kigger som regel aldrig påp dem igen Jeg kan godt lide at arbejde ved en computer

21 De kinæstetiske børnb Jeg er god til at lutte, hvis jeg måm bevæge mig imens Jeg er god til at bruge min krop Når r jeg skal huske en kode, går g r jeg rundt i lokalet og kommer sås i tanke om den Jeg kan have brug for at repetere tingene mange gange Når r jeg taler i telefon, går g r jeg ofte rundt imens Jeg lærer l bedst noget nyt og svært ved at lave forsøg, drama eller rollespil Jeg kan godt lide at bruge min krop og røre r re mig

22 Det fysiske læringsmiljl ringsmiljø Fremtidssikret fremtidsparat De fleksible læringsrum er bl.a. godt beskrevet i Tænketankens T rapport.

23 Det fysiske læringsmiljl ringsmiljø fleksible lokaler, som kan blive både b meget store og meget små til fælles f oplæg g og til mindre samarbejdsgrupper - rumadskillelse - f.eks. amfi-scene til fælles f oplæg, teater, foredrag, morgensamlinger mm. idélaboratorium

24 Det fysiske læringsmiljl ringsmiljø fleksible og varierede møbler m - ikke alle møbler i alle rum behøver at være v ens, men tilpasset at man skal noget forskelligt i forskellige rum. Møbler der inviterer... og samtidig meget enkelt. Når r vi ikke ønsker at børnene b skal sidde ned hele dagen, sås behøver der ikke at være borde og stole til alle i alle rum.

25 Det fysiske læringsmiljl ringsmiljø støjd jdæmpning depotplads og udstillingsmuligheder (børns spor) så kan vi se hvad børnene har inde i hovedet og hvad de har hovedet inde i belysning - inddragelse af den nyeste viden om hvordan belysning påvirker p indlæringen

26 Det fysiske læringsmiljl ringsmiljø rum til bevægelse både b ude og inde - rum der inviterer til bevægelse påp andre måder m end ved fordefinerede legeredskaber fælleslokaler (SFO + undervisning) påp en ny og inspirerende måde m forskellig indretning til små og store SFO børn b (særlige rum ude og inde til klasse) udelaboratorier til naturvidenskabelige fag samt mulighed for udeundervisning generelt

27 Samspil med lokalområdet udvidet børnebibliotek b for områdets daginstitutioner fælles / tilstødende udeområder der