Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
|
|
- Camilla Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget sjældent klippesvale (Ptyonoprogne rupestris) (Syd/Mellemeuropa). På verdensplan er der ca. 80 svalearter. De tre arter der yngler i Danmark hører til en underfamilie (Hirundininae), som er opsplittet i to grupper, den ene Riparia, hvortil digesvalen hører og den anden Hirundo hvortil bysvalen og landsvalen hører. Riparia arterne yngler alle i huller hvorimod Hirundo arterne bygger reder. Data for svaler og mursejler Art Vægt (g) Længde (cm) Vingelængde (cm) Vingefang (cm) Ældste** Ynglebestand (par)*** Status# Digesvale , YT/TG alm. Landsvale * 12,5-12, YT/TG alm. Bysvale ,5 11, YT/TG alm. Mursejler , YT/TG alm. * Voksne fugle, heraf hale 7 cm. Ungfugle er mindre på grund af kortere hale (2 cm) **Ringmærkede fugle ***2014 DOF, egne estimater ud fra optællingsindex # YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst Bestandsændringer: Desværre er specielt digesvaler gået meget tilbage siden midten af 1970erne, og der er måske kun 10-20% af bestanden tilbage. Det er sket over det meste af Vesteuropa, hvorimod de østeuropæiske bestande ikke synes at være påvirkede. Årsagen skal sandsynligvis søges i vinterkvarteret. De vesteuropæiske digesvaler overvintrer i den vestafrikanske Sahelzone, der i perioden har været udsat for tørke, hvorimod de østligere ynglende digesvaler overvintrer i Østafrika, og har haft bedre forhold i vinterkvarteret. Landsvalen er også gået tilbage i samme periode, om end knap så markant. Til gengæld gik den voldsomt ned i antal fra 1960erne til ind i 1970erne, i samme periode som landbruget ændrede struktur, og mange af de små brug blev nedlagt (se levesteder). Landsvalen er således et eksempel på hvorledes forholdene i yngleområdet kan påvirke bestandene, men hvor det hos digesvalen det sandsynligvis har været forhold i vinterkvarteret. Bysvalen ser ud til at holde en nogenlunde stabil bestand. Træk: Alle tre arter er langdistancetrækkere, som overvintrer i Afrika. Alle tre arter yngler også nord for Danmark, og i træktiden, både forår og efterår, besøges Danmark af mange trækgæster. Om foråret ankommer de første svaler i slutningen af april. Tilbagetrækket til vinterkvarteret begynder allerede i slutningen af juli og kulminerer i slutningen af august/begyndelsen af september. Der ses dog stadigvæk fugle i midten af oktober. Enkelte efternølende landsvaler ses helt hen i november. Hvornår ses svalerne i Danmark: Nedenstående tabel angiver hvornår de tre svalearter kan ses i Danmark. De mørkeste nuancer angiver når de ses almindeligt, lysere når de aftager i hyppighed. Enkelte fugle ses uden or de angivne rammer men da mest på træklokaliteter. Svaler Digesvale Landsvale Bysvale Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 1
2 Levesteder (habitat): Digesvale: Åbent land og kyst. Digesvalerne yngler i kolonier, og som nævnt ovenfor i huller, som de udgraver i fritlagte grus og lerskrænter. Ofte kan man se at redehullerne følger de blødere lag som er lettest at udgrave. Det vil typisk være i grusgrave og i klinter langs kysterne, oftest højt men selv få meters høje brinker kan benyttes. Typisk ynglelokalitet for digesvale i klint ved kysten med de fouragerende svaler. Gedser Odde. Til højre ses de udgravede redehuller Bysvale: Bebyggede områder. I Danmark lever bysvalen op til sit navn, som den mest urbane af vore svalearter, og er hos os stort set udelukkende tilknyttet menneskelig beboelse. Den anbringer sin rede under tagudhæng på huse og bygninger, helt ind i de større byer. Den oprindelige yngleplads er klipper, som også benyttes i middelhavsområdet. Bysvalen er som digesvalen typisk kolonirugende. Bysvalereder under udhæng. Forskellige bygningsstadier, fra nyligt påbegyndte til reder med store unger. Yderst til højre samles materiale til rede. Landsvale: Åbent land. Som bysvalen er landsvalen i stor udstrækning tilknyttet kulturlandskabet, særligt landbruget, og optræder i mere landlige omgivelser end bysvalen. Den foretrækker at bygge reden indendørs (blev tidligere kaldt forstuesvale), f.eks. i stalde, lader og åbne bygninger i landskabet (den har indtaget mange af fugletårnene, der er dukket op de senere år). Flere par kan godt bygge rede samme sted men den er ikke så udpræget koloniruger som de to andre arter. 2
3 Landsvalereder i fugletårn Oversigt over yngleforløb De tre ynglediagrammen neden for skitserer typiske yngleforløb hos de tre svalearter. Yngleforløbet hos bysvale Første kuld lægges over midten af maj til juni, og en stor del af bysvalerne lægger et andet kuld i juli. Kuldstørrelsen er på 4-5 æg. Æggene lægges med et døgns intervaller, og der ruges når kuldet er fuldlagt. Begge fugle ruger, hunnen dog mest *For det meste klækkes æggene synkront, men undertiden asynkront over et par dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen, hvor føden ofte bliver bragt i strubeposen. Er det dårligt vejr med få flyvende insekter kan fodringen helt ophøre i en periode, og **redetiden kan blive forlænget tilsvarende. I den første tid efter at de begynder at flyve fra reden bliver de ført til og fra af forældrefuglene. Ved sene kuld, kan andre individer hjælpe med til fodringen af ungerne. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 4-5 dage Rugning: dage Klækning: 1-2 dage* Redetid: **22-32 dage Føringstid: ca. 2-3 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November Fuglehåndbogen på nettet 3
4 Yngleforløbet hos digesvale Digesvalerne har normalt kun et årligt kuld, som lægges i juni. Det består af 4-6 æg, som lægges med 1 døgns intervaller, og æggene lægges i den tidlige morgen. Der ruges af begge forældrefugle, om natten dog kun hunnen, men om dagen deltager hannen også, han har i øvrigt ikke rugepletter. Hvis det er dårligt vejr, uden flyvende insekter, kan rugtiden trække ud. **I begyndelsen af ungetiden er begge forældrefugle i redehullet om natten, men efter ca. 10 dage overnatter forældrefuglene udenfor redehullet. Efter udflyvningen søger ungerne de første nætter tilbage til redehullet for at overnatte. Den første uges tid efter udflyvningen fodres ungerne stadigvæk af forældrefuglene. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 4-6 dage Rugning: *14-15 dage Klækning: <1 dag, synkront Redetid: **20-24 dage Føringstid: ca. 1 uge Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November Fuglehåndbogen på nettet Yngleforløbet hos landsvale Almindeligvis to årlige kuld, men tre forekommer. Det første lægges i begyndelsen af maj, men nogle efternølere på trækket først i slutningen af juni før de lægger æg. Kuldstørrelsen er på 3-6 æg, 5 æg er nok det hyppigste for første kuld, og de senere kuld er mindst. Æggene lægges med 1 dags mellemrum. Det er hunnen der ruger, og fra sidste æg, så æggene klækkes synkront. Hannen bringer ikke føde til hunnen, men opholder sig i nærheden af reden. De første par dage efter at ungerne er udrugede, er det udelukkende bliver hun på reden, og det er hannen der bringer føde, men efter tre dage deltager hun også i fangsten. Ungerne bliver ført og fodret en tre ugers tid efter de har forladt reden, som de dog ofte vender tilbage til for at overnatte. *Føringstiden er afhængig af vejret og kan i koldt og regnfuldt vejr blive længere (fødeknaphed). Nogle unger flyver ofte ud tidligere end andre. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 2-5 dage Rugning: dage Klækning: Samme dag Redetid: dage Føringstid: *Ca. 3 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. April Maj Juni Juli August September Oktober Fuglehåndbogen på nettet Føde For alle tre arters vedkommende består føden af luftplankton, hvilket hovedsagligt vil sige flyvende insekter. By og digesvale mest små og mellemstore byttedyr, hvor landsvalen også tager større bytte som bier og sommerfugle. Illustrationen neden for placerer svalerne i fødekæden. 4
5 Toprovdyr Svaler Svalerne fanger udelukkende flyvende insekter, det kan være myg, fluer, døgnfluer, bladlus, men landsvalen også lidt større byttedyr som bier og sommerfugle etc. hvad der nu er på det pågældende sted. Det placerer svalerne på først rovdyrniveau i fødekæden. Rovdyr Landsvale Rovdyr Planteædere Digesvale Primærproduktion Planter Bysvale Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Identifikation: Ud over at de tre svaler kan forveksles indbyrdes, er det kun mursejlere der kan skabe rigtig tvivl om artsbestemmelsen. Af de tre arter er digesvalen den mindste, og landsvalen den største. De har alle tre tydeligt kløftede haler, og landssvalen har desuden forlængede ydre halefjer, og den synes derfor noget større en de to andre. De flyver alle tre meget adræt med skarpe sving, glid, dyk og pludselige stop. Feltkendetegn for svaler og mursejler i flugt Art Overside Underside Hale og vinge Generelt indtryk Bysvale Mørk med tydelig hvid overgump Ensartet hvid Hale, kort kløftet, mørk. Vinge trekantet, inderst fylder den næsten hele kropslængden Kompakt og kontrastrig Hale, kort kløftet, mørk. Vinge trekantet, inderst fylder den næsten Digesvale Ensartet gråbrun, lysere end by og landsvale Hvid men med brunligt brystbånd hele kropslængden Spinkel uden stor kontrast Kløftet, lang med forlængede ydre fjer (ungfugle har ikke forlængede fjer). Hvidt > inderst på halen. Vingen Landsvale Ensartet mørk Hvid med skarp kant til mørk strube trekantet, inderst fylder den næsten Lang, elegant, strømliniet Kort kløftet, holdes ofte samlet. Vingen er smal seglformet. Inderst Cigar med lange smalle Ensartet mørk med lysere strube, som ses i fylder den kun halvdelen af seglformede vinger. Større end Mursejler Ensartet mørk godt lys kropslængden svalerne Billederne neden for viser de flyvende svaler fra forskellige vinkler: 5
6 Landsvale. Mørk overside metallisk blåskinnende, håndsvingfjer dog matte. Rød pande og strube. Lys underside skarpt markeret mod den mørke strube. Hvide pletter yderst på halefjerene. Kløftet hale med forlængede ydre halefjer. Bysvale. To (tre)farvet overside. Ryggen mørk metallisk blåskinnende og svingfjer og vingedækfjer brune. Tydelig hvid overgump i kontrast til brun kløftet hale og mørke ryg. Lys underside med lys strube. Virker mere kompakt end landsvalen. Fuglen til venstre tydeligt slidt efter første kuld. Digesvale. Oversiden ensfarvet brun. Undersiden med lyst bryst og strube, adskilt af smalt brunt brystbånd. Vingeundersider brune. Tydeligt kløftet hale. Virker spinklere en de to andre arter. Mursejler til sammenligning. Både overside og underside er mørke. Struben er lys. Vinger lange smalle og seglformede. Mursejleren har samme længde som landsvalen men den kløftede hale, som ofte holdes samlet, har ikke forlængede halefjer, så reelt er mursejleren større og den har også noget større vingefang (42-48 cm mod landsvalens cm). Mursejleren tilbringer, bortset fra rugningen, al tiden i luften, så det man ser er det perfekte flydesign. Læg mærke til at ¾ af vingelængden udgøres af hånden (håndsvingfjerene) og at vingerne inderst kun fylder ca. ½ delen af kropslængden. 6
7 Feltkendetegn siddende fugle Art Ryg, nakke og overgump Bryst, bug, hale og strube Hoved, øje, næb og ben Ungfugle Bysvale Digesvale Mørk metallisk blåglinsende, vinger brunlige matte. Den hvide overgump ses undertiden Hvid, fra strube til undergump. Halen igennem de folded vingespidser mørk, kløftet. Hos siddende fugle er (håndsvingfjerene) kløften undertiden svær at se Gråbrun, vingerne og halen lidt mørkere end ryg, nakke og overgump Mørk metallisk blåglinsensde, dog ikke så blå i gløden som bysvale også overgump og Landsvale nakke er mørke Undergump, bug, strube og nederste del af bryst hvid (knap så skinnende som hos bysvalen). Brunligt bånd på øverste del af brystet. Hale mørk, kløften ikke udtalt hos siddende fugle Isse og pande mørkt blåglinsende som ryg. Kind mørk. Lys hagestribe. Øjet mørkt. Kort mørkt næb. Korte ben med fjerklædte tarser (hvide) Isse gråbrun som ryg, svag lys pandeblis.kind gråbrun. Lys hagestribe der går om i nakken. Øjet er mørkt. Kort mørkt næb og korte mørke ben Undergump, bug og nederste del af bryst Isse samme mørke blåligt lyst, undertiden creme til rødligt farvet. De forlængede ydre halefjer ses tydeligt. Mørkt bånd på den øverste del af brystet der grænser til den røde strube metalglinsende farve som ryg. Rød pandeblis. Kind mørk, nærmest sort. Øjet mørkt. Kort mørkt næb. Korte mørke ben Ligner voksne fugle men mattere i farverne. De hvide områder knap skinnende og med lyse brunmelerede kanter. Som voksne fugle men oversidens fjer har lyse kanter (ses ofte hos ungfugle). De lyse områder en anelse mørkere end hos voksne Som voksne fugle men mattere, også pandeblis og strube der er creme til brungult. Undersiden derimod lysere hvid end hos voksne fugle. Halen uden forlængede ydre fjer De tre svalearter set fra ryggen, til venstre landsvale, voksen hun (korte forlængede ydre halefjer). Stort set ensfarvet mørk metallisk glinsende, kun håndsvingfjerene er matte. I midten bysvale med ligeledes metallisk glinsende ryg men med matte brune vinger og den hvide overgump ses. Til højre digesvale med brunlig ryg. Svingfjer og hale lidt mørkere. De tre svaler set fra siden. Landsvale med den røde pandeblis, røde strube og mørke bånd over den øverste del af brystet, den lyse underside. De forlængede halefjer, den metallisk glinsende overside og de mattere håndsvingfjer. Isse og hoved metallisk glinsende som ryggen. Bysvalen i midten med den metallisk glinsende ryg, nakke og isse. De brune vinger, den helt lyse underside og strube og specielt for bysvalen de fjerklædte tarser. Digesvalen til højre med brun overside lyse underside og strube samt brunt brystbånd forrest på brystet (ses dog ikke på billedet) Til venstre landsvale med lys bug og bryst med skarp grænse til den mørke strube. Rød strubeplet og pande. Bysvalen i midten med helt lys underside og mørk pande og isse. Endeligt digesvalen til højre med lyst bryst og bug men med brunt bånd hen over brystet.. 7
8 8
Data for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status
Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereSpændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status
Rørhøg Videnskabeligt navn: Circus aeruginosus (L) Gammel han Status Rørhøgen er en almindelig yngletrækfugl i den sydlige og østlige del af landet, langs den jyske vestkyst, og det østlige Jylland. Derimod
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs.1.0: ) Havterne. Status og udbredelse
Havterne Videnskabeligt navn. (Sterna paradisae) (L) Status og udbredelse Havternen er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor ynglebestanden har været relativ stabil over de seneste år, hvor der estimeres
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status
Videnskabeligt navn: Luscinia luscinia (L) Nattergal Status Nattergalen er en almindelig ynglefugl i den østlige del af Danmark, hvorimod den kun yngler meget spredt i Vestjylland. Der går næsten en grænse
Læs mereFeltkendetegn for terner (yngledragter)
Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt)
Drosler (oversigt) I Danmark træffes regelmæssigt 6 arter. Som ynglefugle 4 arter; sangdrossel (Turdus philomelos), solsort (Turdus merula), Misteldrossel (Turdus viscivorus) og sjagger (Turdus pilaris).
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (1.0: ) Rødhals
Rødhals Videnskabeligt navn: Erithacus rubecula (L) Folkelige navne: Rødkælk (en fordanskning af det tyske Rotkelchen (rødstrube)) Udbredelse og status I Danmark er rødhalsen en almindelig yngletrækfugl,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Natugle. Status#
Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereFrank Sundgaard Nielsen Zebrafinker
Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)
Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Bogfinke. Status og udbredelse
Bogfinke Videnskabeligt navn (Fringilla coelebs) (L) Status og udbredelse Bogfinken er en af vore talrigeste ynglefugle, og som er udbredt over hele landet, med en bestand på ca. 1,3 millioner ynglepar.
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Tornirisk. Status og udbredelse
Tornirisk Videnskabeligt navn (Linaria (Carduelis) cannabina) (L) Status og udbredelse Tornirisken er udbredt over hele landet og der regnes med ca. 100000 ynglepar. Den er desværre, som mange andre fugle
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.1: ) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereDette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status
Blishøne Videnskabeligt navn: Fulica atra Status Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet, men lidt mere spredt i Vestjylland. De fleste danske blishøns er nok standfugle,
Læs mereFuglehåndbogen.dk (BBJ) (vs.1.1: ) Skarv
Skarv Videnskabeligt navn Phalacrocorax carbo (L) Folkelige navne: Ålekrage Søravn Udbredelse: I Danmark træffes to arter, skarven som er almindelig ynglefugl, og topskarven som er en meget sjælden strejf/vintergæst.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Spurvehøg ungfugl Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter,
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Natugle. Status
Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede
Læs mereDanske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".
Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g
Læs mereISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereSammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.
KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereæder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber
IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre
Læs mere[Bellis] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd. Videnskabeligt navn: Bellis perénnis. Anvendelse: Sjove fakta: Livscyklus
[Bellis] Almindeligt navn: Bellis, Tusindfryd Videnskabeligt navn: Bellis perénnis Beskrivelse: Planten har en gul skivekrone og hvide randkroner, der ofte har et rosa skær på ydersiden. Stænglen er bladløs,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Musvit. Musvit han, med bred bryst/bugstribe, der bliver tydeligt bredere over bugen.
Musvit Musvit han, med bred bryst/bugstribe, der bliver tydeligt bredere over bugen Videnskabeligt navn: Parus major (L) Folkelige navne: Savfiler (henviser til den rytmiske stemme) Status Musvitten er
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mere1 ASF, ABB, LP, PLAF, EE, UEM 2 Under dagens trækobservationer, opdager ABB en sanger komme dumpende ned fra himmelen, og vi når lige at se
Beskrivelse af observation af Sortterne sp. (Chlidonias niger sp.) med flere karakterer svarende til Amerikansk Sortterne (Chlidonias niger surinamensis) ved Hvide Sande d. 9. oktober 2006. Følgende beskrivelse
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status
Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i
Læs mereYnglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel
Ynglerapport 2013 Havørnene i Vrøgum-Filsø Foto: Svend Bichel Jens Rye Larsen august 2013 Forord Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle - ikke kun ornitologer. På Ørnens
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Gøg. Status og udbredelse
Gøg Videnskabeligt navn (Cuculus canorus) Status og udbredelse Gøgen er i Danmark en almindelig yngletrækfugl, og er udbredt over hele landet. Gøgen er udbredt i hele Europa til det nordlige Skandinavien,
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereEfterårets rovfugletræk
Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereHusk tilmelding til stationslederen i god tid
Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts
Læs mereGråanden Alberte MATERIALER:
Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem
Læs mere