Feltkendetegn for klirer
|
|
- Anna Maria Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke meget mere end oppe at runde, så snart de har gjort deres indsats. Klirerne er en af de grupper, og for nogle arters vedkommende f.eks. sortklirerne kan de første allerede ses i Danmark i juni på returtræk. Klirerne ses ved lavvandede områder, strandsøer og søbredder, hvor de går og fouragerer på smådyrene i mudderet. Klirerne vi kan se nu, er foruden vor egne ynglefugle (rødben (almindelig ved søer og strandsøer over hele landet), tinksmed (fåtallig i Jylland) og svaleklire (Nordsjælland). Tinksmed (fåtallig ynglefugl) Svaleklire (fåtallig ynglefugl) Mudderklire (almindelig trækgæst) Rødben (almindelig ynglefugl) Sortklire (almindelig trækgæst) Hvidklire (almindelig trækgæst) Desuden kan man, hvis man er meget meget heldig, støde på terrekklire og damklire og desuden de amerikanske arter plettet mudderklire og lille gulben. Rødben: Rødbenet er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den yngler ved strandsøer langs kysten, ved søer og moser med våde enge. På trækket er det de samme steder den ses. Den yngler fra Island i vest over Færøerne og De britiske Øer, den nordligste del af Europa, i Norge, og rundt langs Den Botniske Bugt. Desuden fra Østeuropa ind over det sydlige Rusland, Kaukasus og Centralasien til Stillehavet, hvor den også findes i det nordlige Japan. I Danmark ses rødben hele året, men de danske ynglefugle er her kun fra ultimo marts og til primo/medio juli. Ungfuglene er de sidste der forlader os. Antallet der topper i juli/august er således først og fremmest trækgæster. Om vinteren er det racen robusta (islandsk rødben) der ses. Den er lidt mørkere i fjerdragten end vore egne ynglefugle og har lidt kortere næb og ben. Vinterkvarteret for de danske ynglefugle er Sydvesteuropa og Nordvestafrika. Af størrelse er kroppen ca. som en solsort, men den har lange orangerøde ben, et langt næb der er rødligt inderst og med den yderste halvdel sort. Oversiden er brunlig med en blanding af mørke/lyse aftegninger/pletter. Undersiden er lys men oversået med pletter der er arrangerede i stribeform. Når den flyver ses en hvid kile fra overgumpen op langs ryggen, og halen er hvid med fine tværvatringer. Bagvingen har et markant hvidt felt. Vingens underside er lys. 1
2 Kaldet er et kraftigt tjui eller tjuidui eller tjui-dui-dui. Tofarvet lige næb (rødt inderst og sort yderst) Gråbrun overside med lidt mørkere og lyser nistret Lys underside med mørke pletter der er arrangeret i striber Råde/orangerøde ben Tofarvet lige næb (rødt inderst og sort yderst) 2
3 Fint tværvatret hvid hale og hvid kile op over ryggen. Tydelige hvide felter på bagvingen Lys undervinge Her racen robust (islandsk rødben) De er mørkere i farven, men har stadigvæk de tydelige hvide bagvinger. Her racen robusta med mørkere fjerdragt, lidt kortere næb og ben. 3
4 Dununge En robusta mere Sortklire: Sortkliren ses kun i Danmark som trækgæst. Den yngler i Arktis fra det nordlige Skandinavien og i et bælte hen over det nordlige Sibirien til Beringstrædet. Individerne der passerer Danmark har vinterkvarter langs Middelhavskysten og i Afrika. Om foråret ses den i en kort periode fra ultimo april til primo maj, og på returtrækket begynder de første at ankomme allerede primo juni (voksne hunner), og antallet bygger op i løbet af juni og juli, hvor de voksne hanner følger efter, i august og september er det primært ungfugle der træffes. Den er lidt større end rødbenet, og har længere ben og næb. I yngledragten er den sort med lyse pletter på oversiden og den bagerste del af flanken. Næbbet er sort (kun allerinderst er der lidt rødt på undernæbbet) langt og spinkelt, og den yderste spids er svagt nedabuet. Benene i yngledragten er sorte. Når den flyver ses en hvid oval fra gumpen op over ryggen, og svingfjerene er lidt lysere end resten af oversiden (samme som, men meget mindre markeret felt, hos rødben). Halens overside er fint stribet med tynde lyse og mørke striber. Vingernes undersider er lyse og kontrasterer mod den mørke krop (yngledragt). I flugten når fødderne tydeligt ud bag halen. I vinterdragten som de først forårsfugle stadigvæk kan have er oversiden grå, og undersiden er lys og benene røde. Ungfuglene har gråbrun overside med svage pletter, og lysere underside, benene er orangerøde. Kaldet er et tjui-vit som først falder og derefter stiger i tonehøjde. Sortklirerne går ofte ud på dybere vand når de fouragerer, og kan af og til ses svømme. 4
5 Sortkliren har i yngledragten sort krop med lysplettede vinger. Næbbet er sort med mindre rød markering inderst på undernæbbet. Næbbet er spinkelt med svagt nedadbøjet spids. Sortklirerne fouragerer ofte på relativt dybt vand, og kan undertiden ligefrem svømme. 5
6 I flugten ses en hvid oval fra overgumpen op ad ryggen. Hele foden når ud bag om halen. I flugten ses en hvid oval på ryggen. Man kan her se yngledragtens sorte ben. Vingeundersiden er lys, og står i yngledragten i kontrast til den mørke krop. Ungfuglene har mørk hvidnistret overside og lysere underside. Benene er som i de voksnes vinterdragt røde/rødorange. 6
7 Sortklire ungfugl til højre, her sammen med hvidklire, som man kan fornemme er lidt større og kraftigere bygget, med kraftigere let opadbøjet Hvidklire: Hvidkliren ses kun i Danmark som trækgæst. I vest yngler den i Skotland, dernæst op igennem Norge og den nordlige del af Sverige. Videre ind over Finland og Rusland i et bælte igennem Sibirien og Centralasien helt til Stillehavskysten ved Kamschatka. På forårstrækket passerer den Danmark fra medio april til primo/medio maj, og den dukker op igen fra ultimo juni, topper i juli/august. De sidste forsvinder i løbet af oktober. De overvintrer I Afrika fra Sahelzonen og syd over til Sydafrika. Den holder til ved kysterne, ved strandsøer, søbredder hvor den fouragerer i det lave vand. Det er den største og kraftigste af klirerne, lidt større end sortkliren. I yngledragten er den gråbrun på oversiden, hvor den også har mørkere pletter med lidt lysere kanter (de lyse kanter slides væk i løbet af sommeren). Undersiden er lys med mørke pletter/streger på hals og bryst. Hovedet er gråligt (stribet). I flugten har den på oversiden lys hale, med svage vatrede tværstriber. Den lyse hale fortsætter i en tydelig hvid kile op over gumpen og ryggen. Vingernes overside er ensfarvet gråbrun. Armhulen er lys og vingeundersiden er ellers grålig. De grågrønne ben stikker i flugten netop ud bag halen. Næbbet er kraftigt og svagt opadbøjet. Ungfuglene ligner de voksne fugle, men har ikke så mange striber/pletter på brystet, som derfor virker lysere. Kaldet er et karakteristisk tretonet (enslydende) tju tju tju. 7
8 Hvidklire i yngledragt. Gråbrun ovrside med små lysere nistre. Undersiden lys med mørke pletter/streger. Benene er grågrønne Hvidklire til højre sammen med tinksmed. Billedet indikerer størrelsesforskellen Ungfugl, hvor det lysere bryst uden ret mange pletter/streger ses. Her ses også det kraftige let opadbøjede næb. 8
9 I flugten ses den kraftige hvide kile fra hale op over ryggen. Hvidkliren mangler vingebånd. Den hvid kile fra halen og op over ryggen. Halen er hvid med fine tværvatringer. De lyse kanter på vingens dækfjer indikerer at det er en ungfugl. Vingeundersiden er overvejende grå med lyse armhuler. Grågrønne ben 9
10 10
Feltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereLære om kendetegn for vildt Dykænder
Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereFeltkendetegn for terner (yngledragter)
Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og trækker bort igen i november. Den overvintrer i Vesteuropa
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereSpændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014 Lommer Rødstrubet lom Jagttegn 2013/2014 Rødstrubet Lom Kendetegn: Lang hals, Spids næb, Svømmehud mellem
Læs mereDobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts og
Dobbeltbekkasin Latinsk navn: Bucephala clangula Engelsk navn: Common goldeneye Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle Dobbeltbekkasinen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i marts
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mereGråanden Alberte MATERIALER:
Gråanden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko brun (26), øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål:
Læs mereAnden Albert. FORKORTELSER: m = maske
Anden Albert MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), Sort (1443), støvet orange (1497), blå (1420), græsgrøn (1476) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04), øko grå (18), øko mørke grå
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?
ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand
Læs mereLundefuglen Linus. FORKORTELSER: m = maske. bl = bagerste lænke mr = magisk ring. fl = forreste lænke omg = omgang. nm = næste maske rk = række
Lunden MATERIALER: Mayflower Cotton 8/4: Hvid (1402), orange (1406), blå (1420), Sort (1443) Mayflower Cotton organic øko 8/4: øko lys gul (04) Sikkerhedsøjne: 2 stk. (8 mm.) Hæklenål: Der er anvendt en
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereFrank Sundgaard Nielsen Zebrafinker
Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige
Læs mere1 ASF, ABB, LP, PLAF, EE, UEM 2 Under dagens trækobservationer, opdager ABB en sanger komme dumpende ned fra himmelen, og vi når lige at se
Beskrivelse af observation af Sortterne sp. (Chlidonias niger sp.) med flere karakterer svarende til Amerikansk Sortterne (Chlidonias niger surinamensis) ved Hvide Sande d. 9. oktober 2006. Følgende beskrivelse
Læs mereMånedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: )
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget
Læs mereSammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.
KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele
Læs mereStrandens og kystens fugle
Strandens og kystens fugle Forfatter: Naturcenterleder Svend Møller Nielsen Strandens og kystens fugle Ved stranden kan du især møde mange forskellige slags måger, ænder og vadefugle. Ulvedybet og Vejlerne
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status
Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved
Læs mereDette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker
Læs mereVELKOMMEN TIL Jagttegn 2013
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014 Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Jagttegn 2012/2012 Øvrige
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereKap Verde Øerne. 14/11 20/ Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst)
Kap Verde Øerne 14/11 20/11 2016 Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst) Rejsen var en chartertur købt gennem Star Tur, der undervejs blev omdøbt til Tui. I rejsen til ca. 6.500 kr. var inkluderet
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereFeltbestemmelse af Humes Sanger
Feltbestemmelse af Humes Sanger JAN HJORT CHRISTENSEN og MADS JENSEN BUNCH Farvetavler af CARL CHRISTIAN TOFTE Indledning Humes Sanger bliver normalt behandlet som en underart af Hvidbrynet Løvsanger Phylloscopus
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereTypebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg
Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs
Læs mereKort og godt om dyr og planter
Kort og godt om dyr og planter 6. klasse Lær om seks seje plante- og dyrearter Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 6. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs mereSteen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi
Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi
Læs mereDommer- og studieklub ØST
Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.
Læs mereSkovsædgås Blisgås Bramgås Knortegås
Om gæs Gæssene placeres systematisk sammen hønsefuglene som en af de mest oprindelige grupper af moderne fugle, en formodet stamform i kridttiden, for måske 100 millioner år siden. Der opregnes på verdensplan
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Drosler (oversigt)
Drosler (oversigt) I Danmark træffes regelmæssigt 6 arter. Som ynglefugle 4 arter; sangdrossel (Turdus philomelos), solsort (Turdus merula), Misteldrossel (Turdus viscivorus) og sjagger (Turdus pilaris).
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereTur til Sdr. Jylland lørdag d. 10. maj 2014 Skrevet af Inger F. Jensen. Publiceret 12. maj 2014
Tur til Sdr. Jylland lørdag d. 10. maj 2014 Skrevet af Inger F. Jensen. Publiceret 12. maj 2014 Ingen havde den fjerneste anelse om, at inden dagen var omme, ville begge turledere have fået pulsen op i
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereFCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge
FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og
Læs mereGuide til køretur i Bordrup og Oksby Plantager søndag den 2. maj 2010
Guide til køretur i Bordrup og Oksby Plantager søndag den 2. maj 2010 Skov-og Naturstyrelsen, Blåvandshuk har afmærket en ca. 9 km rute gennem plantagerne som du i dag må køre i egen bil. Undervejs på
Læs mere2016 Unkeldesign All rights reserved
Pikachu 1 Materialer 100% bomuldsgarn 8/4 - Gul 100 g - Brun 8 g - Lidt sort - Lidt rød - Lidt hvid Polyesterfyld (pudefyld) Hæklenål: str. 2,5 mm Forkortelser mr: magisk ring km: kædemaske fm: fastmaske
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereVinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Læs mereBlisgås Anser albifrons
Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte
Læs mereHæklenål i passende størrelser (jeg har brugt 2,0 mm til alt ud over hue og fjer/vinger (2,5 mm til fjer/vinger og 3,5 mm til hue)
Natugle Opskriften er fra: https://www.zhaya.de/downloads/nachteule.pdf Du må gerne sælge dine færdige natugler. Du må ikke kopiere, ændre, dele, offentliggøre eller sælge opskriften eller billeder som
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Klasse: Pattedyr Orden: Hvaler Familie: Delfiner Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Læs mere============================================================================
Opdræt af mix guppyer Indsendt af Mathias - 2011/07/12 17:54 Hejsa, jeg har tænkt på at starte lidt opdræt, jeg har nogle mix guppyer og det er helt fint for mig, tror det vil være mere spåndene og mystisk
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereAmy og Alice Design Ilse Funch
Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet
Læs mereAgerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord
Læs mereJydsk Fynsk Kanarie Klub. Dansk Kanarie-opdrætter Klub. Udstillingsregler. Information
Jydsk Fynsk Kanarie Klub Dansk Kanarie-opdrætter Klub Udstillingsregler Information 2013 Udstillingsregler for DM, DKK og JFKK. Nedenstående regler er gældende for afholdelse af DM og kåringsskuer i DKK
Læs mereMateriale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering:
Trine Materiale til dukken: Dukken: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Orange garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering af ansigtet. Til fyld er der brugt
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status
Videnskabeligt navn: Luscinia luscinia (L) Nattergal Status Nattergalen er en almindelig ynglefugl i den østlige del af Danmark, hvorimod den kun yngler meget spredt i Vestjylland. Der går næsten en grænse
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereHækleopskrift på Diddl
Af Emilie Sakitha Johansen Opskrift inspireret af Italienske L`angolo di Criss Materialer: Akryl 1 nøgle hvid 1 nøgle lyserød - rest sort til hår, næse, prikker under foden sorte perler til øjne Hæklenål
Læs mereBlishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og
Blishøne Latinsk navn: Fulica atra Engelsk navn: Eurasian coot Orden: Traner Familie: Vandhøns Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereSMØR - OG FEDTMOSEN. Det samlede areal udgør 146,5 ha., hvoraf mosen udgør omtrent halvdelen.
SMØR - OG FEDTMOSEN Fugle - og planteliv En status Smør - og Fedtmosen som er beliggende i Herlev/Gladsaxe nord for København, er stærkt tilgroede moser med flere små tørvegrave, samt et tilstødende eng
Læs mereDet fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB
1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et
Læs mereFLYDEPUDER. - Alle har glæde af gode oplevelser i vandet. LASAL Flydepuder giver brugeren: November 2017
November 2017 - Alle har glæde af gode oplevelser i vandet LASAL Flydepuder giver brugeren: Komfort & tryghed Stabilitet i vandet Maximal mobilitet Maximal bevægelighed Maximal fornøjelse FLYDEPUDER LASAL
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereHæklet dukke - Sus. Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch. Sådan hækles Sus:
Hæklet dukke - Sus Sådan hækles Sus: Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch Tyndt hudfarvet garn, som passer til hæklenål nr. 3. Gult garn til hår. Nogle rester
Læs mereDanske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".
Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs.1.0: ) Havterne. Status og udbredelse
Havterne Videnskabeligt navn. (Sterna paradisae) (L) Status og udbredelse Havternen er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor ynglebestanden har været relativ stabil over de seneste år, hvor der estimeres
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mere