UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
|
|
- Karina Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
2 OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet og i det frivillige arbejde. Fem aktuelle dilemmaer på folkeoplysningsområdet. Afsluttende perspektiver: Hvad er folkeoplysning?
3 Udviklingstendenser i foreningslivet og i det frivillige arbejde
4 UDVIKLINGEN I FORENINGSLIVET Svag vækst i antallet af foreninger Faldende antal af interesseforeninger (politik, miljø, arbejde mv.) Svagt vækst i antallet af kultur- og fritidsforeninger Mange foreninger oplever medlemsfremgang Størstedelen af foreningerne er godt tilfredse med: muligheden for at tiltrække medlemmer muligheden for at gennemføre ønskede aktiviteter evnen til at skaffe indtægter Uændret tilfredshed over tid Svært men ikke sværere at finde frivillige til bestyrelsen (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn i Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013)
5 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE (Henriksen & Fridberg 2014) Stor stabilitet: 38 % af danskerne angiver at udføre frivilligt arbejde i 2004 og 2012 Forskydninger mellem samfundsområder er minimal Relativt stabilt gennemsnitligt tidsforbrug/måned (17 timer i 2004, 16 i 2012). Dog interessante underliggende dynamikker (fx ift. alder, uddannelse og medlemskab) Foreningslivet stadig det dominerende regi for frivilligt arbejde
6 Fem aktuelle dilemmaer
7 FEM AKTUELLE DILEMMAER PÅ OMRÅDET 1. Værdier kontra aktiviteter 2. Instrumentel værdi kontra egenværdi 3. Standardisering kontra pluralisme 4. Folkeoplysning kontra forretning 5. Fleksibilitet kontra fællesskab
8 1. VÆRDIER KONTRA AKTIVITETER Faldende værdimæssig orientering i foreningslivet Tabel 1: Andel foreninger uden tilknytning til særlige værdier Kultur- og fritidsforeninger % 57 % % 59 % (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010) Idrætsforeninger
9 BEGRÆNSET TILSLUTNING TIL FOLKEOPLYSENDE VÆRDIER Tabel 2: Andel foreninger, der angiver at bygge på folkelig oplysning Kultur- og fritidsforeninger % 10 % % 7 % Idrætsforeninger (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010)
10 STORT AKTIVITETETSFOKUS Stort fokus på aktiviteter og mindre fokus på lokalsamfundet Cirka ¾ af kultur- og fritidsforeningerne og idrætsforeningerne vægter aktiviteterne over lokalsamfundet. Kultur- og fritidsforeninger Idrætsforeninger Dog store forskelle på tværs af kommuner, når det gælder foreningernes syn på egen rolle i lokalsamfundet (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010 & Thøgersen 2015)
11 2. INSTRUMENTEL VÆRDI KONTRA EGENVÆRDI Store forventninger til den frivillige sektors rolle på en række samfundsområder: Sundhed, integration, socialområdet mv. Når den frivillige verden og det offentlige samarbejder og udfordrer hinanden, kan vi forny og udvikle såvel demokratiet som nye løsninger til velfærdssamfundet (Frivillighedscharteret 2013) Også i kommunerne er forventningerne store: Partnerskaber mellem kommuner og frivillige organisationer Frivilligt arbejde i kommunale institutioner
12 HOLDNINGER TIL INDDRAGELSE I OPGAVELØSNING % 35 Kommunalpolitikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Kilde: Kommunalpolitiker-undersøgelse 2009 Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver
13 50 % HOLDNINGER TIL INDDRAGELSE I OPGAVELØSNING Foreninger Politikere Det er naturligt at Kilde: Kommunalpolitiker-undersøgelse 2009, og Foreningsundersøgelsen foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver
14 FORSKELLIGE LOGIKKER I SPIL FRIVILLIG SEKTOR OFFENTLIG SEKTOR Fleksibilitet Lyst Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Bureaukrati Arbejdstid Formalisering Pligt Regler Fokus på resultater Hierarki Dokumentation
15 3. STANDARDISERING KONTRA PLURALISME Flere undersøgelser tyder på, at der over tid er sket en større grad af standardisering i relationen mellem kommunerne og foreningerne. (Thøgersen 2012, Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013) Skemaer, kasser og bokse: Vi synes, at man burde skele lidt mere til, hvilken sæson man er i, og om græsset er i vækst, frem for at skemalægge tingene og sige, at det bliver slået græs hver mandag. (Interview, foreningsleder) Både politikere og foreninger: Vanskeligere at tage hensyn til foreningernes forskellige behov.
16 ER STANDARDISERINGEN EN STYRKE? Større lighed og transparens ELLER ER DET ET PROBLEM? Mindre pluralisme
17 4. FOLKEOPLYSNING KONTRA FORRETNING Folkeoplysende organisationer opererer i stigende grad på et marked: De strategiske og ledelsesmæssige udfordringer ligger derfor i at udvikle en kulturel virksomhed, som skal fungere på et forretningsmæssigt grundlag, og som kan agere og profilere sig i et marked, der er præget af øget konkurrence fra andre udbydere samt faldende tilskud fra offentlige myndigheder. (Uddrag fra jobannonce - oplysningsforbund) Er der en modsætning mellem folkeoplysning og forretning, eller kan de to ting fint supplere hinanden?
18 HANDLER DET MERE OM EFFEKTIVITET END OM DEMOKRATI? Foreningernes holdninger til demokrati og effektivitet Demokratiske procedurer bør vige, såfremt de gør organisationsarbejdet mindre effektivt Tilslutter sig et standpunkt mellem de to yderpunkter Demokratiske procedurer bør følges, selvom det kan gøre organisationsarbejdet mindre effektivt Idrætsforeninger Kultur- og fritidsforeninger
19 KUNDER ELLER ENGAGEREDE MEDLEMMER Deltagelse i det formelle foreningsdemokrati 1/5 deltager i generalforsamlingen Knap 1/5 deltager i andre typer af møder mindst en gang månedligt Deltagelse i sociale aktiviteter Sociale arrangementer: 65 % aldrig Snak og samvær: 54 % aldrig (Kilde: Ibsen, Østerlund & Quist 2015)
20 KUNDER ELLER ENGAGEREDE MEDLEMMER Selvvurderet udbytte: Har fået nye venner: 44 % (i nogen/i høj grad) Er blevet en del af et fællesskab: 54 % (i nogen/i høj grad) Engagement i organisationens aktiviteter Har indflydelse på planlægning af aktiviteter Har indflydelse på afvikling af aktivitet eller kursus Tager medansvar for hold eller aktivitet Andel i høj eller i nogen grad 24 % 41 % 60 % (Kilde: Ibsen, Østerlund & Quist 2015)
21 5. FLEKSIBILITET KONTRA FÆLLESSKAB Det forpligtende fællesskab er et kernepunkt i folkeoplysningsloven: Folkeoplysning handler om, at alle aktive demokratiske borgere og medborgere har mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber (Den nationale vision for folkeoplysningen) Samtidig efterspørgsel efter fleksible tilbud Spørgsmålet er derfor, om der er en modsætning mellem fleksibilitet og fællesskab?
22 INGEN MODSÆTNING HOS DELTAGERNE: BÅDE FLEKSIBILITET OG FÆLLESSKAB VÆGTES HØJT Jeg værdsætter mulighed for stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af min træning Venskaber/social kontakt betyder meget for mig, når jeg dyrker sport/motion Jeg ønsker ikke at være afhængig af faste træningstidspunkter Når træningen ligger på faste tidspunkter, har jeg lettere ved at komme af sted til træning Det er rart, når jeg ikke selv skal tænke på at organisere træning Det betyder ikke noget for mig, om jeg kender dem, jeg dyrker sport/motion sammen med Helt uenig Helt enig Jeg foretrækker at dyrke sport/motion alene Jeg har valgt en motionsform/-idrætsgren på grund af de sociale kontakter, som jeg får herved Kilde: Maja Pilgaard, Baseret på danskernes motions- og sportsvaner 2011
23 LIVSFASER BETYDER MEGET Social Flexible % years Kilde: Maja Pilgaard, Baseret på danskernes motions- og sportsvaner 2011
24 MEN DER ER UDBYDERE TIL ALLE ALDERSGRUPPER 50 % Aftenskoler Yogastudier Fitnesscentre 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % år år år år år år 70 år+ Kilde: Bjerrum & Pilgaard, 2014
25 Afsluttende perspektiver
26 OPSAMLENDE OM UDVIKLINGSTENDENSER PÅ OMRÅDET Stor stabilitet i foreningslivet og det frivillige engagement Faldende værdimæssig orientering Øget instrumentelt fokus Øget standardisering Ingen automatisk sammenhæng mellem medlemskab og engagement Samtidig efterspørgsel efter fleksibilitet og fællesskab
27 SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION: Hvor stort et engagement kan man stræbe efter? Ønske om bredde eller dybde i deltagelsen? Hvordan kan man opfylde efterspørgslen efter fleksibilitet og fællesskab på en gang? Er der behov for en revitalisering af det værdimæssige perspektiv?
28 HVAD ER FOLKEOPLYSNING? En lov? Hvem skal have støtte? Et bestemt værdisæt, eller en særlig måde at være sammen på? Nogle bestemte aktiviteter? Hvad er et forpligtende fællesskab? En bestemt organiseringsform? Mangfoldigheden af aktiviteter? Mange grænseflader: Kulturelle foreninger, sociale foreninger, uorganiserede grupper, kommercielle tilbud.
29 Ville folkeoplysningens lovmæssige grænser mon se anderledes ud, hvis de blev defineret i dag?
30 Tak for jeres opmærksomhed LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016 Analytiker Malene Thøgersen Malene.thogersen@vifo.dk
Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar 15.1.2013 Malene Thøgersen
Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1 Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen?
Folkeoplysning eller fritidsbeskæftigelse. Hvad er egentlig forskellen? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad siger Folkeoplysningsloven? Formålet
Læs mereTVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?
TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereHvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen
Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen 1 2. maj 2013 Forskningsprojekt Kommunerne har stor betydning for foreningslivet Mange foreninger får
Læs mereAFTENSKOLERNES LOKALE ROLLE
Folkeoplysning i forandring III Helnan Marselis Hotel 11. september 2018 Analytiker Malene Thøgersen Vifo AFTENSKOLERNES LOKALE ROLLE Mellem land og by AFTENSKOLERNES LOKALE ROLLE Udbredelse og aktivitetsniveau
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse
Folkeoplysnings betydning for demokratisk deltagelse Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Formålet med folkeoplysning DOF ønsker sammen med medlemsskolerne
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFolkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 24/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET En organisation mange virkeligheder BAGGRUND FOR RAPPORTEN Vifo s formål: Skabe overblik over og
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereDe oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet
De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til
Læs mereGider de unge foreningslivet?
Gider de unge foreningslivet? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Hvad man hører? 1. De unge falder i stor stil fra foreningerne! 2. De unge vil hellere
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereForskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:
Læs mereVelkommen som forening i Gentofte Kommune
Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereVOKSNES FRITIDSDELTAGELSE
Tema- og dialogmøde Slagelse Kommune Spar Nord Arena 4. juni 2019 Analytiker Malene Thøgersen VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE Med aftenskoleområdet som case Foto: Thomas Søndergaard VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereUnges fællesskaber og frivillige engagement Resultater fra DUFs forskningsprojekt: Fremtid i Forening?
Unges fællesskaber og frivillige engagement Resultater fra DUFs forskningsprojekt: Fremtid i Forening? Workshop ved næstformand Jens Malskær, jens@malskaer.com &. Organisationskonsulent Nanna F. Kjølholt
Læs mereIdrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter
Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)
Læs mereMORGENDAGENS SENIORIDRÆT
5. oktober 2015 Seminar for seniorer Glostrup Idrætshaller Maja Pilgaard MORGENDAGENS SENIORIDRÆT MORGENDAGENS SENIORIDRÆT 45 minutters fælles introduktion: Klogere på seniorgruppen Strukturelle tiltag
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereDet frivillige arbejde.
Det frivillige arbejde. Samvirkets kvartalsmøde, Gellerup d. 27. September 2016 Michael Fehsenfeld Hvad er en frivillige forening : At den er frivilligt grundlagt At dens primære formål ikke er at skabe
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereKultur- og fritidspolitik
Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereFysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter
Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereNye stier i den kommunale idrætspolitik
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereGodkendelse af folkeoplysende foreninger. Retningslinjer for at blive godkendt som folkeoplysende forening
Godkendelse af folkeoplysende foreninger Retningslinjer for at blive godkendt som folkeoplysende forening Gældende fra 01.04.2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 1 Indhold INDLEDNING...3 GODKENDELSE
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereForeningsvejledning for. Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune Kultur- og Fritidsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Foreningsvejledning for Ikast-Brande Kommune Foreningsvejledning Ifølge folkeoplysningsloven stilles der en række krav til en
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereTabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt
Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne
Læs mereVejledning om dannelse og godkendelse af folkeoplysende foreninger i kommunen
GENTOFTE KOMMUNE Kultur, Unge og Fritid Vejledning om dannelse og godkendelse af folkeoplysende foreninger i kommunen Dannelse af en ny forening En forening dannes ved, at man afholder en stiftende generalforsamling,
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereSvæveflyvning i udviklingens tegn Fastholdelse og medlemsrekruttering
Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Svæveflyvning i udviklingens tegn Fastholdelse og medlemsrekruttering Peter Forsberg Analytiker Play The Game, Videncenter for Folkeoplysning Tlf.:
Læs mereHvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn?
Hvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn? Oplæg ved DIF s udviklingskonference i Idrættens Hus den 23. januar 2012 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed
Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store
Læs mereFOLKEOPLYSNINGEN I LANDKOMMUNERNE
DFS medlemskonference Comwell Korsør, 12/10/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEOPLYSNINGEN I LANDKOMMUNERNE OPLÆGGETS TEMAER Hvad kendetegner folkeoplysningen i landets yderområder? Hvad kan forklare
Læs mereFormål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.
HOLBÆK KOMMUNE Tag det første nye skridt til at blive en endnu bedre leder. Et personligt lederudviklingsforløb for kommende, nye og nuværende ledere i klubber og foreninger i Holbæk Kommune. Forord Holbæk
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereHvad kan vi forvente af fremtidens forening?
Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Oplæg ved seminar for ledere i Byens Leg i Gerlev Legepark (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFRA GURU TIL GYMNASTIKSAL
Vejen konference 24.-26.11. 2014 Maja Pilgaard FRA GURU TIL GYMNASTIKSAL Yogakulturen som markedsplads YOGA I KØBENHAVN Tre store yogaudbydere de deler markedet? Yogaudøvere et homogent folkefærd med interessante
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereNy folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011
Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereHANDICAPUNDERVISNING I AFTENSKOLERNE
DOF s Landsmøde Munkebjerg Hotel, Vejle 27. maj 2018 Analytiker Malene Thøgersen HANDICAPUNDERVISNING I AFTENSKOLERNE Hvad siger tallene? HANDICAPUNDERVISNING I AFTENSKOLERNE KOMMUNALT PERSPEKTIV Spørgeskema
Læs mereHØJSKOLEPULJER. Nye målgrupper og lokal brobygning. Folkeoplysning i forandring III. Helnan Marselis Hotel 12. september 2018
Folkeoplysning i forandring III Helnan Marselis Hotel 12. september 2018 Malene Thøgersen & Henriette Bjerrum FFD/Testrup Højskole HØJSKOLEPULJER Nye målgrupper og lokal brobygning HØJSKOLEPULJER: TEMAER
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereFremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet.
Fremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet. Hjerteforeningen, Roskilde 3.oktober 2018 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence
Læs mereCivilsamfundet som indsatsstyrke
Civilsamfundet som indsatsstyrke Bjarne Ibsen Forskningsleder, Ph.d. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Skælskør Landevej 28 4200 Slagelse Civilsamfund og Sundhed Civile samfund Den
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereSOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE
SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE FORORD Byrådet præsenterer her en samlet folkeoplysningspolitik for Solrød Kommune. Folkeoplysningspolitikken beskriver den overordnede ramme for
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereTabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004
Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen Udskrevet: 2019 Indhold Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen................... 3 2 Guide
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mere