Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Transkript

1 Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over for de forsikrede ledige. I den forbindelse opretholdes den nuværende arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre. FTF og KL vil samarbejde om, at den nye struktur bliver til størst mulig gavn for de ledige og for beskæftigelsen. A-kasserne har således fortsat ansvaret for bl.a. CV-opgaven og rådighedsvurdering af forsikrede ledige, herunder at sikre de lediges aktive jobsøgning. A-kasserne på FTF-området har som et led i den jobrettede indsats endvidere opprioriteret formidlingsindsatsen og har udbygget kontakten til arbejdsgiverne. De ledige vil således have en tæt kontakt til såvel jobcentrene som a- kasserne. Dermed er jobcentrene og a-kasserne de væsentligste aktører i beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Løsningen af de beskæftigelsespolitiske opgaver vil også fremover kræve et tæt samarbejde mellem jobcentrene og a-kasserne. En stor del af medlemmerne af a-kasserne inden for FTF-området er beskæftiget på områder med mangel på arbejdskraft, herunder inden for den offentlige velfærdsservice på sundheds-, undervisnings- og socialområderne. Trods udsigt til generelt stigende ledighed vil der fortsat være mangel på arbejdskraft og gode beskæftigelsesmuligheder på mange af FTFområderne. Arbejdsmarkedsbalancen vil være retningsgivende for hvilke områder, der mangler arbejdskraft. Der er mange steder etableret et godt lokalt samarbejde mellem jobcentre, a-kasser og faglige organisationer. Men FTF og KL er enige om, at jobcenterreformen er en naturlig anledning til at sætte fokus på samarbejdet og kontakten mellem a-kasserne og jobcentrene.

2 Et godt samarbejde mellem kommuner og a-kasserne skal bidrage til: At forsikrede ledige oplever en sammenhæng mellem indsatsen i a- kassen og indsatsen i jobcentret At reducere manglen på kvalificeret arbejdskraft, der både på kort og lang sigt er aktuelt på FTF-områderne At undgå dobbeltarbejde i jobcentrene og a-kasserne At udnytte a-kassernes branchekendskab i jobformidlingen og i tilrettelæggelsen af aktive forløb med relevant opkvalificering og et klart fokus på job. For at understøtte disse formål har FTF og KL udviklet tre koncepter, som kan inspirere til et samarbejde mellem kommunerne og FTF s a-kasser. Hensigten er, at samarbejdskoncepterne umiddelbart skal kunne anvendes til at styrke samarbejdet lokalt, men det er op til det lokale initiativ at udnytte rammerne. Koncepterne skal udvikles yderligere i samarbejde med praktikere fra henholdsvis a-kasser og jobcentre. Temaerne for koncepterne er: o Ledige på mangelområder skal hurtigt i job (se bilag 1) o Sygemeldte skal fastholdes (bilag 2) o Ledige fleksjobbere skal i arbejde (se bilag 3) Samarbejdet vil skulle tilrettelægges efter lokale ønsker og behov. FTF og KL vil i fællesskab anbefale og inspirere til, at koncepterne bliver brugt som udgangspunkt for lokale drøftelser om, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges. Det vil bl.a. ske via de to organisationers netværk med henholdsvis a-kasser og kommuner. FTF og KL vil følge udviklingen og løbende drøfte erfaringerne med samarbejdet. Ud over de udvalgte temaer er parterne enige om, at der er behov for at fokusere på, hvordan den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet kan udskydes med henblik på at sikre et større arbejdskraftudbud. Der er allerede i forbindelse med overenskomstaftalen i 2008 og trepartsaftalen i 2007 sat en række initiativer i værk med dette formål. KL og FTF er enige om at følge disse initiativer tæt og drøfte behovet for yderligere initiativer. FTF og KL er endvidere enige om i samarbejde med andre organisationer på arbejdsmarkedet at fremme fællesinitiativer, der kan forbedre opgaveløsningen i beskæftigelsesindsatsen. 2

3 Inspiration til samarbejdskoncept 1: Ledige på mangelområder skal hurtigt i job Baggrund Med generelt gode beskæftigelsesmuligheder på mange af FTF-områderne og mangel på kvalificeret arbejdskraft er der behov for en tidlig indsats i samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre. Formål Formålet med den fælles indsats mellem jobcentrene og a-kasserne på mangelområderne er at fremme: At den enkelte ledige hurtigst muligt kommer i job på sit mangelområde. At der sker en hurtig afklaring af eventuelle barrierer i forhold til ansættelse på fagområdet At aktive tilbud har et klart og målrettet sigte på beskæftigelse, herunder at uddannelsestilbud helt overvejende gives som korte, praksisorienterede forløb, der peger mod konkrete jobs. Målgruppe Forsikrede ledige FTF ere inden for mangelområderne med op til 3 mdrs. ledighed. Samarbejdspartnere Jobcentre og a-kasser indgår på frivillig basis aftale om et tættere forpligtende samarbejde om indsatsen over for ledige med kvalifikationer på mangelområder. De involverede jobcentre og a-kasser aftaler nærmere, hvordan samarbejdet skal tilrettelægges. Indsats Ledige med kvalifikationer på mangelområder skal pålægges at søge relevante ledige jobs. Hvis den ledige ikke umiddelbart kommer i arbejde, er målet senest efter 3 måneders ledighed at få afklaret, om der er behov for aktive tilbud rettet mod mangelområderne. Ledige dimittender inden for mangelområderne skal hurtigst muligt i beskæftigelse på deres faglige områder. 3

4 Med dette udgangspunkt kan flg. elementer indgå i samarbejdet: A-kassen afdækker om den ledige skal retur til sit hidtidige fagområde, inden den ledige har opnået tre mdrs. sammenhængende ledighed. Det sker i forbindelse med CV og rådighedssamtaler samt forsøg på at formidle den ledige til jobs inden for fagområdet. Herved afdækkes eventuelle barrierer/kvalifikationsmangler i forhold til at genoptage beskæftigelse på mangelområdet. For de ledige, der forventes igen at komme i beskæftigelse inden for mangelområdet, kan a-kassen på et tidligt tidspunkt tage kontakt til jobcentret med henblik på en dialog om, hvilke aktive tilbud den ledige har brug for.. På den baggrund beslutter jobcentret, om der skal iværksættes en jobplan for den ledige. Jobplanen skal være baseret på viden om såvel kvalifikationskrav som kvalifikationsmangler. A-kassen underretter hurtigst muligt jobcentret om de ledige, der ikke forventes at returnere til hidtidigt fagområde eller ikke umiddelbart kan finde andet arbejde. 4

5 Inspiration til samarbejdskoncept 2: Sygemeldte skal fastholdes Baggrund Ifølge den nye sygedagpengelov skal a-kasserne med virkning fra oktober 2009 medvirke til at fastholde sygemeldte ledige på arbejdsmarkedet. A- kasserne skal indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale, senest efter 4 uger efter første sygedag. Samtalens formål er afklaring af, hvordan og hvornår den sygemeldte igen kan stå aktivt til rådighed. A- kasserne skal indberette den syges svar til kommunen på et nærmere fastlagt svarskema. Hvis den ledige sygemeldte har fået udarbejdet en jobplan, skal kommunen vurdere om den kan videreføres i en opfølgningsplan. Mange FTF-ere sygemeldes på grund af psykiske problemer, hvor sygemeldingen ofte bliver langvarig og en betragtelig del af disse bliver afskediget. En tidligere - og fælles indsats mellem faglige organisationer, a- kasser og jobcentre vil kunne fastholde flere fra denne målgruppe på arbejdsmarkedet. Formål At forebygge udstødning og fastholde langtidssyge FTF-ere på arbejdsmarkedet. At nedbringe varigheden af sygedagpengeforløb. Målgruppe Samarbejdskonceptet sigter mod to målgrupper i kredsen af sygedagpengemodtagere: A. Sygemeldte forsikrede ledige, der skal indkaldes til sygeopfølgningssamtale i a-kassen efter 4 ugers sygdom B. Sygemeldte i beskæftigelse, hvor jobcentrene i samarbejde med faglige organisationer har afdækket, at et langvarigt sygefravær truer det nuværende ansættelsesforhold og hvor den sygemeldte ønsker vejledning, mv. til at søge ansættelse på en anden arbejdsplads. Dette vil specielt være aktuelt for personer, der er visiteret til kategori 2 i sygedagpengelovens visitationskategorier. 5

6 Samarbejdspartnere Jobcentre, faglige organisationer og a-kasser indgår på frivillig basis aftale evt. skriftligt om et tættere forpligtende samarbejde om indsatsen og hvordan samarbejdet skal tilrettelægges. Indsats Samarbejdskonceptet om de sygemeldte forsikrede ledige (A) har fokus på det lokale samspil i udmøntningen af a-kassernes nye rolle i sygedagpengeopfølgningen. Med dette udgangspunkt kan flg. elementer indgå i samarbejdet: Hvordan a-kasse og jobcentre kan sikre kontinuitet og videndeling vedrørende den enkelte sygedagpengesag A-kassernes lovbestemte fire ugers samtale Rammerne for videregivelse af de lovbestemte oplysninger fra a-kasse til jobcentre Vurderingen af, hvorvidt og hvordan en jobplan kan fortsættes som en opfølgningsplan. Samarbejdskonceptet om sygemeldte i et ansættelsesforhold (B) har fokus på sygedagpengelovens visitationskategori 2, hvor de sygemeldte har risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. I nogle tilfælde har den sygemeldte problemer med at skulle vende tilbage til den samme arbejdsplads, - det er fx langtidssygemeldte med udbrændthed, stress og depression. Det kan derfor være nødvendigt at undersøge muligheden for at søge ansættelse på en anden arbejdsplads. Her kan a-kassen have kendskab til, hvilke arbejdspladser der vil være særligt velegnede til at ansætte denne kategori af sygemeldte. Med dette udgangspunkt kan flg. elementer indgå i samarbejdet: Samarbejdet tager afsæt i en situation, hvor jobcenteret, - i samarbejde med den sygemeldte og pågældendes faglige organisation, har konkluderet, at den sygemeldte ønsker at finde et nyt job. Her kan a- kassens spidskompetencer udnyttes i forhold til formidling af et nyt job, inden arbejdsgiveren evt. skrider til afskedigelse af den sygemeldte. Det skal i den situation iagttages, at jobcentrene er myndighed på området. Ved evt. videregivelse af personfølsomme oplysninger til a- kassen, skal faglige organisationer og jobcentre sikre, at den sygemeldte giver sit samtykke hertil, jf. forvaltningslovens 28. 6

7 Inspiration til samarbejdskoncept 3. Ledige fleksjobbere skal i arbejde Baggrund Fleksjobordningen er en succes, da den giver personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet frem for at modtage fuld offentlig forsørgelse. Ordningen bidrager samtidig positivt til den samlede beskæftigelse. Et tilbagevendende problem med fleksjobordningen er imidlertid, at arbejdsløsheden blandt fleksjobbere er meget høj. Efter at ledigheden blandt fleksjobbere faldt fra 2005, er den igen begyndt at stige. I februar 2009 var ledighedsprocenten for fleksjobbere 19,2 pct. Det er en stigning på ca. 13 pct siden juni 2008, hvor ledigheden var lavest. Formål Formålet med et tæt samarbejde mellem a-kassen, den faglige organisation og jobcentret er: At nedbringe ledigheden blandt FTF fleksjobbere ved at inddrage pågældendes tidligere a-kasse i arbejdet med at finde et fleksjob og dermed reducere manglen på arbejdskraft på mangelområder At reducerekommunernes udgifter til ledighedsydelse. Målgruppe Alle FTF ere, der modtager ledighedsydelse. Samarbejdspartnere Jobcentre, a-kasser og faglige organisationer indgår på frivillig basis aftale om et tættere forpligtende samarbejde om indsatsen over for ledige inden for FTF-området, der er visiteret til fleksjob. De involverede jobcentre og a-kasser og faglige organisationer aftaler nærmere, hvordan samarbejdet skal tilrettelægges. Indsats Det er meget sjældent, at virksomheder konkret opslår jobannoncer, hvor der søges en fleksjobber. Langt hovedparten af fleksjob etableres via jobcenterets dialog med virksomhederne. I de tilfælde, hvor jobcentret ikke kan hjælpe den ledige, er pågældende selv ansvarlig for at finde et job. Det kan være vanskeligt, når man samtidig har nedsat arbejdsevne. 7

8 Med dette udgangspunkt kan flg. elementer indgå i samarbejdet: Hvis ledige, der er visiteret til fleksjob, søger fleksjob inden for det hidtidige fagområde, kan jobcentrene henvende sig til den relevante a- kasse med henblik på hjælp til at få ledige fleksjobbere i job. Jobcentret, a-kassen og den faglige organisation skal i det konkrete tilfælde aftale vilkårene for a-kassens bistand, fordi fleksjobbere ikke længere er medlemmer af a-kassen. Det vil således fortsat være de faglige organisationer, der inddrages i forhandling af løn og arbejdsvilkår for fleksjobberen. 8