Modern Classic. Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse. Tranegårdskolen
|
|
- Gerda Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Profilskole Den gode undervisning Den gode lærer Den gode skole Den gode ledelse
2 Modern Classic Et samfund præget af mangfoldighed har brug for mange forskellige skoleformer 1. s ledelse har i den forståelse, og ud fra hvad står for, udviklet s egen profil. er en fagfaglig skole, hvor de basale faglige kundskaber kombineres med evne til at indgå i relationer og fællesskaber, samarbejdsevne, kreativ tænkning og udtryksfærdigheder og dermed positive erfaringer med at lære og at uddanne sig. Vi kalder vores koncept Modern Classic. Det dækker over vores opfattelse af god skole og ikke mindst god undervisning. Når vi er Classic, er det, fordi vi gennem mange år har udviklet en række klassiske og grundlæggende evidensbaserede kvaliteter for god undervisning, der skaber personlig, social og faglig læring, som vi holder fast i, fordi de virker. Hvis de ikke virkede, ville vi ikke bruge dem. Classic betyder også, at vi ikke kaster vrag på vores fortid blot for at tækkes en nutid. Vi er stolte af det, vi er dannet af og tager det gerne med os. Når vi er Modern, er det, fordi vi er åbne og parate til at lære af det nye og indarbejde det, der virker, hvis det giver os øget kvalitet, men ikke blot for at være modern. Evidensbaserede kvaliteter for god undervisning Vi ved i dag, hvad der virker i undervisning, altså hvad der virkelig får eleverne til at lære noget. 2 Det er først og fremmest nogle af s klassiske og grundlæggende kvaliteter, såsom klar og velstruktureret undervisning med et positivt klima i klassen og dialog mellem lærer og elever. Lærere, der skaffer sig indsigt i elevernes tænkning og om de faglige emner og i, hvad der er svært for eleverne at lære, og lærere der bruger denne viden til at justere deres undervisning og til at give feedback til eleverne. Lærere der forventer noget af eleverne og stiller krav til dem, som passer til den enkelte elevs forudsætninger, og som har klare mål for undervisningen. Varierede undervisnings- og arbejdsformer, masser af tid til øvelse og træning og evaluering af elevernes resultater samt stimulerende omgivelse. De evidensbaserede indikatorer for god undervisning, der skaber personlig, social og faglig læring for elever på gennemgås nedenfor: 1 Når klokken ringer ud, Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen, p112 2 Når klokken ringer ud, Steen Hildebrand og Per Fibæk Laursen, p133 2
3 Den gode undervisning Klar og velstruktureret undervisning Overordnet er undervisningen struktureret omkring fællesskabet udtrykt ved klassen. Vi har et fast skema og lektioner, som lejlighedsvist brydes op i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler, skolerejser, praktik, fordybelsesuger o.lign. Dagen er bygget op i moduler og lektioner. Den enkelte lærer strukturerer timerne og undervisningen. Den gode undervisning er planlagt, systematisk og målrettet i de store linjer. Den er samtidig præget af improvisation og tilpasning til elever og andre omstændigheder. Den gode undervisning er forberedt, klasseværelset er i orden og materialer, der skal bruges, er på plads. Klassen Klassen er vores organisatoriske enhed. Skoleklasserne er den sidste fast organiserede indføring i samfundsfællesskabet og dets værdier. Den sidste systematiske optræning i, at vi som borgere og mennesker skal kunne leve ordentligt sammen i varige kvalitetsrelationer. I den faste gensidighed, der indebærer både glæder og pligter. Vi ønsker at uddanne samfundsborgere, der både kan tjene sig selv og tjene samfundshelheden. Demokratiet skal tilegnes, og det sker i skoleklassen, hvor det er fællesskabet mellem forskellighederne, der bærer demokratiet. Intentionen i folkeskolens paragraf 1 er: Skolens undervisning og hele dagligliv må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Vi ønsker at bidrage til et samfund, der er baseret på varige og forpligtende sociale relationer. Vi ønsker, at vores elever skal kunne indgå i fællesskaber og fungere i fællesskaber. At de kan vise hensyn, være tolerante, imødekomne og opleve glæden ved at gøre en anden glad uden at de er styret af hensynet til deres egne fordele. Faglig indlæring på højt niveau kræver en velfungerende og inspirerende fast skoleklasse, der socialt videreudvikles år efter år. Denne påstand underbygges af over halvtreds års socialpsykologisk forskning, der entydigt viser den faste gruppes enestående betydning for dannelsen af normer og værdier hos individerne. Ligesom Magtudredningen i 2004 viste det samme 3. (Vi har uddybet vores overvejelser om klassen andetsteds.) 3 Magtudredningen: 12. maj 2004 udkom Magtudredningens store landsdækkende skoledemokratiundersøgelse/ spørgeskemaundersøgelse af elever fra klasse. Jacobsen, B., Jensen, F.T., Madsen, M.B., Sylvestersen, M. Vincent, C.: Den vordende demokrat. En undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested. (Århus Universitetsforlag). 3
4 Godt klima Der er et positivt, venligt og imødekommende klima i klassen. Et trygt og afslappet klima, præget af venlighed, interesse, engagement, ansvarlighed, tillid og ikke mindst positiv feedback og anerkendelse, øger elevernes lyst til at lære, forstå og dermed udbyttet af undervisningen. Vigtigst er relationen mellem lærer og elev og måden, elever og lærer taler sammen. Den er afgørende for trivslen og for indlæringen. Kommunikationen er anerkendende og imødekommende. Hvis menneskers særlige potentiale ses, anerkendes og opmuntres, smitter det af på hele personligheden og læringen. Anerkendelse og værdsættelse af elever er derfor en vigtig faktor. Den optimale udvikling opnår man ved at tage udgangspunkt i elevens styrkesider og potentialer og udnytte de muligheder, der ligger i den enkeltes profil. Det kræver, at vi indretter bredt stimulerende miljøer med anerkendende relationer, her vil børnene selv kunne finde de tilgange, der yder netop deres intelligensprofil retfærdighed. Mennesket har en iboende evne og lyst til at lære nyt. Men det kræver, at vi evner at gribe lysten, hvor den er. Ansvarlighed Selvværd er afgørende for, at der overhovedet kan finde læring sted. Vi arbejder derfor på at styrke barnets selvværd bl.a. ved at arbejde med deres relationer til andre. Det er læreren, der har ansvaret for relationen ikke barnet, for det ansvar kan det ikke magte. Den anerkendende relation mellem lærer og barn skal være i fokus. At møde barnet anerkendende er en væremåde, som udgør en væsentlig forskel på at opleve sig set og værdsat eller det modsatte. Relationen er baseret på ligeværdighed - ikke ligestillethed eller demokrati, for voksne har mere magt og erfaring. Og demokratiske principper giver børn magt over noget, de ikke kan tage ansvar for, men ligeværdig forstået som at alle bliver betragtet som mennesker. Eleven har ikke ansvar for egen læring, det har læreren. Vi opfatter børn som mennesker. Ikke så vidende og ikke så modne som lærerne, men dog som selvstændige og tænkende mennesker, der tager stilling vurderer og handler, og hvis læring og udvikling ikke mindst er styret af, hvad de selv tænker og foretager sig. Og som sådan skal de behandles med respekt. 4
5 Forståelsesorienteret dialog mellem lærer og elever Der er en konstant dialog mellem lærer og elever, for at læreren kan vide, hvad eleverne tænker, hvordan de oplever undervisningen og de emner, der arbejdes med, og om de forstår, hvad der undervises i. Ellers ville læreren jo ikke kunne vide noget om, hvad der foregår i hovederne på eleverne, eller om de har forstået det, der foregår, så læreren kan justere sin undervisning. Gensidig tillid og feedback 4 Det er vigtigt, at den enkelte elev kan forholde sig til, hvilket niveau han ligger på, hvad han kan og ikke kan, og kan forklare det til læreren. Eleverne har brug for klar feedback og ligesom der er brug for forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd 5. I stedet for at have den opfattelse, at hvis eleven ikke forstår det, læreren er i gang med, så bør eleven sidde stille og se optaget ud. For efter at have set optaget ud længe nok, bliver man træt af skolen, man keder sig, og man falder fra. Vi kan hjælpe alle disse elever. Lærerne bør spørge sig selv om, hvor mange elever i klasseværelset, der er parate til at rejse sig op og bede om hjælp, sige at de ikke forestår noget eller bede om at få det forklaret igen. Forældrene bør spørge deres barn om, hvilken slags tilbagemelding det får fra lærerne i stedet for at spørge det, hvad det har lært, således at barnet bliver opmuntret til at bede læreren om feedback. Gennemskuelige og klare forventninger og krav Eleverne skal vide, hvad der forventes af dem. Forventninger og krav skal være tydelige og klare, og de skal passe til den enkeltes forudsætninger. Krav og forventninger stimulerer og udvikler elevens lyst, initiativ og engagement. Klare mål Der er klare mål for undervisningen, og undervisningens indhold og form vurderes i forhold til, om de fremmer realisering af målene. Det fremgår præcist, hvad eleverne skal kunne, og hvornår de skal kunne det. Eleverne skal kende målet for undervisningen og forstå, hvad meningen med det er. Det sker bl.a. ved, at læreren fortæller, hvad de skal lære om, skriver det på opslag og tavle, aktivt og systematisk introducerer og opsummerer aktiviteterne osv. Der er en tydelig individuel opfølgning på elevernes faglige udvikling. 4 John Hattie 5 Prosocial adfærd defineres som adfærd, der har til hensigt at hjælpe andre og dele ting som goder uden det er til fordel for individet selv 5
6 Variation i undervisnings- og arbejdsformer Vi benytter os af mange forskellige undervisnings- og arbejdsformer, men kernen i vores undervisningsform er klasseundervisning og fællesskab. Undervisningen varieres og skrifter mellem forskellige faser, hvor klasseundervisning veksler med gruppearbejde, makkerarbejde, som her hedder, Cooperative Learning, eller individuelt arbejde. Det kan både foregå i klasseværelset, på skolen eller udenfor skolen afhængigt af klassetrin. Det kan være svært at sidde stille og koncentrere sig i længere tid ad gangen. Og derfor er det vigtigt, at der er afveksling og mulighed for at bevæge sig. Variationen imødekommer elevernes forskellige måde at lære på og modvirker kedsomhed. Der er ikke bestemte undervisningsmetoder eller undervisningsformer, der generelt er mere effektive end andre. Ganske vist er nogle metoder for former bedre end andre til bestemte typer stof eller til bestemte elever, men ingen er generelt mere effektive. Der er intet, der tyder på, at man kan hæve undervisningens kvalitet ved at opfinde eller udvikle nye metoder. 6 Øvelse, træning Øvelse og træning er afgørende for at blive dygtigere. Der skal være masser af tid til øvelse og træning. Det foregår både i skolesammenhæng og uden for skolen som undersøgelse, forberedelse og lektier. Øvelse og træning behøver ikke være kedelig. Hvis eleverne kan se meningen med at øve sig, hvis de får feedback på deres fremskridt, hvis der bliver taget hensyn til deres ønsker, vil de engagere sig mere ivrigt i træning og kunne få bekræftelse fra oplevelsen af langsomt at blive bedre. Den amerikanske pædagog John Dewey har defineret det fundamentale princip: Learning by doing 7. Man lærer ved at gøre det, man gerne vil kunne. Intet kommer af sig selv. Der skal arbejdes. Det, man arbejder med, bliver man bedre til. Det er den, der arbejder, der lærer. Effektiv udnyttelse af tiden Det kræver tid at lære og dygtiggøre sig. Nyt fagligt stof, nye tankegange og rutinering tager alt sammen tid. Det stiller krav til udnyttelsen af tiden og om at bevare fokus. 6 Når klokken ringer ud, Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen p151 7 John Dewey, amerikansk filosof og pædagog 6
7 Evaluering af elevernes resultater Elevernes fremskridt bliver evalueret. Evaluering er et vigtigt redskab for læreren for at kunne justere sin undervisning. Stimulerende omgivelser Omgivelserne er med til at stimulere eleverne til de rigtige aktiviteter. Eleverne lærer ikke kun af lærerens undervisning, de bliver også stimuleret af de omgivelser, de befinder sig i. Omgivelserne signalerer forventninger til eleverne lige fra klasseværelsets indretning, billeder, orden mv. Her er der en stor udfordring for os. 7
8 Den gode lærer Læreren er professionel, men har ingen ekspertstatus i sit undervisningsfag. Læreren er derimod specialist i sit særlige område, som er undervisning. Læreren er bedre end alle andre til at undervise. Undervisning er en rutiniseret aktivitet med væsentlige elementer af improvisation og tilpasning til uforudsigelige reaktioner fra eleverne. Dygtige lærere er vigtigst for undervisningen 8 Samstemmende resultater i flere store metaundersøgelser 9 viser entydigt, at de vigtigste faktorer for gode resultater af undervisning, dvs. de faktorer, der bidrager til at forbedre elevernes præstationer mest, er relationen til eleverne, sammen med opstilling af klare regler for klassens arbejde ved undervisningens start, og lærerens evne til at undervise godt i sit fag (såkaldt fagdidaktik). Den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer, er kontakt og interaktion mellem lærere og elever. Hvilke lærerkompetencer fremmer elevers læring 3 aspekter af lærerkompetencer har målbar effekt for elevers læring: Relationskompetence Ledelseskompetence Fagdidaktisk kompetence. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning, Nordenbo m.fl Relationskompetence er lærerens evne til at motivere og aktivere eleverne. Elever har brug for at opleve læreren som opmærksom, interesseret og støttende og at være set og værdsat. 8 Professor John Hattie, Unerversity of Auckland, New Zealand, har lavet verdens største uddannelsesundersøgelse af hvilke faktorer, der bidrager til at forbedre elevers resultater hhv. Sven Erik Nordenbo, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 9 En metaanalyse er en kvantitativ samling af data fra flere mindre forsøg, som sammenlignes og vurderes. Altså en slags systematisk undersøgelse og vurdering af forskningsresultater, som prøver at uddrage en samlet konklusion af flere undersøgelser. 8
9 Der skal være gode relationer mellem lærere og elever. Læreren skal kunne sætte sig i respekt over for børnene. Ledelseskompetence er lærerens evne til at igangsætte og regulere elevers læring og adfærd. Lærerne skal evne at lede klassen og læringsprocesserne. Gode klasseledere tager udgangspunkt i eksplicitte regler for, hvordan man opfører sig i klasseværelset og indarbejder dem som nogle rutiner, som eleverne kan forholde sig til. Der skal være regler og håndhævelse af regler. Værdierne skal være klare. God klasseledelse sikrer, at eleverne bruger tiden på læringsrelevante aktiviteter og ikke på almindelig uro, konflikter og irrelevante aktiviteter. Eleverne inddrages i at udforme, opretholde og revidere reglerne. Svag klasseledelse giver uro og for lidt undervisning og relevante aktiviteter og dermed udbytte af undervisningen og det er den største kilde til manglende resultater. Fagdidaktisk kompetence er lærerens faglige viden og kunnen. Kombinationen af pædagogik og faglighed. Evnen til at kunne opstille mål, planlægge undervisning, forstå elevers vanskeligheder og give eleverne relevante udfordringer. Den giver læreren selvsikkerhed, ro og overskud, og gør læreren i stand til at kunne improvisere, finde eksempler, forklaringsmåder, materialer og hjælpemidler. Collaborative learning Kodeordet er collaborative learning. Marianne Gregorsen definerer collaborativ learning: Individer, der gennem samarbejde, samtale og meningsudvekslinger, opnår indsigt om et emne eller problem, som har en dybde eller et omfang, som det ikke havde været muligt at nå ved en individuel indsats. I praksis betyder det, at lærere lærer af hinanden - og af eleverne. Vi har allerede en stor viden og kunnen i systemet, som vi bringer i spil på den måde. Konklusion Nøglen til god undervisning er veluddannede, dygtige og engagerede lærere. Ingen skole er bedre end dens lærere. Penge er bedst brugt på at grund-, efter- og videreuddanne lærerne. Det giver et langt større resultat for elevernes læringsudbytte end noget andet område. 9
10 Den gode skole god skoleledelse Det er først og fremmest selve undervisningen, der betyder noget. 10 Det er, hvad den enkelte lærer gør i klasseværelset, der er det vigtigste. Vi er opmærksomme på, at faktorer, der vedrører selve undervisningen, har større indflydelse på elevernes udbytte end faktorer, der vedrører skolen som helhed. Men faktorer på skoleniveau betyder også en del. Det er enkle og basale menneskelige kvaliteter, der gør forskellen. Det er ikke moderne, fancy og avancerede metoder med smarte engelske betegnelser, der gør det. Det handler om mål og mening med arbejdet samt gode relationer mellem ledelse og medarbejdere og medarbejderne indbyrdes. Ledelsen prøver at formidle, at skolen er drevet af en mission, at skolen har en vigtig rolle at spille, at den udretter noget betydningsfuldt, og at det er vigtigt, at vi i fællesskab bliver endnu bedre til at realisere vores formål. Vi har nogle klare værdier, og der bliver fulgt op. Skoleledelsen er synlig og tydelig. Vi er involverende og kommittede. Vi lytter gerne til medarbejderne, men vi er ikke bange for at træffe beslutningen selv. Vi tager fat på problemer, når de er der. Ledelsen er nærværende og ved, hvad der foregår. Vi er optaget af undervisning som skolens kerneydelse og arbejder på, at vores prioritering er synlig og troværdig i medarbejdernes øjne. Vi søger at være på gulvet, der hvor resultaterne skabes sammen med lærerne. Vi viser interesse for undervisningen, fx ved at komme på besøg i klasserne, hver leder er ca. 6 hele lektioner i klasserne per uge foruden walk through, der betyder besøg i klasserne af kortere varighed. Vi arbejder konstant på at få alle skolens medarbejdere til at prioritere udviklingen af god undervisning. Vi har en bevidst politik for sammensætning af lærerkorpset, og vi lægger vægt på at have specialister i alle fag, og at lærere underviser i de fag, de er gode til samt at lærerne står sammen om skolens pædagogiske linje. Vi har høje forventninger til lærerne, og vi siger det højt. Forventninger stimulerer og giver en oplevelse af, at ens indsats er værdsat. Hele skolens virksomhed såvel som den enkelte lærers fremskridt bliver evalueret, og medarbejderne får feedback på deres indsats. God skoleledelse virker. 10 Når klokken ringer ud, Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen, p118 10
11 Forældresamarbejde Forældrene er skolens vigtigste samarbejdspartner og udgør et stort uudnyttet potentiale. Der er et godt forældresamarbejde på, som især knytter sig til klasserne. Tilfredsheden er stor, men vi arbejder på at involvere forældrene endnu mere i vores hverdag. Vi ønsker at få del i forældrenes tid, engagement og energi. Forældrene har noget at byde på, og vi har brug for det og dem til at gøre os bedre. Tranefonden er et eksempel på dette. Kreativitet På er kreativitet er ikke forbeholdt et enkelt fag, men er en kompetence, der bør udvikles og trænes i alle fag. Man kan være kreativ i alle fag og fagområder, da kreativitet er en kompetence, der kan læres 11. Man kan lære at tænke og løse problemer på en sådan måde, at man udvikler et generelt potentiale for kreativitet. Man kan allerede tidligt i et barns tilegnelse af et fagområde stille dem opgaver, der har mere end én rigtig løsning, og hvor eleverne skal finde forskellige måder at løse problemet på. Man kan lære dem at forholde sig kritisk vurderende til egne og andres produkter og spørge: Kunne dette have været gjort anderledes og måske bedre? Man kan opmuntre dem til at anlægge flere perspektiver på et givet stof. Vi arbejder med undervisningsforløb, hvor eleverne trænes i et finde nye løsninger, at skifte perspektiv, og forholde sig kritisk vurderende. Det er den direkte og eksplicitte undervisning i kreativitet, der virker. Træning i kreativitet og kreativ tænkning letter tilegnelsen af faglige kompetencer. Niveaudeling 12 Det har ikke nogen positiv effekt på elevernes resultater at gruppere eleverne efter deres evner. De elever, som taber mest på gruppering efter evne, er dem, som befinder sig i det mellemste og øverste lag. Opdeling efter evne gavner kun de fagligt svagere elever. Afslutning Vores ambition er at leve elevernes potentialer ud. Det kræver en tydelig vision, et fast fokus og strategier, der fører os frem. Visionen er at ligge blandt de bedste 2% i det vi måler os i: Faglighed, ordentlighed og fællesskab. Strategierne er ledelsesnærvær og social kapital samt en bedre resurseudnyttelse og ikke mindst modet til at gøre det. 11 Når klokken ringer ud, Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen, p John Hattie 11
12 Referencer Professor John Hattie, University of Auckland, New Zealand, har lavet verdens største uddannelsesundersøgelse af hvilke faktorer, der bidrager til at forbedre elevers resultater. 'Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole', et systematisk review, som Clearinghouse har udført for Kunnskapsdepartementet i Oslo, Sven Erik Nordenbo, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever, Niels Egelund, DPU. Mehlbye m.fl Klette og Lie, 2006 Når klokken ringer ud, Steen Hildebrandt og Per Fibæk Laursen Learning together apart, Anthony Kaye Shared Minds - The new technologies of collaboration, Michael Sharage Marianne Gregorsen Magtudredningen: 12. maj 2004 udkom Magtudredningens store landsdækkende skoledemokratiundersøgelse/ spørgeskemaundersøgelse af elever fra klasse. Jacobsen, B., Jensen, F.T., Madsen, M.B., Sylvestersen, M. Vincent, C.: Den vordende demokrat. En undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested. (Århus Universitetsforlag). 12
Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereLP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt
LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereBIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE
Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereFaglighedens og anstrengelsens poesi
Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereKvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole
Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereHvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvad kendetegner generelt den gode skole? Hvad særlige udfordringer
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereIndledning: Motivation for et værdiregelsæt
Indledning: Formelt set er kravet om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt hjemlet i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen
Læs mereBroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk
BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereDen inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling
Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mere