Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed
|
|
- Christen Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling AUH, Klinisk sygeplejespecialist, PhD 1
2 Post-stroke fatigue Hyppigt problem: forekomst 30-92% (Falconer et al. 2010, Duncan et al. 2012) Mange konsekvenser: Fysisk, psykisk og socialt (White et al. 2012, Eilertsen et al. 2013) Manglende fokus fra sundhedsprofessionelle Patienter og pårørende føler sig uforberedte på problemet og ved ikke, hvordan de skal håndtere trætheden (Thompson & Ryan 2009, White et al. 2012) 2
3 Faktorer, der kan bidrage Fysiologiske faktorer Ernæringstilstand Diabetes Smerter Medicinbivirkninger Søvnforstyrrelser Immobilitet/inaktivitet Komorbiditet Organiske faktorer Neurotransmitter forandringer Inflammatoriske og immunologiske forandringer Psyko-kognitive faktorer Stressorer: - neurologisk, fysisk, og/eller kognitiv svækkelse - stroke som kronisk lidelse/ændringer i livsomstændigheder Komorbiditet - angst lidelser - depression (de Groot et al 2003, Choi-Kwon & Kim 2011) 3
4 ??? Fatigue 4
5 Kompleks og multidimensionel Komplekse interventioner Består af mange forskellige komponenter Formål: at ændre viden, holdninger eller adfærd (Redfern et al. 2006, Craig et al. 2008, Moore et al. 2015) Kompleks problemstilling Kompleks intervention Effektevaluering + Procesevaluering Ph.d. projektet: et feasibility studie 5
6 Intervention Mapping Metode til systematisk udvikling af teori- og evidensbaserede sundhedspædagogiske programmer Fremhæver betydningen af fysiske, psykosociale og miljømæssige faktorer (omgivelsesfaktorer) Inddrager både kvantitative og kvalitative metoder (Bartholomew 2006) 6
7 Programmet 7
8 Komplementære aspekter Understøttende kommunikation og psykosocial støtte med henblik på øgning af fysisk aktivitet og mestring af træthed Involvering af pårørende 8
9 Teoribaserede metoder Den transteoretiske model (Prochasca og Velicer 1997) - stages of change Den motiverende samtale (Miller & Rollnick 2013) Social kognitiv teori: (Bandura 1986) - self-efficacy Mobilisere social støtte (Heaney & Israel 2002) 9
10 13 ugers program 3 Faser: - skabe fælles forståelse for træthed efter stroke - øge fysisk aktivitet - opstille klare og realistiske mål 10
11 Redskaber Samarbejdsbog: - informationsark, refleksionsark, dagbog (fysisk aktivitet, træthed, søvn og hvile) (Dalsgaard 2006) Skridttæller + logbog (øge fysisk aktivitet) (Bratava 2007) Struktur på dagligdagen (balance mellem aktivitet og hvile) (Barbour 2012) MusiCure (stress reduktion) (Weeks 2011) Morge n Midda g Efter middag Aften Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 11
12 Afprøvning af programmet Quasi-eksperimentelt design Interventionsgruppe (24 deltagere) Kontrolgruppe (21 deltagere) - Inklusionskriterier: Generel træthed > 12, Selvstændig gangfunktion - Eksklusionskriterier: Alvorlig neurologisk eller psykiatrisk lidelse, alvorlig afasi, ikke dansk talende 12
13 Evaluering Procedurer: Rekruttering Dataindsamling Outcomes Kvantitativt: Baseline mdrs follow-up Primært outcome: Træthed (MFI-20) Sekundære outcomes: Fysisk aktivitet (PASE) Self-Efficacy (GSES, SSEQ) Depression (MDI) Livskvalitet (SSQoL) Kvalitativt: Evaluere deltagernes oplevelser i forhold til programmets nytteværdi (eks. indhold, struktur og proces), samt ændringer i træthed 13
14 Resultater: Primære og sekundære outcomes (Mean difference mellem grupperne med kontrolgruppen som referencegruppe) Baseline Mean I C 3 months Mean I C 6 months Mean I C 3 months vs. baseline Mean difference* (95%CI) 6 months vs. baseline Mean difference* (95%CI) MFI-20: -General fatigue (- 4.4, - 1.5) -Physical fatigue (- 2.9, 1.5) -Reduced activity (- 5.4, - 0.9) -Reduced motivation (- 3.4, 1.1) -Mental fatigue (- 3.3, 0.3) General self-efficacy (0.3, 7.8) Stroke self-efficacy (- 3.7, 12.3) Physical activity (- 23.8, 54.0) Depression (- 6.0, 3.0) Stroke specific quality of life (- 0.1, 0.4) (- 4.0, 0.8) (- 2.7, 1.4) (- 5.4, - 0.3) (- 3.4, 1.1) (- 3.4, 0.7) 3.1 (- 0.8, 7.0) 3.9 ( 6.4, 14.3) ( 61.2, 55.8) (- 8.3, 0.5) (- 0.3, 0.3) 14
15 Resultater: Overordnede nytteværdi af deltagelse i programmet 15
16 Resultater: Ændringer i træthed Deltagernes vurderinger af trætheden før og efter deltagelse i programmet (interventionsgruppen) Bedre: 9 deltagere (38%) Uændret: 12 deltagere (50%) Værre: 2 deltagere (8%) En deltog ikke i evalueringen (4%) 16
17 Tema 1: Resultater: Deltagernes perspektiver At blive støttet i at mestre trætheden - anerkendelse af trætheden: lettelse, følelse af tryghed, ikke føle sig alene, hvile med god samvittighed - få en fælles forståelse af trætheden/afklare gensidige forventninger i forhold til pårørende/venner/kollegaer - opnå selvindsigt Jeg troede, jeg kunne håndtere det selv at jeg ikke havde brug for hjælp men det kunne jeg ikke jeg kunne ikke klare det selv det måtte jeg erkende 17
18 Tema 2: Resultater: Deltagernes perspektiver Facilitatorer og barrierer for at øge fysisk aktivitet - støtte af pårørende, god ven, professionel. - udgangspunkt i den enkeltes ståsted og perspektiv - egne præferencer/skabe sin egen balance/egne mål Motivation: parathed, villighed (vigtighed), evne (tro på) 18
19 Resultater: Involvering af pårørende Involvering af pårørende var en vigtig del af programmet - støtte i forhold til at øge fysisk aktivitet, samt i mestring af træthed - nogle deltagere, som levede alene, mestrede trætheden fint uden involvering af pårørende - nogle deltagere, hvis pårørende ikke deltog i programmet udtrykte behov for at de havde deltaget 19
20 Konklusion I Trætheden blev reduceret: - 38% af deltagerne oplevede en reduktion i trætheden - der var en signifikant ændring i træthed målt på MFI-20 (Generel Træthed 0-3 måneder) 20
21 Konklusion II Selv i de tilfælde, hvor trætheden ikke blev reduceret, oplevede de fleste af deltagerne, at det sundhedspædagogiske program hjalp dem til at leve med og mestre trætheden hmm det fjerner måske ikke trætheden men det gør dig glad, på en anden måde 21
22 Implikationer af evaluering af programmet Justering af Metoder Rekrutteringsproceduren Dataindsamlingsproceduren Programmet Samarbejdsbogen Antal møder, samt programmets længde ift. individuelle behov 22
23 Perspektivering: Klinisk praksis Anerkende træthed som et alvorligt problem efter stroke Forberede stroke patienten og pårørende på træthed inden udskrivelsen fra sygehus/rehabilitering Den professionelle støtte må tilpasses den enkeltes individuelle behov og livssituation Fokus på hvordan i den professionelle indsats 23
24 Perspektivering: Fremtidig forskning Justere programmet i lyset af resultaterne Afprøve programmet i større skala (RCT) Længere follow-up periode mhp. at undersøge effekten af programmet på langt sigt Fokus på pårørendes rolle og perspektiver 24
25 Afhandlingen bygger på tre studier 1. Post-stroke fatigue: development of a theory- and evidencebased programme to help reduce and cope with fatigue. Pedersen BB, Kirkevold M, Johnsen SP, Andersen G, Kronborg H. (In manuscript) 2. Post-stroke fatigue: a theory and evidence-based programme to help reduce and cope with fatigue: a feasibility study. Pedersen BB, Kirkevold M, Kronborg H, Johnsen SP, Andersen G. (In manuscript) 3. A post-stroke fatigue programme to reduce and cope with fatigue: a process evaluation. Pedersen BB, Kronborg H, Johnsen SP, Andersen G, Kirkevold M. (In manuscript) 25
Ph.d. projekt Dansk Selskab for Neurorehabilitering, 17. marts 2016
Ph.d. projekt Dansk Selskab for Neurorehabilitering, 17. marts 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Klinisk Neurologisk afdeling F, Aarhus Universitetshospital Træthed efter apopleksi udvikling, afprøvning
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereUDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi
UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereKompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Rehabiliterende palliative indsatser er ofte komplekse 1) Antal af
Læs mereHjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression
Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereInddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS
Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Baggrund
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital
Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation
Læs merePatient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS
Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen og Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs merePårørendes omsorg for den ældre patient
Pårørendes inddragelse i ældre patienters accelererede forløb ved total hofte og knæalloplastik Connie Bøttcher Berthelsen Sygeplejerske, Cand. Cur., Ph..d.. Adjunkt, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereLÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år
LÆR AT TACKLE Evidens og metodeudvikling Fagligt symposium, Slagelse d. 18. januar 2019 Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år Anne Birkedal,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereKolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.
29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereCOPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE
COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE 5. Nationale Neurokonference Middelfart 23. - 24.05.2018 Trine Hørmann Thomsen, cand.cur., ph.d.-studerende
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereDET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016
DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 SEXOLOGISK BEHANDLING AF VULVODYNI SOM LED I MULTIDISCIPLINÆR BEHANDLINGSSTRATEGI Gitte Vittrup Sygeplejerske, Specialist i Sexologisk Counselling, Klinik Kirurgi
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler Adresse
Læs mereEt nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes
Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet
Læs mereRisikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereHjælp patienterne til en sundere livsstil
KU PR RS OG US RA M Hjælp patienterne til en sundere livsstil På dette spændende 2-dages kursus i sundhedsmotivation lærer du, hvordan du giver dine patienter et vigtigt skub mod sundere vaner. Kurset
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereNudge patienterne til en sundere livsstil
KU PR RS OG US RA M Nudge patienterne til en sundere livsstil På dette evidensbaserede kursus i sundhedsmotivation lærer du, hvordan du giver dine patienter et vigtigt skub mod sundere vaner. Kurset er
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereKan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?
Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke? Rikke Steen Krawcyk, PhD, MSc., PT 8. Oktober 2019 Overordnet formål Hvordan faciliteres patienter med et lille stroke til fysisk træning tidligt
Læs mereMotivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereEt nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39, Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes
Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39, 2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet
Læs mereSHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE
SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE SOC interventionens vej fra København til Aalborg SOC København Udvalgte plejehjem Kontrol/intervention Plejehjemsledelse,
Læs mereSundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen
Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen 12.12.2017 Bjarne Bruun Jensen Steno Professor og chef for bjarne.bruun.jensen@regionh.dk
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereKAN BØRN OG UNGE SMS E SIG TIL SUNDE VANER? SUSANNE PEDERSEN, MAPP, INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION, AARHUS UNIVERSITET
KAN BØRN OG UNGE SMS E SIG TIL SUNDE VANER? SUSANNE PEDERSEN, MAPP, INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION, AARHUS UNIVERSITET præsen TATION AGENDA Baggrund og formål Teorien bag Dataindsamling Resultater
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereLÆR AT TACKLE angst og depression - for unge
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del Bilag 84 Offentligt 13-11-2018 LÆR AT TACKLE angst og depression - for unge 1 Status 42 kommuner har forankret indsatsen Kurset er pilotafprøvet blandt unge
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler og Idræt,
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009
Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereKL s Misbrugskonference
KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske
Læs mereSmerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,
Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.
Læs mereErfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv
Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk
Læs mereIPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereEvaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)
Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereForskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereLær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning
Læs mereGuidet Egen-Beslutning
Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike
ICF - modellen 1 Bogstaverne i koderne beskriver hovedområdet b: Body functions, s: body Structure, d: Daily life (aktivitet og deltagelse), e: Environment - omgivelser Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering
Læs mereEvaluering og implementering
Evaluering og implementering Specialuddannelsen for psykiatrisk sygepleje Jesper Buchholdt Gjørup 8. og 9. marts 2018 Formålet med undervisningen at bidrage til at implementere uddannelsesordningen for
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs mereKursuskalender for efteråret 2016
Lær at tackle kroniske smerter Kursuskalender for efteråret 2016 For mennesker med kroniske smerter (og pårørende), der oplever, at det er smerterne, der styrer hverdagen. Smerten fylder, så det er svært
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs meredårligt reguleret type 1 diabetes
Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation
Læs mereUC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016
UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016 5 moduler á 2 dage: 25. og 26. august 13. og 14. september 28. og 29. september 12. og 13. oktober 31. oktober og 1. november Geriatrikursus 2016 Formål: At
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mere