En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i
|
|
- Karina Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet 3. januar 2011 Offentliggjort i Ræson (e-tidsskrift) En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i 1. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om efterlønnen er stærkt politiseret. Økonomiske argumenter og milliard-beløb flyver gennem luften ofte med den tilføjelse, at det mener de økonomiske eksperter. Nu er der det for politikerne bekvemme, at de økonomiske eksperter er stærkt uenige om, hvilken effekt efterlønnen, herunder en (delvis) afvikling af efterlønnen over en ikke nærmere specificeret periode, egentlig har. I den danske debat er der tre markante grupperinger blandt de økonomiske eksperter : 1. Markeds-ligevægtsøkonomer, der benytter DREAM-modellen, repræsenteret ved bl.a. Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne og Finansministeriet 2. Vismændene, der i konjunkturvurderinger (1-3 år) er keynesianere (benytter SMEC-modellen), idet de anerkender, at der i øjeblikket er en vis arbejdsløshed. Men vismændene antager, at den forsvinder af sig selv. Så når blikket rettes blot nogle få år ud i fremtiden benytter vismændene også DREAM-modellen. 3. Keynesianerne, internationalt bedst repræsenterede ved Paul Krugman og Joseph Stiglitz herhjemme vil det være naturligt at rubricere den alternative velfærdskommission og måske også AE-rådet (på længere sigt benyttes dog også resultater fra DREAM-modellen). 2. Problemer med DREAM-modellen Dream-modellen er en simpel matematisk model, hvori det på forhånd er antaget, at der altid er tilstrækkelig med jobs. Beskæftigelsen er udelukkende bestemt af udbudet af arbejdskraft. Det bliver ikke forklaret, hvor jobbene 1
2 skal komme fra og den aktuelle arbejdsløshed er en anomali, som DREAM-modellen ikke kan håndtere. Regnestykker baseret på DREAMmodellen tager derfor altid udgangspunkt i fuld beskæftigelse. Det vil sige, at hvis der er registreret et vist antal arbejdsløse, så må årsagen være manglende vilje til at tage sig et af de job, som står og venter. Skal beskæftigelsen i denne model øges, så er det udbudet af arbejdskraft, der skal forøges; for jobbene er der. Da udbudet er bestemt af det individuelle, personlige incitament, så er det enten overførselsindkomsterne, der skal reduceres, eller det er person- og forbrugsskatterne, der skal sænkes. Således er modellen konstrueret og baseret på neoklassiske teoretiske argumenter. I DREAM-modellen vil det derfor gælde, at hvis efterlønnen fjernes, så vil det give efterlønsmodtagerne et (indiskutabelt) pres for at udbyde deres arbejdskraft, der er ikke noget alternativ (bortset fra de få personer, der har tilstrækkelig privat opsparing) personer der mister efterlønnen øger i DREAM-modellen beskæftigelsen tilsvarende. Hvilket har en stærkt forbedrende virkning på de offentlige finanser: besparelser på efterløn ca. 16 mia. kr. plus øgede skatteindtægter på ca. 8 mia.kr. = 24 mia. kr.! Men, DREAM-modellen giver intet realistisk svar på, hvor disse jobs skal komme fra. Hvor er de virksomheder, der står parat til at beskæftige disse personer til en overenskomstmæssig løn? De findes ikke i dag og der er ikke nogen udsigt til, at de bliver fundet inden for de næste fem til ti år. Antallet af jobs er ikke bestemt af incitamentet til at udbyde arbejdskraft; men derimod af den fremtidige vækst-, konkurrenceevne- og beskæftigelsesstrategier. Konklusion: DREAM-modellen er ikke et realistisk analysegrundlag til forståelse af dansk økonomis ubalancer. 3. Mangel på arbejdskraft i fremtiden? Afvikling af efterlønnen strækker sig i de fleste forslag over år. Hvordan ser beskæftigelsessituationen ud til den tid? Det er det vanskeligt at give et analytisk svar på. Men et af de forhold, som der naturligvis må tages hensyn til ved besvarelsen af dette spørgsmål, er de demografiske forskydninger. Det er uomtvisteligt, at der i de kommende år vil være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca. 5 til 4; men denne ubalance strækker sig kun ca. 10 år ud i fremtiden og vil alt i alt kun indebære en reduktion af arbejdsstyrken på knap 3 pct. (beregnet af vismændene ) = ca
3 personer. Hvilket skal vurderes i lyset af den aktuelle arbejdsløshed på personer. Men, nok så vigtigt er det at forstå betydningen for beskæftigelsen af de årlige produktivitetsvirkninger. Produktiviteten i den private sektor kan måles og udgør i gennemsnit ca. 2 pct. om året. Det betyder, at der ved en uændret produktion i den private sektor vil arbejdsløsheden stige med ca personer om året, idet der er ca. 2 mill. personer beskæftiget i den private sektor. Hvis beskæftigelsen i den offentlige sektor nulstilles i de kommende år, så er den umiddelbare opgave at finde ekstra jobs i de private erhverv, hvis der skal undgås en stigning i arbejdsløsheden. Set i lyset af den aktuelle lavkonjunktur i Europæisk økonomi er den største udfordring i de kommende år, hvorledes det kan undgås, at arbejdsløsheden på trods af de demografiske ændringer kan undgå at stige. Her bør det også haves i erindring, at efterlønnen har været og stadig er et bolværk mod en høj ungdomsarbejdsløshed. Kastes et blik på svensk økonomi, så er ungdomsarbejdsløsheden her skræmmende høj på trods at den tilsyneladende succes for svensk økonomi ligger ungdomsarbejdsløsheden over 20 pct. De unge har simpelthen svært ved at få fodfæste, når de ældre bliver på arbejdsmarkedet til de er 65 år. Og her skal det yderligere lægges til, at den total erhvervsfrekvens ikke er højere i Sverige men det er arbejdsløsheden derimod og samtidigt mere ulige fordelt. Ifølge traditionel neoklassisk teori fremstår dansk økonomi således som et uforklarligt paradoks, idet Danmark uanset efterløn, et generøst dagpengesystem og et højt skattetryk har en af Europas højeste erhvervsfrekvenser og samtid laveste arbejdsløshedsprocenter. Her har DREAM-økonomerne et alvorligt forklaringsproblem. 4. Hvordan fjernes budgetunderskuddet så? Den offentlige sektors budgetbalance er forskellen mellem indtægter og udgifter. Er der et underskud, så svarer indtægterne ikke til udgifterne og der må spares! Sådan lyder det simple husholdningsøkonomiske argument, der gentages igen og igen i den politiske debat. Problemet med det argument er, at det ikke har samfundsøkonomisk gyldighed. Samfundsøkonomisk er det uden sammenligning arbejdsløsheden og dermed også implicit beskæftigelsen i den private sektor, der er den dominerende faktor bag udviklingen på saldoen på de offentlige budgetter. 3
4 Budgetsaldoen bølger i takt med beskæftigelsen. Den bedste medicin mod et budgetunderskud er derfor en vellykket beskæftigelsespolitik. Populært sagt, kan man ikke i den samfundsøkonomiske husholdning spare sig til balance. Der kan således være god grund til at erindre sig Keynes nu snart 80 år gamle råd, som han gav til Franklin D. Roosevelt ved dennes indsættelse som præsident: Look after Unemployment, and the Budget will look after itself, John Maynard Keynes, 1933 Kilde: Dansk Økonomi, Foråret 2010 Når arbejdsløshedens dominerende betydning for udviklingen på budgetsaldoen er slået fast, skal det naturligvis tilføjes, at omfanget af det offentlige forbrug og beskatningen også spiller en ikke ubetydelig rolle for udviklingen på budgetsaldoen. Sammenlignes med f.eks. 2004, hvor arbejdsløsheden havde nogenlunde samme størrelse som i dag, så er der en forskel på ca. 4 pct. af BNP. Et beløb i størrelsesordenen 75 mia. kr. De offentlige finanser må således være blevet afgørende strukturelt forringet i perioden , hvilket kan henføres til effekten af skattestoppet, af ufinansierede skattelettelser og af et offentligt forbrug, der er øget som andel af BNP. I figuren er indtegnet effekten af de i foråret 2010 foreslåede besparelser. De vil reducere det strukturelle budgetunderskud med ca. 2. pct.; men er ikke tilstrækkeligt til at dæmme op for den underliggende forringelse, som bl.a. 4
5 det øgede antal pensionister vil medføre efter 2015 (omend effekten er omgærdet med stor usikkerhed). Hvis arbejdsløsheden forbliver på det nuværende niveau, så er der ingen vej uden om enten en skattestigning, beskæring af overførselsindkomster eller offentlige besparelser. Samfundsøkonomisk er skattestigning hvis de er fornuftigt skruet sammen det mest effektive instrument til at mindske underskuddet. Det giver indtægter uden at øge arbejdsløsheden væsentlig. Her er pensionsområdet en åbenbar mulighed. Skattefritagelsen for pensionsopsparing kunne nedtrappes, beskatning af pensionsafkast kunne øges fra 15 pct. til 25 pct. (niveauet for selskabsbeskatningen). Grønne afgifter, ejendomsbeskatning (med mulighed for indefrysning for små indkomster), arveafgift, formuebeskatning osv. kunne øges uden det ville få afgørende negative samfundsøkonomiske konsekvenser. Her er det i første række den fordelingsmæssige profil i forslagene, der deler de politiske vande. Fagøkonomisk er der dog uenighed om beskatningen muligvis påvirker arbejdsudbudet ( lysten til at arbejde ). Som beskrevet ovenfor, er en evt. påvirkning af arbejdsudbudet dog af mindre samfundsøkonomisk betydning, så længe der er en betydelig arbejdsløshed. Her skiller DREAM-modellen sig dog ud, idet den som nævnt antager permanent fuld beskæftigelse. Den neoklassiske teori indeholdt i DREAM-modellen tilsiger, at arbejdsudbudet reduceres, når beskatning af indkomst og forbrug øges og vice versa. DREAM-økonomerne har derfor indlagt denne effekt i modellen, hvilket øger de gunstige effekter af skattesænkning og omvendt får en skattestigning til at fremstå med en række negative konsekvenser for beskæftigelsen. Men her er det vigtigt at holde forskellen mellem DREAMmodellen syntetiske verden adskilt fra den virkelighed, der er kendetegnet ved betydelig arbejdsløshed. Besparelser på overførselsindkomster har en anden fordelingsmæssig profil end skatteforhøjelser, og formentlig også en noget stærkere negativ effekt på forbruget, idet stort set hele indkomstoverførslen bliver forbrugt i modsætning til øgede skatter, der delvist finansieres ved at reducere opsparingen. Her gælder det også, at DREAM-modellen, når et andet resultat, idet reduceret overførselsindkomst styrker incitamentet til at udbyde arbejdskraft 1. Offentligt forbrug har både en velfærdseffekt og en fordelingseffekt. Det er trivielt at konstatere, at det vil være en fordel at begrænse 1 I den offentlige debat ikke mindst repræsenteret ved beskæftigelsesministeren hævdes det, at nedsættelsen af den maksimale dagpengeperiode fra 4 til 2 år vil øge beskæftigelsen med personer. Dette resultat er baseret på beregning fra DREAM-modellen. 5
6 unødvendigt bureaukrati. Det vil det være uanset, om der er overskud eller underskud på de offentlige budgetter. De velfærdsøkonomiske problemer opstår, når der skal spares på velfærdsydelser, der er efterspurgte af befolkningen omfattende sundhed, uddannelse, pleje og udbygning af infrastruktur. Bliver de ikke udbudt fra den offentlige sektor, så vil de blive efterspurgt i den private sektor i form af private skoler, hospitaler, plejehjem og energiforsyning mm. Der så skal betales ud af det private husholdningsbudget, hvilket nødvendigvis må give anledning til en mere skæv fordelingsmæssig profil. Valget mellem private eller offentlige velfærdsydelser er således i sidste ende mere en politisk prioritering end et spørgsmål som fagøkonomer kan give et entydigt svar på. Ligger der alternativt en samfundsøkonomisk løsning på budgetunderskuddet i forslaget om at arbejde én time mere om ugen? Hvis der er tale om én time mere til fuld løn, så vil den umiddelbare effekt blot være en stigning i arbejdsløsheden. Det er simpel matematik; for en forøgelse af den ugentlige arbejdstid skaber ikke mere efterspørgsel slet ikke i den offentlige sektor, hvor budgetterne ligger fast. Her vil det derimod betyde færre ansatte. Kan eksportvirksomhederne sælge mere, fordi medarbejderne står til rådighed 12 minutter længere om eftermiddagen, hvor alle er trætte, og børnene skal hentes? Næppe. Hvis der derimod var tale om én time mere uden lønkompensation á la den tyske model, så ville det betyde en omkostningssænkning (ca. 2½ pct.). Det ville styrke eksportvirksomheder og ydermere muliggøre en større arbejdsindsats i den offentlige sektor uden at føre til afskedigelser. Afslutningsvist bør der dog advares imod, at der uanset, hvorledes efterlønsreformen i øvrigt lander, åbnes op for en udbetaling af de allerede indbetalte efterlønsbidrag. Der kan naturligvis med en betydelig styrke argumenteres for, at retten til de allerede indbetalte efterlønsbidrag ikke må gå tabt, hvis muligheden for at gå på efterløn fjernes. Men det vil være meget betænkeligt at udbetale disse beløb kontant i den aktuelle situation. Det vil have samme effekt som en skattelettelse forringe de offentlige finanser, uden det får nogen afgørende effekt på beskæftigelsen. Det vil blot bringe de offentlige budgetter i en endnu større konflikt med EU- Kommissionen og dens krav om at begrænse underskuddet. En evt. udbetaling bør have form af øgede pensionsrettigheder, der f.eks. kan indsættes på de berørte personers konto for arbejdsmarkedspensioner. Det bliver herved en form for individualiseret ret til efterløn, idet de personer, der har sparet tilstrækkeligt op på deres arbejdsmarkedspension i fremtiden, selv kan vælge at gå tidligere på pension. Mens personer med mindre pensionsopsparing må holde ud noget længere. 6
7 Tilsvarende ville det samfundsøkonomisk være betænkeligt, hvis et helt ophør eller en større reduktion i indbetalinger til efterlønsordningen blev omsat til et større privat forbrug. De penge ville mangle i statskassen. Den årlige indbetaling beløber sig til godt 5 mia. kr., hvilket efter skat ville øge de disponible indkomster med ca. 3 mia.kr. Penge der med langt større fordel kunne benyttes til øgede offentlige investeringer i fremtidens arbejdspladser. Nogle få konklusioner De fagøkonomiske konklusioner er snævert knyttet til den analysemodel, der benyttes. Et sæt konklusioner, der ofte benyttes af markedsorienterede økonomer, bygger på DREAM-modellens antagelse om fuld beskæftigelse. Disse analyser har en hypotetisk karakter, der gør dem vanskelige at applikere til en virkelighed, hvor der med overvejende sandsynlighed vil være præget af arbejdsløshed inden for den tidshorisont, som skal anvendes ved løsning af bl.a. de offentlige budgetproblemer. En efterlønsreform vil ændre sammensætningen af arbejdsløsheden; men næppe dens samlede omfang det er i hvert fald ikke erfaringen fra Sverige, hvor ungdomsarbejdsløsheden er over 20 pct. En forøgelse af arbejdstiden vil på tilsvarende måde have den effekt at færre personer vil arbejde mere, hvilket vil øge arbejdsløsheden med mindre lønmodtagerne er villige til at øge arbejdstiden uden lønkompensation. Problemet med det for store offentlige budgetunderskud løses bedst ved at skabe flere jobs baseret på en varig vækststrategi, dvs. gennem en styrkelse af eksporterhvervene og en forøgelse af investeringer i uddannelse, forskning og højteknologisk infrastruktur. Disse investeringer vil kunne finansieres af pensionsopsparing gennem private/offentlige finansieringsselskaber med et delvist garanteret afkast. i De fremførte vurderinger er uddybet i Bent Greve og Jesper Jespersen (red.) Den offentlige sektors økonomi, Hans Reitzels Forlag, 2011 Efterlønsdiskussionen er på mange måder et ekko af den mere overordnede diskussion, der fandt sted op til velfærdsforliget i juni 2006, hvor såvel den af regeringen udpegede Velfærdskommission, der benyttede DREAM-modellen som Den alternative Velfærdskommission med en mere keynesiansk analyse deltog aktivt. Se f.eks. Bent Rold Andersen og Jesper Jespersen, Velfærdsdebat på Vildspor, Tiderne Skifter,
Kroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereKeynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereFTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde
07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereDer er intet reelt råderum til skattelettelser
Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereØkonomiske beregninger
Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereOpgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.
Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mere23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde
23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereFINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG
31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereDynamiske effekter af en skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereDe beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereTO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010
TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereKonsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug
VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereØkonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl
Økonomi eller Virkelighed? Hvorfor tager økonomerne så ofte fejl Akademiet for unge talenter 18. september 2017 Professor Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk Oversigt: nogle holdepunkter Samfundsøkonomi er
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereDecember Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics
December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereRegeringens 2020-plan er dumpet
En artikel fra KRITISK DEBAT Regeringens 2020-plan er dumpet Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 15. juni 2011 Eksamenstid I juni måned går de studerende til eksamen. Jeg har nu i fire dage i
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereOffentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:
Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt !
NØGLETAL UGE 12 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 2.728.761! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uges klart vigtigste økonomiske nøgletal var tallene
Læs mereMere velfærd kræver mere arbejde
Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mere