BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER. (for afdelingsbestyrelser) BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI

Transkript

1 BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BESTYRELSESKURSER (for afdelingsbestyrelser) FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI LEDELSE AF FRIVILLIGE ILDSJÆLE LAV EN PARTNERSKABSAFTALE VIDEN OG VÆRKTØJER DER GØR EN BOLIGSOCIAL FORSKEL

2 INSPIRATIONSKURSER INSPIRATIONSKURSER WORKSHOP WORKSHOP LÆRINGSKURSER TEMADAGE TEMADAGE UDVIKLINGSKURSER AFDELINGSKONFERENCER WORKSHOPS Frivillige Beboerdemokrater Ejendomsfunktionærer Boligsociale projektledere Boligsociale konsulenter konsulenter Fornyelse Fornyelse af Optimering bestyrelsens af bestyrelsens af møder, bestyrelsesmøder Bestyrelsens møder, arbejdsform arbejdsform og forretningsorden Årsplan og forretningsorden Årsplanen Prioritering Prioritering Prioritering af bestyrelsens af bestyrelsens af arbejdsopgaver Fordeling Bedre Bedre fordeling af ansvar De fordeling af ledelse boligsociale af ledelse og ansvar og opgaver ansvar Den omfattende lovgivning om de almene boliger gør, at det for afdelingsbestyrelsesmedlemmer kan tage lang tid at sætte sig ind i beboerdemokratiets regler og boligernes administration. Konsekvenserne er ofte, at det bliver afdelingsformanden, der laver 80 % af arbejdet og tager alle beslutningerne. De øvrige bestyrelsesmedlemmer tager ikke nok ansvar. Bestyrelsen er ikke det team, den burde være, hvor medlemmerne fordeler roller og ansvar og løser opgaverne i fællesskab. Kurset sætter fokus på optimering og udvikling af bestyrelsens arbejde. Hvordan holdes velforberedte og effektive bestyrelsesmøder? Der arbejdes med bestyrelsens vision for boligområdet, bestyrelsens funktion, arbejdsopgaver og årsplan. Deltagerne ser på bestyrelsesmedlemmernes ansvar og personlige kompetencer med henblik på at udvikle et teamsamarbejde. Om nødvendigt formuleres en ny forretningsorden og nye retningslinier for bestyrelsens funktion og afdelingsformandens rolle. Kurset fokuserer også på, hvordan bestyrelsen integrerer de boligsociale opgaver i sit arbejde. EVALUERING AF BESTYRELSEN Evaluering af bestyrelsens arbejde og funktion Mødeafvikling og samarbejdet i bestyrelsen Nødvendige kompetencer i enhver bestyrelse Bestyrelsens aktuelle udfordringer BESTYRELSENS FUNKTION Aktiv konfliktløsning - undgå konflikter Hvordan skabes bedre møder og mere trivsel? Medlemmernes roller og forventninger? Case: Nye adfærdsregler for bestyrelsesmøder BESTYRELSENS VISION OG OPGAVER Bestyrelsens vision for boligområdet Bestyrelsens årlige arbejdsopgaver Bestyrelsens opgaver i det boligsociale arbejde Case: Skitse til bestyrelsens årsplan Hvordan kan arbejdsopgaverne fordeles bedre? Forslag til bestyrelsens fremtidige arbejdsdeling Udvikling af bestyrelsens nye årsplan Case: Ændringer i forretningsordenen

3 FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI Beboerdemokratiske erfaringer Inkluderende demokrati Flere frivillige Bedre afdelingsmøder Nye mødeformer Beboernetværk Projektarbejde Beboerdemokratiet er et enestående demokrati, hvor 1 mio. beboere bestemmer over deres boligers drift, vedligeholdelse og økonomi. Styrken ligger i, at demokratiet er reelt, men svagheden ligger i, at lovgivningen har skabt en formel og fastlåst frivilligkultur og funktion, som gør det svært at engagere beboere. Spørgsmålet er, hvordan de beboervalgte kan skabe en mere innovativ og eksperimenterende frivilligkultur, der appellerer til en mere fri udfoldelse af demokratiet? Kurset sætter fokus på den almene sektors tankegang, traditioner, drift og spilleregler. Hvad betyder loven for beboerdemokratiets møde- og organisationsformer, og hvordan kan der skabes fornyelse i de gamle rutiner? På kurset vil deltagerne arbejde med nye metoder til inddragelse, og de vil fokusere på, hvordan beboerdemokratiet gøres mere åbent og inkluderende. Kurset har desuden fokus på fornyelse af arbejdsformer, bedre afdelingsmøder og hvervning af frivillige. Deltagerne vil diskutere dilemmaer og barrierer, styrker og begrænsninger, samt beboerdemokratiets udviklingsmuligheder. DEMOKRATIETS LOVGRUNDLAG Fra lejerforening til beboerdemokrati Beboerdemokratiet særlige rammer og funktion Demokratiets påvirkning af frivilligkulturen Case: Deltagernes erfaringer med demokratiet EKSKLUSION OG INKLUSION Ekskluderende funktion og praksis? Den ekskluderende bestyrelse? Veje til mangfoldighed og inklusion Case: Principper for et inkluderende demokrati BEBOERDEMOKRATIETS NYE RUM Kan afdelingsmøder arrangeres anderledes? Hvordan kan bestyrelsen ændre sin funktion? Beboerinddragelse og åbne beboernetværk? Case: Nye organisations- og arbejdsformer INDDRAGELSE OG KOMMUNIKATION Kan beboerne få mere direkte ansvar? Hvordan udvikler vi beboerkommunikationen? Brug af hjemmeside og Facebook Case: Plan for fornyelse af demokratiet

4 LEDELSE AF FRIVILLIGE ILDSJÆLE Bæredygtig frivilligkultur Beboerdemokratiets styrker og svagheder Ledelseshistorier Udfordringer og dilemmaer Ledelsesstil Frivilliglederen Een ting er at blive frivillig. En anden ting er at kunne motivere andre til at blive frivillige og at påtage sig at lede frivillige. Da der ikke er løn eller særlige frynsegoder at lokke med handler det om et personligt lederskab med stor vægt på individuelle og fælles værdier, evne til at motivere, skabe energi, gejst og fremdrift. Også frivilliggrupper har behov for at de uformelle eller formelle ledere træder i karaktér. Der er behov for flere kompetente frivillige ledere. På kurset vil vi se på, hvad det er, der driver og motiverer frivillige. Hvad skal en god leder kunne, og hvad er det, der kendetegner en god frivilligleder? Vi vil se på lederens dilemmaer og udfordringer. Lederen som iscenesætter af sin egen person, sine værdier, handle- og tænkemønstre. Om betydningen af personlig gennemslagskraft og at kende egne og fælles mål og milepæle. Som leder er du igangsætter og trendsætter for den kultur, som du ønsker skal præge det frivillige arbejde og din bestyrelse. Deltagerne arbejder med forslag til, hvordan den almene frivilligkultur påvirkes og ændres. DEN ALMENE FRIVILLIGKULTUR Arbejderkultur og almen frivilligkultur Myter, modstand, mistillid og magtkampe Beboerdemokratiets styrker og svagheder Signalement af den almene frivilligkultur HVAD ER DÅRLIG LEDELSESSTIL Hvad driver og motiverer frivillige? Hvad kendetegner den dårlige leder? Hvad skal en frivillig leder kunne? Case: Deltagernes egne ledelseshistorier DEN GODE LEDELSESSTIL Anerkendende tilgang som metode Ledelse ud fra egne og fælles værdier Idealisme og engagement som drivkraft Case: Signalement af god ledelsesstil DEN GODE FRIVILLIGLEDER Din rolle som coach og projektleder Dine udfordringer og dilemmaer om leder Frivilligkompetencer og udvikling af frivillige Case: Principper for god frivilligledelse

5 LAV EN PARTNERSKABSAFTALE Fordele ved partnerskaber Afdelingernes nuværende samarbejdsrelationer Årlige fællesaktiviteter Projektforankring Fælles budget Partnerskabsaftale Partnerskabsaftaler er aftaler imellem flere afdelingsbestyrelser og imellem bestyrelser og kommuner. Det kan være aftaler om fælles aktiviteter, f.eks. kulturelle udflugter, brug af hinandens beboerklubber, beboerhuse eller f.eks. et tryghedsnetværk. Partnerskabsaftaler er relevante som et led i en forankringsproces, hvor aktiviteter i helhedsplaner skal videreføres efter projektafslutning. En partnerskabsaftale bør indeholde aftaler om, hvor meget hver afdeling bidrager til et årligt fælles budget. HVAD KAN DU LÆRE? Kurset sætter fokus på de boligsociale projekter og de fælles aktiviteter. Hvilke er en succes og skal videreføres? Hvilke skal droppes? Hvad kræver det af ressourcer og økonomi at viderføre aktivieterne? Kurset går tæt på de enkelte afdelingers behov og ønsker, således at det fremtidige samarbejde bygger på reelle behov og bliver et løft i de eksisterende samarbejdsrelationer. Deltagernes vil gå ind og arbejde med en fælles tekst (udkast til en partnerskabsaftale). Teksten skal tages op til godkendelse i de relevante bestyrelser, således at deltagernes bagland til slut godkender partnerskabsaftalen. HISTORIE OG RELATIONER Afdelingernes hidtidige samarbejdsrelationer Barrierer for det hidtidige samarbejde? Ulemper og fordele ved et tættere samarbejde Case: Principper for et fremtidigt samarbejde MULIGE SAMARBEJDSTEMAER Projekter og aktiviteter der skal fortsætte? Hvad kræver det at videreføre projekterne? Hvordan kan ansvaret fordeles i samarbejdet? Case: Udvælgelse af samarbejdsemner PARTNERSKABSAFTALE Samarbejdsemner og konkretisering af disse Skal aftalen indeholde økonomi og et budget? Hvad vil de fælles aktiviteter koste? Case: Skitse til partnerskabsaftale/budget FÆRDIGGØRELSE AF AFTALE Diskussion af udkast til partnerskabsaftale Aftalens muligheder og udfordringer Fastlæggelse af fordelingsnøgle vedr. budget Case: Færdiggørelse af partnerskabsaftale