Excel light. Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik

Transkript

1 Excel light Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik Forfatter: Thorkil S. Hansen, CFV Redigeret af Claus Larsen, VUC Århus Version til Windows Vista

2 LEKTION 1 I denne lektion skal du: - have en introduktion til Excel regneark - indtaste tal - justere regnearket - lave udregninger Kom godt i gang med regneark Du skal nu i gang med Microsoft Excel Klik på i startlinien for at åbne Excel. Du kan også klikke i Start klik i Programmer klik i Microsoft Excel Du skulle så gerne få følgende billede: s. 1

3 Lige under de øverste værktøjslinier ses formellinien: Referencefelt Formellinien består af Referencefeltet, det er det felt, hvor der står A1. Det fortæller, hvor din cellemarkør står. Cellemarkøren er den firkant, du ser i dit regneark. Den ser sådan ud: Redigeringsfeltet er feltet ved siden af. Det åbnes ved at klikke i feltet eller taste F2. I redigeringsfeltet kan du se, hvad der står i en celle. Klik i celle C2 og skriv 123,5 Referencefeltet viser, at din cellemarkør står i C2. Formellinien viser, at der står 123,5 i cellen. En indtastning afsluttes med Enter eller Return-tasten. Her lidt kontant viden om hvad et regneark er for en størrelse: - Regnearket består af mange celler. I celler kan der skrives tekst, tal eller formler. - Regnearket er opbygget af kolonner og rækker. - Kolonnerne står under hver sit bogstav, og der er flere end 1500 af dem. - Rækker står ud for hvert sit tal, og dem er der ca. 1 million af. - Tekst venstrejusteres altid. - Tal højrejusteres altid. - En blanding af tekst og tal venstrejusteres altid. (Kan ikke bruges i formler). Når du bevæger dig rundt i regnearket, kan du gøre det ved hjælp af musen, altså klikke på den celle, du ønsker at komme til, eller du kan bruge piletasterne til at komme rundt med s. 2

4 LEKTION 2 I denne lektion skal du: - lave formler i Excel regneark - indtaste tal - justere regnearket - lave udregninger Åbn et tomt regneark Klik på Office-knappen Vælg Ny og tom projektmappe Sæt din cellemarkør til cellen A1. I den skriver du Ugeregnskab for Udby Flødebollefabrik Læg mærke til at din tekst har nedbrudt cellevæggen til nabocellen. Nu skal der indtastes en del ting: I B3 tastes Timer I C3 tastes Timeløn kr I D3 tastes Ugeløn kr I A4 tastes Olfert Eriksen I B4 tastes 39 I C4 tastes 88 I A5 tastes Mads Madsen I B5 tastes 35 I C5 tastes 92 I A6 tastes Anders Åberg I B6 tastes 37 I C6 tastes 105 I A7 tastes I alt s. 3

5 Nu ser dit regneark sådan ud: Cellebredden kan ændres ved at tage fat med musen mellem cellerne og trække til den bredde, du ønsker. Du skal nu have lave Ialt-udregningerne. Dette gøres ved hjælp af formler. En formel starter altid med, at du taster et lighedstegn =. Dette er dog ikke tilfældet, når der bruges autosum og funktioner. Flyt din cellemarkør hen til D4 og tast: =B4*C4 efterfulgt af enter (* betyder gange og findes ved det numeriske tastatur. Den findes også lige over shift i højre side). Der står nu 3432 i cellen D4. Flyt nu cellemarkøren til celle D5 og tast: =B5*C5 efterfulgt af enter. Der står nu 3220 i celle D5. Fortsæt til D6. Dit regneark ser så ud som nedenunder: Nu skal du i feltet D7 have lagt alle udgifterne sammen. Flyt din cellemarkør til cellen D7. s. 4

6 Her kunne du skrive =D4+D5+D6 efterfulgt af enter. Det gør du ikke, da det kan gøres nemmere. Marker fra D4 til D7: Klik i værktøjslinien på følgende ikon: Klik på Autosum. Du får da nedenstående billede: I cellen D7 foreslår computeren at lægge tallene fra D4 til D6 sammen, det er det, der er markeret med en stiplet streg. Da det er det, vi gerne vil have lagt sammen, trykker du enter, og så står der pludselig i cellen., hvilket også er det rigtige resultat. ALTSÅ når en formel er lavet færdig trykkes der på enter Lav også en sumformel i B7. Nu skulle dit ark gerne se sådan ud: s. 5

7 Gem regnearket som ugeregnskab og luk. LEKTION 3 I denne lektion skal du: - lave diverse indtastninger - lave autosummer - lave centreringer og evt. fed skrift Autosum og centrering Åbn et tomt regneark Du skal nu taste tekst og tal ind i arket, som det ligner, du ser herunder: Række 2 skal være centreret - det fås ved at markere de 4 årstal i række 2 og trykke på i værktøjslinien. I kolonne A skal A3-A5 også være centreret. s. 6

8 Du skal nu have lavet autosum i B5-E5. Flyt din cellemarkør til B5 og tryk på autosum-knappen i værktøjslinien. Du får da nedenstående billede: Læg mærke til at den foreslår, at lægge sammen fra B2 til B4. Det er du ikke interesseret i, da du så får lagt årstallet sammen med minutterne. Det kan du lave om på 3 måder: 1. klik med musen i celle B5, ændr B2 til B3 og tryk enter (linieskift) - (det jo er fra B3 til B4, vi vil lægge sammen) 2. klik med musen i indtastningslinien, ændr B2 til B3 og tryk enter (det jo er fra B3 til B4 vi vil lægge sammen) 3. Klik på ESC-knappen. Marker med musen fra B3 til B5 og klik på autosum og tryk enter. I et regneark kan du i øvrigt markere på samme måde som i tekstbehandling - altså enten med musen, eller også med shift og piletasterne. Lav nu autosum i celle C5, D5 og E5, og dit ark ser således ud: Gem arket som TV-forbrug og luk.(regnearket skal bruges senere til diagrammer). s. 7

9 LEKTION 4 I denne lektion skal du: - indtaste data i et regneark - have en gennemgang af hvordan et diagram oprettes - oprette et diagram selv Kom godt i gang med diagrammer For at vi kan arbejde med diagrammer, kræver det, at vi har noget talmateriale og evt. noget tekstmateriale. Altså skal vi have et regneark åbent. Åbn et tomt regneark Indtast følgende: Når det er indtastet, markerer du fra A1 til D4. Det giver dig dette billede: I værktøjslinien vælges Indsæt: s. 8

10 Du skal vælge Søjle: Vælg 2D-søjlediagram: s. 9

11 Når du har valgt ser du skærmen: Vi vil gerne have en overskrift på søjlediagrammet. Vælg Diagramlayout og klik: s. 10

12 Du klikker dig ind i rubrikken Diagramtitel og skriver Indsatte pr indbyggere. Det færdige diagram ser du her: Når du klikker på diagrammet, bliver det aktivt: s. 11

13 Uden om diagrammet er der nogle små sorte prikker. Ved at føre musen hen over en af dem og klikke og trække, kan du gøre diagrammet større eller mindre. For at flytte diagrammet skal du bare pege på et hvidt område inde i diagrammet og denne lille figur fremkommer. Nu kan du trække dit diagram, hvorhen du ønsker. Træk nu i diagrammet placer det pænt under eller ved siden af regnearket. s. 12

14 Når du trækker diagrammet større, sker der det, at skriftstørrelsen på den tekst, der står ved siden af og under diagrammet også bliver større. Det kan derfor være svært at trække diagrammet i en sådan størrelse, at alt, hvad der står, kan læses. Prøv dig frem. Leg også lidt med de mange muligheder der er for at designe diagrammet, så det bliver netop som du vil have det. Gem som indsatte og luk. Åbn regnearket TV-forbrug. (Du har lavet det i lektion 3) Marker fra A2 til E4 og klik på Indsæt og diagram. Denne gang vil vi gerne have et kurvediagram, så klik på Indsæt-diagram-streg-2D-kurve Du skulle gerne nå frem til dette vindue: Når du har gjort det klikker du bare uden for diagrammet, og du får et billede, der ligner dette: s. 13

15 Prøv at udskrive diagrammet. Gem og luk. s. 14