Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet

Transkript

1 R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse (en indsats, der gør en større forskel for de ledige) og mere effektiv ved at løse opgaverne hurtigere og smartere. Digitalisering kan bidrage til begge formål. Det er helt afgørende at sikre stabilt fungerende it-understøttelse i jobcentrene, inklusiv tilfredsstillende it-understøttelse af de forsikrede ledige. Derfor skal der dels fokuseres på initiativer, som tager fat i løsning af de akutte problemstillinger, og dels nøje udvælges få afgørende indsatsområder i forhold til at skabe et bedre fundament for en effektiv itunderstøttelse af beskæftigelsesindsatsen fremover. Strategisk formål og baggrund En mere effektiv beskæftigelsesindsats forudsætter, at alle relevante data om borgere og virksomheder er tilgængelige, pålidelige og konsekvent genbruges og at kommunens samspil med alle relevante aktører på beskæftigelsesområdet (virksomheder, a-kasser, staten, anden aktør mv.) er hvor det er relevant standardiseret, digitaliseret og automatiseret. Det kræver standardiserede grænseflader, kvalitet i data, fællesoffentlige standarder for data og begreber, system uafhængig adgang til data mv. Den 1. juni 2012 Jnr P05 Sagsid Ref BRS brs@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /7 Sammen med projektet om ny generation forretningssystem på beskæftigelsesområdet er der et stort effektiviseringspotentiale i at gøre det smartere

2 og derved bruge færre ressourcer på opgaven. En realisering af de to projekter forventes at kunne reducere de 45 minutter, der i dag bruges på administration pr. time, med 5-10 minutter. Det svarer til en effektivisering i størrelsesordenen årsværk eller mio. kr. For at kunne nå målet om adgang og konsekvent genbrug af data kræver det følgende: En velbeskrevet rammearkitektur, som alle parter arbejder efter. Dvs. at alle partner accepterer at udvikle it-systemer indenfor de fastlagte rammer, og samtidig opfylder de krav som følger med fælles rammearkitektur, f.eks. krav til åben- og tilgængelighed af data. Fællesoffentlige standarder for data og begreber, der sikrer et fælles sprog og forretningsforståelse på tværs af organisationer. Det opnås bl.a. gennem anvendelse af en fælles referencemodel med fælles referencedata, f.eks. fælles målgruppedefinitioner. Kvalitet i data. Det betyder, at data er velstrukturerede og veldokumenterede, så data afspejler en fælles referencemodel. Det er den eneste måde, hvorpå man troværdigt kan (gen)anvende data i andre sammenhænge. Adgang til data uafhængigt af system og leverandør, så alle aktører sikres adgang til relevante data, således at it-infrastrukturen er platformuafhængig. Infrastruktur er det, der forbinder enheder mellem mange systemer på tværs af forskellige leverandører. Der skal tilsvarende sikres fællesoffentlig standardisering af relevante data på tværs af politikområder både internt i kommunen, eksempelvis mellem jobcentret og socialforvaltningen, og eksternt, eksempelvis mellem jobcentret og sundhedsområdet, med henblik på at kommunikationen i videst mulig omfang foregår digitalt. Konsekvent genbrug af data, herunder eksterne datakilder, i beskæftigelsesindsatsen bidrager til begge strategiske mål om hhv. en mere effektiv og en mere attraktiv kommune. Der er allerede taget hul på de enkelte elementer. I regi af KOMBIT s dataadgangsprojekt er der udarbejdet et kontekstdiagram, som på et overordnet niveau viser flow af data på beskæftigelsesområdet. Derudover har KOMBIT i slutningen af 2011 gennemført en kortlægning af snitflader og datastrømme på jobcenterområdet. 2

3 Der er også i regi af OIO-udvalget for Beskæftigelse iværksat et større kortlægningsarbejde af begreber på området. Dertil kommer det fælles datagrundlag for beskæftigelsesområdet, hvor den tilhørende bekendtgørelse 1 definerer hvilke registreringer og indberetninger, der skal foretages i jobcentrene. KL og KOMBIT har i forbindelse med de fremtidige udbud af KMD s monopolsystemer udarbejdet en analyse af ramme-arkitekturen på ydelsesområdet. Efter som der et stort overlap til ydelsesområdet, vil denne analyse samt de tre elementer (dataadgangsprojektet, kortlægningsarbejdet og det fælles datagrundlag) danne udgangspunkt for projektets første fase, som er en analysefase. Projektet leverer en analyse af ramme-arkitekturen beskæftigelsesområdet svarende til analysen på ydelsesområdet. Resultatet af analysen vil være et landkort over rammearkitekturen, dvs. en oversigt over forretningsobjekter og tjenester 2 som allerede eksisterer (er taget i brug) allerede eksisterer, men som ikke fungerer hensigtsmæssigt er under udvikling (forventes at kunne tages i brug) ikke er under udvikling (mangler) Når landkortet er udarbejdet, skal projektet levere en strategi/plan for videreudvikling af den nuværende arkitektur på beskæftigelsesområdet. Planen/strategien skal gøre styregruppen i stand til at træffe beslutninger om, hvilke konkrete initiativer projektets 2. fase skal indeholde. Heri ligger også en prioritering af, hvilke områder i rammearkitekturen, som først skal videreudvikles. I fase 2 vil det være nødvendigt at inddrage relevante parter på beskæftigelsesområdet i en videre drøftelse, således at det sikres, at ramme-arkitekturen bliver en fælles offentlig plan for it-understøttelsen af beskæftigelsesområdet. For at kunne realisere projektets store potentiale er det en forudsætning, at der etableres en fælles it-governancestruktur på beskæftigelsesområdet. Dvs. at der etableres et forpligtende samarbejde mellem staten og kommunerne vedrørende den videre digitalisering på beskæftigelsesområdet. Som en del af projekt 2.4 om en ny generation forretningssystem, uarbejdes der derfor en analyse 1 Bek. nr. 334 af 30/ Se bilag 1 for beskrivelse af objekter og tjenester 3

4 af behovet for en ny governancestruktur og forslag til en fremtidig struktur. Analysen vil også indeholde bud på placering og ejerskab af data på beskæftigelsesområdet, herunder samspil med det fælles datagrundlag i staten. En fælles offentligt (og fælles kommunal) ramme-arkitektur på beskæftigelsesområdet skal danne grundlag for en videreudvikling af konkrete produkter/systemer både fælleskommunalt og hos de enkelte it-leverandører på området. Projektet er ikke et konkret it-projekt (system), men et projekt som har til formål at sikre en bedre it-infrastruktur på beskæftigelsesområdet. Projektet er delt op i to faser: 1. fase - analyse Spor 1 er et analyseprojekt, der har til formål at beskrive den nuværende ramme-arkitektur på beskæftigelsesområdet samt at levere et bud på hvordan den fremtidige ramme-arkitektur skal se ud. Analysen skal også levere et bud på, hvilke forudsætninger/krav en fælles ramme-arkitektur stiller til at partner på beskæftigelsesområder (staten, kommuner, leverandører m.fl.). 2. fase udvikling For at realisere en fremtidig ramme-arkitektur på beskæftigelsesområdet, kræver det, at KL og BM(AMS) er enige om de fremtidige rammer og initiativer. Derfor er 2. fase afhængig af en ny governancestruktur. Når landkortet er udarbejdet, skal projektet levere en strategi for migration fra det nuværende landskab til den fremtidige tilstand. I anden fase skal det sikres, at denne strategi konkretiseres og realiseres. Arbejdet vil bl.a. bestå i at gå i tæt dialog med de relevante parter, som skal inddrages i processen. Udvikling af en fælles offentlig ramme-arkitektur kan kun ske i tæt samspil med kommunerne, som er den part som i sidste ende skal stille nye veldefinerede krav til it-leverandører om at tilpasse systemerne til de rammer som arkitekturen foreskriver. Derfor vil der i 2. fase være behov for en tæt dialog med kommunerne om implementeringen af rammearkitekturen Initiativet har relation til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og har endvidere relation til transitionsaftalen med KMD og vil også få betydning for Udbetaling Danmark og det fremadrettede arbejde herunder. 4

5 Projektets resultatmål, succeskriterier og milepæle Kommunerne og andre parter på beskæftigelsesområdet vil, når hele initiativet er gennemført, have lettere ved at få adgang til data, herunder konsekvent genbrug. Dette vil medføre en mere effektiv tilrettelæggelse og udførelse af beskæftigelsesindsatsen. Formålet med projektets første fase er at levere en analyse. Når analysen er udarbejdet, skal projektet levere en strategi for udvikling af det nuværende landskab til det fremtidige landskab. Projektets første fase (spor 1) forventes etableret primo 2012 og forventes afsluttet i aug Fase 1 - analyse Resultatmål En beskrivelse af den nuværende og fremtidig rammearkitektur Et bud på hvilke forudsætninger/krav en fælles ramme-arkitektur stiller til relevante aktører på beskæftigelsesområdet Succeskriterier Der er udarbejdet en analyse af ramme-arkitekturen Der er udarbejdet et bud på hvilke forudsætninger/krav en fælles ramme-arkitektur stiller til alle parter på beskæftigelsesområdet Styregruppen er i stand til at træffe beslutninger, som sikrer grundlaget for udviklingen af rammearkitekturen i fase 2 Hovedmilepæle Deadline Etablering af styregruppe, der bl.a. skal udarbejde det Feb fælles landkort. Analysen er færdig Aug Fare 2 udvikling Resultatmål Strategi for konsolidering af en fællesoffentlig ramme-arkitektur (præciseres ved overgang til fase 2) Succeskriterier Strategien/planen for migration er accepteret af relevante parter. Hovedmilepæle En foreløbig strategi for migration til den fremtidige rammearkitektur En endelig strategi for migration til den fremtidige rammearkitektur Deadline Afventer afslutning af 1. fase 5

6 Overdragelse efter projektets ophør perspektivering Når analysefase er færdig skal der i styregruppens tages stilling til, hvorledes projektet kan understøtte realiseringen af den nye rammearkitektur på beskæftigelsesområdet. Organisering af projektet Der nedsættes en fælles styregruppe for dette projekt og projektet for ny generation forretnings-it (projekt 2.4), jf. kommissorium for styregruppen. Styregruppen består af KL (formandskab), KOMBIT. Kommunerne inddrages via koordinationsgruppen. Projektgruppe Der er nedsat en intern KL projektgruppe, som består af medarbejder fra kontoret for Arbejdsmarked, uddannelse og erhverv samt kontoret for arbejdsgange og it-arkitektur. Inddragelse af staten AMS og andre relevante partner inddrages i det omfang, de kan/ønsker at bidrage til arbejdet. Det vil bl.a. være tilfældet ift. at få beskrevet snitfaldet til Det Fælles Datagrundlag. KOMBIT s rolle KOMBIT vil deltage i både styregruppen og det Digitale koordinationsforum - i koordinationsgruppen. Herudover har KOMBIT udarbejdet en del af materialet, som vil blive en den af landkortet. Når der iværksættes konkrete projekter på beskæftigelsesområdet, kan KOMBIT overtage projektet. Det er bl.a. tilfældet med løntilskudsprojektet. Bilag 1: Definition på forretningsobjekt og forretningstjeneste fra Arkitekturguiden (ea.oio.dk): OIO EA trinbeskrivelser v1.0 (Februar 2007) Et forretningsobjekt (eller blot objekt) repræsenterer en genstand der er vigtig i organisationens dagligdag. Dette kan være fysiske objekter (såsom borger, ejendom) såvel som abstrakte begreber (patient-henvendelse, tilskud, transaktion) Man vil normalt have informationer om disse objekter, og behandle dem i informationssystemer. 6

7 Der skal typisk ikke være mere end forretningsobjekter. Formålet er at skabe overblik over de væsentligste og deres relationer ikke at lave en detaljeret logisk datamodel. Forretningstjeneste [Trin B3] beskriver hvilke tjenester organisationen leverer, internt og eksternt. Disse tjenester skal ofte understøttes af it. Det er vigtigt at holde service-beskrivelserne på et højt niveau, og at give en god oversigt over de tjenester (services) organisationen som et hele stiller til rådighed, snarere end et meget detaljeret billede. Oversigten kan medtage, hvilke forretningsobjekter der benyttes, men der er ikke tale om dataformater, attributter og lignende. Der vil normalt kun være et central forretningsobjekt for hver forretningstjeneste og det er netop dette begreb, der er begrundelsen for tjenesten. 7