Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14"

Caroline Paulsen
7 år siden
Visninger:

1 Juledag 2016 Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14 Salmer: 94: Det kimer nu 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 118: Julen har englelyd 119: Julen har bragt 99: Velkommen igen, Guds engle små For er barn er født os en søn er os givet. Der er fødselsglæde over juledagsmorgen. For barnet som blev født julenat, var ikke bare Josef og Marias søn det er et barn, som er givet til os alle sammen. Gud vil ikke nøjes med at se på, han vil være en del af vores liv og vores historie. Det drejer sig om den helt grundlæggende erfaring, som vi gør, når vi står med et spædbarn: At her, med et barn i armene, får vi ikke lov til kun at være optaget af vores eget. Her opdager vi, at der er en, der er vigtigere end os selv. Med eller uden ord, med eller uden lyd kalder barnet på os og vores kræfter, kærlighed og indlevelsesevne. Når man får et barn i sine arme, ved man, at her er der noget, som skal tages vare på. Selma Lagerlöf fortæller om den erfaring i en historie om Jan i Skrolykke. Den halvgamle ungkarl er omsider blevet gift - en 1

2 skal man jo have til at lave mad til sig og vaske tøjet - og så ser det da så også ud til, at der kommer et barn ud af det. Det var nu da så ikke meningen, i hvert fald ikke Jans mening. Det barn, det er konens projekt. Et barn betyder bare ekstra mund at mætte. Skrål og spektakel. Det er, hvad Jan ved, at børn betyder. Og nu sidder han så ude i brændeskuret, mens fødslen står på inde i huset. Sur og tvær sidder han der. Jordmoderen har forvist ham fra hans eget hjem, og nu må han bare sidde herude i mørket og vente på et barn. Omsider kommer kvinderne ud og henter ham. "Det blev en pige", siger de. Nå det er Jans eneste reaktion. De viser hende frem. Et grimt, rødt, rynket ansigt, er det eneste han kan se. Så lægger jordemoderen den lille bylt i armene på ham. Og Jan får et stød. Hans hjerte begynder at hamre i brystet på ham, som det aldrig har hamret før. Forskrækket får han jordemoderen til at mærke efter. Tror hun, han er blevet syg? Jordemoderen foreslår bekymret, at hun skal tage barnet igen, men ikke tale om, at Jan vil give slip på pigen. Og så forstår jordemoderen, hvordan det er fat med Jan. "Har du aldrig holdt så meget af nogen, så du har fået hjertebanken for hendes skyld?", spørger hun. "Næh", svarer Jan. Og med et forstår han også selv, både hvad der sker nu, og hvad der har været i vejen med ham indtil nu. "For den, som aldrig har mærket noget til sit hjerte hverken i sorg eller glæde, 2

3 han kan vistnok ikke regnes for et rigtigt menneske", skriver Selma Lagerløf. Vi kalder julen for hjerternes fest. Det er ikke kun på grund af julepynten med de flettede julehjerter. Julen handler om at få os til at mærke, at vi har et hjerte, som kan banke for andre. Og julen handler om, at Gud viser os, at hans hjerte banker for os. Det flettede hjerte, hvor to halvdele bliver flettet sammen, så de hænger sammen til et hjerte, er med til at vise, hvordan Gud fletter sin egen og vores historie sammen i julen. Det som før var to halvdele, bliver til ét hjerte. Når vi står med en nyfødt i armene, så husker vi på, at det hele ikke handler om os selv. Alting vokser, når vi opdager, at der er en anden, som er vigtigere. For det er netop i vores medmennesker, at Gud møder os: I barnet, i den fremmede, i den hjælpeløse, i den magtesløse, som kalder på vores omsorg. Eller Gud møder os i den, der sagde det forløsende ord, den, der trøstede eller den, der blev hos os og hørte på os. Eller Gud møder os i den, der gav os det spark, som flyttede os og fik os til at se på det håbløst forkludrede og ødelagte med nye øjne. Et barn er født os, en søn er os givet. Det var sådan, at Gud valgte at komme ind i verden. For intet kan røre vores hjerte som et lille barn. Her ved vi, at der er brug for masser af kærlighed og omsorg. Det er ikke en masse store ord, der er brug for, men den kærlighed, som viser sig ved tusind små ting: 3

4 Indkøb, tøjvask, børste tænder, rede hår, hente, bringe, madlavning, godnathistorie og så forfra igen. Det kan bare ikke gøres hurtigt. Det tager den tid, det må tage. Men det er netop i de tusind små ting, at kærligheden viser sig. I den daglige omsorg, som ikke handler så meget som store følelser, men mere om den måde, vi tager os af hinanden. Vi giver den bare, uden at der bliver lavet så mange beregninger om fortjeneste og nytteværdi på den. Der er nemlig noget utroligt opbyggende ved kærlighed. Man kunne tro, det var fortjeneste og konkurrence, der drev et lille menneske fremad i livet. At jo flere prøver og test og karakterer, og jo mere der blev vejet, målt og vurderet, desto bedre går det. Det er der bare ikke noget, der tyder, på. For hvad går det så bedre med? Den kærlighed, som holder det hele sammen, er den kærlighed, som netop ser gennem fingre med, om man nu har fortjent den eller ej. Om man som menneske kan betale sig. Lige så snart, man begynder at tænke over, om nogen er mere værd end andre, ryger ligheden. At opbygge med kærlighed tager lang tid og er så usynligt, at man nogen gange kunne tro, det var unødvendigt. Det kan se så usynligt ud, at man kunne tro, at det kan afskaffes uden at tabe alt det andet på gulvet. 4

5 Et barn er født os, en søn er os givet. Gud kom til verden som et barn, for at vise os hvordan Guds kærlighed er. Den skelner ikke mellem, om kærligheden er fortjent eller ej. Den kigger ikke på nytteværdien af mennesker. Det er en kærlighed som ved, at det tager mange daglige og langsomme små handlinger at opbygge kærligheden og det tager så uendelig kort tid at ødelægge den. Derfor er kærligheden altid noget, der skal tages vare på. Som om vi bar et barn, varsomt på armen. Et barn er født os, en søn er os givet. Sådan kom kærligheden til verden, lagt i vores arme, så vi kan tage vare på den. Amen. 5

6 Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Gud i himlen og på jorden, tak for barnet i krybben, som er din søn og kærlighedsgave til verden. Lad os tage vare på både barnet og kærligheden, og lad os aldrig bilde os ind, at kærligheden er noget, vi fortjener. Tak fordi du kommer til os, ikke som en tvingende magt, men som en nødvendig kærlighed. Tak for din julegave, som giver os mod til at leve ikke bare i julen, men alle årets dage. Vær med Max, som i dag er blevet døbt, og bevar ham altid i din kærlighed og fred. Vær med alle, som lever, hvor kærligheden har trange kår. Vi tænker på alle som lever i lande med krig og konflikt. Vi beder dig for alle børn, som bliver født under utryghed og ufred. Vær med alle børn, der vokser op uden mad nok, uden muligheder og uden kærlighed Vær med din kirke her og ud over hele jorden. Må kirken være lys og salt i verden. Vær med alle der har magt og indflydelse Politisk, økonomisk og religiøs. Lad dem bruge deres magt med visdom fra dig, og med mennesker og ikke økonomi, som målet for deres beslutninger. Vi beder for alle, der ikke forventer noget af livet Vi beder for alle der ikke har nogen at vente på. Vi beder for alle ensomme Alle der er bange og bekymrede 6

7 Vi beder for alle der er i konflikt med dem de elsker Vi beder for alle, der skal dø og for os der har mistet. Vi beder dig være med os, der er blevet svigtet og os der har svigtet. Tilgiv os og forson os. Giv os alle din fred og giv os mod til ikke at lade hinanden være i fred. Giv os del i din nåde og velsignelse. Gode Gud, vi sætter alt vort håb til dig, du, som er vores far i dag og alle dage og til alle tider. Amen Lad os med apostelen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.. 7

Relaterede dokumenter

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans