EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] DEN SELVRENSENDE LEJLIGHED
|
|
- Karla Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] DEN SELVRENSENDE LEJLIGHED Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Testet på bostederne Jens Warmings Vej og Rymarksvej 3
2 CENTER FOR SELVSTÆNDIGE BOFORMER DEN SELVRENSENDE LEJLIGHED Velfærdsteknologisk team i CSB - I samarbejde med Enheden for Velfærdsteknologi 1
3 Indholdsfortegnelse 1.0:Baggrund og formål s.1 2.0:Projektforløb og dataindsamling s.1 2.1: Teknologien bag 3.0:VTV af opvaskemaskinen s.2 3.1: Borger s.2 3.2: Organisation s.3 3.3: Teknologi s.3 3.4: Økonomi s.3 4.0: Erfaringer fra Utterslev Huse s.4 5.0: Konklusion s.4 6.0: Refleksioner s.4 7.0: Før/efter billeder s.5 1.0:Baggrund og formål SOF har bedt om en evaluering af opvaskemaskiners effekt hos udvalgte borgere i CSB. Evalueringen skal benyttes til en vurdering af nødvendigheden af opvaskemaskiner i fremtidige byggeprojekter, hvor der skal bygges lejligheder til borgere. VTV-modellen benyttes som rapportstruktur. Formålet med projektet er, at øge borgernes mestring af eget liv gennem anvendelse af opvaskemaskiner i dagligdagen, samtidig med at pædagogerne får mere tid til kerneydelsen, og derfor kan arbejde mere fokuseret med borgerens udvikling. Dette fører til, at borgeren bliver mere selvhjulpen, samtidigt med at lejligheden fremstår mere ryddet. Målgruppen er ti udvalgte borgere med autismespektrumsforstyrrelser på bostederne Jens Warmings Vej og Rymarksvej :Projektforløb og dataindsamling For at få en indsigt i hverdagen hos beboerne, blev det besluttet at indsamle viden herom på flere forskellige måder. Først og fremmest blev det valgt, at den primære kilde skulle være interviews med udvalgte beboere og medarbejdere. Interviewene foregik før og efter installationen af maskinerne, hvilket danner hovedgrundlaget for empirien i denne evaluering. Til dette blev der valgt seks beboere og fire medarbejdere, som indvilligede i at deltage i interviews, både til for - og slutundersøgelsen. Som sekundære dataindsamlingsmetoder, blev det valgt at teste programmet EasyResearch samt en indeklimamåler kaldet Cubesensor. EasyResearch blev brugt til at udsende spørgeskemaer, som både medarbejdere og beboere løbende skulle udfylde, og Cubesensoren skulle, hos udvalgte beboere, måle, om opvaskemaskinen medførte en målbar forskel luftkvaliteten i lejligheden. Fælles for de to sekundære kilder er, at brugen af dem også fungerede som en test af de to systemers anvendelighed. Der blev installeret ti opvaskemaskiner i alt, med en fordeling på fem til Rymarksvej 3 og fem til Jens Warmings Vej. Det var planlagt, at maskinerne skulle evalueres over en periode på to mdr., men grundet at varen var i restordre hos leverandøren, blev leveringen forsinket med ca. tre uger. Dette rykkede ved hele evalueringsfasen, som nu blev skåret ned til lidt over en måned. 2.1: Teknologien bag Opvaskemaskinerne blev valgt ud fra ideen om, at de skulle være brugervenlige, samt give mest mulig mening for den mængde opvask, som en beboer kan producere. Der blev derfor valgt halve maskiner, som er hurtigere at fylde. Det blev tillige vægtet, at maskinerne var så støjsvage som muligt, for at sikre, at støj ikke skulle fjerne beboernes motivation for brug af maskinerne. Den valgte opvaskemaskine: Efter montering blev der sat Bosch SPU68M05SK 1
4 nummerering fra 1-3 på de basale indstillinger, som hovedsageligt skulle benyttes, således at beboerne havde nemt ved rækkefølgen af knapper ved opstart af maskinen. Dette blev gjort for at øge brugervenligheden og for at sikre, at maskinerne krævede et minimum af oplæring. Der blev ligeledes ved montering påfyldt salt og afspændingsmiddel, så maskinen var klar til brug fra dag : VTV af opvaskemaskinen VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) tager udgangspunkt i fire dimensioner (borger, organisation, teknologi og økonomi), der vurderer opvaskemaskinens potentiale for at nedbringe medarbejdernes arbejdsbyrde i forbindelse med bostøtte, samt borgernes oplevelse af øget selvhjulpenhed og normalitet. Analysen af opvaskemaskinen vil derfor tage afsæt i VTV ens fire dimensioner, som vil udgøre de fire overskrifter, og indeholder både medarbejder- og beboeraspekter. Overskrifterne vil følge VTVens farvekode og vil være baseret på de udførte interviews og spørgeskemaundersøgelser. 3.1:Borger Rutine Der er blandt medarbejderne enighed om, at opvaskemaskinen er blevet en del af beboernes ugentlige rutine, om end der er enkelte tilfælde, hvor det svinger. Dette er dog mere afhængigt af beboerens dagsform. En af beboerne siger, at det er en fest fordi det lettede helt vildt på det daglige, at opvasken var væk. Der var ryddet på bordet og det så ikke så rodet ud. (Medarbejder) Beboerne fortæller, at de i gennemsnit har maskinen kørende to gange om ugen. Maskinen øger overskuddet til at holde resten af lejligheden ren, idet opvasken hurtigt kan nedsætte motivationsniveauet for at gøre resten af lejligheden ren. Beboerne oplever det ikke som et irritationsmoment, at fylde og tømme opvaskemaskinen, hvilket i stedet for opleves som meget mere overskueligt, end at skulle tage opvasken. Det er som om der er mere plads til andet. I stedet for at stå med opvask, som fjerner ens tid, så har jeg nu fået tid til andet. (Beboer) Antistressende Medarbejderne har en opfattelse af, at opvasken har været et forstyrrende element for beboerne. Dette skyldes, at en opvask gør det sværere for beboerne at overskue andre dagligdagsopgaver, hvilket opvaskemaskinen har afhjulpet. Generelt for dem alle kan man sige, at det at de har fået en opvaskemaskine har virket antistressende for dem, så de bedre kan overskue andre ting (Medarbejder) Flere af beboerne påpeger ligeledes, at et renere hjem giver dem lidt mere ro i hovedet, hvilket opvaskemaskinen hjælper med. En af beboerne nævner, at det kan være svært at gå i gang med noget, som f.eks. at bage, når man først skal bruge energien på at gøre rent, så bage, og derefter igen gøre rent efter bagningen. Her har opvaskemaskinen gjort det nemmere, da der i forvejen er mere rent, samt at det, der er brugt til bagning, bare kan komme i maskinen. Social gevinst/renlighed For medarbejderne tyder det også på, at opvaskemaskinen giver beboerne større lyst til at invitere gæster ind i lejligheden, idet lejligheden ikke fremstår så beskidt mere. Ifølge en af medarbejderne, har en beboer fortalt, at hans gæster kommenterer, at der nu er rene glas at drikke af i lejligheden, hvilket de finder rart. Denne øgede renhed nævner flere beboere, dog ikke alle, som værende udslagsgivende i forhold til at invitere gæster på besøg i lejligheden. Det bliver fortalt, at hjemmet ser mere indbydende ud uden en opvask, samt at det er mere overskueligt at invitere gæster på 2
5 besøg, selvom man har lavt overskud, fordi det nu er så let at fjerne opvasken. Før havde jeg aldrig rene glas og tallerkner, men nu når jeg har besøg, så er det en hel befrielse. Og de siger ej, hvor er det dejligt mand, sådan!!. Så nu har jeg god samvittighed ved at invitere dem (vennerne) over. (Beboer) 3.2:Organisation Arbejdsmiljø og opgaver Pædagogerne skal som sådan ikke hjælpe med at fylde opvaskemaskinen. Hos nogle få beboere hjælper de dem med at skylle mad af efter de har spist med dem, og sætter det så derefter i opvaskemaskinen med dem. En af medarbejderne beretter om, at en beboer nu er blevet så selvhjulpen, at de har svært ved at få ham til bostøtte. Dette skyldes ifølge medarbejderen, at beboeren nu selv kan fjerne opvasken når han er hjemme. Der kan derfor godt eksistere en frygt hos nogle medarbejdere for, at opvaskemaskinen vil fjerne den indgangsbillet, som det før var at skulle hjælpe med opvasken. En af vores beboere er blevet så selvhjulpen, fordi vi ikke skal hjælpe ham med opvasken mere, at vi har meget svært ved at få fat i ham til bostøtte nu. (Medarbejder) 3.3:Teknologi Betjening Medarbejderne oplever, at beboerne har let ved at anvende maskinerne, selvom der godt kan opstå et problem med at vide, hvornår og hvordan der skal salt og afspændingsmiddel i, selvom dette er blevet forklaret. Samtlige beboere pointerer også, at maskinen er nem at betjene. Lydeløsheden ved maskinen opleves som værende positiv, og en enkelt beboer finder endda den summende lyd fra maskinen beroligende. Nummereringen af opstartsknapper på maskinen bliver også kommenteret af nogle af beboerne samt et par af medarbejderne. De fleste beboere opfatter nummereringen som en hjælp. En enkelt beboer syntes dog til at starte med, at det var åndssvagt, men fandt senere ud af, at det nok var en meget god ide. Et par af beboerne har dog pillet nummereringen af igen, idet de godt kan betjene maskinen uden. 3.4:Økonomi Frigørelse af ressourcer Medarbejderne skal ikke hjælpe med at tage opvasken mere, hvilket de overordnet set opfatter som positivt, idet de nu, der hvor det er muligt, kan bruge tiden med beboerne anderledes. De vurderer, at de sammenlagt sparer mellem minutter på de bostøtter, hvor de nu ikke længere skal hjælpe med opvasken. der er mere tid til samtale og mere tid til at tænke over hvad man så skal lave på bostøtten i stedet for at vaske op. Der er blevet meget mere tid til at stå dernede og hygge og snakke og koncentrere sig om andre ting. (Medarbejder) Flere af beboerne nævner også, at bostøtten bliver brugt anderledes, efter opvaskemaskinen er blevet installeret. Bostøtte bliver heller ikke brugt på opvasken mere Der er jo ingen der gider vaske op. Tror pædagogerne bemærker, at de har lidt mere tid til at lave andet nu. (Beboer) tidligere så var der opvask hver gang, men nu tager jeg slet ikke opvasken med personalet længere. Så bruger vi i stedet tiden på at snakke noget mere om hverdagen og det er godt. (Beboer) Bostøtten bliver nu brugt på småpraktiske ting, fx dosere medicin, bare standard ting. Så det er der lidt mere tid til. (Beboer) 3
6 At medarbejderne nu sparer tid på ikke at tage opvasken mere, medfører i stedet en frigivning af tid, som de kan bruge på andre ting, hvilket beboerne også selv påpeger. 4.0: Erfaringer fra Utterslev Huse I løbet af processen med projektet, er der blevet indhentet erfaringer fra Utterslev Huse, der hovedsagligt har pensionister som beboere. Dette betyder, at hvis der er et ønske om opvaskemaskiner, bliver dette indkøbt for egne penge; selvinvestering. Derfor har nogle af beboerne haft egen opvaskemaskine over en længere årrække. Erfaringerne fra Utterslev viser, at medarbejderne har sparet ca. 20 minutter i tid på, at beboerne har fået en opvaskemaskine og derfor er blevet mere selvhjulpne. Dette er interessant, da nogle af beboerne har haft opvaskemaskine i op til 6 år. Dermed indikerer det, at der er en langsigtet gevinst ved opvaskemaskinerne, idet medarbejderne og beboerne kan bruge bostøtten på andre ting, end at tage opvasken. Ligeledes opleves det, at hygiejnen i køkkenet hos beboere med opvaskemaskine er blevet bedre. Beboerne viser en vedholdende motivation for at benytte maskinen, hvilket er grundlaget for succesen. Der skal dog tages højde for, at beboerne her selv har købt maskinerne og derfor har en ejerskabsfølelse, hvilket kan øge motivationen i brugen af maskinen. Ligeledes er disse beboere meget ældre, end de beboere der er en del af projekt den selvrensende lejlighed. 5.0: Konklusion På baggrund af ovenstående VTV analyse, skal følgende indikationer af opvaskemaskinernes effekt fremhæves: - Besparelse af tid på ca min for medarbejderne. - Social gevinst for beboerne, som nu bedre kan overskue at invitere gæster på besøg, idet de oplever lejligheden renere - Antistressende virkning på beboerne Erfaringerne beskrevet herover ligger godt i tråd med Københavns Kommunes handleplan for velfærdsteknologi på det sociale område. Dette, sammenholdt med erfaringerne fra Utterslev Huse, peger i retning af, at beboerne bliver mere selvhjulpne af at have en opvaskemaskine. Selvom Utterslev illustrerer en effekt over en længere periode, end den periode der er evalueret på her i projektet, fremstår effekten ens. 6.0: Refleksioner Ved udvælgelsen af de to bosteder blev der ikke taget højde for, at til trods for, at beboerne begge steder lider af samme slags diagnoser, så er problemstillingerne anderledes. Hvor beboerne på det ene bosted var mere tilgængelige, var de på det andet bosted sværere for medarbejderne at komme til i forhold til bostøtte. Dette medførte, at det blev sværere for dem at få udfyldt spørgeskemaerne kontinuerligt, ligesom det også blev sværere for medarbejderne, på så kort tid, at vurdere hele effekten af opvaskemaskinen. For at øge validiteten af dette projekt, og for at supplere den relativt korte test periode, vil resultaterne blive understøttet af en spørgeskemaundersøgelse, som vil blive udsendt i marts/april Derved har medarbejderne haft mere tid til at forholde sig til opvaskemaskinens virkning på beboerne, og beboerne har haft mere tid til at vænne sig til brugen af maskinen Der er ligeledes ikke blevet taget højde for den langsigtede vedligeholdelse af maskinerne, forstået på den måde, at det ikke er forudsigeligt, hvordan beboerne vil bruge og behandle maskinen fremadrettet. 4
7 7.0: Før/efter billeder Figur 1: Køkkenbord før montering af opvaskemaskinen Figur 2: Køkkenbord efter montering af opvaskemaskinen. Bemærk opvaskemaskinen i nederste venstre hjørne. 5
8 Den selvrensende lejlighed, opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Introduktion På baggrund af den evaluering, der blev færdiggjort i januar 2016 vedr. opvaskemaskiners effekt hos beboere på udvalgte bosteder, blev det anbefalet at lave en opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Denne korte opfølgning skal derfor læses i forlængelse af den oprindelige evaluering. Dertil er der til dette dokument vedhæftet et bilag, hvori alle besvarelserne kan findes. Metoden For at få et mere fyldestgørende billede af hvad opvaskemaskinerne betyder for beboere og medarbejdere, set gennem medarbejdernes øjne, blev det besluttet, at et spørgeskema var den hurtigste og nemmeste måde at indsamle viden fra samtlige medarbejdere. Spørgeskemaet blev udsendt ca. 5 mdr. efter den oprindelige evaluering blev færdiggjort, og blev kun udsendt til personalet. 10 medarbejdere ud af 12, besvarede spørgeskemaet. I spørgeskemaet var der to spørgsmål med åbne svarmuligheder, da det også ønskedes, at lade medarbejderne komme til orde med deres indtryk. Besvarelser Udgangspunktet i denne opfølgning bliver taget i de tre punkter, der findes i konklusionen i hovedevalueringen: - Besparelse af tid på ca min for medarbejderne - Social gevinst for beboerne, som nu bedre kan overskue at invitere gæster på besøg, idet de oplever lejligheden renere - Antistressende virkning på beboerne Besparelse af tid Til dette emne knyttede der sig to spørgsmål. Det første for at afdække, om respondenten overhovedet havde en oplevelse af mere tid til udviklingsarbejde under bostøtte efter opvaskemaskinens indtog. For dem der her svarede ja, åbnede der sig et nyt spørgsmål, som omhandlede det antal minutter, man oplevede, at man sparede. Som det ses i den første figur, er der 50 % af de adspurgte medarbejde, der har en oplevelse af, at have mere tid til andet udviklingsarbejde. I den forbindelse er det relevant at påpege, at der kun er 20 % af medarbejderne, som ikke mener de har fået mere tid overhovedet, og at de sidste 30 % ikke ved, om de har fået mere tid eller ej. I den følgende figur fremgår det, hvor stor en tidsbesparelse de 5 medarbejdere, der svarede ja, oplever. Af figuren til højre kan det læses, at 60 % af medarbejderne oplever en besparelse af tid på min pr. bostøtte. Tallene understøtter derfor udsagnet om besparelser i tid under bostøtte, selvom det kun er 50 % der kan sige, at de oplever en besparelse. En medarbejder pointerer, i forbindelse med ovenstående, følgende: Det er svært at svare på om der er blevet mere tid til andre ting under bostøtten, da det også har den effekt at det er blevet sværere at komme ind nogle steder, da der
9 ikke længere er en opvask at hjælpe med. Det virker dog overordnet som om at det frigiver tid til andre ting. Social gevinst I hovedevalueringen påpegede en af beboerne, at han nu havde rene glas til hans gæster, hvilket gæsterne også selv påpegede. Dette øgede hans lyst til at invitere venner på besøg. I spørgeskemaet bliver medarbejderne også bedt om at forholde sig til, om de oplever at beboerne bedre kan overskue at invitere gæster på besøg. Til det svarer kun 10 % ja og hele 60 % svarer Ved ikke. At så mange svarer ved ikke kan muligvis skyldes, at medarbejderne ikke ser, om beboeren inviterer flere gæster på besøg og hvis beboeren ikke selv italesætter det, kan det være svært at opdage. Antistressende effekt En af forventningerne til opvaskemaskinen var, at den kunne give beboerne mere overskud i hverdagen, som følge af, at opvasken ikke fyldte så meget i bevidstheden mere. Efter at have haft ca. 8 mdr. siden maskinernes installation til at vurdere effekten, oplever 60 % af medarbejderne, at beboere har mere overskud til andre praktiske gøremål i lejligheden, pga. opvaskemaskinen. 20 % mener ikke, at beboerne har fået et større overskud og 20 % har svaret ved ikke. Resultatet støtter godt op om erfaringerne gjort i hovedevalueringen. Øvrige resultater Udover de tre konklusioner fra hovedevalueringen, har spørgeskemaet også afdækket andre interessante tendenser i beboernes brug af opvaskemaskiner. I de to spørgsmål vedr. hvor mange af beboerne, der let kan overskue at fylde og tømme opvaskemaskinen, er svarene ens for begge: 40 % af medarbejderne oplever, at 3 ud af 5 beboere har let ved at overskue både at fylde og tømme. En af medarbejderne skriver: Min oplevelse er at for 2/5 af beboerne er opvaskemaskinen blevet lidt et ekstra skab. Hvor jeg oplever de både har svært ved at få fyldt i og tømt igen, således at der er plads til næste omgang opvask. Hvilket betyder at der stadig hober sig opvask op på køkkenborde og køkkenet stadig ikke fremstår rent og uden luftgener. De tre som jeg oplever har fået mest ud af deres opvaskemaskiner, var også de beboer der på forhånd havde nemmest ved overskue deres opvaske og oprydning/rengøring af køkkenet. Der skal dog tages forbehold for, at for nogle af vores beboer tager det bare væsentlig længere tid, end ved andre, at tillære nye vaner og rutiner. Dermed mener jeg at det er for tidligt at lave en endelig konklusion på, hvorvidt de sidste to beboer har fået noget ud af at få en opvaskemaskine. Medarbejderen påpeger en vigtig ting i hele processen: nemlig at det for nogle af beboerne tager længere tid at tillære sig nye rutiner, end ved andre. Derfor må man også væbne sig med tålmodighed i forbindelse med en proces som denne, og være beredt på, at de mere retvisende resultater nok først kan ses efter en noget længere periode, alt afhængig af borgergruppen. Dette er vigtig læring at tage med sig lignende projekter.
10 Dog er der en umiddelbar afledt effekt, som ikke blev beskrevet meget i den forrige evaluering, da det der ikke gav en mærkbar forskel. 80% af medarbejderne mener nemlig, at beboerne har fået et bedre indeklima, som følge af opvaskemaskinen. For beboernes sundhed, hygiejne mm., er dette et vigtigt resultat og det har ligeledes en stor betydning for medarbejdernes oplevede arbejdsmiljø. Medarbejderne kommenterer også i skemaet, at de oplever, at størstedelen af beboerne drifter og behandler deres maskine godt, og det kun i få tilfælde er nødvendigt, at personalet hjælper med af drifte den. Dette indikerer, at personalet generelt ikke skal bruge ekstra tid på selve det tekniske ved maskinen, men at beboerne selv klarer det. Ligeledes kan det indikere, at beboerne formår at spare penge sammen til salt og afspændingsmiddel, en ting der ellers generelt godt kan være en udfordring for denne borgergruppe. Dette i sig selv er en ganske interessant observation. Afsluttende kommentarer Spørgeskemaundersøgelsen underbygger en række af de resultater, som opstod i den forrige evaluering. Der er ligeledes blevet fremhævet yderligere gevinster såsom indeklimaforbedring, hvilket er med til at skabe yderligere positive gevinster ved maskinen. Dog er det vigtig læring, at det for nogle af beboerne kræver en mere vedholdende indsats i forhold til, at gøre maskinen til en del af rutinen. En medarbejder pointer: Jeg mener ikke, at projektet har kørt længe nok, til at kunne vurdere på disse. Beboerne har det, i nogle perioder, sværere end i andre perioder og kan derved være udfordrede på, at benytte sig optimalt af maskinen. På længere sigt kunne jeg forestille mig, at beboerne har mulighed for at få benyttelse af maskinen mere ind som en daglig rutine. Generelt konkluderes det derfor, at opvaskemaskinerne har haft en positiv effekt både på medarbejdere og beboere og at resultaterne i hovedundersøgelsen er blevet understøttet, om end det kan være svært for medarbejderne at spotte den specifikke sociale gevinst som er fremhævet tidligere.
11 KONTAKT KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Enheden for Velfærdsteknologi Bernstorffsgade København V velfaerdsteknologi@sof.kk.dk Hjemmeside:
Metodehåndbog til VTV
Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] Swash vaskehandske Enheden for Velfærdsteknologi og Borgercenter Handicap Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet i februar 2017 hos Center
Læs mereVelfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen
BALLERUP KOMMUNE 2017 Velfærdsteknologivurdering Skærmbesøg i hjemmeplejen Niels Kisku Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 3 2. Hvad
Læs mereRedskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering
Denne vejledning indeholder konkrete redskaber og inspiration som kan anvendes når du som medarbejder skal udarbejde en VelfærdsTeknologiVurdering. Redskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereElektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem)
BALLERUP KOMMUNE September 2017 Elektronisk medicinhusker Velfærdsteknologivurdering (VTV) (Dosesystem) Niels Kisku, niki@balk.dk Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereEgenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.
SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...
Læs mere0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer
0,1 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer.
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mere0,0 vurdering af rullebord fra Standard Systemer
0,0 vurdering af rullebord fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer. Vurderingen
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereVTV af GDV sengeramme
VTV af GDV sengeramme Gennemført på Ældrecentret Broparken Rødovre Kommune 2017 1 BAGGRUND OG FORMÅL Ældrecentret Broparken er et plejehjem for 78 beboere fordelt på otte afdelinger, hvor der bor mellem
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereVurdering af robotstøvsuger, bordopvaskemaskiner og mikrobølgeovne
af robotstøvsuger, bordopvaskemaskiner og mikrobølgeovne VelfærdsTeknologi (VTV-model) Lemvig Kommune har ved hjælp af VelfærdsTeknologi (VTV-modellen) vurderet de velfærdsteknologiske løsninger inden
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mere0,1 vurdering af rullebord fra Standard Systemer
0,1 vurdering af rullebord fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer. Vurderingen
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereEVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS
EVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS BAGGRUND Aarhus kommune har en række specialpædagogiske til bud og skoler, hvor børnene i større eller mindre omfang har
Læs mereIndhold. Plejebolig, Hørgården
Plejebolig, Hørgården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereIndhold. Plejebolig, Håndværkerforeningen
Plejebolig, Håndværkerforeningen 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, SUF Total
Plejebolig, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereIndhold. Plejebolig, Bryggergården
Plejebolig, Bryggergården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Absalonhus
Plejebolig, Absalonhus 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Rosenborgcentret
Plejebolig, Rosenborgcentret 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - KLØVERHUSET Perspektiver og anbefalinger til Kløverhuset et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - KLØVERHUSET Perspektiver og anbefalinger til Kløverhuset et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, maj 2015 Indhold Forløb, baggrund & Introduktion
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereIndhold. Plejebolig, Møllehuset
Plejebolig, Møllehuset 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Bispebjerghjemmet
Plejebolig, Bispebjerghjemmet 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem
Plejebolig, Dr. Ingrids Hjem 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Bonderupgård
Plejebolig, Bonderupgård 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mereIndhold. Plejebolig, Poppelbo
Plejebolig, Poppelbo 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på
Læs mereIndhold. Plejebolig, Nybodergården
Plejebolig, Nybodergården 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger
Læs mere0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer
0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2018
BRUGERUNDERSØGELSE 2018 VIA NOVA Handicap, Social og Psykiatri Struer Kommune Udarbejdet af Casper Linding Lauridsen Indholdsfortegnelse Indledning Resumé Spørgeskema ( 103) Svarfordeling ( 103) Indekstal
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM. Enheden for Velfærdsteknologi. Socialforvaltningen, Københavns Kommune
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JACO ROBOTARM Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Testet i Borgercenter Handicap i perioden juni 2017 marts 2018 1
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Center for selvstændig bolig og beskæftigelse, 2016-2017 1 2
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mere0,0 vurdering af medicinkassen
0,0 vurdering af medicinkassen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet medicinkassen. Vurderingen er sket i marts 2016, og har fundet
Læs mereVelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien.
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. april 2016 VelfærdsTeknologisk Vurdering(VTV) af projekt Minvej (app) i Socialpsykiatrien. Indhold Formål med VelfærdsTeknologiskVurdering(VTV):... 3 Hvad er en VTV... 3 Baggrund
Læs mereVelfærdsteknologivurdering. Video-tolkning. Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September April 2017
Velfærdsteknologivurdering af Video-tolkning Gennemført af Rødovre Kommunes Jobcenter Team Aktivitetsparat September 016 - April 017 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Projektdeltagere... 3 Teknologien...
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.
3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereLedervurdering - evaluering/status
Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JustoCat
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] JustoCat Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet juni 2016 november 2016 i CAS3, en del af Center for autisme
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereTestrapport. Resultater for test af SENS motion systemet hos borgere med udviklingshæmning
Testrapport Resultater for test af SENS motion systemet hos borgere med udviklingshæmning 1. Baggrund Virksomheden SENS Innovation ApS, Specialcenter for Unge og Voksne Østruplund i Region Syddanmark og
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Kærbo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Kærbo 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Langgadehus KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Langgadehus 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereEvaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis Afslutningsfolder for projekt PRO i Almen Praksis (2016-2018) Denne folder er udarbejdet på baggrund af rapporten Evaluering af Patientrapporterede
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 UNDERVISNINGSMILJØ ǀ EVALUERING 2015 ǀ PILEHAVESKOLEN
1 UNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 2 SVARPROCENTER 3 METODE 3 1. LIDT OM DIN KLASSE 4 2. KLASSEN OG KAMMERATERNE - MOBNING 8 3. LIDT OM DIN KLASSELÆRER 10 4. TIMERNE OG UNDERVISNINGEN 13 5. RAMMER KLASSELOKALET
Læs mereVelfærdsteknologi. 20. december 2017
20. december 2017 Velfærdsteknologi Flertallet af FOAs medlemmer i hjemmeplejen, på plejehjem/plejecentre og på aktivitetscentre er positivt indstillet over for de fleste typer velfærdsteknologi. Et stort
Læs mereEVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG
EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode
Læs mereVelfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune
Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab
Læs mereImplementering af demensteknologier
Implementering af demensteknologier Indsigter, problematikker og muligheder Simone Anna Felding Cand.scient.anth Videnskabelig Assistent 02.02.2018 02/02/2018 2 Rapport Dette oplæg er baseret på foreløbige
Læs mereFOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV]
FOKUSPUNKTER & INDSAMLINGSREDSKAB VELFÆRDS-TEKNOLOGI-VURDERING [VTV] VÆLG FOKUSPUNKTER Med afsæt i et konkret projekt eller et kommende projekt: Overvej hvilke fokuspunkter som vil være relevante at evaluere
Læs mereBILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT U Team 1- Hvinningdalskolen Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereEVALUERING AF FRIVILLIGSTRATEGI MARTS 2016 STRATEGI & UDVIKLING
EVALUERING AF FRIVILLIGSTRATEGI MARTS 2016 STRATEGI & UDVIKLING Indhold Frivilligstrategien i korte træk.. 3 Siden 2012... 4 Evalueringens formål og spørgsmål 5 Læsevejledning.... 6 Samlet konklusion..
Læs mereDenne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.
Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt
Læs mereevaluering af 16 åben skole-piloter
evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne
Læs mere0,1 vurdering af medicinkassen
0,1 vurdering af medicinkassen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet medicinkassen. Vurderingen er sket i april 2016, og har fundet
Læs mere0,0 vurdering af doseringsunderlag
0,0 vurdering af doseringsunderlag Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling Velfærdsinnovation vurderet et doseringsunderlag. Vurderingen er sket i april 2016, og har
Læs mereEvaluering af akkreditering. Neurologi
Evaluering af akkreditering Neurologi September 2018 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering...
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE 2016 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR HJEMMEPLEJEN
GLADSAXE KOMMUNE 2016 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR HJEMMEPLEJEN 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Hjemmepleje Side 06 Afsnit 04 Bilag Side 27 2 01.
Læs mereHvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier?
Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier? Dette er en kort formidling af projektets afsluttende rapport, som kan læses her: projekter.au.dk/kraeftpatienter-og-some Unge danske kræftpatienters
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereFeedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014
Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og
Læs mereHvad er formålet med en VTV-rapport?
Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire
Læs mereDit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg
Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling
Læs mere5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?
Indhold Resume... 2 1.Projektets baggrund.... 2 2.Formål.... 2 3.Målgruppe.... 2 4. Problembeskrivelse.... 2 5.Problemformulering.... 3 6.Problemstillinger.... 3 7.Valg af dataindsamlingsmetode og enheder....
Læs mereHandleplan for opfølgning på Kommunalt tilsyn 2017
Plejecenter Lundehaven den 16.juni 2017 Handleplan for opfølgning på Kommunalt tilsyn 2017 Tilsynet fandt sted den 19. maj 2017 Handleplan er udarbejdet d. 16. juni 2017 af Charlotte Harbou og kvalitets-
Læs mereTestrapport. Resultater for test af appen How are you? i Psykiatriens hverdagstestere
Testrapport Resultater for test af appen How are you? i Psykiatriens hverdagstestere November 2017 Indhold 1. Baggrund og formål 2. Appen How are you? 3. Målgruppe 4. Metode 5. Testresultater og anbefalinger
Læs mereEvaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune
Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet
Læs mereUnderordnede begreber/kategori er. Releva nte kontek ster. Information, aktiv deltagelse. Imple menter ingspro cessen. Informationsnivea u -//-
Citater Overordnede begreber/kategor ier Underordnede begreber/kategori er Releva nte kontek ster Problemstillinger Teorier og modeller Egne refleksioner : Inter 1 linje 13-15: overnatningen var god og
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereAllerød Kommune Dagtilbud
Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre
Læs mereBorgere i naturen. Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune
Vestjylland J.nr. 039-00309 Ref. clafi Den 19. september 2014 Borgere i naturen Evaluering af Naturstyrelsens samarbejde med Projektenheden Struer kommune Konklusion: Projektenheden Struer og Naturstyrelsen
Læs mereNeater Eater. Neater Eater Electric. Personale
Neater Eater Neater Eater Electric Personale Jadea v. Janne Mottlau mobil +45 2323 0055 e-mail post@jadea.dk www.jadea.dk Frederiksborgvej 5, baghuset, 3450 Allerød CVR. 2507 2391 Neater Eater Manuel og
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereEvaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler
Evaluering af ART-træner uddannelsen Uddannelsesforløb for lærere og pædagoger på skoler Indledning Følgende evaluering bygger på lærere og pædagogers besvarelser af et spørgeskema i marts/april 2018.
Læs mere