Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Transkript

1 Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1

2 Disposition 1. Baggrunden for ændring af praksis i forbindelse med udskrivelse. 2. Udskrivelsessamtale. 3. Inddragelse som overordnet tema i afdelingen. 2 MS Vores formål er ikke at præsenterer flotte resultater for der er vi ikke endnu desværre, men at benytte denne lejrlighed til at vække Jeres nysgerrige undren i forhold til Jeres egen praksis.

3 Medinddragelse af patienter med apopleksi, i relation til udskrivelse. 3

4 Forbedringspotentiale på 30,1-42 indenfor områderne : Om patienterne vidste, hvor de skulle henvende sig med spørgsmål, efter de kom hjem? Om de var i tvivl om sygdommens konsekvenser for deres fremtid? Om de var i tvivl om efterbehandling/ genoptræning efter de blev udskrevet fra afdelingen? Enheden for brugerundersøgelser

5 Konklusion på brugerundersøgelsen Der er sammenhæng mellem afholdelse af en afsluttende samtale og patientens tilfredshed ved informationen. Tryghedsfølelsen ved udskrivelse var højere blandt patienter der havde en afsluttende samtale med personalet. Enheden for brugerundersøgelser. Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i Hovedstadens Sygehusfællesskab

6 Formålet var at finde ud af : Hvilken information giver plejepersonalet i apopleksiafsnittet til patienterne, i forbindelse med udskrivelse? Er informationen sammenfaldende med patienternes behov? Hvordan kan plejepersonalet fremme patientens mestring og følelse af tryghed ved udskrivelse? 6

7 Metode Spørgeskemaundersøgelse til personalet, for at finde ud af hvad de vægter af information. Interview af 2 patienter for at få deres oplevelse af information givet i forbindelse med udskrivelsen. 7

8 Teori Aaron Antonowsky ( Ressourcer til at forblive rask) Empowerment (kontrol og ledelse af eget liv. Forudsætter brugerindflydelse) Hollandsk studie vedr. hvordan patienter med apopleksi er bedst forberedt på at vende hjem til egen bolig. Norsk kompendium Stress og mestring etter hjerneslag. 8

9 Konklusion på spørgeskema Der viste sig en klar tendens til at konkret information om bestilling af diverse hjælpeforanstaltninger prioriteres højst, hvorimod samtaleemner som konsekvenser af sygdom og planlagte udskrivelsessamtaler prioriteres lavere. Personalet prioriterer heller ikke at fortælle patienten, hvor denne skal henvende sig ved problemer eller spørgsmål når de er kommet hjem. K.W

10 Patientinterview B. Det eneste jeg gerne ville have vidst, før jeg kom hjem, det var det der hjemmehalløj. At man måske lige havde fået det der telefonnummer, og måske havde fået lidt at vide om, hvor hurtigt går det. Hvornår kan jeg forvente at der kommer nogen? Og hvordan? Især det der hvordan. B. Jeg havde ikke en egentlig udskrivelsessamtale med personalet. Jeg fik lidt at vide om, hvad der var bestilt. 10

11 A: De talte faktisk ikke med mig om min dagligdag efter udskrivelsen. Faktisk ingenting, andet end at jeg godt kunne nogle af de forskellige ting. A: Vedr. genoptræningsplaner: Jeg ved ikke andet end,at jeg skulle høre fra et sted, hvor jeg skulle komme, hvor de skulle optræne mig. 11

12 A : Jeg blev ikke inddraget så meget i beslutninger om udskrivelsen. Det blev besluttet til en lægesamtale. Det er jo ikke rigtig så meget, man følger med. A : det var ikke mig der bestemte, hvad jeg skulle have hjælp til, men jeg rettede mig efter deres anbefalinger. 12

13 Den information, der gives på hospitalerne, er ikke sammenfaldende med den information, som patienterne har brug for. Finsk studie ( Suhohonen, R m.fl., 2005) 13

14 Medinddragelse Indflydelse og kontrol har stor betydning for evnen til at håndtere belastninger Medinddragelse kan bedre patientens kvalitet i livet og vil kunne mindske deres problemer efter udskrivelse Hollandsk studie: I. Proot m.fl. 14

15 Konklusion Patienten får bedre mulighed for at udtrykke tanker og følelser, hvis der tilrettelægges en fast udskrivelsessamtale. For at støtte patienten til at mestre overgangen fra hospital til egen bolig, er det vigtigt at patienterne inddrages, så angst og utryghed identificeres, efterspørges og bearbejdes. 15

16 Ny tilgang Planlagte udskrivelsessamtale En ligeværdig dialog: At vi informerer om muligheder, frem for at give råd At vi stiller spørgsmål, frem for at give svar At plejepersonale og patienten sammen planlægger udskrivelsen Nu planlægger vi udskrivelsen med og ikke for patienten 16

17 Udskrivelsessamtalen er en planlagt samtale, en ligeværdigdialog mellem patienten (og evt. dennes pårørende) og plejeansvarlig 17

18 Tiltag i forbindelse med indførelse af udskrivelsessamtaler. Behandlet i det centrale og lokale kvalitetsudvalg. Udarbejdet strategi for indførelse af udskrivelsessamtale Udskrivelsessamtaler som punkt på personalemøde. Mails til personale om beslutningen, (strategien), retningslinjer, pjece, videre plan, og mulighed for indflydelse. Arbejdsgruppe nedsat: en klinisk sygeplejespecialist, en sygeplejerske, to social og sundhedsassistenter, en kliniske oversygeplejerske og en afdelingssygeplejerske. Eftermiddagsmøder for alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, med fremlæggelse af baggrund for ideen med udskrivelsessamtaler. Filosofisk vejledning for sygeplejersker Udarbejdelse af kliniske retningslinie, støtteskema og pjece Ændring af dokumentationsredskab. Tavle på i personalerum med den retningslinjer, gode ideer, 18

19 Audit på udskrivelsessamtaler afholdt samtale 3D-søjle 2 Nord 0 mar/april 2008aug/sep 2008 nov dec

20 Overordnet fokus i neurologisk afd. N MS

21 Inddragelse bygger på dialog og tilbagemelding fra den enkelte patient eller pårørende. politik. juni 2008 Regionh s bruger, Patient- og pårørende MS Med medinddragelse i eget forløb forstås, at man involverer patienten i planlægning og beslutninger af betydning for eget behandlingsforløb. 21 Regionh s Videns og idébank Det betyder, at den sundhedsprofessionelle inddrager patienten som en aktiv medspiller med unikke ressourcer, præferencer og rettigheder, der skal tages hensyn til. Hvorfor en kunst

22 Hvorfor inddragelse? Krav fra organisationen ( Regionh) Bruger, patient og pårørendepolitik (juni 2008): Tage hensyn til hvem patienten er. Træffe beslutninger om patienten med patienten / de pårørende. Spørge patienten /de pårørende, fordi du har brug for deres viden. Tage ansvar for sammenhæng i patientforløbet. 22 MS

23 Krav fra BBH BBH s virksomhedsgrundlag 23 MS

24 Patienten / de pårørende Forskning Bedre behandlingsresultater Større tilfredshed fra brugerne Større motivation og tryghed Reduceret stress og angst Øget patientsikkerhed Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed, Sundhedsstyrelsen Sanne Forskning dokumenterer, at patientinddragelse har en positiv virkning på behandlingsudfaldet såvel som på patienttilfredshed. Bedre informerede patienter udviser større compliance, større tilfredshed med behandling og bedre behandlingsresultater, og mennesker som har en opfattelse af at have begivenhederne under egen kontrol, responderer bedre på behandlingen

25 Patienten / de pårørende (fortsat) Patientforeninger Danske patienter Anbefaling: Lokal brugerinddragelsespolitik og opmærksomhed på kommunikationen. 25 Sanne

26 Patienten og pårørende Enheden for brugerundersøgelser: Videnscenter for patientoplevet kvalitet Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) 26 Sanne

27 6. I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger der skulle træffes om din behandling og pleje? LUP 09 For meget Passende For lidt Afd. N 1,1 % 77,5% 21,3% BBH 0,9% 75,5% 23,6% DK 0,8% 83,2% 16,0% 27 For neurologisk afd. er det en stigning på 7% i forhold til 2007 (70,5)

28 Tiltag i neurologisk afd. N 1. Fælles værdigrundlag i afd. N 2. Kommunikationspolitik i afd. N 3. Pårørendepolitik i afd. N. 4. Pleje og behandlingsansvarlige 5. Inddragelse i forhold til pleje og behandling 6. Implementering af udskrivningssamtaler 7. Personalets opmærksomhed på egen praksis 28 ms

29 1. Fælles værdigrundlag 29 ms

30 2. Kommunikations- Nøglebegreber fra kommunikationspolitik i afd. N: Dialog contra monolog Tonen Lytte Forstå og begribe 30 Ms Bygger Samtale frem for enetale. Tilpasset dem vi taler med Til tiden det rette sted BBH s overordnede principper for god kommunkation

31 3. Pårørende politik Vores praksis i forh. til de pårørende 31 ms

32 4. Pleje- og behandlingsansvarlige Fokus gennem flere år. Oplevede du at der var en eller flere personer i afdelingen, der havde et særligt ansvar for dit forløb? 69 % ja - 31% nej Det var frustrerende at der hver dag var en ny læge at forholde sig til. Et par gange måtte jeg korrigere en læges opfattelse af, hvad jeg var indlagt for Tavler med billeder af personale Navn på beh s ansvarlig og plejeansvarlig på forsiden af patientmappen / tavler 32 Sanne Inten audit 100 %

33 5. Inddragelse i forhold til pleje og behandling Dokumentation hos og med pt. (åbne sygeplejejournaler - genindført) Velkomstpjecer Stuegang hos pt. Systemet med plejepersonalets manuelle mapper, hvor der noteres i hver dag, og som også er tilgængelige for pt. og pårørende er en super god ting. 33 sanne

34 6. Udskrivelsessamtaler En udskrivelsessamtale er en planlagt samtale, en ligeværdig dialog mellem patienten (og evt. dennes pårørende) og den plejeansvarlig plejepersonale som forberedelse til udskrivelsen. Indført på N11 på vej på N10A og N26 Aug. 09: 75% LUP 09: 81 % 34 Sanne

35 7. Opmærksomhed på egen praksis Inddragelse vil for patienterne befordre større autonomi, skabe større motivation og tryghed og bedre effekt af behandlingen. Jeg har ikke været tilbage og fortælle patienten, hvilke mål der er sat for pt. Det er frygtelig, at man ikke har gjort det! 35 Sanne Fokusgruppe interviewet Sanne fortalte om viser hvor svært det er at føre ud i livet, når faste rutiner er ændret f.eks pga IT hjælpemidler (medicinering). Personalet vil gerne, men de gør det ikke svært ved at føre det ud i livet. Opmærksomhedstavler er nu hængt op div. Steder bl.a på personaletoiletterne

36 MS 36

37 37

38 sanne 38

39 Plan for fremtiden 1. Evaluering af Brugerundersøgelsen 2009 (LUP) med handleplan 2. Tværfaglig temaeftermiddag den 22/ AC-medarbejder: Vibeke Møller Thomsen 4. Styregruppe + div. arbejdsgrupper 39 Ms Lang implemeteringsproces: Afdeling N s strategi for implementering af forandringer indenfor sygeplejen er stærkt inspireret af John. P. Kotter, som er professor i ledelse og meget respekteret for sin viden om forandrings-processer. Litteraturen foreskriver at ca. 2/3 af alle forandringsprocesser mislykkes. Årsagen til dette kan være for stor selvtilfredshed, for svag styregruppe, manglende forståelse for forandringen, for svag information, forhindringer får lov at blokere for forandringen, sparsom anerkendelse for små fremskridt, for tidlig sejrs opfattelse og manglende forankring i afdelingskulturen. Vi lovede resultater og handleplaner i forhold til målopfyldelsesgraden vil foreligge til symposiet. Det har vi ikke kunne indfri, men vi håber at i alligevel er blevet lidt inspireret af vores foreløbige proces. Vi håber meget af en AC medarbejder med uddannelse indenfor kommunikationsområdet vil kunne bidrage til den fortsatte implementeringsproces.

40 Styregruppe Ledende overlæge, Ledende oversygeplejerske Klinisk oversygeplejerske, Afdelingssygeplejerske Overlæge, AC medarbejder Patientforløb i sengeafsnittene Patientforløb i daghospital / amb. Forventnings samtaler Udskrivelse Forventnings samtaler Afslutning Stuegang Kontrolbesøg 40

41 Tak for Jeres opmærksomhed! Afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og Klinisk sygepleje specialist Karin Wogensen 41