Læringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING
|
|
- Lilian Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING Billund, Fredericia, Hedensted, Nordfyn og Svendborg Kommuner
2 Dagtilbud Uligheder og variationer i dagtilbud SAMMENFATNING Billund, Fredericia, Hedensted, Nordfyn og Svendborg Kommuner
3 Resultater fra Kortlægningsundersøgelse for 5 kommuner 2015 Sammenfatning af forskningsrapport: Uligheder og variationer i dagtilbud. Ole Henrik Hansen, Thomas Nordahl, Sigrid Øyen Nordahl, Line Skov Hansen og Ole Hansen 1. oplag, 1. udgave 2016 Forfatterne: Lektor Ole Henrik Hansen, DPU, Aarhus Universitet (forskningsleder) Professor Thomas Nordahl, SePU, Høgskolen i Hedmark Masterstudent Sigrid Øyen Nordahl, SePU, Høgskolen i Hedmark Ph.d.-studerende Line Skov Hansen, LSP, Aalborg Universitet Specialkonsulent Ole Hansen, LSP, Aalborg Universitet Redigering: Ole Hansen Opsætning og korrektur Annemette Helligsø og Cecilie Bjerre Falkesgaard Udgiver: Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Kroghstræde 3 DK 9220, Aalborg 2016 Udgiver og forfatterne
4 Indhold - sammenfatning... 5 Sammenfattende om børnedata... 8 Sammenfattende om kontaktpædagogdata Sammenfattende om forældredata Sammenfattende om personaledata Sammenfattende om ledelse af institutionen Alt i alt // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 4
5 - sammenfatning Program for Læringsledelse - dagtilbud, undersøger børns trivsel, læring og udvikling i dagtilbud. I alt har seks kommuner valgt at tage deres dagtilbud med i programmet. De seks kommuner er: Fredericia, Billund, Hedensted, Kolding 1, Nordfyn og Svendborg. Program for Læringsledelse - dagtilbud 2 er en del af Nationalt Center for Skoleforskning (NCS), Aarhus Universitet. Program for Læringsledelse varer fire år ( ) og har som sit overordnede mål at bidrage til, at de deltagende dagtilbud etablerer tilbud der: 1. knytter pædagogisk praksis med læreplanstemaer formuleret i dagtilbudsloven 2. udfordrer alle børn, så de opnår trivsel, læring og udvikling 3. mindsker betydningen af børnenes baggrund som ulighed, fattigdom og sociale problemer Program for Læringsledelse - dagtilbud har derfor til formål at bidrage til at skabe de bedste forudsætninger for, at det pædagogiske personale og ledelse i dagtilbud opnår kompetencer til at: 1. kunne planlægge, gennemføre, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk tilrettelagte aktiviteter baseret på læreplanstematiseret arbejde og tilpasset børns forskellige funktionsniveauer 2. kvalificere de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og børnemiljøet som helhed og skabe forbindelse mellem børns funktionsniveauer, hverdagen som helhed og læreplanerne, både for det enkelte barn og hele børnegruppen 3. dokumentere og identificere tegn på læring 1 Kolding Kommune starter først deres dagtilbud i efteråret Det betyder, at der på nuværende tidspunkt kun er kortlagt i fem af de seks kommuner. 2 Program for Læringsledelse dagtilbud er etableret af LSP, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, men flytter til NCS, Nationalt Center for Skoleforskning i løbet af efteråret // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 5
6 4. kunne anvende data og forskningsviden om børns trivsel, læring og udvikling, med det formål at være i stand til at justere det pædagogiske arbejde, både for det enkelte barn og for hele børnegruppen Med udgangspunkt i arbejdet med en synlig, målstyret dagtilbudsdidaktik og udviklingspædagogik skal deltagerne i Program for Læringsledelse - dagtilbud, agere som professionelle læringsledere. Læringsledelse er i denne sammenhæng definereret ved, at der skal sættes mål for børns læring og trivsel, og at børns læring, trivsel og udvikling skal gøres synlig, så vi ved om vi er på rette vej. I Program for Læringsledelse - dagtilbud er det vigtigste virkemiddel og den centrale indsats, at der i programmet gennem alle fire år foregår en omfattende kompetenceudvikling for alle programmets professionelle aktører med det formål at kvalificere dagtilbuddets pædagogiske praksis. Denne kompetenceudviklingsindsats bygger på følgende principper: Kompetenceudvikling skal være forskningsinformeret, dvs. være informeret af eksisterende forskningsviden om forholdet mellem pædagogiske indsatser og børns trivsel, læring og udvikling Kompetenceudvikling skal være evidensinformeret, dvs. informeret af de data om børns trivsel, læring og udvikling, som indsamles og analyseres som en del af programmet Kompetenceudvikling skal være kollektiv og teambaseret Kompetenceudvikling skal være praksisnær Kompetenceudvikling skal forankres i medarbejdernes organisatoriske kultur (punkterne er lavet med inspiration i Timperley, 2008) Gennem denne tilgang til praksisnær, teambaseret, data- og forskningsinformeret kompetenceudvikling, vil der i Program for Læringsledelse - dagtilbud især blive lagt vægt på at sikre, at det pædagogiske personale og ledelse i dagtilbud arbejder på basis af viden om børns trivsel, læring og udvikling, og at indsatsen er fokuseret på lærings-, og trivselsmål for det enkelte barn og den enkelte børnegruppe. Program for Læringsledelse - dagtilbud bidrager i den forbindelse til at, der: udarbejdes en forskningsbaseret kortlægning af børns læring og trivsel. Formålet er, at det enkelte dagtilbud og dagtilbudsforvaltninger i fællesskab anvender data som afsæt for et målrettet ledelses- og teamsamarbejde med fokus på at udvikle et læringsmiljø, der fremmer alle børns trivsel, læring og udvikling // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 6
7 udvikles en systematisk og målrettet plan for kompetenceudvikling og kvalitetsforbedring for hvert enkelt dagtilbud og kommune på basis af kortlægningen på basis af forskningsviden og kortlægning gennemføres et sammenhængende og praksisnært kompetenceløft og kapacitetsopbygning for det pædagogiske personale og ledelse i dagtilbud med fokus på kollektiv, teambaseret kompetenceudvikling Program for Læringsledelse - dagtilbud starter med en kortlægning af læringsmiljøet i det enkelte dagtilbud. Kortlægningen har fem informantgrupper: Børnehavens 4,-5-6 årige børn, kontaktpædagoger, pædagogisk personale, forældre og ledelse. Informantgrupperne har hver især udfyldt et digitalt, online spørgeskema, hvor der er afgivet svar på en række spørgsmål, der i de fleste tilfælde har skullet gives på en firetrins skala, hvor man erklærer sig mere eller mindre enig i et udsagn. Herudfra gennemføres der validering og en dataanalyse af de indsamlede data. Resultatet af dette arbejde er institutions- og kommuneprofiler om børns læring og trivsel, om trivslen blandt det pædagogiske personale, dets indsatser og børnevurderinger, og om ledernes indsatser og forældrenes tilfredshed og samarbejde både med dagtilbuddet og indbyrdes i forældregruppen. Institutions- og kommuneprofilerne udgør grundlaget for en kompetenceindsats, som sikrer, at alle pædagogiske medarbejdere, ledelser og forvaltning arbejder med fokus på børns trivsel, læring og udvikling og med baggrund i sikker viden om børns trivsel, læring og udvikling. Den første kortlægningsundersøgelse og dermed dataindsamling blev gennemført i uge 38-41, 2015, og dette er sammenfatningen af den samlede rapport over denne første kortlægning. I nedenstående tabel ses det samlede antal informanter for de fem deltagende kommuner: Udvalg Informanter Inviterede Besvarede Svarprocent Alle 5 kommuner 4-5 og 6 årige børn Alle 5 kommuner Kontaktpædagogbesvarelser Alle 5 kommuner Forældre Alle 5 kommuner Pædagogisk personale Alle 5 kommuner Ledelse Tabel 1: Samlet antal informanter for alle fem kommuner // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 7
8 De samme tal fordelt på de fem kommuner: Inviterede i alt Børn Kontaktpæd. Forældre Pæd. Personale Ledelse Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune I alt Besvarede i alt Børn Kontaktpæd. Forældre Pæd. Personale Ledelse Kommune Kommune Kommune Kommune Kommune I alt Tabel 2: Samlet antal informanter specificeret for alle fem kommuner Nedenfor ses en sammenfatning af resultaterne af den første kortlægningsundersøgelse. Sammenfattende om børnedata Børns trivsel Ni ud af ti børn kan lide at være i børnehaven Otte ud af ti børn glæder sig til at komme i børnehave Otte ud af ti børn synes, de laver sjove ting i børnehaven Fem ud af ti børn oplever at blive drillet Relationer voksen-barn Fire ud af ti børn oplever at blive skældt ud Ni ud af ti børn oplever, at de har et godt forhold til de voksne, og at de godt kan lide de. Otte ud af ti børn oplever, at de voksne vil lytte til dem Otte ud af ti fortæller, at de aldrig bliver vrede på de voksne Otte ud af ti børn fortæller, at de ofte får ros af de voksne Relationer mellem børn Otte ud af ti børn har altid nogen at lege med i børnehaven Fem ud af ti børn oplever, at der bliver sagt grimme ting til dem i børnehaven Ni ud af ti børn har en god ven i børnehaven // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 8
9 Kompetenceaktiviteter Syv ud af ti børn oplever, at der tales om bogstaver og ord i børnehaven Syv ud af ti børn siger ja til, at der bliver sunget og spillet musik i børnehaven Otte ud af ti børn oplever, at der bliver læst historier i børnehaven Ni ud af ti børn oplever, at der bliver tegnet og malet i børnehaven Ni ud af ti børn synes, at det er hyggeligt når de spiser sammen i børnehaven Endelig skal det siges, at der er stor spredning i, hvordan børn oplever dette fra dagtilbud til dagtilbud Betydningen af børnenes køn Piger trives signifikant bedre end drenge Piger har signifikant bedre relationer til de voksne, end drenge Piger har signifikant bedre oplevelse af kompetenceaktiviteter i børnehaven, end drenge Piger har signifikant bedre bogstavsgenkendelse, ordgenkendelse og genkendelse end drenge Aktiviteterne i børnehaven appellerer mere til piger Drenge får mere skæld ud Pigerne vil i højere grad end drengene trøstes af de voksne Drengene bliver oftere vrede på de voksne Pigerne kan i højere grad end drengene lide de voksne Betydningen af børnenes kulturelle baggrund Minoritetssproglige børn trives signifikant bedre end børn med dansktalende baggrund Minoritetssproglige børn med ikke vestlig baggrund har signifikant ringere relationer til andre børn og til de voksne i børnehaven Minoritetssproglige børn fra vestlige lande, har signifikant bedre oplevelse af kompetenceaktiviteterne Minoritetssproglige børn fra ikke vestlige lande har signifikant lavere talgenkendelse, genkendelse af geometriske figurer og ordgenkendelse end børn, med dansk som modersmål Minoritetssproglige børn fra vestlige lande, har signifikant dårligere talgenkendelse og genkendelse af geometriske figurer, end børn med dansk som modersmål Betydningen af forældres uddannelsesbaggrund Det er i forhold til relationer til de voksne og til andre børn, en fordel at have forældre med en erhvervsuddannelse eller længere uddannelse. Det er en ulempe at have forældre, der har afsluttet deres uddannelse med grundskolen I forhold til genkendelse af bogstaver, tal, og geometriske figurer, er det en fordel med forældre med en uddannelse på gymnasialt niveau eller // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 9
10 derover. Det er samtidig en ulempe med forældre med en kort uddannelse Der er meget store variationer fra dagtilbud til dagtilbud. Variationer, der gør, at børns vilkår for trivsel, læring og udvikling varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Sammenfattende om kontaktpædagogdata Betydningen af børnenes køn Det ses i alle fire variable, at pigerne scorer signifikant over gennemsnittet (500), samtidig ses det, at drengene scorer signifikant under gennemsnittet. Størst er forskellen i variablen Sociale færdigheder, hvor variationen for pigerne betegnes stor, mens drengene afviger noget. Denne betegnelse gælder for begge køn i de to øvrige variable. Betydningen af kulturel baggrund Når vi ser på kontaktpædagogernes vurdering i forhold til børnenes etnicitet, ligger de dansktalende børn på gennemsnittet, på nær kommunikation og sprog, hvor de har en lille positiv afvigelse. Fremmedsprogede børn fra andre lande end vestlige, vurderes signifikant afvigende fra gennemsnittet i negativ retning i alle tre kategorier, mens fremmedsprogede børn fra Nordamerika afviger signifikant i kategorierne kommunikation og sprog og sociale færdigheder. Ved kommunikation og sprog er der for minoritetssproglige børn tale om en meget stor, negativ afvigelse. Det samme er der for ikke vestlige børn i kategorien sociale færdigheder. Betydningen af forældrenes uddannelse Børn af forældre med erhvervsuddannelse og forældre med kort videregående uddannelse udgør gennemsnittet, og tendensen er, at jo længere uddannelse forældrene har, des bedre vurderes børnene i alle tre variable, og jo kortere uddannelse forældrene har, des dårligere vurderes børnene. Der er meget store variationer fra dagtilbud til dagtilbud. Variationer der gør, at børns vilkår for trivsel, læring og udvikling varierer fra dagtilbud til dagtilbud. I kontaktpædagogdata er der systematiske forskelle, der peger på grundlæggende forskelle i kvalitet fra dagtilbud til dagtilbud, og disse forskelle synes at være indeholdt det enkelte dagtilbud og ikke knyttet til socio-økonomiske forhold. Det vil sige forskelle i børnesyn, forskelle i hvordan lærings og omsorgsarbejdet vægtes, hvordan drenge og piger forstås, samt hvordan det pædagogiske arbejde tilrettelægges. Da dagtilbuddene har nogenlunde samme socio-økonomiske grundlag og nogenlunde samme strukturelle vilkår og økonomiske rammebevilling, tyder det på, at kvalitetsforskelle i højere grad handler om, hvordan pædagogikken tilrettelægges, og hvordan relationen til børnene faciliteres. Dvs. hvor meget tid personalet bruger på relevant omsorg for det enkelte barn, og kvaliteten af den omsorg der ydes, hvor stor emotionel investering der foretages i det enkelte barn, og om der // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 10
11 er systematiske forskelle i disse elementer, fx mellem drenge og piger, mellem etnisk danske børn og minoritetssproglige børn. Der kan være forskelle mellem lydhørhed overfor nogle børn fremfor andre børn, for accept og fx psykisk tilgængelighed. De systematiske forskelle, vi kan identificere både i børnedata og i kontaktpædagogdata, synes at skabe uligheder der knytter sig til børnenes køn, etnicitet og børnenes sociale status. Dvs. at når vi ser på børnedata og kontaktpædagogdata, ser det ud som om, at dagtilbuddene viderefører børnenes sociale arv i højere grad, end det lykkes dagtilbuddene at bryde denne. Sammenfattende om forældredata Information Det er overvejende mødre fremfor fædre, der er i dialog med dagtilbuddet og deltager i møder i dagtilbuddet Personalet giver sig mere tid til aflevering om morgenen, fremfor afhentning om eftermiddagen Ni ud af ti forældre oplever, at dagtilbuddet informerer ved opslag og hjemmeside, og otte ud af ti forældre svarer, at personalet er lydhør overfor information om barnets trivsel og udvikling Tilfredshed Otte ud af ti forældre oplever, at ledelsen af dagtilbuddene er god Otte ud af ti forældre oplever, at personalet arbejder målrettet med barnets trivsel, læring og udvikling Ni ud af ti forældre oplever, at personalet er engagerede To ud af ti forældre oplever stor udskiftning i personalegruppen Ni ud af ti forældre er generelt tilfredse med dagtilbuddet Spredningen på dagtilbuddene er meget stor i disse data. Betydningen af børnenes køn Det ses i begge variable, at pigernes forældre afviger negativt fra gennemsnittet. Ved forældres vurdering af informationsevne, er denne afvigelse signifikant og betegnes som en lille variation. I samme variabel afviger drengenes forældres besvarelse positivt. I variablen tilfredshed, ligger begge afvigelser indenfor gennemsnittet. Betydningen af kulturel baggrund Forældre til dansktalende børn udgør gennemsnittet, og i begge variable er minoritetssproglige børns forældre signifikant mere positive. Variationen fra gennemsnittet betegnes som en stor afvigelse. Betydningen af forældres uddannelsesbaggrund Tendensen for mødres tilfredshed og deres vurdering af dagtilbuddenes informationsevne, er omvendt proportional med fx børnenes lærings- // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 11
12 udbytte målt ved forældrenes uddannelsesniveau. Den samme tendens ses ved fædres uddannelsesniveau, blot ikke så markant. Igen udgøres gennemsnittet af forældre med kort videregående uddannelse. Det er altså her værd at bemærke, at forældre med kort uddannelse er de mest tilfredse og oplever bedst information. Der er meget store variationer fra dagtilbud til dagtilbud. Variationer der gør, at børns vilkår for trivsel, læring og udvikling varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Det er tydeligt, at forældrene generelt er tilfredse med deres børns dagtilbud. Der er dog nogle interessante paradokser: Minoritetssproglige forældre er signifikant mere tilfredse Pigers forældre er mere utilfredse Forældre med kortere uddannelse er mest tilfredse Det betyder, at de forældre, der kunne forventes at være mest utilfredse, da de så at sige får mindst for pengene, nemlig drengeforældre, minoritetssproglige forældre og forældre med kort uddannelse, tilsyneladende er taknemmelige eller ukritiske, eller de er bare tilfredse. Samtidig ser det ud som om, at de forældre der får mest for pengene, pigeforældre og danske forældre og forældre med længst uddannelse, er de mest utilfredse, de mest kritiske og givet de, der stiller de højeste krav, og har de højeste forventninger. Endelig ser det ud som om, at det er mødrene, der er de mest engagerede i deres børns dagtilbud. Sammenfattende om personaledata Personalets kompetence Det gennemsnitlige personale ser sig som kompetente pædagogiske medarbejdere, og ser sig i stand til at opretholde ro og orden og et godt trivselsmiljø og er engagerede i deres arbejde. De ser det i lidt mindre grad som tilfredsstillende at arbejde i institutionen, og de ser ligeledes deres faglige udvikling i institutionen på et lidt mindre niveau. Personalets samarbejde Personalet planlægger det pædagogiske arbejde i fællesskab, i højere grad end de samarbejder om indhold og metoder. De har et gensidigt forpligtende samarbejde om børnene men tager i ringere grad hensyn til deres kolleger i deres arbejde. Samarbejde om børnene Personalegruppen oplever et fælles forpligtigende ansvar i forhold til alle børn i institutionen. De hjælper og støtter hinanden med at forstå og løse problemer i børnegruppen i højere grad, end de tager ansvar for // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 12
13 børn på de øvrige stuer, oplever enighed om uacceptabel adfærd hos børnene og oplever at have tilpasset arbejdet til børns forskellige forudsætninger. Personalet finder i ringere grad tid til at tale med børnene om hverdagsting. Dagsplan og aktiviteter Personalet oplever høj grad af fokus på aktiviteter, som giver børnene de nødvendige kompetencer. De oplever i lidt mindre grad, at de får børnene til at prøve aktiviteter, der er lidt sværere end de plejer Der er højere grad af grovmotoriske aktiviteter fremfor finmotoriske Der er højere grad af læringsaktiviteter frem for gode samtaler med børnene og tilpasning til børnenes forskellige behov og forudsætninger Endelig er der en vigende tendens til at følge institutionens dagsplan Der er meget store variationer fra dagtilbud til dagtilbud. Variationer, der gør, at børns vilkår for trivsel, læring og udvikling varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Personalets vurderinger af dem selv er overvejende positive. Der er dog store forskelle fra dagtilbud til dagtilbud, men grundlæggende ser personalet sig som kompetente, gode til at samarbejde om indhold, metoder og børn, og gode til at følge op på planlægning og udførsel. Der er en tendens til, at personalet har lettere ved at samarbejde med de nære kolleger på stuen fremfor de andre kolleger på de andre stuer. Der er en lille tendens til, at det er lettere at samarbejde om indhold og metoder fremfor børn. Det kunne måske hænge sammen med, at det bliver mere personligt og holdningsorienteret, når det handler om børn end om pædagogisk indhold. Der er en tendens til, at det er svært for personalet at motivere børnene til at prøve nye aktiviteter. Sammenfattende om ledelse af institutionen Lederne har i det forløbne år brugt mest tid på at opretholde en god atmosfære i institutionen og mindst tid på administrative opgaver samt at udvikle institutionens mål og visioner Lederne vil det kommende år prioritere at følge medarbejdernes implementering af institutionens mål og visioner i de pædagogiske aktiviteter, og nedprioritere administrative opgaver Lederne opfatter det som det vigtigste i den pædagogiske ledelse, at de som ledere skal fremme et miljø, hvor medarbejderne selv har ansvar for deres pædagogiske aktiviteter. De opfatter det som den mindst vigtige funktion, at de som ledere skal planlægge, koordinere og evaluere pædagogiske aktiviteter og årsplaner // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 13
14 Lederne opfatter det som grundlæggende, at der er et gensidigt forpligtende samarbejde mellem institutionens medarbejdere om alle forhold der vedrører den pædagogiske praksis. De finder ikke megen sandhed i udsagnet: Hverdagen er ikke mere travl, end at de voksne har tid til at komme omkring hvert enkelte barn De finder, at pædagoger og pædagogmedhjælpere er fælles om et forpligtende ansvar i forhold til alle børn, samt at institutionen og dens pædagogiske aktiviteter i høj grad er tilpasset de forskellige børns evner og forudsætninger Der er meget store variationer fra dagtilbud til dagtilbud. Variationer, der gør, at børns vilkår for trivsel, læring og udvikling varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Det er interessant, at lederne fremstår som en gruppe, der dels ønsker at opretholde den gode atmosfære, og dels som dem, der skal fremme et miljø, hvor medarbejderne har ansvar for deres pædagogiske aktiviteter. Det er der givet mange årsager til, men spørgsmålet er, om det fremmer børnenes læring og trivsel? Alt i alt I alle parametre ses meget store variationer fra dagtilbud til dagtilbud internt i kommunerne. Dette implicerer, at børn kan udsættes for markante forskelle i kvalitet fra dagtilbud til dagtilbud. De får dermed store forskelle i vilkår for fx sprogtilegnelse, social læring mv. Disse forskelle er samtidig systematiske i forhold til børnekategorier, dvs. at der er børnegrupper, der har det sværere end andre. Drenge har det sværere end piger. Danske børn har det lettere end minoritetssproglige børn. Børn med forældre med lang uddannelse, har det lettere end børn af forældre med kort uddannelse. // Uligheder og variationer i dagtilbud. SAMMENFATNING 14
15 Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Læringsrapport 2015 ULIGHEDER OG VARIATIONER - I DAGTILBUD
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud ULIGHEDER OG VARIATIONER - I DAGTILBUD Billund, Fredericia, Hedensted,
Læs mereAalborg Universitet. Publication date: Document Version Forlagets udgivne version. Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet Resultater fra Kortlægningsundersøgelse for 5 kommuner 2015 Billund, Fredericia, Hedensted, Nordfyn og Svendborg: Hansen, Ole Henrik; Nordahl, Thomas; Øyen Nordahl, Sigrid; Hansen,
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereLæringsrapport 2016 Kolding Kommune
Nationalt Center for Skoleforskning (skole og dagtilbud), Aarhus Universitet Dagtilbud Kolding Kommune Ole Henrik Hansen Thomas Nordahl Sigrid Øyen Nordahl Line Skov Hansen Ole Hansen Dagtilbud Kolding
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereLæringsrapport 2017 Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyn og Svendborg Kommuner
NCS, Nationalt Center for Skoleforskning (skole og dagtilbud), Aarhus Universitet Dagtilbud Billund, Fredericia, Hedensted, Kolding, Nordfyn og Svendborg Kommuner Dagtilbud Billund, Fredericia, Hedensted,
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereLæringsrapport 2015 Fredericia Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Fredericia Kommune Ole Henrik Hansen Thomas Nordahl Sigrid Øyen Nordahl
Læs mereLæringsrapport 2017 Hedensted Kommune
Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Hedensted Kommune Dagtilbud Hedensted Kommune Resultater fra Kortlægningsundersøgelse i Hedensted Kommune 2017 Kvalitetssikring af data: Professor
Læs mereLæringsrapport 2015 Svendborg Kommune
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Svendborg Kommune Ole Henrik Hansen Thomas Nordahl Sigrid Øyen Nordahl
Læs merePræsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2
INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)... 4 Børnenes trivsel... 6 Børnenes sundhed... 7 SPROGVURDERING... 8 Børnenes sprog... 8 LEGE- OG LÆRINGSMILJØ...12
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereKortlægningsundersøgelse 2017
Dagtilbud Sagsnr. 287256 Brevid. 2539275 Ref. CAWE Dir. tlf. 46 31 40 07 camillawes@roskilde.dk 29. marts 2017 Kortlægningsundersøgelse 2017 Trivsel og læring for alle vi udvikler fremtidens dagtilbud
Læs mereVelkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb
Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereBillund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens,
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereSAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport 2015. Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereHvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner
Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5%
Horsens Kommune Antal besvarelser: 3.326 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5% INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Læsevejledning Samlet tilfredshed med dagtilbuddet De højeste og laveste vurderinger Største
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram Program for læringsledelse Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,5%
Horsens Kommune Antal besvarelser: 93 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,5% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereSkoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016
Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereKvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er højkvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende
Læs mereSAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Vuggestuen Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
Læs mereRapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup'
Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING 6 = Har Besvarelserne 'Har ' bruges ikke i beregning af gennemsnit. procenten
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereHerning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet
Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 63,6%
beelser: 419 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 6% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 67,8%
beelser: 681 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 67,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60,4%
beelser: 58 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 60,4% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 55,4%
Varde Kommune Antal besvarelser: 1.124 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 55,4% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs merePædagogisk kvalitet i dagtilbud
Pædagogisk kvalitet i dagtilbud med fokus på nære sociale relationer og interaktioner mellem barn og voksen Formål Aarhus Universitet inviterer kommuner til at indgå i et projekt, der kan understøtte de
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Personale. En rapport baseret på resultaterne af spørgeskemaundersøgelse gennemført i april Dagtilbudsområdet.
Brugertilfredshedsundersøgelse Personale En rapport baseret på resultaterne af spørgeskemaundersøgelse gennemført i april 2018. Dagtilbudsområdet. Indhold Personaletilfredshed... 3 Tilfredshed, personale...
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 73,8%
beelser: 576 FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 73,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 78,1%
beelser: 182 FORÆLDRETILFREDSHED 2016 Svarprocent: 78,1% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,8%
beelser: 672 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 65,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 72%
beelser: 367 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 72% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1: 1.2: 5.9-12.9.2017 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mere