Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---
|
|
- Christina Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management
2 Struktur for dagens præsentation Hvilke højtuddannede foretager hvilke karrierevalg? Hvad opnår eller mister de højtuddannede ved jobskifte? Hvordan fastholdes og tiltrækkes højtuddannede? Forskelle på motiverne for forskellige karrierevalg? Hvad er undersøgelsens kerneresultater? Slide 2
3 1. Indledning --- om undersøgelsens udgangspunkt og fortolkningen af resultater Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelse blandt 2926 højtuddannede Disse har i perioden foretaget et af følgende seks typer af karrierevalg: Fra staten til det private Fra staten til amt eller Fra det private til staten Fra amt eller til stat Fra en organisation i staten til en anden (internt statsligt mobile) Samt højtuddannede, der i perioden 1998 til 2006 har været ansat i den samme statslige organisation (statsligt immobile) Slide 3
4 2. Hvilke højtuddannede foretager hvilke karrierevalg?--- En analyse af medarbejderprofiler og karrierevalg
5 2.1. Karrieregruppernes samlede profil --- Sammenligning af de højtuddannedes profiler på tværs af karrierevalg Analysemodel Køn Alder Uddannelse Ph.d. grad Karrierevalg Stillingsniveau Hjemmeboende børn Antal år på arbejdsmarkedet Denne model gennemføres for hvert af de seks karrierevalg. Karrierevalg er kodet som en binær variable, der sondrer det enkelte karrierevalg fra de fem øvrige. I analysen af stat til privat anvendes eksempelvis en afhængig variable, hvor stat til privat er tildelt værdien 1, mens alle øvrige respondenter er tildelt værdien 0 Slide 5
6 2.1. En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling af udvalgte faktorer Alder Køn (kvinde eller ej) Ph.d. Antal år på arbejdsmarkedet Hjemmeboende børn Chef N=2926 Stat til privat 0,94 0,72 Stat til amt eller 1,72 1,88 1,69 Privat til stat 0,49 2,13 Amt eller til stat Tabellen angiver odds ratio for multivariate sammenhænge mellem flere baggrundsvariable og hvert af de 6 karrierevalg. Analysen analyserer forskelle mellem det enkelte karrierevalg og de øvrige karrierevalg under ét (se forklaring slide 26-28). Alle signifikante sammenhænge for de udvalgte 6 uafhængige variable er angivet. Analyserne er gennemført med kontrol for uddannelsesbaggrund. For fortolkning af odds ratio se slide 26 0,92 1,52 0,33 Internt statsligt mobile 0,96 3,25 Statsligt immobile 1,03 1,08 Slide 6
7 2.2. En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling: uddannelses betydning for karrierevalg Stat til privat : Stor lighed mellem uddannelsesgrupperne: Uddannelsesretning spiller marginal rolle for dette sektorskift. To undtagelser: Større chance for dette skift for jordbrugs- og veterinæruddannelse Mindre chance for officer Stat til amt eller : Chancen for dette skift er højere personer med samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse end for de øvrige uddannelsesgrupper Privat til stat : Chancen for dette sektorskifte er højere for ingeniører, arkitekter, naturvidenskabere og økonomer Chancen er mindre for ph.d.er Amt eller til stat : Chancen er højere for højtuddannede med sundheds-, samfunds- eller naturvidenskabelig uddannelse og for humanister, bibliotekarer og økonomer end for de resterende uddannelsesgrupper Chancen for dette skift er mindre for ph.d.er Chancen også højere for ph.d.er Slide 7
8 2.3. En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling: uddannelses betydning for karrierevalg Internt statsligt mobile : Chancen for intern mobilitet er højere for jurister end for øvrige uddannelsesgrupper Chancen også højere for ph.d.er Chancen er mindre for højtuddannede med Natur- og sundhedsvidenskabelig uddannelse Ingeniører Jordbrugs- og veterinæruddannede Statsligt immobile : Kun to uddannelsesgrupper skiller sig ud fra det generelle mønster: Chancen for at forblive i den samme statslige organisation er højere for officerer og de etatsuddannede end for de øvrige uddannelsesgrupper OBS: Resultaterne i analyserne i afsnit 2.8. og i opsummeringerne afsnit 2.9. er kontrolleret for betydningen af undersøgelsens øvrige baggrundsvariable (jævnfør slide 27-28) Slide 8
9 3. Hvad opnår eller mister medarbejderne ved jobskifte? --- -en analyse af løn, arbejdstid og karriereudvikling
10 3.1 Ændringer i lønniveau hvem oplever stigning, fald og ingen ændring i lønniveau? Andel medarbejdere, der er har oplevet hhv. stigning, ingen ændring eller et fald i den gennemsnitlige brutto månedsløn inkl. pension (blandt personer med konstant stillingsniveau) Andel medarbejdere (%) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 15% 19% 8% 21% 77% Stat til privat (n=263) 60% Stat til amt eller (n=111) 56% 12% 32% Privat til stat (n=306) 24% 26% 49% Amt eller til stat (n=196) 15% 28% 28% 18% 57% 54% Internt statsligt mobile (n=250) Total (n=1126) Fald i løn Uændret løn Stigning i løn Slide 10
11 3.2 Ændringer i arbejdstid -hvem oplever stigning, fald og ingen ændring i arbejdstid? Andel medarbejdere, der har oplevet hhv. fald, stigning eller ingen ændring i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som følge af jobskifte (blandt personer med konstant stillingsniveau) Andel medarbejdere (%) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 16% 14% 17% 11% 13% 14% 70% 73% 66% 67% 14% 13% 16% 22% Stat til privat (n=286) Stat til amt eller (n=120) Privat til stat (n=358) Amt eller til stat (n=257) 73% 69% 15% 16% Internt statsligt mobile (n=301) Total (n=1322) Fald Uændret Stigning Slide 11
12 3.3 Ændringer i stillingsposition -hvem oplever stigning, fald og ingen ændring i stillingsposition i forbindelse med sektorskifte? Andel medarbejdere, der stiger, falder eller ikke oplever ændringer i stillingsposition Andel medarbejdere (%) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 9% 5% 77% 81% 14% 14% Stat til privat (n=371) Stat til amt eller (n=149) 21% 74% 87% 6% 5% Privat til stat (n= 486) 9% 7% 12% Amt eller til stat (n=297) 81% 79% 12% 10% Internt stasligt mobile (n=373) Total (n=1676) Fald Uændret Stigning Slide 12
13 4. Hvordan fastholdes og tiltrækkes de højtuddannede?--- -en analyse af de højtuddannedes forventninger og motiver i forbindelse med karriereskift
14 4.1. Push eller pull af medarbejdere? --- Et snævert flertal af de højtuddannede skifter job primært på grund af de positive egenskaber ved deres nye arbejdsplads Skyldes jobskifte primært (forventningen om) positive forhold ved den nye arbejdsplads (pull) eller negative forhold ved den tidligere (push)? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 58% 42% 73% 59% 41% 47% 53% 54% 46% 59% 41% 20% 27% 10% 0% Internt i staten Amt eller til stat Privat til stat Staten til amt eller Stat til privat Total N = 1222 Pull Push Push fra den tidligere arbejdsplads eller pull til den nye er operationaliseret ud fra spørgsmålet, der fremgår af tabellens overskrift. De, der har svaret ingen af delene eller ved ikke til spørgsmålet er ekskluderet fra tabellen. 27 pct. af respondenterne har svaret ingen af delene eller ved ikke Slide 14
15 4.2. Push eller pull af medarbejdere? --- Hvilke faktorer tiltrækker højtuddannede? Stat til privat Stat til amt eller Privat til stat Amt eller til stat Internt mobile Immobile, der har søgt job faglig udvikling (1,63) Ønske om flad organisering (2,40) Placering i stillingshierarkiet (1,63) Arbejdspladsens værdier (1,75) Arbejdspladsens værdier (1,48) faglig udvikling (1,72) Plads til idérigdom (1,48) videre karriere (2,39) Det akademiske miljø (1,50) Øvrige arbejdsvilkår (ferie, barsel mv.) (1,58) videre karriere (1,45) Den sociale prestige ved arbejdet (1,48) værdi for slutbruger (1,43) samfundsnytte (2,39) faglig udvikling (1,46) videre karriere (1,52) Placering i stillingshierarkiet (1,39) Transporttid (1,37) Omfang af strategisk ledelsesansvar (1,94) samfundsnytte (1,38) 29% (n=304) 44% (n=99) 25 % (n=335) 20 % (n=201) 35 % (n=283) 29 % (n=452) Tabellen viser sammenhænge (odds ratio) mellem motivationsfaktorer og oplevelsen af. at jobskift skyldes positive faktorer ved den nye arbejdsplads (oplevelse af at jobskifte skyldes positive faktorer er tildelt værdien 1, mens angivelse af at oplevelsen skyldes negative faktorer er tildelt værdien 0). Analysen er gennemført ved at inkludere samtlige af undersøgelsens 22 motivationsfaktorer i en logistisk regressionsmodel og derefter trinsvist ekskludere de insignifikante. Analysen er gennemført separat for hver af de seks kategorier af karrierevalg. I denne tabel er alle signifikante positive sammenhænge ( pull-faktorer) angivet. De signifikante negative sammenhænge ( push-faktorene) fremgår af tabellen på side 77. For en fortolkning af odds ratio, se slide 26 OBS: Forklaringskraft er baseret på Nagelkerke R2 for en model der både inkluderer push og pull faktorer og således også omfatter tabellen på slide 77. Forklaringskraft udtrykker hvor stor en del af variationen i respondenternes svarafgivelse modellen kan forklare. Slide 15
16 4.3. Push eller pull af medarbejdere? --- Hvilke faktorer frastøder højtuddannede (push)? Stat til privat Stat til amt eller Privat til stat Amt eller til stat Internt mobile Immobile, der har søgt job Nærmeste leders lederevne (0,58) Nærmeste leders lederevne (0,39) Psykisk arbejdsmiljø (0,68) Psykisk arbejdsmiljø (0,60) Psykisk arbejdsmiljø (0,48) Nærmeste leders lederevne (0,66) Psykisk arbejdsmiljø (0,72) Psykisk arbejdsmiljø (0,47) Nærmeste leders lederevne (0,71) Nærmeste leders lederevne (0,70) Psykisk arbejdsmiljø (0,72) Balance mellem arbejdsmængde og arbejdstid (0,71) Balance mellem arbejdsmængde og arbejdstid (0,79) 29 % (n=304) 44 % (n=99) 25 % (n=335) 20 % (n=201) 35 % (n=283) 29 % (n=452) Tabellen viser sammenhænge (odds ratio) mellem motivationsfaktorer og oplevelsen af. at jobskift skyldes positive faktorer ved den nye arbejdsplads (oplevelse af at jobskifte skyldes positive faktorer er tildelt værdien 1, mens angivelse af at oplevelsen skyldes negative faktorer er tildelt værdien 0). Analysen er gennemført ved at inkludere samtlige af undersøgelsens 22 motivationsfaktorer i en logistisk regressionsmodel og derefter trinsvist ekskludere insignifikante motiver. Analysen er gennemført separat for hver af de seks kategorier af karrierevalg. I denne tabel er alle signifikante negative sammenhænge ( push-faktorer ) angivet. De signifikante positive sammenhænge ( pull-faktorerne ) fremgår af tabellen på side 73. For en fortolkning af odds ratio, se slide 26 OBS: Forklaringskraft er baseret på Nagelkerke R 2 for en model der både inkluderer push og pull faktorer og således også omfatter tabellen på slide 73. Forklaringskraft udtrykker hvor stor en del af variationen i respondenternes svarafgivelse modellen kan forklare. Slide 16
17 5. Motiver for karrierevalg forskelle mellem grupperne--- En undersøgelse af 22 motiver for karrierevalg
18 5.1. Motiver for karrierevalg --- De fem mest udslagsgivende motiver for højtuddannedes jobskifte Højtuddannede, der har foretaget jobskift Statsligt immobile Stat til privat Stat til amt eller Privat til stat Amt eller til stat Internt mobile der har søgt job der ikke har søgt job Mulighed for faglig udvikling (75 %) Mulighed for videre karriere (74 %) Personlige frihedsgrader (72 %) faglig udvikling (76%) videre karriere (72 %) værdi for slutbruger (65 %) faglig udvikling (83 %) Personlige frihedsgrader (79 %) værdi for slutbruger (77 %) faglig udvikling (87 %) Personlige frihedsgrader (79 %) videre karriere (75 %) faglig udvikling (81 %) Personlige frihedsgrader (79 %) videre karriere (71 %) faglig udvikling (80 %) Personlige frihedsgrader (71 %) værdi for slutbruger (68 %) Personlige frihedsgrader (94 %) værdi for slutbruger (90 %) samfundsnytte (89 %) 4. Plads til idérigdom (71 %) Frihedsgrader (64 %) samfundsnytte (71 %) Det akademiske miljø (73 %) værdi for slutbruger (69 %) videre karriere (68 %) faglig udvikling (83 %) 5. værdi for slutbruger (69 %) samfundsnytte (59 %) Det akademiske miljø (68 %) videreuddannelse (69 %) samfundsnytte (65 %) Plads til idérigdom (67 %) Arbejdspladsens værdier (75 %) Tabellen viser andelen af medarbejdere, der har anført at motivet i nogen eller i høj grad har været udslagsgivende for jobskifte. For de immobile angives andelen, der vurderer, at motivet i høj eller nogen grad har været udslagsgivende for, at de er blevet i samme Slide 18 stilling
19 5.2. Mønstre i motivationen til karriereskifte -de 22 forskellige motiver for karriereskift kan grupperes i fem grupper (faktoranalyse) 1. dimension 2.dimension 3. dimension 4. dimension 5. dimension Navngivning Arbejdsmiljø og organisering Arbejdspres og arbejdstid Værdier Udvikling og faglighed Ydre motivation Motiver Nærmeste leders lederevner Balance mellem arbejdsmængde og arbejdstid Værdi for slutbrugeren Faglig udvikling Placering i stillingshierarkiet Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstempo Samfundsnytte Videre karrieremuligheder Lønniveau Ønske om flad organisering Arbejdsvilkår (barsel, ferie ) Arbejdspladsens værdier Formel kompetenceudvikling Strategisk ledelsesansvar Ønske om hierarkisk organisering Tryghed i ansættelsen Frihedsgrader Det akademiske miljø Den sociale prestige Plads til idérigdom Transporttid Faktoranalysen viser, at motiverne for karriereskifte består af 5 dimensioner. Analysen er gennemført på hele stikprøven, men mønsteret genfindes i alle de 7 kategorier af karrierevalg. Analysen indikerer, at de 4-5 motiver i hver kolonne repræsenterer en bagvedliggende dimension. Dimensionernes navne er tildelt på baggrund af vores analyse. Slide 19
20 5.3. Hvilke motiver driver de højtuddannedes karrierevalg? -Sammenhænge mellem de fem motivationsdimensioner og karrierevalg Stat til privat Stat til amt eller Privat til stat Amt eller til stat Internt mobile Arbejdsmiljø og organisering 1,67 0,78 0,82 Arbejdspres og arbejdstid 0,82 1,43 0,88 Værdier 0,74 0,82 1,30 Udvikling og faglighed 0,70 0,80 1,13 1,53 Ydre motivation 1,58 0,66 0,82 1,20 N=1677 Tabellen angiver odds ratio for multivariate sammenhænge kontrolleret for alder, køn og stilling. Odds ratio under nul indikerer negative sammenhænge. Negative sammenhænge er markeret med ferskenfarve, positive med turkis. Kun de signifikante sammenhænge er angivet. Slide 20
21 Hovedresultater Staten Den private sektor Amt og Styrke 1. Stærk kompetenceudvikler 2. Attraktivt akademisk miljø 3. Skift til staten er et positivt tilvalg 1. Tiltrækker på ydre motivationsfaktorer 2. og på arbejdsmiljø og organisering 3. Giver højere løn 1. God ledelse og gode karrieremuligheder 2. Kortere arbejdstid 3. Gode muligheder for lederstilling Udfordringer 1. Høj arbejdstid i forhold til amt og 2. Tab af lederposition ved skift fra det private 3. Skiftet til staten giver ikke mere i løn 1. Manglende balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde 2. Udvikler ikke statslige ledere 3. Svagt akademisk miljø 1. Manglende positiv tiltrækningskraft 2. Svage muligheder for formel kompetenceudvikling 3. Svagt akademisk miljø Mulighederne for faglig udvikling er den vigtigste tiltrækningsfaktor Dårligt psykisk arbejdsmiljø og dårlig ledelse skubber højtuddannede væk Slide 21
Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---
Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater
Læs mereHøjtuddannedes karriereveje til og fra staten---
Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater
Læs mereBaggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten
Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereFokus på køns betydning for løn
Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner
Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige
Læs mereForum for Offentlig Topledelse: e-survey
1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158
Læs mereOverblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere
Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereKønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn
Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige. Analysen
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereTilfredshed Sygehusapoteket. Region Nordjylland. Svarprocent: 97% (147/152)
Tilfredshed 213 Svarprocent: 97% (147/152) Strategi og Ledelse 1 [] 7 68 65 74 72 [] [-6] 71 74 4 2 Tilknytning Omdømme Overordnet ledelse Samarbejde & Videndeling Nytænkning & Udvikling Tillid Retfærdighed
Læs mereMotivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads
Motivationsundersøgelsen 2006 Motivationsundersøgelsen 2006 vejen til en attraktiv arbejdsplads Oktober 2006 Personalestyrelsen 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk Oktober 2006 Frederiksholms
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereMotivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt statsansatte. Spørgeskema
Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt statsansatte Spørgeskema Om dig og dit arbejde 1. Hvor gammel er du? (1) Under 18 år (2) 18-29 år (3) 30-39 år (4) 40-49 år (5) 50-59 år (6) 60 år ældre
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning
Læs mereVejen til et bedre seniorarbejdsmarked
Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...
Læs mereBilag 3 Regressionsanalyser samt deskriptive analyser Indhold
Bilag 3 Regressionsanalyser samt deskriptive analyser Indhold Tabel 1: Undersøgte regionalt ansatte efter, om de er på fuldtid eller deltid... 4 Tabel 2: Fuldtidsansatte efter deres overvejelser om at
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem privat ansatte kvinder og mænd. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf Privats
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereLederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereLønstatistik for privatansatte ph.d.er
Lønstatistik for privatansatte ph.d.er LØNSTATISTIK 2017 Spørgsmål vedrørende pressebrug kontakt DM's pressetelefon T: 29 11 60 80. Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kilde-henvisning til
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereTilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)
Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereHovedresultater: Forandringer
Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,
Læs mereMedarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Frederiksværk Skole
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Frederiksværk Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereMotivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt privatansatte. Spørgeskema
Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt privatansatte Spørgeskema Om dig og dit arbejde 1. Hvor gammel er du? (1) Under 18 år (2) 18-29 år (3) 30-39 år (4) 40-49 år (5) 50-59 år (6) 60 år ældre
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereKonference om karriere- og talentudvikling, maj 2010
Konference om karriere- og talentudvikling, maj 2010 Sessionsprogram Baggrund, aftaleindhold, præsentation af inspirationsmateriale til karrieresamtalen v. Rita Jensen, Personalestyrelsen Refleksionsrunde
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs merePh.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling
Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereNR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK
ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Rådhuset. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem
Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereJobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013
Jobskifte Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Lederne August 2013 JOBSKIFTE 2013 Introduktion Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere, der har konkrete planer eller overvejelser
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) Præsentation Vurdering Sammenfatning af undersøgelsens resultater 100 Gymnasierne samlet Arbejdsmarkedet generelt
Læs mereEfteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereForskningsansatte ingeniører
januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvinder og mænd i den private sektor. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven
Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,
Læs mereSide 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereBRK 2014. Sådan læses rapporten
BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN
Til Dansk Industri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn, jobløn
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Marts 2019 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Hovedresultater og forskelle fra sidste undersøgelse
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereLandinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål
Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013
Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Miljø og Teknik. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Miljø og Teknik Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereØkonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006
Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereKønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn
Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Februar 2018 Kønsbestemt lønforskel? Resume Denne analyse ser alene på de privatansatte
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3
Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2
Læs mereJobskifte og motivation for mobilitet
Jobskifte og motivation for mobilitet Analyse af jobskifte og erfaringerne hermed, samt hvilke forhold der kan motivere til jobskifte blandt IDAs medlemmer Juni 2016 Jobskifte og motivation for mobilitet
Læs mereDe private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark Juni 2009 1/20 De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark
Læs mere1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18
Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.
Læs mere