Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud."

Transkript

1 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som computerspil, rollespil og fantasy og til gengæld ingen interesse for individuel sport. Persona for nørden Nørden er en mand med stor interesse for computerspil, rollespil og fantasy. Han dyrker ikke individuel sport og er ikke interesseret i rejser. Han er mellem 30 og 49 år og bor ofte alene. Han er forholdsvist lavt uddannet, men har dog ofte en erhvervsuddannelse. Han arbejder oftest som faglært eller ufaglært arbejder og er forholdsvist lavtlønnet. Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. Nørdens biblioteksbrug Nørdsegmentet benytter sig i forhold til de fleste andre segmenter kun sjældent af biblioteket. 39% af segmentet kan regnes som brugere. Til sammenligning er 55% af den samlede befolkning brugere. De eneste to segmenter med en lavere brugerandel er de modne fra lavere middelklasse (34%) og seniorerne (30%). Nørderne er det af alle segmenter, hvor flest angiver det som mere end 3 år at de har besøgt et bibliotek (21%), og et af de segmenter hvor flest aldrig har besøgt et bibliotek (3%). Tabel 1: Nørdens brugshyppighed Inden for den seneste uge Det er højst en måned Det er højst 6 måneder Det er højst 1 år Det er mere end 1 år Det er mere end 3 år Aldrig 8% 16% 8% 7% 34% 21% 3% Nørder benytter sig især af vidensrelaterede tilbud (32%) og oplevelsesrelaterede tilbud (25%). En stor del af segmentet (22%) benytter sig især af børnerelaterede tilbud, hvilket hænger godt sammen med, at 35% af nørderne har hjemmeboende børn. Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt nørderne Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 22% 32% 25% 9% 4% 0%

2 En stor del af segmentet (9%) benytter sig især af biblioteket til brug af pc, aviser, blade, afslapning med videre. Her overgås nørderne kun af de unge børneforældre, hvor 13% især benytter disse bibliotekstilbud. Nørdernes store brug af disse tilbud kan hænge sammen med segmentets segmenteringskriterier - navnlig den høje placering på nørdindekset og følgende høje interesse for computere. Nørdens socioøkonomiske karakteristika Nørderne er det næstyngste af voksensegmenterne, med 83% i alderen år. Det eneste yngre segment er børneforældrene over 30, hvor 92% ligger i dette aldersinterval. Ud over en ung alder karakteriseres segmentet også af en skæv kønsfordeling - 89% mænd og 11% kvinder. Dette gør nørderne til det segment med den største andel mænd. Man kan sætte disse tal i relation til nørdernes placering på nørdindekset. Gør man dette, kan man således til en vis grad få bekræftet billedet af nørden som en ung mand, der tilbringer lang tid foran en computerskærm og kun sjældent dyrker sport. Tabel 3: Nørdernes aldersfordeling år år år år 70 år eller derover 50% 33% 13% 4% 0% Dette stereotype billede af nørden kan også understøttes af, at nørderne er det voksensegment hvor færrest indgår i et parforhold - 42% af nørderne er singler. Nørderne er også det voksensegment, hvor færrest har børn (41%). Til forskel fra individualisten har dette segment dog hele 50%, der er under 40 år, og som derfor muligvis vil få børn senere.

3 Tabel 4: Familieforhold blandt nørderne Single, boende hos forældre 2% Single, eget hjem 36% Single med hjemmeboende børn 4% Single med udeboende børn 0% Par uden børn 19% Par med udeboende børn 7% Par med hjemmeboende børn 31% Enke/enkemand 0% Nørderne har ingen præference for hverken store eller små byer. Segmentet placerer sig nogenlunde jævnt, 45% i storby eller større by, og 55% i by eller landsby. Tabel 5: Geografisk placering af nørderne Storby Større by By Landsby 28% 17% 33% 22% Nørderne skiller sig ud ved at være det af voksensegmenterne, hvor færrest har gennemført en videregående uddannelse (20%), og hvor flest har gennemført en erhvervsuddannelse. En betydelig del af segmentet har folkeskole som højest gennemførte uddannelse (28%). Tabel 6: Uddannelsestyper blandt nørderne Går i øjeblikket i folkeskole Folkeskole Studentereksamen el. lign. Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 2% 28% 3% 46% 4% 10% 6% Nørdernes relativt lave uddannelsesniveau afspejles af segmentets beskæftigelsessituation. Nørderne er med 13% ledige det af voksensegmenterne med suverænt højest ledighed, mere end dobbelt så stor en

4 andel som befolkningen som helhed (6%). Segmentet er også det med den største andel ansat som faglært eller ufaglært arbejdet (24%). Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at hele 16% er på efterløn eller pension på trods af, at kun 4% af segmentet er over 60 år. Det tyder således på, at dette segment har en forholdsvis stor andel, der er på førtidspension. Tabel 7: Beskæftigelse blandt nørderne Faglært arbejde 21% Ufaglært arbejde 13% Funktionæransat eller lignende 30% ld Selvstændig 2% Medarbejdende ægtefælle 0% Studerende/uddannelsessøgende 0% Efterlønner/pensionist 16% Midlertidigt uden for arbejdsstyrke 1% Ledig 13% Andet 4% I overensstemmelse med nørdernes uddannelses- og beskæftigelsessituation har segmentet en relativt lav gennemsnitsindkomst på omkring kroner om året før skat. De eneste voksensegmenter, der tjener færre penge, er seniorerne og de modne fra den lavere middelklasse. Disse segmenter tjener henholdsvis omkring og omkring kroner om året før skat. Disse to segmenter har dog en noget større andel, der er på pension eller efterløn end nørderne, og vælger man kun at se på beskæftigede, er nørderne sandsynligvis det voksensegment med den laveste gennemsnitsindkomst.

5 Tabel 8: Indkomstgrupper blandt nørderne Under kr kr kr kr kr kr. eller derover 1% 24% 28% 20% 10% 4% Nørdens holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Som definerende faktor har nørdsegmentet en høj placering på nørdindekset, med 71% af segmentet placeret højt. Dette er langt over både gennemsnittet på 12% og det næstmest nørdede segment, de unge arbejdere med 24%. Segmentet er endvidere et af de segmenter, der vægter socialt samvær lavest kun overgået af seniorerne. Blandt nørderne placerer 15% sig højt på socialindekset og blandt seniorerne 12%. Befolkningsgennemsnittet er 23%. Nørdsegmentet hører altså til dem, der kun i lav grad inspireres til mere biblioteksbrug af, at biblioteket fungerer som et sted, hvor man kan møde andre mennesker. Hele 76% af dette segment angiver computerspil som en hovedinteresse, som det fremgår af figur 15 i næste afsnit. På trods af, at man derfor kan forvente, at nørderne bruger en stor del af deres tid ved en computer, kan dette segment ikke betragtes som meget mere orienteret mod nyere digitale medier end de øvrige. Med 50% der placerer sig højt på digitaliseringsindekset, er dette segment mere digitaliseret end befolkningsgennemsnittet, hvor 42% placerer sig højt. Segmentet overgås dog i digitaliseringsgrad af hele fem af de ni øvrige segmenter. Det skyldes, at digitaliseringsindekset i højere grad måler interesser som nyere digitale medier og herunder sociale medier. Det er således sandsynligvis nørdens lave sociale interesser, der trækker ned i hans placering på e-indekset og ikke hans digitale færdigheder. Overraskende nok placerer nørderne sig også lavt på e-indekset, hvor kun 14% af nørderne har en høj placering. Kun seniorerne og modne fra lavere middelklasse placerer sig lavere på dette indeks - henholdsvis 1% og 0% placerer sig højt. Befolkningsgennemsnittet er 20%. Nørdens interesser Ligesom individualisterne er nørderne et segment karakteriseret af en altoverskyggende interesse, i dette tilfælde computerspil. Segmentets medlemmer er blevet placeret i nørdsegmentet på baggrund af en høj placering på nørdindekset - et indeks som blandt andet måler interessen for computerspil. Således er nørderne det segment med den absolut største interesse for dette - hele 76% af nørderne angiver computerspil som en af deres 3 hovedinteresser. Til sammenligning angiver 13% af hele befolkningen denne interesse. I det segment, hvor anden flest interesserer sig for computerspil (de unge arbejdere), har kun 27% angivet computerspil som interesse. Et andet punkt, hvor nørderne skiller sig ud, er interessen for biler og motorcykler. 27% af nørderne angiver dette som interesse, mens kun 11% af den samlede befolkning gør dette. Det eneste segment, der her nærmer sig nørderne, er seniorerne, hvor 25% interesserer sig for biler og motorcykler. Den store interesse for dette emne kan hænge sammen med, at segmentet i høj grad består af unge mænd. De fleste segmenter har TV og film som en hovedinteresse. Dette gælder også for nørderne, dog i mere udpræget grad end for de fleste andre segmenter. 39% af nørderne har dette som hovedinteresse, hvilket 32% af den samlede befolkning til sammenligning har. Det eneste segment med større interesse for dette emne er de modne fra lavere middelklasse, hvor 40% angiver TV og film som en af deres 3 hovedinteresser. Nørderne er et af de segmenter med størst interesse for jagt og fiskeri. Dette kan virke modstridende med det karikerede billede af nørden som indendørsperson, men stemmer godt overens med segmentets store andel af unge mænd. 10% af nørderne interesserer sig for dette emne, som 7% af den samlede befolkning

6 udtrykker interesse for. Det eneste segment med større interesse er seniorerne, hvor 12% angiver interesse for jagt og fiskeri. Nørderne er på linje med individualisterne et segment med relativ lav spredning i interesser men med nogen helt andre hovedinteresser. Således ligger nørderne i relation til nogle få interesser langt over gennemsnittet, men befinder sig i relation til de fleste andre interesser under gennemsnittet. Nørderne har for eksempel en meget begrænset interesse for rejser (16% mod 31% for befolkningen) samt foredrag og arrangementer (0% mod 4% for befolkningen). Figur 1: Nørdens primære interesser Computerspil 76% TV og film 39% Biler og motorcykler 27% Lytte til musik 21% Rejse Mad og vin Politik Sociale medier Have og natur Jagt og fiskeri Læse faglitteratur Udøve musik Læse skønlitteratur 16% 15% 14% 13% 11% 10% 7% 6% 6% Nørderne er den brugergruppe, hvor anden færrest (63%) har fysiske bøger som en primær biblioteksinteresse. Kun de unge børneforældre ligger lavere. Til sammenligning er gennemsnittet for alle brugere 77%. Dette er ikke udtryk for en stor præference for tilbuddets digitale pendant, lån af e-bøger, som de kun har en gennemsnitlig interesse for. Kun 14% af nørdbrugerne interesserer sig for dette. Her ligger segmentets brugere lidt under den samlede befolkning, hvor 15% interesserer sig for lån af e-bøger. Segmentets brugere interesserer sig altså i betydeligt lavere grad end bibliotekets brugere generelt for lån af bøger, fysisk såvel som digitalt. Til gengæld har de en relativ høj interesse for bibliotekets digitale tilbud: Nørderne er med 12% det voksensegment, hvor flest har download eller streaming af musik som en primær biblioteksinteresse. Dette på trods af, at de generelt ikke er mere interesseret i musik end gennemsnittet. Til sammenligning angiver kun 4% af den samlede brugergruppe dette som en primær biblioteksinteresse. 16% af segmentets brugere udtrykker interesse for download eller streaming af film via bibliotekets digitale tilbud. Dette gør nørderne til det voksensegment med størst interesse for denne biblioteksydelse. Blandt alle brugerne er 12% interesseret i denne ydelse. Nørderne udtrykker også stor interesse for netlydbøger - 11% af segmentets brugere angiver dette som biblioteksinteresse. Segmentets brugere interesserer sig således mere for dette tilbud end brugerne samlet set, hvor 7% udtrykker interesse. Det eneste segment med større brugerinteresse for netlydbøger er de kulturelle superbrugere, hvor 13% udtrykker interesse.

7 Det er ikke så overraskende, at nørderne ligger i top i forhold til interesse for digitale tilbud, givet at deres private interesser ligeledes i høj grad udleves via en computer. Faktisk kunne man godt have forventet, at de ville have endnu større interesse for disse tilbud. Det er samtidig påfaldende, at nørderne har en relativ stor interesse for flere af de digitale tilbud samtidig med at de scorer lavt på e-indekset. Her skal man huske på, at angivelse af biblioteksinteresserne er relativ. Brugerne har således skulle vælge max tre forskellige tilbud. I denne afvejning har relativt færre blandt nørderne valgt den fysiske bog og relativt flere har valgt digital tilgang til film og musik samt lydbøger sammenlignet med de øvrige brugere. I e-indekset indgår derimod både brugere og ikke-bruger. Samtidig har de ikke på samme måde skulle afveje mellem forskellige tilbud. Hermed gives et måske mere præcist billede af det samlede segments umiddelbare brug og interesse for bibliotekets digitale tilbud. E-indekset måler interesse, brugshyppighed, kendskab samt hvorvidt man motiveres til yderlige brug af digitale tilbud og her scorer nørderne altså lavt. Endelig vægter interesse og brug af netop e-bøger relativt højt i e-indekset, hvilket endvidere er med til at forklare nørdernes lave placering på trods af interessen for nogen af de andre digitale tilbud. Figur 2: Nørdens primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 63% Fleksibel fysisk adgang Lån af musik CD er og film på DVD 26% 30% Downloade eller streame film (filmstriben) Låne bøger digitalt (e-bøger) Downloade eller streame musik (Bibzoom) Netlydbøger Arrangementer Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende It-kurser 16% 14% 12% 11% 10% 3% 2%

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk

Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse for billagsrapporten 1 BILAG 1: KEND DIN MÅLGRUPPE DETALJERET BESKRIVELSE AF DE 10 SEGMENTER... 3 1.1

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014 1 Disposition 1. Metode 2. Hovedresultater segmenter (30 min.) De 10 segmenter Hovedforskelle

Læs mere

Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele. Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015

Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele. Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015 Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015 1 Disposition 1. Segmenteringsanalysen på landsplan 2. Segmenter, befolkningsandele

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Hovedresultater fra: Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Hovedresultater fra Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden

Læs mere

Familiefaderen. Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede

Familiefaderen. Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede Familiefaderen Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede og børnevenlige. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede tilbud Aktiv og tilfreds bruger af digitale

Læs mere

Segmentering af biblioteksbrugere

Segmentering af biblioteksbrugere Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse. Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014

Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse. Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014 Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014 1 Disposition 1. Bibliometerkonceptet 2. Landsdækkende undersøgelse 16 biblioteksvæsner 3. Metode og svarprocent

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Bilag 3 - Tabelrapport

Bilag 3 - Tabelrapport Bilag 3 - Tabelrapport NonUsers -brugere af fynske biblioteker. 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 METODE... 3 1.1 TELEFONINTERVIEWS...

Læs mere

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Hellerup, den 20 april maj 2015

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Hellerup, den 20 april maj 2015 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Hellerup, den 20 april maj 2015 1 Rammen Hvorfor en segmenteringsundersøgelse Ambitioner og metoder De ti målgrupper 3 nedslag de unge,

Læs mere

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012

NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012 Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Fordeling af interviews på

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Hjælp Biblioteket til at blive bedre

Hjælp Biblioteket til at blive bedre Hjælp Biblioteket til at blive bedre Biblioteket vil gerne have din hjælp til at blive endnu bedre. Derfor gennemfører vi i øjeblikket en undersøgelse for at høre din mening om vores service og tilbud.

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Digitale biblioteksstrategier Hovedpointer. København Ø den 24. april 2017

Digitale biblioteksstrategier Hovedpointer. København Ø den 24. april 2017 Digitale biblioteksstrategier Hovedpointer København Ø den 24. april 2017 Disposition for oplæg 10:40 11:30 1. Hovedpointerne udpluk af et udpluk 2. Digital biblioteksbrug i dag og i morgen 3. Sammenhæng

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013 Kurser for voksne Efterår 2013 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets

Læs mere

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker. målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling

Fremtidens Biblioteker. målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens Biblioteker målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af Moos-Bjerre Analyse for Tænketanken Fremtidens

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 VARDE BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 VARDE BIBLIOTEKERNE RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 VARDE BIBLIOTEKERNE INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Brugerundersøgelse 2018

Brugerundersøgelse 2018 Brugerundersøgelse 2018 Bibliotek Baseret på 536 besvarelser heraf 86% komplette besvarelser Dette afsnit af rapporten omhandler brugernes benyttelse og opfattelse af Billund Kommunes bibliotekstilbud.

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Danskerne bryder stadig loven på nettet

Danskerne bryder stadig loven på nettet ANALYSE Danskerne bryder stadig loven på nettet Resumé Det lovlige marked for streamingtjenester bliver stadigt større, og som forbruger kan du i dag vælge mellem en lang række udbydere inden for tv-serier

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2013

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2013 Kurser for voksne Forår 2013 1 Velkommen til bibliotekets kurser Også denne sæson tilbyder Sønderborg en række kurser, der henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

KøgeBibliotekerne. Bibliometerrapport maj Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.

KøgeBibliotekerne. Bibliometerrapport maj Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla. Køgeerne Bibliometerrapport 2015 12. maj 2015 Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 2624 6806 mbla.dk Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OM BIBLIOMETERET... 3 2 KONKLUSION...

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole Danmarks Biblioteksskole 30. september 2009 1 Bilag 2 Undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskov bibliotek Vi er to kvindelige studerende fra Danmarks biblioteksskole begge på 24

Læs mere

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld.

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld. Genrer Af hvilken grund tog du i biografen? Blandt titlerne, respondenterne angiver at have set sidst, er der relativt mange i følgende genrer; action (19%), børnefilm (16%) og drama (14%). ene bliver

Læs mere

Biblioteker i Struer Kommune

Biblioteker i Struer Kommune Biblioteker i Struer Kommune Beskrivelse af brugerundersøgelse 2010 Struer Indhold Indhold...2 1. Deskriptiv analyse af biblioteksbrugere i Struer kommune...3 2. Hvor ofte, hvornår på dagen besøges biblioteket

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere