1.1 Unge under ungdomsuddannelse
|
|
- Peder Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse, bruger Unge under ungdomsuddannelse er det yngste segment. Gruppen er mellem 15 og 19 år. Ud over alder er det væsentligste karakteristika for dette segment, at de er i gang med en ungdomsuddannelse. Segmentet er især præget af den pæne og flittige gymnasiepige. Det er således ikke alle, der er under ungdomsuddannelse, der indgår i dette segment. Persona for unge under ungdomsuddannelse Idealtypen for dette segment er den pæne pige og flittige pige fra gymnasiet, der prioriterer skole og lektier højt. Hun bor hjemme ved sine forældre er mellem 15 og 19 år og er gået direkte fra grundskolen til gymnasiet. Hun vægter socialt samvær højt og dyrker det både gennem sociale medier og fysisk samvær. Hun benytter sig i høj grad af digitale medier både til social interaktion og underholdning. Både via digitale medier og mere traditionelle kilder som cd er lytter hun til musik, som er en af hendes hovedinteresser. Hun er superbruger af biblioteket, som hun hyppigt benytter både i forbindelse med sin uddannelse og sine interesser. Brugsmønster blandt unge under ungdomsuddannelse Unge under ungdomsuddannelse er et superbruger segment. Det er det segment, der har den største brugerandel på hele 90% 1. Til sammenligning er den gennemsnitlige brugerandel 5. Segmentet har ikke bare den største andel brugere, men også den største andel, der bruger biblioteket hyppigt. Som det fremgår af nedenstående tabel har 32% brugt biblioteket inden for den seneste uge, og hele 63% er enten ugentlig eller månedlig bruger. Til sammenligning er det 34% af hele befolkningen, der bruger biblioteket ugentligt eller mindst en gang om måneden. Tabel 1: Brugshyppighed blandt unge under ungdomsuddannelse Inden for den seneste uge en måned 6 måneder 1 år Det er mere end 1 år Det er mere end 3 år Aldrig 32% 30% 24% 2% 3% 2% De unge under ungdomsuddannelse bruger både biblioteket til oplevelsesrelaterede og vidensrelaterede formål. Der er således næsten lige mange, der har oplevelser og viden som deres primære brugsformål. 1 Biblioteksbrugere er defineret ved at de har benyttet biblioteket fysisk eller digitalt mindst én gang inden for det seneste år. Dette er i tråd med den definition, der bruges i andre undersøgelser på området herunder kulturvaneundersøgelser. Ved at bruge samme definition sikres muligheden for sammenlignelighed på tværs af forskellige undersøgelser. I denne opgørelse er ved ikke sorteret fra. Det betyder, at når der er 90% af segmentet der er brugere er resten af segmentet (10%) ikke-brugere.
2 Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt unge under ungdomsuddannelse Børnerelaterede Vidensrelaterede Oplevelsesrelaterede Brug af pr, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 0% 47% 40% 1% 4% 0% Det er meget sandsynligt, at den store andel, der primært bruger biblioteket til vidensrelaterede formål, bruger det i sammenhæng med deres uddannelse. Det er således værd at være opmærksomhed på, at brugsmønsteret kan ændres i denne gruppe af hyppige biblioteksbrugere, når de ikke længere er under uddannelse. Det er i den sammenhæng interessant, at selvom de unge under ungdomsuddannelse er det segment, der bruger biblioteket mest, er der kun 53% af dette segments brugere, der synes, at biblioteket har stor personlig værdi for dem. Dette er overraskende nok noget under gennemsnittet på 71% for alle brugere. Det kan indikere, at en del af brugerne i dette segment bruger biblioteket, fordi de har brug for det i forbindelse med deres uddannelse, og at de derfor ikke automatisk vil fortsætte med at bruge biblioteket, når de ikke længere er under uddannelse. Unge under ungdomsuddannelses socioøkonomiske karakteristika 86% af segmentet er under uddannelse eller går endnu i grundskolen. Langt hovedparten af de, der er under uddannelse, går på gymnasiet eller hf. Der er også mindre dele af segmentet, der er i gang med enten HHX, HTX eller en erhvervsuddannelse. Enkelte er allerede i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Når disse personer alligevel tilhører dette segment frem for segmentet unge på videregående uddannelse, skyldes det at de på de andre parametre, der indgår i segmenteringen, har mere til fælles med de andre personer, der indgår i unge under ungdomsuddannelse. Som nævnt indledningsvist er både alder og uddannelsesstatus de stærkeste karakteristika for segmentet unge under ungdomsuddannelse. Alle der indgår i dette segment er således mellem 15 og 19 år. Ligeledes er alle der indgår i de øvrige segmenter over 19 år. Tabel 3: Uddannelsestype bland den del af segmentet, der er i uddannelse Gymnasium eller HF HHX HTX Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 76% 6% 8% 6% 0% 1% 2% Segmentet indfanger ikke alle, der er i gang med en ungdomsuddannelse, da der også i segmenterne unge børneforældre og den unge arbejder er nogen, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Men unge under ungdomsuddannelse indfanger alle årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er derfor også sandsynligt, at dette segment i høj grad indfanger de unge, der er gået direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole. Desuden er en overvejende andel på 74% piger. Unge under ungdomsuddannelse skiller sig også ud ved, at en stor andel bor hos deres forældre (73% af segmentet). Tabel 4: Familieforhold blandt unge under ungdomsuddannelse Single, boende hos forældre 73%
3 Single, eget hjem 7% Single med hjemmeboende børn 1% Single med udeboende børn 1% Par uden børn Par med udeboende børn 0% Par med hjemmeboende børn Enke/enkemand 0% Unge under ungdomsuddannelses holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Især i forhold til, i hvor høj grad man vægter og motiveres af socialt samvær, skiller de unge under ungdomsuddannelse sig ud. 46% af segmentet kan - ud fra deres høje score på det konstruerede sociale indeks - karakteriseres som meget sociale. De nærmeste forfølgere er den kulturelle superbruger og unge på videregående uddannelse, hvor henholdsvis 29% og 28% karakteriseres som meget sociale. Gennemsnittet for hele befolkningen er 23%. Det er således sandsynligt, at en vigtig måde at tiltrække og fastholde biblioteksbrugere blandt disse unge er ved, at biblioteket tilbyder en ramme for socialt samvær. Dette underbygges også af, at blandt brugerne af biblioteket, er unge under ungdomsuddannelse dem, der i højst grad mener, at det at møde andre mennesker på biblioteket er væsentligt for, at det er en god oplevelse at komme på biblioteket. Unge under ungdomsuddannelse er endvidere det mest digitale segment. Der er således 80%, der ud fra deres score på det konstruerede digitaliseringsindeks kan karakteriseres som meget digitale. Gennemsnittet i befolkningen er 42%. Det gælder da også til en vis grad, at de ligeledes kan karakteriseres som i høj grad at kende til, bruge og motiveres af bibliotekets e-ressourcer. Det vurderes ud fra det konstruerede e-indeks, som 28% af segmentet scorer højt på. Der er dog tre andre segmenter, der scorer højere, og unge under ungdomsuddannelse ligger ikke markant højere end gennemsnittet for hele befolkningen (20%). Den store forskel mellem segmentets placering på de to indeks tyder på, at der er et uudnyttet potentiale for øget brug af digitale biblioteks, blandt denne målgruppe. Endelig er unge under ungdomsuddannelse det politisk set mest venstreorienterede ungesegment. Der er således 7, der ud fra dette politiske indeks har venstreorienterede holdninger. Unge under ungdomsuddannelses interesser Nedenstående figur viser, hvad de unge under ungdomsuddannelse især har interesse for. Det er værd at være opmærksom på, at der er blevet spurgt til, hvilke tre emner, der har den største interesse. Andelene ud fra hvert område udtrykker derfor, hvor mange der har det givne område som en af deres tre primære interesser. Der kan derfor godt være større andele end de her viste, der interesserer sig for hvert område. Det samme gælder for de øvrige segmenter i de følgende afsnit. Det er de 13 interesseområder, som flest fra segmentet har angivet, der indgår i figuren. Dette gælder for alle segmenterne.
4 Som mange af de øvrige segmenter er rejser den interesse, som flest af de unge under ungdomsuddannelse har angivet som en af deres primære interesser. Andelen, der har angivet rejser i dette segment, er tæt på gennemsnittet for alle. Det samme gælder for TV og film. Derimod skiller de unge under ungdomsuddannelse sig ud ved sammen med unge på videregående uddannelse at have en stor andel på 24%, der angiver uddannelse og lektier som en af deres primære interesser. Dette underbygger, at der her er tale om et segment, der er præget af flittige og pligtopfyldende elever. Dette underbygger også, at en væsentlig måde at tiltrække brugere fra dette segment, er ved at biblioteket ses som en hjælp i forbindelse med uddannelse og lektier. Det kan både være i form af, at brugerne kan finde den viden, der er relevant for dem i uddannelsesmæssig sammenhæng og i form af, at biblioteket tilbyder gode rammer til studie og lektielæsning. Segmentets høje biblioteksbrug er sandsynligvis knyttet til, at de bruger biblioteket i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at biblioteksbruget for disse unge hurtigt kan ændre sig, når de ikke længere er under uddannelse. Unge under ungdomsuddannelse har også sociale medier, som en af deres primære interesser, hvilket indikerer, at sociale medier kan være en oplagt vej til at tiltrække og fastholde brugere fra dette segment. Figur 1: Primære interesser for unge under ungdomsuddannelse Rejse Lytte til musik TV og film 26% 28% 29% Uddannelse og lektier 24% Sociale medier 21% Tøj og mode Udøve musik Computerspil Dyrke individuel sport Politik Læse skønlitteratur Fest, Natklub, Diskotek Dyrke holdsport 18% 16% 16% 14% 14% 13% 12% 11% Unge under ungdomsuddannelse har dog også andre væsentlige interesser, der kan motivere til biblioteksbrug. De har den højeste andel, der har angivet såvel det at lytte til musik som foto og kunst, som deres højeste interesser. Det lader også til, at bibliotekerne har haft held med at tiltrække de unge fra dette segment, der interesserer sig for musik, til at bruge musikbiblioteket. Som det fremgår af nedenstående figur har hele 42% af biblioteksbrugerne blandt de unge under ungdomsuddannelse angivet lån af cd og dvd som en af deres væsentligste biblioteksinteresser. Dette er en klar topscore, og det ligger væsentligt over gennemsnittet for alle brugere på 26%. Det er tankevækkende, at kun (befolkningsgennemsnittet er 4%) har angivet download og streaming af musik, som en af deres primære biblioteksinteresser på trods af at, unge under ungdomsuddannelse både er det mest digitalt orienterede segment og det segment, der har størst interesse for at lytte til musik. Ligeledes lader de unges generelle digitale interesser heller ikke til at have slået igennem i forhold til lån af bøger. Her har hele 80% angivet lån af fysiske bøger som en primær biblioteksinteresse, mens kun 12% har
5 angivet lån af e-bøger. I forhold til lån af fysiske bøger ligger unge under ungdomsuddannelse således lidt over gennemsnittet for alle brugere på 77%, mens de i forhold til lån af e-bøger ligger lidt under gennemsnittet på 1. Samme tendens ses i forhold til applikationer til smartphones, hvor de unge under ungdomsuddannelse ligger på niveau med gennemsnittet for alle brugere. Download og streaming af film skiller sig dog ud, som en digital tjeneste unge under ungdomsuddannelse er meget interesseret i. 2 af brugerne i segmentet har angivet dette som en primær biblioteksinteresse. Dette er den klart højeste andel blandt brugerne fra alle segmenter, og det ligger noget over gennemsnittet på 12%. Dette på trods af, at unge under ungdomsuddannelses interesse for TV og film er under befolkningsgennemsnittet. Forklaringen er sandsynligvis, at unge under ungdomsuddannelse er det yngste segment, og dermed inden for få år er blevet præsenteret for filmstriben i folkeskolen, der bruger filmstriben som undervisningsmateriale. Som det fremgik af hovedrapportens afsnit 7, har unge under ungdomsuddannelse et markant højere kendskab til filmstriben end de øvrige segmenter. 73% af disse unge kender således filmstriben, mens gennemsnittet for befolkningen er på 19%. Forskellen i interessen for filmstriben illustrerer således også, hvor vigtig kendskabsbarrieren er for brug af bibliotekets. Figur 2: Unge under ungdomsuddannelses primære biblioteksinteresser (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 80% Lån af musik CD er og film på DVD 42% Fleksibel fysisk adgang Downloade eller streame film (filmstriben) 28% 2 Låne bøger digitalt (e-bøger) Arrangementer Adgang til biblioteks via apps og lignende Downloade eller streame musik (Bibzoom) Netlydbøger It-kurser 12% 6% 3% 0%
1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Læs mere1.1 De unge børneforældre
1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,
Læs mere1.1 Den unge arbejder
1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved
Læs mere1.1 Den kulturelle superbruger
1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at
Læs mereIndividualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.
1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,
Læs mereMoos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk
Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse for billagsrapporten 1 BILAG 1: KEND DIN MÅLGRUPPE DETALJERET BESKRIVELSE AF DE 10 SEGMENTER... 3 1.1
Læs mere1.1 Børneforældre over 30
1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,
Læs mereMan burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til
1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt
Læs mereHan ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.
1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som
Læs mere1.1 Modne fra lavere middelklasse
1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre
Læs mereFamiliefaderen. Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede
Familiefaderen Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede og børnevenlige. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede tilbud Aktiv og tilfreds bruger af digitale
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Læs mereSegmenter og landdistrikter
Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes
Læs mereFremtidens Biblioteker
Hovedresultater fra: Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Hovedresultater fra Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014 1 Disposition 1. Metode 2. Hovedresultater segmenter (30 min.) De 10 segmenter Hovedforskelle
Læs mereSegmentering af biblioteksbrugere
Segmentering af biblioteksbrugere - En analyse af 4 segmenter af brugere af Fredericia Bibliotek Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereHvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt
Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel
Læs mereSegmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele. Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015
Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015 1 Disposition 1. Segmenteringsanalysen på landsplan 2. Segmenter, befolkningsandele
Læs mereDanmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016
Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereNonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september
NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed
Læs mereNonUsers ikke-brugere på Fyn 2012. Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012
NonUsers ikke-brugere på Fyn 2012 Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Fordeling af interviews på
Læs mereEpinion og Pluss Leadership
Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14
Læs mereSvendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse. Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014
Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014 1 Disposition 1. Bibliometerkonceptet 2. Landsdækkende undersøgelse 16 biblioteksvæsner 3. Metode og svarprocent
Læs mereNy undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag
Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,
Læs mereHvad køber danskerne på nettet?
Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der
Læs mereDansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet
Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:
Læs mereDigitale biblioteksstrategier Hovedpointer. København Ø den 24. april 2017
Digitale biblioteksstrategier Hovedpointer København Ø den 24. april 2017 Disposition for oplæg 10:40 11:30 1. Hovedpointerne udpluk af et udpluk 2. Digital biblioteksbrug i dag og i morgen 3. Sammenhæng
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereFREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Hellerup, den 20 april maj 2015
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Hellerup, den 20 april maj 2015 1 Rammen Hvorfor en segmenteringsundersøgelse Ambitioner og metoder De ti målgrupper 3 nedslag de unge,
Læs mere03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 NonUsers 2012 en kortlægning af de fynske ikke-brugere 1 Bilag 1.1 Bilag 1: Spørgeskema - NonUsers 2012 Kortlægning af ikke-brugere i det fynske Page 1 - Question 1 - Choice
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereDanmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer
Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen
Læs mereBilag 3 - Tabelrapport
Bilag 3 - Tabelrapport NonUsers -brugere af fynske biblioteker. 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 METODE... 3 1.1 TELEFONINTERVIEWS...
Læs mereDanmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015
Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker
Læs mereElevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereIntroduktion til spørgeskemaet
Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har
Læs mereBorgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje
Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereFremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership
Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of
Læs mereDanske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership
Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser
Læs mereINTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION
JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Introduktion Kapitlet om
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereRapport Danskernes holdning til biblioteker 2011
Danmarks Biblioteksforening Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011 5. Juli 2011 Moos-Bjerre Analyse og Rådgivning Torvegade 32A, 3. sal 1400 København K Mobil: 2624 6806 E-mail: michael@moos-bjerre.dk
Læs mereDanskerne bryder stadig loven på nettet
ANALYSE Danskerne bryder stadig loven på nettet Resumé Det lovlige marked for streamingtjenester bliver stadigt større, og som forbruger kan du i dag vælge mellem en lang række udbydere inden for tv-serier
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereFremtidens Biblioteker
Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af
Læs mereFremtidens Biblioteker
Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af
Læs mereBilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske
Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske 18. juni 2012 Moos-Bjerre Analyse Gammel Mønt 19A 1117 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL MED SEGMENTERING AF FYNSKE
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereDet gode unge liv. 1. Det gode liv
Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereBiblioteker i Struer Kommune
Biblioteker i Struer Kommune Beskrivelse af brugerundersøgelse 2010 Struer Indhold Indhold...2 1. Deskriptiv analyse af biblioteksbrugere i Struer kommune...3 2. Hvor ofte, hvornår på dagen besøges biblioteket
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereDanskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereOdense Centralbibliotek 2015
Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereUngeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune
Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereRESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER
RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereHvad siger eleverne?
Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereFrederiksberg Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereNoter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012
Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mere