Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
|
|
- Svend Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt
2 Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild - 33 % af al mad i Europa ender som affald, samt at få restauranter og kantiner til at bruge mere klimavenlige råvarer det vil f.eks. sige at vælge årstidens grøntsager m.m. Formålet med projekt Klimamad har desuden været, at udarbejde et værktøj til at beregne CO 2 -udledningen fra mad i restauranter og kantiner. Udover at beregne CO 2 -udledningen skulle værktøjet også kunne fungere som inspiration og hjælp til omlægning til mere klimavenlig mad i restauranter og kantiner. Forskellige initiativer er i projektperioden blevet anvendt for at nå de ønskede mål. Første aktivitet var at indhente erfaringer på området, dette blev bl.a. gjort med en workshop i Malmø, da der i Sverige gennem en årrække er blevet arbejdet med klimamad. I forbindelse med workshoppen blev der indsamlet viden og inspiration til det videre arbejde med klimamad. I projektperioden blev der yderligere afholdt to kurser med både praktisk og teoretisk information der skulle assistere restauranterne og kantinerne til at omlægge til mere klimavenlig mad. Klimamad projektet er en del af Carbon 20-projektet, der er finansieret af EU-LIFE midler. Carbon 20 har blandt andet som mål at få 100 virksomheder til at nedsætte deres CO 2 - udledninger med 20 % og udarbejde retningslinjer for hvordan kommuner og virksomheder kan samarbejde om klimatiltag i virksomhederne. 1. Fremgangsmåde I alt 11 restauranter/kantiner har deltaget i projektet. Ved deltagelse i projektet fik restauranterne og kantinerne rådgivning om klimavenlig mad, tilberedningsmetoder og andre områder i køkkenet, hvor det er muligt at reducere energiforbruget og dermed køkkenets samlede CO 2 - bidrag. Studie10, kantinen ved Danmarks Statistik, deltog som partner i EU-projektet Carbon 20 og har fungeret som case-virksomhed for arbejdet med udviklingen af et værktøj til beregning af CO 2 -udledningen fra madproduktionen. Som en del af projektet blev der afholdt to kurser (et teoretisk og et praktisk kursus om klimamad) målrettet restauranter, kantiner, kogekoner og mænd. Kurset blev afviklet i tæt samarbejde med Birte Brorson, der har fungeret som ekstern konsulent gennem hele forløbet og som også fungerede som underviser på kurserne afholdt for virksomhederne. For at virksomhederne, der arbejder med madproduktion, kan skabe sig et overblik over deres produktions CO 2 -bidrag, blev der i projektperioden udarbejdet en demoversion af et værktøj til beregning af fødevarers CO 2 -udledning. Information om forskellige varegruppers CO 2 - belastning har også hidtil været tilgængelige, men med det nye beregningsværktøj har det været målet at samle og systematisere disse informationer, så der kan beregnes et samlet bidrag fra en restaurants eller kantines vareforbrug. Kantinen ved Danmarks Statistik, Studie10, har i forbindelse med udarbejdelsen af værktøjet fungeret som testvirksomhed. Som testvirksomhed for beregningsværktøjet har Studie10 udleveret varelister/indkøbslister for årets første tre måneder i henholdsvis 2011 og Beregningerne kan ses i bilag. CARBON 20 // KLIMAMAD MED ØKONOMISK FORDEL SIDE 2/5
3 På baggrund af en gennemgang af Studie10 s vareforbrug og madlavningsrutiner blev der udarbejdet en rapport med mål for driften med henblik på reducering af CO 2 -udledningen. De fastsatte mål omhandler bl.a. mindre kød, flere danske råvarer, frisk frugt og grønt i sæson samt mindre madspild. Mere konkret blev der sat følgende mål op for Studie10: Kantinen vil gå fra at have 0 vegetariske retter pr. uge til at servere 3 vegetariske retter pr. uge Kantinen vil server oksekød en gang pr. uge mod tidligere 2-3 gange pr. uge Kantinen vil halvere sommergrøntsager i vinterhalvåret til fordel for kål og rodfrugter 2. Effekt af projektet Arbejdet med klimamad kan, udover CO 2 -besparelser, også give økonomiske besparelser. Deltagerne fik blandt andet mulighed for at regne på de økonomiske besparelser igennem kurserne ved at omlægge til klimavenlig mad. Beregningerne viste, at der er mange penge at spare ved at omlægge menuerne til at indeholde flere grøntsager og mindre kød. Anvender virksomhederne samtidig årstidens grøntsager og flere af de grove grøntsager (rodfrugter, kål mv.), sparer de yderligere såvel på CO 2 -udledningen som på økonomi. Udover menu omlægning findes der et stort besparelsespotentiale såvel ift. CO 2 som økonomisk, i det, som mange steder smides i skraldespanden. Med et øget fokus på hvad f.eks. endeskiver, grøntsagsstokke og skræller kan anvendes til i madlavningen, samt fokus på anretningen af buffeter og tallerkener, er der for mange virksomheder penge at spare/tjene. I forhold til Studie 10 blev der undervejs i projektet lavet specifikke målinger på mængden af affald pr. dag. I 2010 da projektet startede, var mængden af affald/spild 11, 3 kg pr. dag og i 2013 viste tilsvarende målinger at de havde fået reduceret deres spild til kun 4,9 kg affald pr. dag. Altså en reduktion på 57 % igennem projektperioden. Igennem projektet blev der udarbejdet nogle generelle råd til hvordan kantiner og restauranter kan sammensætte deres menu mere klimavenligt. I boksen til højre ses nogle af de generelle spareråd som blandt andet Studie 10 har brugt til både at nedbringe deres madspild samt sætte fokus på mere klimavenlig mad. Sådan bliver din kantine klimavenlig Brug mindre kød og fisk anbefalet max 1/5 af måltidet Udelad okse, kalv og lam og brug i stedet lyst kød eller bælgfrugter Brug flere lokale råvarer Brug mere frugt og grønt Brug mindre ost, især gule oste Brug råvarer, der er i sæson Brug så mange rå og uforarbejdede råvarer som muligt Brug gryder og pander og husk låget Start i kold ovn og sluk og udnyt eftervarmen Skab nye menuer baseret på det tiloversblevne CARBON 20 // KLIMAMAD MED ØKONOMISK FORDEL SIDE 3/5
4 Det værktøj der blev udviklet igennem projektet til at udregne vurderes i sin nuværende udformning, at være for omstændeligt at anvende i praksis da der ligger et stort dataindtastningsarbejde. Der er dog grundlag for at arbejde videre med værktøjet, særligt hvis der i stedet for at regne det samlede CO 2 -udslip før og efter måske regnes på besparelser i stedet for. Her er der gennem projektet allerede indhentet en del viden omkring hvilke tiltag der virker f.eks. udskifte oksekød til andet lyst kød giver en besparelse fra 20 kg CO 2 /kg til 4 kg CO 2 /kg. Det udarbejdede værktøj er efterfølgende til fri afbenyttelse, hvis der er nogen som ser muligheder for at arbejde videre med det..indtil det færdigudviklede værktøj ligger klar, kan virksomhederne med fordel anvende, den af Unilever udarbejdede beregner, hvor restauranter, kantiner ol. gratis kan lave beregninger på menuers klimabidrag. 3. Materiale Rapport omkring Klimamad projektet fra Københavns Kommune CARBON 20 // KLIMAMAD MED ØKONOMISK FORDEL SIDE 4/5
5 4. Bilag - Varekategorier og definitioner i beregningsværktøjet CARBON 20 // KLIMAMAD MED ØKONOMISK FORDEL SIDE 5/5
PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereUN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014
UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2014 TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Det glæder mig at meddele at Cheval Blanc & Studie 10 A/S har valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereNotat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien
Københavns Ejendomme og Indkøb Økonomiforvaltningen Notat Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien Den 7. august bad
Læs mereUGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )
FOR KVINDER eller 25 g ost 2 80 120 g kød eller fisk 120 170 g kød eller fisk er et forslag til sammensætningen af de daglige måltider. Det vigtigste er dog at overholde de daglige regnskab med de daglige
Læs mereGuide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i
Læs merefdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.
Læs mereØkologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.
UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereInspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne
Læs mereForløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.
Aarhus d.8. sept. 2014 Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Formål Formålet med projektet er at medvirke til omlægning af Aarhus Kommunes
Læs mereOpstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune
Opstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune Carbon20 projektet har til formål at udbygge samarbejdet mellem kommuner og virksomheder med henblik på, at flere virksomheder vil reducere deres udledning
Læs mereNATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ
NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ TILBEREDNING, DYRKNING & ØKOLOGI At leve sundt er et samspil af mange faktorer - det gælder din krop såvel som din psyke. TILBEREDNING På Kalø Økologisk
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereMADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Læs mereReferat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole
Referat fra møde i Cook.org på Vestjyllands Højskole Titel: Omstilling til økologi Dato: 26-10-2016 Tid: 09.00 16.00 Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing, Denmark Deltagere: 17
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.
Læs mereFortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit
Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle
Læs mereKøbenhavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:
Læs mereDaka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD
FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det
Læs mereJyske Bank bieten Sie herzlich wilkommen. Store Smagedag i Jyske Banks kantiner
Jyske Bank bieten Sie herzlich wilkommen Store Smagedag i Jyske Banks kantiner Jyske Banks kantiner i Silkeborg Overordnet beskrivelse Kantinerne i Silkeborg (Vestergade, Kastaniehøjvej og Frichsvej) er
Læs mereForplejning til møder og konferencer
Restaurant søren k serverer til jeres møde, kursus eller konference i Den Sorte Diamant! Vores ambition er at tilbyde den kendte kvalitet hele vejen igennem dit besøg hos os. Med denne menu har vi sat
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereButikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse
Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereEksempel på et omlægningstjek
Eksempel på et omlægningstjek December 2017 Dette omlægningstjek er til: Institutionens navn: Unavngivet Plejehjem Kontaktperson: Skriv her Telefonnummer: Skriv her E-mail: Skriv her Dette omlægningstjek
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mere1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.
INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereSpar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen
Side 1 af 8 Spar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen Side 2 af 8 Side 3 af 8 Madspild i turistbranchen Hvad er madspild? Hvorfor skal det nedbringes? Hvor mange penge kan
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget B 30 Bilag 1 Offentligt. B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 B 30 Bilag 1 Offentligt B30: Fortsat succes med økologi og bedre måltider i offentlige køkkener Danmark er verdens førende på økologi i de offentlige køkkener Sådan har
Læs mereEvaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016
Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Udarbejdet af Jane Vase, Kostfaglig Leder, Margit Christensen, kostkoordinator Øster Snede Plejecenter Lone Viktor, kostkoordinator
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereKom dine kunder i møde med store smagsoplevelser Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk
KØD CUISINIER - CERTIFICERING Kom dine kunder i møde med store smagsoplevelser Vær med. Verden er til at forandre. zbc.dk KØD CUISINIER - CERTIFICERING Kød Cuisinier Kød Cuisinier er en ny uddannelse,
Læs mereMad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012
Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMåltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen
Sundere mad i skolen Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen Hvorfor en ny guide til skoler? Hvorfor et nyt Måltidsmærke? Marts-April
Læs mereSPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen
SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2017 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 22. og 23. november 2017 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: ONSDAG DEN 29.NOVEMBER.2017 Praktisk / mundtlig
Læs merePLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:
Ernæringsassistent Svendeprøve efteråret 2018 Version 7 PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE: Onsdag / torsdag den 5. og 6. december 2018 PRAKTISK / MUNDTLIG PRØVE: TORSDAG DEN 13. DECEMBER 2018 Praktisk / mundtlig
Læs mereMuligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)
Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden
Læs mereKANTINE & PERSONALERESTAURANT
KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I
Læs mereCERTIFICERING. k ØD CUISINIER. Kom dine kunder i møde med store smagsoplevelser
CERTIFICERING k ØD CUISINIER Kom dine kunder i møde med store smagsoplevelser Danmarks Slagteriskole ZBC Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 2 zbc.dk k ØD CUISINIER k ØD CUISINIER er en ny uddannelse,
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet
Læs mereNemme Opskrifter Stegeso
Nemme Opskrifter Stegeso 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Nemme Opskrifter Stegeso Stegeo opskrifter findes i et utal af variationer. Her på stegeso.com vil jeg samle madopskrifter til stegeso, sammen, så du (og jeg)
Læs mere03 Mange forbrugere vil gerne handle ud fra deres idealer. Det kan være et
01 Komplimentærsalg Rigtig mange af os foretrækker velkendte retter. Med netop det for øje er det muligt at nudge kunderne til at købe sunde fødevarer ved at hægte dem på nogle af de mest solgte fødevarer
Læs mereSanseSlottets Kost og måltids politik
SanseSlottets Kost og måltids politik Revideret juni 2015 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café...
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereSådan udarbejder du en CO2-indsatsplan
CO2 - indsatsplan Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan Følgende vejledning beskriver hvordan du kan udarbejde en CO2-indsatsplan for sin virksomhed. Ved en indsatsplan forstås en proces, hvor der sættes
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereOm forplejning. Her kan du læse, hvad du kan forvente af din ISS-kantine og mødeforplejning
Om forplejning Her kan du læse, hvad du kan forvente af din ISS-kantine og mødeforplejning 1 Forplejning I facility management-kontrakten mellem Bygningsstyrelsen og ISS har din arbejdsplads fastsat et
Læs mereKursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Efterår 2014. Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk
Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Efterår 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk ØKOLØFT AARHUS Vi har hermed den store glæde at kunne udbyde helt særlige inspirations arrangementer, og små
Læs mereDagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.
2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet
Læs mereMADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Læs mereMånedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Læs mereKOSTPOLITIK I UGLEBO.
KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)
Læs mereØkologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder
Økologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder Mad Københavns Kommunes målsætning er, at alle institutioner tilsammen skal være omlagt til 90 % økologi inden udgangen af 2015. Københavns Madhus er af
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereOpskrift Jordskokkesuppe
Opskrift Jordskokkesuppe 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Opskrift Jordskokkesuppe Opskrift på cremet og fyldig jordskokkesuppe med mild ovnbagt torsk, æbletern, saltet og sprød bacon. En virkelig smagfuld suppe Jordskokkesuppe
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereCopyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare
Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:
Læs mereHer får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød.
KlimaKøkken Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet.
Læs mereVI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed
VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,
Læs mereMere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske
Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Læs mereNORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER
Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,
Læs mereHar I overblik over energiforbruget
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I
Læs mereProgram. August, september, oktober og november 2012. Arrangementer
Program August, september, oktober og november 2012 Arrangementer Sommerretter der er inspireret af sæsonens råvarer v/per Hallundbæk både til portionsanretning og buffet Sommerretter af Per Hallundbæk
Læs mereCentralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem
Læs mereCarbon 20 Partnerskabsaftale
Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden og Carbon 20-projektet. Carbon20-projektet
Læs mereSundhedskonsulenterne
Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet
Læs mereAnn Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?
Energibesparelser i boligen Ann Vikkelsø, energirådgiver. Energitjenesten København Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energirådgiver Energitjek i lejligheder mm. av@energitjenesten.dk
Læs mereKøbenhavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen
Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Klima Til læreren Didaktisk model Temaet klima indgår i alle tre områder: Fødevarer, sundhed og miljø. Temaet er grundlæggende og generelt. Det indgår som aspekt i en række andre temaer. Ligeledes
Læs mereKold College Mad & Måltidspolitik
Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn
Læs mereTema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009
Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets
Læs mereDet gode måltid. - en del af din hverdag. Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg.
Det gode måltid - en del af din hverdag Hjemmelavet mad fra Madservice Aalborg er et godt valg. Velkommen til Madservice Aalborg Velkommen til Madservice Aalborg. Vi glæder os til et godt samarbejde, og
Læs mereFælles principper for kost på bo- og aktivitetstilbud på Sundheds- og Handicapudvalgets
Bilag 1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling NOTAT Bilag 1. Fælles principper for kost Dato: 21. november 2017 Af: Tilde Olsen Fælles principper for kost på bo- og aktivitetstilbud
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereSlutrapport til NaturErhverv ØKO++ Horsens Kommune 2013-2014
Velfærd og Sundhed Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 velfaerdogsundhed@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr.:2012-008756 Sagsbehandler: BHS Dato: 13. august
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mere