Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse November Afsluttende evaluering af samordningskonsulenter i Region Hovedstadens Psykiatri

Transkript

1 Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nvember 2014 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri

2 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri Udarbejdet af Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse på vegne af Regin Hvedstadens Psykiatri Evalueringsknsulent Malene Bjældager Evalueringsknsulent Cathrine Ørskv Kølbæk Studentermedhjælper Laura Glavind Enhedschef Marie Fuglsang Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse, Regin Hvedstaden, nvember 2014 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller g citater, er tilladt md tydelig kildeangivelse. Rapprten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Malene Bjældager Evalueringsknsulent Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse Nrdre Fasanvej Frederiksberg Telefn: [email protected] Side 2

3 Indhld Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter 4 Baggrund 4 Frmål 4 Metde 4 Læsevejledning 4 Frkrtelser 5 Resumé 6 Resultater på tværs af de fire planmråder 9 Prces g rganisatriske frhld 9 Udbytte af udviklingsprjekter på tværs 10 Resultater pdelt på planmråder 13 Planmråde Byen 13 Samrdningsknsulentfunktinen 13 Udbytte 13 Planmråde Midt 15 Samrdningsknsulentfunktinen 15 Udbytte 15 Planmråde Nrd 18 Samrdningsknsulentfunktinen 18 Udbytte 18 Planmråde Syd 21 Samrdningsknsulentfunktinen 21 Udbytte 21 Samrdningsknsulentfunktinen fremadrettet 24 Bilag I: Metde 26 Bilag II: Oversigt ver planmråder 27 Side 3

4 Afsluttende evaluering af samrdningsknsulenter Baggrund Regin Hvedstadens Psykiatri har i fråret 2013 ansat en samrdningsknsulent i hvert af reginens fire planmråder med henblik på at styrke det tværsektrielle samarbejde med kmmunerne g understøtte implementering af samarbejdsaftalerne. Prjektet afsluttes ved udgangen af Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse gennemfører en evaluering af prjektet på vegne af Regin Hvedstadens Psykiatri. Nærværende rapprt er den tredje g sidste leverance i evalueringen. Første leverance var indledende ntater m frventninger til prjektet, sm blev udarbejdet på baggrund af fire interview med centerchefer g ledende/krdinerende scialrådgivere fra de psykiatriske centre i planmråderne i periden juni august Anden leverance var en midtvejsevaluering med status prjektet, sm blev udarbejdet på baggrund af individuelle interview med de fire samrdningsknsulenter i januar Frmål Frmålet med den afsluttende evaluering er at vurdere udbyttet af prjektet med samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri i frhld til det tværsektrielle samarbejde, herunder kendskab til g implementering af samarbejdsaftalerne. Derudver indehlder evalueringen en vurdering af, hvilke elementer af prjektet der har fungeret gdt, g sm kunne tænkes videreført efter endt prjektperide, g hvilke elementer af prjektet der kan frbedres. Metde 1 Den afsluttende evaluering er baseret på i alt fjrten gruppe- g individuelle interview gennemført i periden september - ktber Interviewpersnerne er: Samrdningsknsulenterne 2. Medarbejdere på de fire psykiatriske centre, hvr samrdningsknsulenterne er frankret, herunder scialrådgivere, sygeplejersker g læger. Centerchefer på de fire psykiatriske centre, hvr samrdningsknsulenterne er frankret. 3 Ledende/krdinerende scialrådgivere på samtlige psykiatriske centre i Regin Hvedstaden. Læsevejledning Ntatet indehlder indledningsvist et resumé. Herefter følger resultaterne i en fælles del fr de fire planmråder samt en specifik del fr hvert af de fire planmråder. Afslutningsvist er et afsnit m interviewpersnernes vervejelser m samrdningsknsulentfunktinen fremadrettet. Bilag I er en beskrivelse af metden fr den afsluttende evaluering. Bilag II er en versigt ver planmråderne i Regin Hvedstaden. 1 En mere uddybende beskrivelse af metden findes i bilag 2. 2 Samrdningsknsulenten i Planmråde Syd deltg ikke pga. barselsrlv. 3 Centerchefen på Psykiatrisk Center Glstrup deltg ikke. Side 4

5 Frkrtelser Herunder er en versigt ver de frkrtelser, der er anvendt i evalueringen. SOK: CC: LSR: RHP: PC: PCA: PCB: PCF: PCG: PCH: PCK: PCN: PCSH: Samrdningsknsulent Centerchef Ledende/krdinerende scialrådgiver Regin Hvedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center PC Amager PC Ballerup PC Frederiksberg PC Glstrup PC Hvidvre PC København PC Nrdsjælland PC Sct. Hans Side 5

6 Resumé Regin Hvedstadens Psykiatri har i fråret 2013 ansat en samrdningsknsulent i hvert af reginens fire planmråder med henblik på at styrke det tværsektrielle samarbejde med kmmunerne. Prjektet afsluttes ved udgangen af Denne rapprt er tredje g afsluttende del af en evaluering af prjektet. Frmålet med den afsluttende evaluering er at vurdere udbyttet af prjektet med samrdningsknsulenter i Regin Hvedstadens Psykiatri i frhld til det tværsektrielle samarbejde, herunder kendskab til g implementering af samarbejdsaftalerne. Derudver indehlder evalueringen en vurdering af, hvilke elementer af prjektet der har fungeret gdt, g sm kunne tænkes videreført efter endt prjektperide, g hvilke elementer af prjektet der kan frbedres. Evalueringen er baseret på interview med centerchefer, ledende/krdinerende scialrådgivere, medarbejdere (scialrådgivere, sygeplejersker g læger) g samrdningsknsulenter. Prces g rganisatriske frhld Centerchefer g ledende scialrådgivere plever, at prjektpdraget har været løst bekrevet, hvrfr der har ligget et strt g tidskrævende arbejde i at definere g frme prjektet lkalt. Centerchefer g ledende scialrådgivere havde gerne set, at Regin Hvedstadens Psykiatri havde haft en tydeligere rlle i prjektet. En frdel ved det løse pdrag har dg været, at de enkelte planmråder har kunnet tilpasse prjektet efter deres egne ønsker. Samrdningsknsulenterne har haft vidt frskellige rammer i frhld til at udføre deres arbejde. Der er str frskel på de planmråder, sm samrdningsknsulenterne dækker, både med hensyn til antal g størrelse af psykiatriske centre g tilhørende kmmuner. Samrdningsknsulenterne refererer til hver deres ledende/krdinerende scialrådgiver, sm hver især har haft en betydelig rlle i frhld til at definere indhldet af prjektet. Derfr har samrdningsknsulenterne beskæftiget sig med frskelligartede udviklingsprjekter. På ngle centre har centerledelsen bakket mere p mkring prjektet g det tværsektrielle samarbejde generelt sammenlignet med andre centre. Dertil kmmer, at samrdningsknsulenterne har frskellige faglige baggrunde g dermed frskellige kmpetencemråder i frhld til at løse pgaven. Samrdningsknsulenterne er fysisk placeret på ét af centrene i deres planmråder. De centre, sm samrdningsknsulenterne har været fysisk placeret på, plever en frdel ved, at samrdningsknsulenterne har været tæt på driften, idet de har fået kendskab til aktuelle prblemstillinger i frhld til det tværsektrielle samarbejde. De centre, sm ikke har haft en samrdningsknsulent fysisk frankret, plever, at funktinen er blevet ulige frdelt mellem centrene, g at det har været en udfrdring at drage nytte af funktinen. Samrdningsknsulenternes intrduktin til feltet har ptaget en betydelig del af prjektperiden. Prjektets tidsbegrænsning har betydet, at samrdningsknsulenterne har måttet fravælge relevante prjekter, sm strækker sig ver længere tid, da det har været uvist, m der er ressurcer til at videreføre prjekterne efter prjektperiden. Side 6

7 Udbytte Overrdnet plever interviewpersnerne, at fire samrdningsknsulenter udgør en relativt lille ressurcetilførsel i det samlede tværsektrielle felt, g at prjektet derfr ikke kan frventes at gøre en markant frskel i det daglige tværsektrielle samarbejde. I løbet af prjektperiden har de fire samrdningsknsulenter gennemført frskellige udviklingsprjekter på tværs af planmråder g hver fr sig. Samrdningsknsulenterne har beskæftiget sig med frskellige individuelle udviklingsprjekter såsm afdækninger, evalueringspgaver, etablering af mødefra i det tværsektrielle samarbejde, afhldelse af wrkshps g deltagelse i øvrige prjekter. Alle samrdningsknsulenterne har undervist reginens medarbejdere, herunder scialrådgivere g klinikere, i samarbejdsaftalen. Medarbejderne har plevet undervisningen mest relevant de steder, hvr undervisningen har taget udgangspunkt i knkrete tværsektrielle prblemstillinger, sm har været aktuelle fr medarbejderne, frem fr en generel gennemgang af samarbejdsaftalen. Samrdningsknsulenterne har i fællesskab udviklet en side på Regin Hvedstadens Psykiatris intranet med kntaktplysninger på relevante kmmunale aktører i reginens ptagemråde. Medarbejdere plever, at siden gør det nemmere at finde de rette kntaktplysninger g reducerer tidsfrbruget i deres daglige arbejde. Planmråde Byen har ikke deltaget i udviklingen af kmmunekntaktsiden, blandt andet sm følge af at samrdningsknsulenten gik på barsel, hvilket flere interviewpersner finder ærgerligt, da der derfr mangler kntaktplysninger til ngle kmmuner. Samrdningsknsulenterne har i fællesskab udviklet en pjece m samarbejdsaftalen, sm beskriver de generelle frpligtelser i samarbejdet med kmmunerne. Flere ledende/krdinerende scialrådgivere plever, at pjecen er gd g kan være med til at sætte fkus på samarbejdsaftalen, fx ved intrduktin af nye medarbejdere. Flere centerchefer, ledende/krdinerende scialrådgivere, samrdningsknsulenter g medarbejdere plever, at der sm følge af samrdningsknsulentfunktinen er et øget fkus på samarbejdsaftalen blandt medarbejderne. Størstedelen af ledende/krdinerende scialrådgivere g medarbejdere plever dg ikke, at medarbejderne i højere grad efterlever prcedurerne i samarbejdsaftalen i deres daglige arbejde. Fremadrettet De fleste centerchefer g ledende/krdinerende scialrådgivere plever, at ressurcerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt end ved at frtsætte samrdningsknsulentfunktinen i sin nuværende frm. Dette skyldes blandt andet, at de plever, at samrdningsknsulenternes pgaver indgår i de ledende/krdinerende scialrådgiveres funktiner. I Planmråde Midt ønsker både centerchef, ledende scialrådgivere g medarbejdere dg at bevare samrdningsknsulentfunktinen. Samrdningsknsulenterne plever, at der er et strt behv fr deres arbejde g ønsker, at funktinen skal bestå. Side 7

8 På tværs af planmråder mener centerchefer g ledende/krdinerende scialrådgivere, at der er behv fr mere tydelighed i pdraget fr prjektet fra Regin Hvedstadens Psykiatri, hvis samrdningsknsulentfunktinen frtsætter, g at der skal sikres pbakning fra centerledelserne. Fremadrettet er der ønske m, at samrdningsknsulenterne ikke skal dække fr stre mråder. Flere mener, at det vil være ptimalt med en samrdningsknsulent på hvert center i reginen, så samrdningsknsulenterne kan være fysisk placeret på de enkelte centre g få et indgående kendskab til det enkelte centers prblematikker. Samrdningsknsulenterne har psitive erfaringer med at referere til de ledende/krdinerende scialrådgivere g mener, at denne rganisering bør fasthldes. Ngle medarbejdere plever, at der er behv fr en samrdningsknsulentfunktin, sm i højere grad er bindeled g krdinatr mellem regin g kmmune, frem fr at have en afdækkende g frmidlende rlle, g sm kan være med til at løse tværsektrielle prblemer i knkrete sager. Hvis samrdningsknsulentfunktinen ikke frtsætter, plever samrdningsknsulenterne, at det er vigtigt, at kmmunekntaktsiden g pjecen m samarbejdsaftalen bliver pdateret, samt at undervisningen i samarbejdsaftalen bliver videreført. Centerchefer g ledende/krdinerende scialrådgivere plever, at der frtsat er behv fr fkus på at frbedre det tværsektrielle samarbejde. De ser gerne, at undervisningen i samarbejdsaftalen g andre udviklingsprjekter i frhld til kmmunesamarbejdet frtsætter. Side 8

9 Resultater på tværs af de fire planmråder Prces g rganisatriske frhld Løst pdrag fra Regin Hvedstadens Psykiatri Centerchefer (CC) g ledende/krdinerende scialrådgivere (LSR) plever, at prjektbeskrivelsen har været fr løst beskrevet. Prjektet har ikke været klart defineret fra starten, g derfr har det været p til de enkelte centre at finde ud af, hvilke pgaver samrdningsknsulenterne (SOK) skulle løfte. CC g LSR udtrykker ønske m, at Regin Hvedstadens Psykiatri (RHP) havde haft en tydeligere rlle i prjektet i frhld til pririteringer g frventninger. Prjektet har givet LSR på frankringscentrene en str g tidskrævende pgave i frhld til at frme indhldet af prjektet. LSR g SOK plever dg, at det har været en frdel ved det uklare pdrag, at der har været frihed fr de enkelte centre til at tilpasse indhldet i funktinen til lkale behv. Det er frskelligt fra center til center, hvad SOK har beskæftiget sig med. En LSR plever det sm en ulempe, at SOK ikke har løftet mange pgaver i fællesskab på tværs af planmråder i frhld til at frbedre samarbejdet med alle reginens 29 kmmuner. CC g LSR på frankringscentrene plever, at ressurcerne kunne være anvendt mere hensigtsmæssigt, hvis pdraget havde været mere klart defineret. SOK plever frustratiner ver, at der indledningsvist var uklarhed m, g relativt få frventninger til, hvilke pgaver SOK skulle løse. SOK plever ligeledes frustratiner ver, at SOK har haft frskellige frudsætninger fr deres arbejde i kraft af centrenes frskelligheder g i kraft af, at SOKfunktinen har været defineret lkalt. Ledelsespbakning til samrdningsknsulenternes arbejde Det er vigtigt fr SOK g LSR, at centerledelsen bakker p m SOKs arbejde, så SOK kan udføre funktinen. På ngle centre har udskiftning i centerledelsen i løbet af prjektperiden, været en udfrdring g medvirkende til at frsinke ngle prcesser fr SOK. En udfrdring, at prjektet er tidsbegrænset SOK, LSR g CC plever den tidsmæssige begrænsning af prjektet udfrdrende, idet feltet kræver en grundig intrduktin, hvilket derfr har ptaget en betydelig del af prjektperiden. Det har været nødvendigt fr SOK at fravælge relevante prjekter, sm strækker sig ver længere tid, da det har været uvist, m der er ressurcer til at videreføre prjekterne efter prjektperiden. Det har særligt i den sidste halvdel af prjektperiden været vanskeligt fr SOK at planlægge arbejdet grundet den uvisse fremtid fr deres ansættelser. Overlap mellem LSRs g SOKs funktin På ngle centre har CC, LSR g medarbejdere svært ved at se behvet fr en SOK, da de plever, at SOK i vid udstrækning udfylder samme funktin sm LSR. På ngle centre prblematiserer LSR g medarbejderne, at SOK repræsenterer centrene udadtil, uden at besidde LSRs beslutningskmpetence i frhld til det tværsektrielle samarbejde. Side 9

10 LSR plever, at SOK sm en ekstra ressurce har kunnet understøtte LSRs arbejde, idet deres funktiner ligger tæt p ad hinanden. Opdeling i planmråder SOK har primært haft fkus på de centre, hvr de har været frankret. Sm følge af, at SOK har været fysisk placeret her, er de blevet en del af centrene, g det har været psitivt, at funktinen har været så tæt på driften. SR på de centre, hvr SOK er fysisk frankret, har haft hyppig kntakt med SOK g sparret i frhld til prblematikker i det tværsektrielle samarbejde. På de øvrige centre plever LSR, at SOK-funktinen er blevet ulige frdelt, g at det har været en udfrdring at drage nytte af funktinen. LSR på ngle af centrene har været i tvivl m, hvrvidt de kunne trække på SOK, g de har plevet, at de selv skulle være psøgende i frhld til at gøre brug af SOK-funktinen. I de verlappende planmråder, har det givet anledning til frvirring fr LSR g medarbejdere, at t SOK har dækket samme mråde. Ngle steder plever CC, LSR g SOK, at SOK har dækket fr strt et mråde. En str pgave fr samrdningsknsulenterne Flere medarbejdere plever, at SOKs pgaver er mfattende, g at det er ambitiøst at frestille sig, at fire samrdningsknsulenter kan gøre en frskel i frhld til medarbejdernes daglige arbejde i et strt g kmplekst tværsektrielt felt. Ved de indledende frventningsinterview gav CC g LSR tilsvarende udtryk fr, at de ikke frventede, at SOK kunne gøre en markant frskel i frhld til at frbedre det tværsektrielle samarbejde, da SOK er en lille ressurcetilførsel i et strt system. Sm følge heraf prblematiserede CC g LSR muligheden fr at identificere en reel effekt af SOK g påpegede nødvendigheden i at have realistiske frventninger til udbyttet af prjektet. Udbytte af udviklingsprjekter på tværs SOK plever at have haft et gdt indbyrdes samarbejde på tværs af planmråder. På den baggrund har de udarbejdet ngle fælles udviklingsprjekter. Kendskab til g brug af samarbejdsaftalerne Flere CC, LSR, medarbejdere g SOK plever, at SOKs funktin har medvirket til et større fkus på samarbejdsaftalen på centrene. Overvejende plever medarbejderne ikke, at de i højere grad gør brug af samarbejdsaftalen i deres daglige arbejde sm følge af SOKs funktin. Ngle medarbejdere på PCB plever dg, at SOK har hjulpet dem til i højere grad at efterleve samarbejdsaftalen i deres daglige arbejde, ved at SOK har udarbejdet tjeklister ver ngle af de prcedurer, sm aftalen indehlder i frhld til ind- g udskrivelse af patienter. Undervisning i samarbejdsaftalen Alle SOK har undervist i samarbejdsaftalen, g målgruppen har været medarbejdere inden fr reginen, herunder scialrådgivere g klinikere. På ngle centre har undervisningen taget udgangspunkt i knkrete tværsektrielle prblemstillinger, der har været aktuelle fr medarbejderne, hvilket har givet an- Side 10

11 ledning til dialg g drøftelser. Her har medarbejderne fundet undervisningen relevant. Andre steder har undervisningen i højere grad båret præg af at være en gennemgang af samarbejdsaftalen. De knkrete prblemstillinger g spørgsmål, sm deltagerne har haft, er ikke blevet adresseret, hvrfr medarbejderne har plevet undervisningen sm mindre relevant. LSR på PCG har fravalgt SOKs undervisning på PCG. LSR trr ikke, at undervisningen har en effekt, da budskabet er i knkurrence med mange andre pgaver på afdelingerne. SOK plever, at muligheden fr at få adgang til at undervise i samarbejdsaftalen på centrene afhænger af centerledelsernes pbakning. Derfr er der ngle centre, hvr SOK ikke har undervist. SOK plever, at det kan være vanskeligt at få prettet aftaler med de frskellige afsnit mkring undervisningen, da den daglige drift ptager medarbejdernes tid. SOK plever derfr, at de i frbindelse med undervisningen er en ekstra ressurce, men at der ikke altid er ressurcer til at tage imd undervisningen. En mere detaljeret afrapprtering af udbyttet af undervisningen i samarbejdsaftalen findes under de enkelte planmråder, da undervisningen er frløbet frskelligt. Kmmunekntaktside på Regin Hvedstadens Psykiatris intranet SOK har i samarbejde udviklet en side på RHPs intranet med kntaktplysninger på relevante kmmunale aktører i reginens ptagemråde med det frmål at lette arbejdsgange fr RHPs medarbejdere i frhld til det tværsektrielle samarbejde. Flere medarbejdere g LSR plever, at kmmunekntaktsiden er en succes, da den skaber en direkte kmmunikatinsvej til relevante samarbejdsparter i kmmunerne. Medarbejderne plever, at kmmunekntaktsiden reducerer tidsfrbruget i det daglige arbejde. SOK har fået psitiv feedback på kmmunekntaktsiden fra medarbejderne, der plever siden sm et håndgribeligt værktøj, der skaber verblik, hvilket har været efterspurgt. I Planmråde Byen frapririterede CC g LSR, at SOK skulle deltage i prettelsen af kmmunekntaktsiden, da de vurderede, at det var en fr ressurcekrævende g administrativ pgave fr SOK-funktinen. De øvrige SOK plever, at det er ærgerligt g en mangel, at Planmråde Byen ikke deltager i kmmunekntaktsiden, da de øvrige planmråder gså samarbejder med kmmunerne i Planmråde Byen. En LSR stiller i den frbindelse spørgsmålstegn ved, m Planmråde Byen bør kunne melde sig ud af kmmunekntaktsiden SOK g LSR i Planmråde Syd plever, at det er ærgerligt, at kmmunekntaktsiden ikke er tilgængelig på centerets eksterne hjemmeside, da de mener, at det tværsektrielle samarbejde bør synliggøres fr patienter, pårørende g andre interessenter. Pjece m samarbejdsaftalen SOK g LSR har i samarbejde på tværs af planmråder udviklet en pjece m samarbejdsaftalen. Pjecen beskriver de generelle frpligtelser i samarbejdet med kmmunen g er henvendt til medarbejderne i RHP. Flere LSR plever, at pjecen er gd g kan være med til at sætte fkus på samarbejdsaftalen blandt medarbejderne, fx i frbindelse med intrduktin af nye medarbejdere. Side 11

12 Flere medarbejdere plever, at pjecen er rigtig gd g påpeger vigtigheden af, at kendskabet til pjecen udbredes blandt medarbejderne. Enkelte medarbejdere prblematiserer, at det kan være svært at pnå et reelt udbytte af en pjece i frhld til det daglige tværsektrielle samarbejde. SOK er glade fr at have lavet pjecen, da det er et fysisk prdukt, sm frtsat vil være tilgængeligt fr medarbejderne, hvis SOK-funktinen ikke frtsætter. Side 12

13 Resultater pdelt på planmråder I de næste afsnit følger resultaterne fr de enkelte planmråder. Når der i disse afsnit henvises til CC g LSR, er det den centerchef eller ledende/krdinerende scialrådgiver, sm er på det psykiatriske center, hvr samrdningsknsulenten har været fysisk placeret. Hvis der henvises til centerchefer g ledende scialrådgivere fra de øvrige centre i planmrådet, vil centret være angivet specifikt (fx LSR på PCF). Når det henvises til SOK, er det samrdningsknsulenten i det pågældende planmråde. Når der henvises til medarbejdere, er det medarbejdere på det center, hvr samrdningsknsulenten har været fysisk placeret. Planmråde Byen Samrdningsknsulentfunktinen SOK er fysisk placeret på PCK. Samrdningsknsulentens faglige baggrund SOK er bachelr i psyklgi g kandidat i scialt arbejde. SOK var relativt nyuddannet ved prjektets start. LSR finder det inspirerende, at SOK har en akademisk baggrund, g plever, at SOK i kraft af det har kunnet bidrage med ngle nye perspektiver g relevante spørgsmål i frhld til det tværsektrielle samarbejde. SOK på barselsrlv g LSRs tvhlderfunktin SOK har haft barselsrlv siden udgangen af Der er ikke ansat en barselsvikar, da CC g LSR vurderende, at det ville kræve fr mange ressurcer at intrducere en ny medarbejder. I stedet fr at genbesætte stillingen er LSR på PCK frikøbt 8 timer ugentligt til en tvhlderfunktin med henblik på at videreføre SOKs arbejde. Prjektets mfang er derfr tilsvarende blevet nedskaleret. LSR har i funktinen primært fkuseret på udbredelse af kendskab til samarbejdsaftalen, udvikling af pjecen m samarbejdsaftalen, etablering af nye mødefra med Københavns Kmmune samt prblematikker mkring hjemløse g frvarsling af færdigbehandlede patienter. LSR plever, at det kan være vanskeligt at skelne mellem de pgaver, der hører under LSR-funktinen, g de pgaver, der hører under SOK-funktinen. LSR på PCF finder det ærgerligt, at der ikke blev ansat en vikar, idet PCF dermed ikke fik løftet de pgaver, de havde håbet på i prjektet. De øvrige SOK finder det ligeledes ærgerligt, at Planmråde Byen ikke har fået samme indsats sm de øvrige planmråder pga. SOKs barselsrlv. SOK vender tilbage fr en krt peride, inden prjektets phør. Udbytte Kendskab til g brug af samarbejdsaftalerne LSR plever, at italesættelsen af samarbejdsaftalen har medvirket til, at der er kmmet fkus på aftalen. LSR på PCA plever, at samarbejdsaftalen i højere grad italesættes på centret sm følge af SOKs arbejde, g anvendes i argumentatinen ver fr kmmunen. Side 13

14 LSR på PCF plever ikke, at SOK funktinen har øget kendskabet til samarbejdsaftalen. LSR på PCH trr muligvis, at SOK funktinen har øget kendskabet til samarbejdsaftalen blandt scialrådgiverne, men ikke blandt plejepersnalet. Medarbejderne plever, at SOKs funktin har givet anledning til at genpfriske samarbejdsaftalen. Generelt m udbytte af samrdningsknsulentens arbejde CC plever, at SOKs indsats har åbnet døre til Københavns Kmmune g skabt en bedre kntaktflade til ledelseslaget i Københavns Kmmune. LSR supplerer, at det letter den tværsektrielle prblemløsning, at kmmunikatinen til Københavns Kmmune er frbedret. LSR på PCF plever ikke, at SOK-funktinen har gjrt en frskel i frhld til det tværsektrielle samarbejde, blandt andet pga. SOKs barselsrlv. LSR på PCSH plever ikke et udbytte af SOK-funktinen, da samarbejdet mellem LSR g SOK har været meget begrænset. Undervisning i samarbejdsaftalen LSR påpeger, at medarbejderne har meldt tilbage, at det var psitivt at få gennemgået samarbejdsaftalen g snitfladerne i det tværsektrielle samarbejde gennem SOKs undervisning. En medarbejder plever, at det primære udbytte af undervisningens er, at medarbejderne har fået mulighed fr at genpfriske samarbejdsaftalen. Flere medarbejdere plever, at undervisningen i samarbejdsaftalen ikke var tilpasset lkale behv på afsnittet. En medarbejder plever SOKs undervisning sm en gennemgang af samarbejdsaftalen, der ikke levnede rum til spørgsmål eller drøftelse af knkrete prblematikker, hvilket var frustrerende. En medarbejder plever, at SOK havde vanskeligt ved at besvare de spørgsmål, medarbejderne stillede ved undervisningen, da Københavns Kmmune g PCK er kmplekse rganisatiner. Medarbejderen tilføjer, at samarbejdsaftalen på flere mråder er frældet i frhld til virkelighedens praksis, hvilket medarbejderne bad SOK m at håndtere, uden dg at have fået en tilbagemelding på det. SOK har gså undervist på PCA g PCH. På PCA savnede LSR dg deltagelse fra kmmunale medarbejdere, der ville kunne bidrage til dialg på tværs af sektrgrænserne. Da medarbejdere på PCA g PCH ikke er blevet interviewet sm en del af den afsluttende evaluering, er det ikke muligt at knkludere på deres udbytte af undervisningen i samarbejdsaftalen i denne evaluering. Internt samarbejde LSR plever, at der har været gd mulighed fr sparring med SOK, da SOK har været fysisk placeret i nærheden af LSR. LSR plever gså et strt arbejdspres i frbindelse med SOK-funktinen i frhld til at være sparringspartner g leder fr SOK. En medarbejder plever, at SOK har haft en betydning i frhld til at pfange g følge p på knkrete samarbejdsprblematikker med kmmunen. Ngle medarbejdere plever frustratin ver, at SOK ikke har kunnet bistået med hjælp i frhld til kmplicerede tværsektrielle sager. Side 14

15 Planmråde Midt Samrdningsknsulentfunktinen SOK er fysisk placeret på PCB. Samrdningsknsulentens faglige baggrund SOK er uddannet scialrådgiver g kandidat i scialt arbejde g har praktisk erfaring fra distriktspsykiatrien. CC, LSR g medarbejderne plever, at det er værdifuldt, at SOK er scialrådgiver, idet SOK dermed har gdt kendskab til øknmiske g kulturelle frskelle mellem sektrer, det tværsektrielle samarbejde samt lvgivningen på mrådet. Både SOK, CC, LSR g medarbejdere plever frhåndskendskabet til reginen sm en frdel, idet SOK dermed selv kender til udfrdringerne g har en gd frståelse fr arbejdsmrådet. SOKs primære arbejdspgaver siden midtvejsevaluering Udvikling af pjecen m samarbejdsaftalen, sm SOK har været hvedansvarlig fr, herunder design g trykkeri. Undervisning i samarbejdsaftalen på alle afsnit g enheder på PCB samt på PCS. Oprettelse af samarbejdsnetværk med kmmunerne i Planmråde Midt g udarbejdelse af kmmissrium herfr. Prjekt Frebyggelse af genindlæggelser en fælles indsats i samarbejde med Gladsaxe Kmmune, hvr SOK har siddet med i styregruppe g arbejdsgruppe g deltaget i evaluering. IMR prjekt (psykedukatin) i samarbejde med Gladsaxe Rusmiddelcenter. Et prjekt på PCS m rehabilitering, hvr SOK har stået fr evalueringen. Udbytte Kendskab til g brug af samarbejdsaftalerne LSR på PCS plever, at SOKs funktin har skabt fkus på samarbejdsaftalen. Medarbejderne på PCB plever, at SOKs funktin skabt større fkus på samarbejdsaftalen, g at samarbejdsaftalen er blevet mere tilgængelig fr medarbejderne. Ngle medarbejdere plever, at SOK har hjulpet dem til i højere grad at efterleve samarbejdsaftalen i deres daglige arbejde ved at lave tjeklister ver ngle af de prcedurer, sm aftalen indehlder i frhld til ind- g udskrivning af patienter. Generelt m udbytte af samrdningsknsulentens arbejde CC, LSR g medarbejderne plever, at SOK er gd til at se sin egen rlle i det tværsektrielle samarbejde g til at identificere g psøge de arbejdsmråder, hvr SOK-funktinen er meningsfuld. CC plever, at SOK er en ressurce i frhld til at frbedre det tværsektrielle samarbejde, da SOK er begavet g besidder gde sciale færdigheder i frhld til at indgå i tværsektrielle sammenhænge. CC plever ligeledes, at kvaliteten af SOKs arbejde er høj. LSR plever, at SOK har løftet pgaver sammen med LSR, sm LSR ikke kunne have løftet alene, hvilket har resulteret i en højere kvalitet i pgaveløsningen. LSR plever, at SOK har pnået en gd kntakt til kmmunerne gennem prjektperiden, g er blevet et kendt ansigt i kmmunalt regi. Side 15

16 SOK plever, at der er skabt et øget fkus på vigtigheden af det tværsektrielle samarbejde. Undervisning i samarbejdsaftalen En medarbejder plever, at frmidlingen af samarbejdsaftalen er blevet pkvalificeret sm følge af SOKs undervisning i aftalen på afsnittene, samt at der er skabt større fkus på SOKs funktin g samarbejdsaftalen blandt medarbejderne. En medarbejder mener, at SOK frmår at frmidle samarbejdsaftalen i et sprg, der giver mening fr medarbejderne, hvilket gør samarbejdsaftalen mere interessant g tilgængelig. En medarbejder plever, at SOKs frmidling af samarbejdsaftalen har været særlig gd i frhld til vejledning af medarbejderne mkring snitflader i samarbejdet mellem regin g kmmune. Medarbejderen tilføjer, at det giver større gennemslagskraft i det tværsektrielle samarbejde at kunne henvise til aftalen. En medarbejder plever, at SOK ngle gange har større legitimitet end medarbejderen selv i frhld til at vejlede medarbejderne i det tværsektrielle samarbejde. LSR plever, at det kan være vanskeligt at få lavet aftaler med afdelingerne i frhld til undervisningen i samarbejdsaftalen, g SOK plever, at undervisningen tager tid at arrangere g gennemføre. CC plever, at SOKs undervisning i samarbejdsaftalen på centret er vigtig g væsentlig at understøtte, da mange medarbejdere har begrænset kendskab til aftalerne, sm er kmplekse. Derfr understreger CC vigtigheden af at ledelsen bakker p m undervisningen særligt når SOK plever udfrdringer i frhld til at prette aftaler på afsnittene. CC plever, at den lkale intrduktin g uddannelse af medarbejderne i samarbejdsaftalen kræver en stadig større indsats, idet et lavt kendskab til samarbejdsaftalen blandt medarbejderne har knsekvenser i frhld til at pnå et tæt samarbejde med kmmunerne. Udviklingsprjekter Prjekt Frebyggelse af genindlæggelser en fælles indsats Prjektet er et samarbejdsprjekt mellem PCB g Gladsaxe Kmmune. Prjektsygeplejersken plever, at SOK har været en str støtte i prjektet i frhld til samarbejdet med Gladsaxe Kmmune. SOK har løbende deltaget i møder med kmmunen, g hjulpet med at håndtere aktuelle prblematikker, hvilket prjektsygeplejersken plever, har frbedret det tværsektrielle samarbejde. Prjektsygeplejersken plever gså, at SOK har været en str støtte i frhld til evalueringen af prjektet. SOK har fretaget kvantitative pgørelser af genindlæggelser g indlæggelsestid i frbindelse med prjektet. Piltprjekt samarbejde m udredning af rehabiliteringsbehv SOK har samarbejdet med LSR på PCS m piltprjektet, hvr SOK står fr evalueringen. LSR plever, at SOK har fungeret sm kmpetent sparrings- g samarbejdspartner i frhld til prjektet samt at SOKs akademiske arbejde har løftet prjektet. Udvikling af samarbejdsmøder mellem PCB g kmmuner SOK har deltaget i udviklingen af samarbejdsmøder fr alle syv kmmuner i PCBs ptagemråde. Der er afhldt udviklingsmøder med kmmunerne, hvr rganiseringen af samarbejdsmøderne fr hver enkelt kmmu- Side 16

17 ne er blevet drøftet, g på baggrund heraf udarbejdes der frtsat kmmissrier fr møderne. Scialrådgivere plever, at SOK i høj grad kvalificerer samarbejdsmøderne. SOK plever at have gd kntakt med kmmunerne i frbindelse med udviklingen af samarbejdsmøderne. SOK plever, at der både fra kmmunal g reginal side er et klart ønske m at mødes, g m at priritere samarbejdsmøderne. SOK plever, at kmmunerne er psitive ver fr samarbejdet, når rammerne fr samarbejdet er skabt på frhånd, men at det er udfrdrende g tidskrævende at få rganiseret det praktiske arbejde med kmmunerne. Internt samarbejde LSR plever, at have et gdt g tæt samarbejde med SOK. Medarbejderne plever, at SOK er en kmpetent sparringspartner i frhld til knkrete udfrdringer i det tværsektrielle samarbejde, da SOK har gd indsigt i g kmmunikatin med begge sektrer. SR plever, at SOK er behjælpelig i frhld til afklaring af det tværsektrielle samarbejde mkring specifikke patientfrløb, g generelt i frhld til snitflader mellem reginens g kmmunens kmpetenceflader. Medarbejderne plever, at SOK er psøgende i frhld til at pnå viden m, hvad der sker i kmmunerne samt i PCB generelt g på afsnitsniveau, hvilket giver SOK en str viden m g indsigt i mange mråder. Medarbejderne påpeger, at SOKs stre verblik ver systemet g samarbejdet med kmmunerne giver SOK kmpetence til at identificere udfrdringer i systemet, g til at se, hvrdan samarbejdet g kntakten bør struktureres, hvilket er nødvendigt fr medarbejderne g ligeledes psitivt fr udviklingen af det tværsektrielle samarbejde. Medarbejderne plever, at SOK i høj grad kvalificerer det tværsektrielle samarbejde ved at strukturere kmmunikatinen g selve rammen fr samarbejdet mellem regin g kmmune, hvilket har haft str betydning fr medarbejdernes arbejde. Flere medarbejdere plever, at SOKs frmidling af samarbejdsaftalerne styrker scialrådgiveres g andre medarbejderes rlle sm brbyggere på afdelingerne. SOK plever, at have et gdt samarbejde med scialrådgivergruppen g begge LSR i planmrådet, g plever at blive anset sm en ekstra ressurce. Side 17

18 Planmråde Nrd Samrdningsknsulentfunktinen SOK er fysisk placeret på PCN. Samrdningsknsulentens faglige baggrund SOK er uddannet scialrådgiver g kandidat i scialt arbejde g har arbejdet i børne- g ungdmspsykiatrien. LSR plever det sm en frdel, at SOK har en scialfaglig baggrund g frhåndskendskab til systemet. LSR vurderer, at dette har betydet, at SOK hurtigere har fået frståelse fr sine arbejdsmråder. Medarbejderne ser det ligeledes sm en frdel, at SOK er scialrådgiver g har praktisk erfaring, idet SOK dermed har en gd frståelse fr feltet. SOK plever, at det har givet SOK en afgørende legitimitet at være scialrådgiver g have praktisk erfaring fra psykiatrien. SOKs primære arbejdspgaver siden midtvejsevaluering Undervisning i samarbejdsaftalen på alle afsnit på PCNs tre matrikler. Præsentatin af pjecen m samarbejdsaftalen i alle afsnit. Præsentatin af kmmunekntaktsiden i alle afsnit g instruktin i brug af den. Spørgeskemaundersøgelse m eksterne samarbejdspartneres tilfredshed med samarbejdet med PCN, herunder analyse, afrapprtering g pfølgning på resultaterne. Udbytte Kendskab til g brug af samarbejdsaftalerne LSR plever at SOKs funktin har skabt fkus på samarbejdsaftalen i PCN. SOK plever, at der er skabt øget kendskab til samarbejdsaftalen gennem SOKfunktinen. Medarbejderne plever ikke, at de i højere grad gør brug af samarbejdsaftalen i deres daglige arbejde sm følge af SOKs funktin. Generelt m udbytte af samrdningsknsulentens arbejde CC plever, at SOK verrdnet har været en ekstra g kmpetent ressurce til at løfte pgaver, hvilket har været psitivt, gså i frhld til aflastning af LSR. LSR ser en frdel i, at SOK har været placeret fysisk hs scialrådgivergruppen, da SOK har stået til rådighed fr scialrådgiverne g LSR i frhld til at dele erfaringer g drøfte prblemstillinger vedrørende kmmunesamarbejdet. Flere medarbejdere plever, at SOK er fagligt kmpetent g har udført gdt et stykke arbejde, samt at SOK har en vigtig g gd funktin. SOK plever, at SOK-funktinen har bidraget med ekstra ressurcer i frhld til at løfte pgaver på PCN. Undervisning i samarbejdsaftalen LSR plever, at det har været psitivt, at få tilført SOK sm ekstra ressurce, da det har givet mulighed fr at priritere undervisningen, hvilket LSR ikke selv har haft tid til. Ngle medarbejdere finder SOKs undervisning gd g udbytterig. De plever, at der var gde diskussiner g drøftelser m arbejdsmråder, sm kan være vanske- Side 18

19 lige fr medarbejderne at navigere i. En medarbejder tilføjer, at SOK bidrager psitivt med et verblik ver feltet. En medarbejder finder SOKs undervisning psitiv, sjv g mtiverende, da SOK strukturerede undervisningen sm en knkurrence, hvr medarbejderne dystede md hinanden g kunne vinde chklade. Medarbejderen tilføjer, at medarbejderne igennem undervisningen kunne få påpeget deres svagheder i frhld til samarbejdsaftalen, sm de efterfølgende selv kunne følge p på. Flere medarbejdere plever, at de ikke har haft behv fr SOKs undervisning i samarbejdsaftalen, da de kender aftalen i frvejen. I stedet har de behv fr en drøftelse af de lkale prblematikker, der kan pstå i det tværsektrielle samarbejde, hvilket SOK ikke imødegik gennem undervisningen. SOK plever, at kvaliteten af undervisningen samt dialgen med medarbejderne i afsnittene er blevet pkvalificeret gennem prjektet i kraft af SOKs stigende kendskab til g frståelse fr, hvad der fregår i klinikken. Herunder hvad der ptager medarbejderne, g hvr der pstår knflikter. SOK tilføjer, at det er altafgørende at kunne henvise til praksiseksempler fra medarbejdernes virkelighed i undervisningen, fr at undervisningen bliver relevant. SOK plever, at det har været en udfrdring at få lavet aftaler med afdelingerne i frhld til at undervise i samarbejdsaftalen. Udviklingsprjekter Udvikling af plysningsskema til kmmunerne SOK har været tvhlder i en tværsektriel arbejdsgruppe, sm har udviklet et nyt plysningsskema på vksenmyndighedsmrådet til udveksling af plysninger m patienter mellem regin g kmmune. En medarbejder har pfattelsen af, at plysningsskemaet er blevet mere tidssvarende g lettere at anvende sm arbejdsredskab, men påpeger at det kan være vanskeligt at få tid til at udfylde skemaet i en travl hverdag. LSR plever, at SOKs arbejde i prjektet har været inspirerende, da SOK har kastet et nyt blik på prcessen. SOK har prettet arbejdsgruppen, kmmunikeret med g skabt mtivatin hs kmmunen samt udarbejdet det skriftlige prdukt. LSR plever dg, at det har krævet et strt frarbejde på trds af, at alle kmmuner har ønsket at deltage. Tilfredshedsundersøgelse m samarbejdet med PCN SOK har gennemført en kvantitativ måling hs PCNs eksterne samarbejdspartnere m tilfredsheden af samarbejdet med PCN. SOK plever, at pfølgningen på tilfredshedsmålingen har været tidskrævende. Prjektet har blandt andet mfattet analyse g afrapprtering samt pfølgning på resultaterne. Det drøftes frtsat, hvrdan der knkret skal følges p på resultaterne. Planlægning af temadag SOK har været tvhlder på planlægningen af en tværsektriel temaeftermiddag m børn sm pårørende fr medarbejderne på PCN, g de ni ptagekmmuner. En medarbejder plever, at temadagen var rigtig gd. Internt samarbejde Flere medarbejdere har plevet en gd sparring med SOK både i frhld til enkeltsager g generelle temaer. Side 19

20 Ngle medarbejdere plever, at SOK har været lydhør ver fr prblematikker, men at SOK ikke efterfølgende har fulgt p, hvrfr medarbejderne frtsat støder på de samme prblematikker. Ngle medarbejdere plever, at SOK ikke har haft en tilstrækkelig erfaring inden fr deres specifikke arbejdsmråder til at kunne bistå med relevant viden i frhld til det tværsektrielle samarbejde, hvrfr medarbejderne ikke har gjrt brug af SOK. Ngle medarbejdere har svært ved at se behvet fr SOK, da de plever, at LSR udfylder samme funktin sm SOK. Ngle medarbejdere har ønsket at få indflydelse på, hvad SOK skal beskæftige sig med, men har plevet, at det ikke har været muligt. Ngle medarbejdere har savnet, at SOK i højere grad har beskæftiget sig med knkret prblemløsning i frhld til samarbejdet med kmmunerne i sagsbehandlingen. SOK plever, at medarbejderne i ngle tilfælde har haft urealistiske frventninger til, hvad SOK har kunnet løse af prblemer i det tværsektrielle samarbejde. Hvis prjektet frtsætter, vil SOK fremadrettet gerne være tættere på det kliniske arbejde g beskæftige sig mere med tværsektrielle prblematikker i knkrete sager. SOK plever at have et rigtig gdt samarbejde med LSR, udviklingschefer g scialrådgivergruppen. Side 20

21 Planmråde Syd Samrdningsknsulentfunktinen SOK er fysisk placeret på PCG. Samrdningsknsulentens faglige baggrund SOK er uddannet antrplg g har erfaring fra vksenpsykiatrien. LSR g en medarbejder plever, at SOK har gde akademiske g metdiske kmpetencer. SOK plever, at SOKs styrke er den analytiske tilgang g evne til atitalesætte prblematikker på et verrdnet niveau samt at være prcesfaciliterende i samarbejdet mellem regin g kmmune. I kraft af at SOK ikke har scialrådgiverbaggrund, plever SOK at kunne være en frhldsvis neutral aktør i samarbejdet mellem regin g kmmune. Samtidig har SOK kendskab til mrådet sm følge af sin erfaring. SOKs primære arbejdspgaver siden midtvejsevaluering Kmmunekntaktsiden, sm SOK har været hvedansvarlig fr. Kmmunekntaktsiden blev prettet i fråret 2014 g pdateres en gang m måneden. Tre ens prjekter i hvert af de tre centre, sm hører under Planmråde Syd, i samarbejde med jbcentre g scialafdelinger i tre frskellige kmmuner. Prjekterne mhandler det tværsektrielle samarbejde på beskæftigelsesmrådet. Herunder har SOK blandt andet været med til at afhlde netværksmøder g wrkshps. Frskellige afdækninger i frhld til kmmunesamarbejdet. Udbytte Kendskab til g brug af samarbejdsaftalerne LSR plever ikke, at SOK-funktinen har haft str betydning i frhld til det daglige tværsektrielle samarbejde g brugen af samarbejdsaftalen. LSR på PCA plever, at samarbejdsaftalen i højere grad italesættes på centret sm følge af SOKs arbejde, g anvendes i argumentatinen ver fr kmmunen. LSR på PCH trr muligvis, at SOK funktinen har øget kendskabet til samarbejdsaftalen blandt scialrådgiverne, men ikke blandt plejepersnalet. Medarbejderne plever ikke, at SOK-funktinen har skabt øget fkus på samarbejdsaftalen, da LSR på PCG i frvejen rienterer medarbejderne herm på månedlig basis. Medarbejderne plever ikke, at de i højere grad gør brug af samarbejdsaftalen i deres daglige arbejde sm følge af SOKs funktin. Generelt m udbytte af samrdningsknsulentens arbejde LSR plever, at SOK har haft mulighed fr at afdække mråder, LSR ikke selv har haft tid til at afdække. LSR plever, at det er psitivt med den viden, sm er kmmet ud af dette. LSR plever, at SOK har gjrt den største frskel i frhld til de medarbejdere, sm SOK har samarbejdet med i de enkelte udviklingsprjekter, g at SOK har medvirket til at frmidle kendskab mellem medarbejdere på tværs af regin g kmmune. Side 21

22 Ngle medarbejdere plever, at SOK har haft tid g ressurcer til at følge med i mråder, sm medarbejderne ikke selv har haft mulighed fr følge med i, g har rienteret medarbejderne herm. En scialrådgiver plever, at SOK i høj grad har aflastet scialrådgiveren i frhld til møder g krdinering i det daglige arbejde. Undervisning i samarbejdsaftalen SOK har undervist medarbejdere på PCA g PCH, men ikke på PCG. LSR har fravalgt undervisning på PCG. LSR trr ikke, at undervisningen har en effekt, da budskabet er i knkurrence med mange andre pgaver på afdelingerne. LSR fra PCA plever, at SOKs undervisning i samarbejdsaftalen har været gd, g der deltg mange medarbejdere. LSR savnede dg deltagelse fra medarbejdere i kmmunen, sm ville kunne bidrage til dialg på tværs af sektrgrænserne. Da medarbejdere på PCA g PCH ikke er blevet interviewet sm en del af den afsluttende evaluering, er det ikke muligt at knkludere på deres udbytte af undervisningen i samarbejdsaftalen i denne evaluering. Udviklingsprjekter Øget fkus på samarbejde mellem jbcenter, scialcenter g psykiatri Prjektet kører sideløbende på PCG, PCH g PCA. SOK har faciliteret en række møder m det tværsektrielle samarbejde mellem centrene g kmmunerne i centrenes ptagemråder. SOK plever, at kmmunernes feedback på prjektet har været psitiv, g at det har frbedret kmmunikatinen g samarbejdet mellem regin g kmmune i sammenhænge, hvr kmmunikatinen tidligere har været en udfrdring. LSR på PCG plever, at møderne har skabt kendskab på tværs af sektrer, hvilket har øget fkus på betydningen af samarbejdet. LSR påpeger, at samarbejdet er tidskrævende fr aktørerne. LSR på PCH plever, at møderne med Hvidvre Kmmune har øget kendskabet mellem regin g kmmune, hvilket har haft en betydning fr samarbejdet. LSR på PCA plever, at møderne g diskussinerne på møderne mellem PCA g Tårnby Kmmune har bidraget til at frbedre det tværsektrielle samarbejde. LSR på PCA plever det frugtbart at mødes m de samme prblematikker på tværs af sektrer, da pgaverne derved kan løses i fællesskab. En medarbejder plever, at det på samarbejdsmøderne har været gdt at få sat ansigt på de kmmunale samarbejdspartnere, da et øget kendskab til hinanden gør det nemmere at tage telefnisk kntakt. Afdækning af det tværsektrielle samarbejde m psykisk syge børn g unge SOK har gennemgået de tillægsaftaler, sm er indgået med kmmunerne mkring børn g unge, g undersøgt deres betydning. Sm supplement har SOK talt med reginale g kmmunale medarbejdere, fr at afdække hvrdan samarbejdet fungerer. SOK har ligeledes faciliteret et antal afklarende møder med kmmunale aktører g reginale medarbejdere m samarbejdet. Medarbejderne plever det sm en aflastning af deres arbejde, at SOK har haft en krdinerende funktin på disse møder. Side 22

23 Medarbejderne plever endvidere, at det er værdifuldt, at SOK i frbindelse med møderne har afdækket aktørernes plevelse af samarbejdet, g dermed hvrdan samarbejdet kan rganiseres mere hensigtsmæssigt. SOK har udarbejdet en afdækningsrapprt, sm LSR plever, har bidraget med gd viden. Prjekt Bedre afrusning Prjektet har til frmål at sikre et bedre tværsektrielt samarbejde mkring afrusere mellem kmmune g ambulante behandlingssteder. SOK har været en aktiv del af det daglige arbejde i frbindelse med prjektet, hvilket LSR plever psitivt g sm en hjælp. Internt samarbejde LSR plever, at samarbejdet med SOK er psitivt. SOK plever et gdt samarbejde med LSR. SOK plever, at scialrådgiverne har anset SOK sm en ressurce g en udviklingsknsulent, de kunne gøre brug af. En scialrådgiver plever, at SOK har deltaget i ngle af de pgaver, sm scialrådgiveren sædvanligvis selv har været inddraget i sammen med LSR, g at SOK har været et bindeled, sm scialrådgiveren ikke tidligere har haft fx til reginen i øvrigt. En scialrådgiver plever, at SOK har gjrt et strt g gdt stykke arbejde i frhld til at krdinere tværsektrielle møder med kmmuner, g skabe dialg på tværs. scialrådgiveren plever dg ikke en frskel i sit daglige arbejde med kmmunerne, da udskiftningen i det kmmunale persnale er knstant, g kløften mellem sektrerne er str. LSR plever, at der har manglet pbakning fra centerledelsen på PCG til at sikre, at resultaterne af SOKs arbejde bliver anvendt. LSR påpeger, at det kan være udtryk fr manglende interesse fra centerledelsens side, at CC ikke valgte at stille p til et telefninterview, inden CC stppede i sin stilling. SOK plever ligeledes, at centerledelsen ikke har taget ansvar nk fr prjektet. Side 23

24 Samrdningsknsulentfunktinen fremadrettet CC g LSRs ønsker m at bevare samrdningsknsulentfunktinen De fleste CC g LSR plever, at ressurcerne kan anvendes mere hensigtsmæssigt end ved at frtsætte SOK-funktinen i sin nuværende frm. Planmråde Byen CC g LSR på PCK mener vervejende ikke, at SOK-funktinen bør frtsætte, da SOKs pgaver indgår i LSRs funktin. De reflekterer ver, at én SOK evt. kunne være relevant på et mere verrdnet niveau i reginen. Planmråde Midt CC g LSR på PCB ønsker, at SOK-funktinen skal bestå, da de plever, at SOKs pgaver skal løses, g at der skal findes en anden ressurce i rganisatinen, hvis ikke SOK-funktinen frtsætter. De vil savne funktinen, hvis den ikke består. Planmråde Nrd CC g LSR på PCN mener vervejende ikke, at SOK-funktinen bør frtsætte, da SOKs pgaver indgår i LSRs funktin, g PCN i frvejen nedlægger stillinger fr scialrådgivere. Hvis SOK-funktinen frtsætter, ser CC dg helst, at funktinen gøres permanent. Planmråde Syd LSR på PCG ønsker, at SOK-funktinen skal frtsætte under den frudsætning, at ejerskabet til SOK-funktinen bliver delt mellem regin g kmmune. Derved vil funktinen kunne tage udgangspunkt i både reginens g kmmunens målsætninger g indsatsmråder. LSR mener, at ved at gøre SOK-funktinen til en fælles pgave, vil den kunne give bedre mening i begge sektrer. Ngle LSR på de centre, hvr SOK ikke har været frankret, udtrykker ønske m, at SOK-funktinen frtsætter. Medarbejdernes ønsker m at bevare samrdningsknsulentfunktinen I Planmråde Midt plever medarbejderne, at der fremadrettet er behv fr en persn, der har fkus på begge sektrer i samarbejdet, g sm kan identificere mønstre i, hvrnår samarbejdet lykkes g ikke lykkes. I Planmråde Midt plever medarbejderne, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis SOK-funktinen ikke består. De plever, at der er kmmet en skærpet pmærksmhed på prblematikker i samarbejdet med kmmunerne, sm vil blive glemt, hvis prjektet afsluttes, således at de ikke vil pnå det fulde udbytte på sigt. De plever, at den kulturændring, der skal til fr at frbedre det tværsektrielle samarbejde, vil tage længere tid. SOKs ønsker m at bevare samrdningsknsulentfunktinen SOK ønsker, at SOK-funktinen fremadrettet skal bestå. SOK plever, at en SOK bør ikke dække fr strt et mråde. SOK plever, at det kan være vanskeligt at dække mange centre g have verblik ver dem særligt de steder, hvr der er verlap mellem planmråderne. SOK plever, at den fysiske placering på centrene er afgørende fr at have føling med aktuelle tværsektrielle prblemstillinger, g de ønsker, at dette skal fasthldes. De mener, at det er afgørende med lkalt kendskab til det mråde, sm SOK dækker både de psykiatriske centre g de tilhørende kmmuner. SOK mener, at det vil være ptimalt med en SOK på hvert psykiatrisk center i reginen. Side 24

25 SOK plever, at det er vigtigt, at der gså fremadrettet er flere SOK, da det er væsentligt at have sparingspartnere. SOK ønsker, at SOK-funktinen bliver permanentgjrt. De mener, at dette vil give mulighed fr, at SOK kan beskæftige sig med mere langstrakte prjekter, sm det kan være relevant, at alle SOK er fælles m at gennemføre. SOK har psitive erfaringer med at referere til LSR g mener, at denne rganisering bør fasthldes fremadrettet. En mere ligeværdig frdeling af SOK-funktinen blandt centrene LSR på de centre, hvr SOK ikke har været frankret, plever, at SOK-funktinen bør være mere ligeværdigt frdelt mellem de psykiatriske centre, så det tværsektrielle samarbejde kan blive frbedret på alle centre. Flere LSR på disse centre ønsker, at der fremadrettet skal være én SOK på hvert center i reginen, så SOK kan være fysisk placeret på de enkelte centre g få et indgående kendskab til det enkelte centers prblematikker. Andre LSR ønsker, at der skal være en mere ligelig frdeling af centre g kmmuner mellem SOK, end det har været tilfældet, sådan at én SOK ikke skal dække så strt et mråde, at SOK ikke får givet tilstrækkelig pmærksmhed til alle centre. Prjektpdraget g ledelsespbakning På tværs af planmråder mener CC g LSR, at der er behv fr mere tydelighed i prjektpdraget fra RHP med hensyn til frmål g klarhed ver rammerne, hvis SOK-funktinen frtsætter. En LSR påpeger, at det i denne type prjekter fremadrettet bør sikres, at der er pbakning fra centerledelserne, så de frpligter sig til at følge p på resultaterne. Den samme LSR så gså gerne, at RHP havde en rlle i frhld til at følge p på resultaterne af prjektet. SOK sm bindeled g prblemløser mellem regin g kmmune En række medarbejdere plever, at der er behv fr, at en SOK-funktin i højere grad er bindeled g krdinatr mellem regin g kmmune, frem fr at have en afdækkende g frmidlende rlle. De ser gerne, at en krdinatr har beføjelser i begge sektrer g er tættere på det praktiske arbejde frem fr det administrative. Ngle medarbejdere ønsker en SOK, der kan være med til at løse tværsektrielle prblemer i knkrete, kmplicerede sager, skabe kntakt til relevante aktører g facilitere kmmunikatin med kmmunen. Ngle steder plever LSR g SOK ikke, at SOK bør beskæftige sig med knkret sagsbehandling g prblemløsning, der hvr samarbejdet ikke fungerer, da det ligger under LSRs funktin. Hvis samrdningsknsulentfunktinen ikke frtsætter SOK plever, at det er vigtigt, at kmmunekntaktsiden g pjecen m samarbejdsaftalen bliver pdateret, hvis SOK-funktinen ikke består. SOK mener ligeledes, at det vil være vigtigt at videreføre undervisning i samarbejdsaftalen. CC g LRS plever, at der frtsat er behv fr fkus på at frbedre det tværsektrielle samarbejde. De ser gerne, at undervisningen i samarbejdsaftalen g andre udviklingsprjekter i frhld til kmmunesamarbejdet frtsætter. Side 25

26 Bilag I: Metde Den afsluttende evaluering er gennemført sm en kvalitativ undersøgelse. Evalueringen er baseret på i alt fjrten interview, sm er gennemført i periden september - ktber Fire gruppeinterview med medarbejdere Der er gennemført fire gruppeinterview af en times varighed med medarbejdere på de centre, hvr samrdningsknsulenterne er frankret. Medarbejderne udgør scialrådgivere, sygeplejersker g læger. De ledende/krdinerende scialrådgivere på de fire centre, hvr samrdningsknsulenterne har været frankret, har rekrutteret de medarbejdere, de fandt relevante at interviewe. De ledende/krdinerende scialrådgivere er i den frbindelse blevet pfrdret til at rekruttere persner, sm har samarbejdet med samrdningsknsulenterne g kan frventes at have plevet et udbytte af prjektet. Det er væsentligt at påpege, at det kun er et udsnit af medarbejderne, der er blevet inviteret til at deltage i evalueringen. Ved hvert interview deltg fem-seks medarbejdere med en ligelig frdeling af scialrådgivere g klinikere. Fire tpersnersinterview med centerchefer g ledende/krdinerende scialrådgivere Der er gennemført fire tpersnersinterview med centerchefer g ledende/krdinerende scialrådgivere af en times varighed på de centre, hvr samrdningsknsulenterne er frankret. Centerchefen fra Psykiatrisk Center Glstrup deltg ikke, idet centerchefen phørte sin stilling mkring interviewtidspunktet g valgte ikke at deltage i evalueringen. Fem telefninterview med ledende/krdinerende scialrådgivere Der er gennemført fem telefninterview af min. varighed med ledende/krdinerende scialrådgivere på de psykiatriske centre, hvr samrdningsknsulenterne ikke er frankret. Et gruppeinterview med samrdningsknsulenterne Der er gennemført et gruppeinterview af halvanden times varighed med samrdningsknsulenterne. Samrdningsknsulenten i Planmråde Byen deltg ikke, da hun var på barsel på interviewtidspunktet g havde været det siden midtvejsinterviewet. Om interview g analyse Interviewene er gennemført med udgangspunkt i temainddelte, semistrukturerede interviewguides, sm Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse har udarbejdet. Temaerne i de afsluttende interview har i verensstemmelse med evalueringens frmål været det plevede udbytte af prjektet i frhld til det tværsektrielle samarbejde, herunder kendskab til g implementering af sundhedsaftalerne. Derudver har interviewene mhandlet interessenternes vurdering af, hvilke dele af prjektet der fungerer gdt, g sm de ønsker at frtsætte med eller bygge videre på efter prjektperiden, g hvilke dele af prjektet der kan frbedres. Interviewene er gennemført på interviewpersnernes arbejdspladser, brtset fra interviewet med samrdningsknsulenterne, sm er gennemført Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse. Interviewene er ptaget sm lydfiler, g Enhed fr Evaluering g Brugerinddragelse har efterfølgende skrevet referater, fretaget kdning af det samlede interviewmateriale med brug af prgrammet NViv samt gennemført en meningskndenserende analyse. Side 26

27 Bilag II: Oversigt ver planmråder Side 27