Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
|
|
|
- Mia Markussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
2 Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed er en vigtig økonomisk faktor og påvirkes af: Høj ydelse Lav dødelighed God reproduktion God sundhed
3 Netto profit Tab 0 Indtægt Overskud Livstids økonomi på en malkeko Fødsel 1 st laktation 2 nd laktation Drægtig som kvie Kælvning Kælvning 3 rd laktation Kælvning profit Udgifter Tilbagebetaling Balance punkt 1 st Drægtighed 2 nd Drægtighed 3 rd Drægtighed Alder i år
4 Kr. pr. dag Prisen for at opdrætte en kvie Daglige omkostninger ,6 13,2 14,6 16,1 17,6 19,1 10,2 9,9 10,7 11,1 11,5 13,4 13,9 14,4 15,2 14,8 15,9 17,2 5 - Omkostninger pr. dag: 3-24 mdr.: 12,80 kr. Susanne Clausen
5 Hver 5. kviekalv bliver ikke til malkeko ,4% dødfødte 7,7 % døde inden 6 mdr 7 % dør eller slagtes Susanne Clausen 2012, modificeret
6
7 Det koster kalvedødelighed og slagtning af kvier pr. ko Tab, kr. pr. ko Død ved fødsel (11,3%) 90 Værdi af kalven 800 kr. Død 0-30 dage (7,8%) 78 Værdi af kalven Omkostning frem til død 800 kr. 200 kr. Død dage (5,7%) 800 kr. 28 Omkostning frem til død 500 kr. Slagtning (9,4%) 163 Omkostninger frem til slagtning Indtægt ved slagtning (250 kg. a. 21,05 kr. pr. kg) kr kr. I alt Susanne Clausen februar 2016
8
9 Kælvningsalderens betydning Reduceres kælvningsalderen f.eks. 1 mdr. ved 100 kvier bliver det ca kr./år bare i sparede omkostninger Dertil kommer en gevinst i senere mælkeydelse hvis det samtidig indebærer at kvierne har det rigtige huld og størrelse ved kælvning
10 Relationship between AFC and subsequent milk production
11 Alder 1. kælvning ** * * >30 mo mo mo <23 mo Total mælkeproduktion i 5 år (kg) Mælkeydelse pr. livsdag (kg) Cooke et al. (2013) Open J Anim Sci 3:1
12 Tjekskema holdbarhed ungdyr Faktor Optimal målsætning Indsatsområder Kalvedødelighed Under 3 % Goldkomanagement og fodring Kælvningsmanagement Døde kalve dage Kalvesundhed Kælvningsalder Tilvækst Under 3 % Få diarre og lungebetændelser Stor race: mdr./ 800 gr/dag Jersey: mdr./550 gr/dag (alder 1. ins, ins%, drægt%) Råmælk, fodring Opstaldning hygiejne, smittepres Sygdomme: Diarre, luftvejslidelser mv Optimal sundhed Fodring, management Tilvækst Reproduktion
13 Netto profit Tab 0 Indtægt Overskud Livstids økonomi på en malkeko Fødsel 1 st laktation 2 nd laktation Drægtig som kvie Kælvning Kælvning 3 rd laktation Kælvning profit Udgifter Tilbagebetaling Balance punkt 1 st Drægtighed 2 nd Drægtighed 3 rd Drægtighed Alder i år
14 Ydelse og holdbarhed
15 Tjekskema holdbarhed Ydelse Faktor Årsydelse/ko Livsydelse/ko Malkeår/ko Levealder køer Optimal målsætning EKM EKM > 3 år > 5 år Indsatsområder Fodring, sundhed, repro. Holdbarhed Holdbarhed 1. Kalvs køer % 2. Kalvs køer % Øvrige kalvs køer % 30 % 35 % 35 % Holdbarhed Udskiftningsstartegi Ydelse 1.kalv/3+kalv Ydelse 2.Kalv/3+kalv 77 % 92 % Kvie management Fodring Goldkomanagement Sundhed: nykælver, klove, yver
16 Procent Fordelingen af kælvninger på laktationsnr. Holstein RDM Jersey 16...
17 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andelen af kælvekvier, som når en given laktation Hver 4. kælvekvie sættes ud i 1. laktation Færre end hver 2. kælvekvie når 3. laktation Holstein RDM Jersey 17...
18 Mælkeydelse og laktationsnr. 2. kalvs ko yder typisk 15-20% mere end 1. kalvs ko Øvrige kalvs ko yder typisk 5-10% mere end 2. kalvs ko
19
20 Udskiftning og holdbarhed Salg af kælvekvier Antal fødte kviekalve Reproduktion Kønssorteret sæd Krydsnings sæd Sundhed Tilvækst Antal udsatte køer Reproduktion Mælkeydelse Sundhed Management Indsætnings % Egne kælvekvier Indkøbte kælvekvier Indkøbte køer Malkekvægsbesætning Stabil antal Udvidelse/reduktion Udsætnings % Salg af køer Slagtning af køer Døde køer Indsætnings % x Udsætnings % = Udskiftnings %
21 Omkostningerne ved at udskifte Dødsfald 1. laktation 2. laktation Øvrige Prisen for en kælvekvie, kr Daka 600 Vægt v. udsætning, kg Pris pr. kg slagtet vægt, kr. 20,15 19,66 19,23 Prisen for en udsætterko, kr Udskiftningsomkostninger, kr
22 Årsagen til at køer dør eller sættes tidligt ud 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Døde køer Tidligt slagtede (60 dage e. seneste kælvning) Årsag til dødsfald hhv. tidlig afgang er givet i 60% af tilfældene
23
24 Tjekskema holdbarhed Sundhed køer Faktor Optimal målsætning Indsatsområder Skede og børbetændelse Stofskifte og fordøjelseslidelser Klov- og lemmelidelser Efterbyrd % < 5 % Skedeudrivn./betændelse< 5 % Børbetændelser/årsko < 5 % Mælkefeber < 4 % Ketose < 4 % Diarre: Få tilfælde Digital Dermatitis: Få Såleknusning/sår: Få Betændelse i ben: Få Hasebetændelse: Få Yverbetændelse Antal yverbeh./årsko < 30% Celletal < Antal Coli/akutte yb: Få Goldkofodring og management Huld v fødsel og huldtab i goldperioden Fødselsmanagement Mineralforsyning CAB Huld v fødsel Fodring Negativ energi balance Klovbeskærring -og behandlingsrutiner Hygiejne gangarealer Sengebåse underlag og dimensionering Koens tidsbudget Malkeanlæg og makerutiner Hygiejne sengebåse Fodring/NEB varmestress Andet Tilskadekomst: Ingen/Få Inventar placering og dimensionering Gulve skridsikkerhed Belægningsgrad Døde køer Døde køer < 3 % Alle ovenfor
25 Holdbarhed - reproduktion Køer der ikke bliver drægtig og går ned i mælkeydelse udsættes Når dens produktionsværdi bliver lavere end en indsat kvie/ko. Når dens ydelse ikke længere betaler for driftsomkostninger ( Cow-value ) Afhængig af antallet af kopladser Styringsredskab - Udsætterliste
26
27 Kælvningsinterval og ydelse Besætning med kort kælvningsinterval Højere ydelse pr. dag Lavere ydelse pr. dag Besætning med Lang kælvningsinterval
28 Tjekskema holdbarhed Reproduktion Faktor Nøgletal Optimal målsætning Hvornår påbegyndes køerne Hvor mange køer insemineres Start ins. (fraktil) Dage kælvning til 1. ins % påbegyndte Inseminations % 40 dage 55 dage 90 % 55% Indsatsområder Strategi Sundhed nykælvere Brunstobservation, Brunstdetektere/aktivitetsmålere Fodring NEB - Ydelse Bliver køerne drægtige Drægtigheds % 45 % Fodring NEB Ydelse Sundhed Inseminationsteknik Kælvninger/årsko Kælvninger/årsko Kælvningsinterval Tomdage 1,2 365 dage 90 dage Som ovenfor (udskiftning, kode 60) Udskiftning Udskiftnings % 35% Som ovenfor Indskiftning, x Udsætning = Udskiftning Ydelse, Sundhed, døde køer
29 Holdbarhed kokomfort - staldsystem Management Kokomfort overordnet faktor Staldsystem og management Staldsystem - +/- afgræsning Inventar, malkestald, sengebåse, skrabere etc Liggeunderlag Gangarealer hårdhed, skridsikkerhed og hygiejne Holdopdeling Behandlingsfaciliteter, sygebokse - aflastningsområde
30 Holdbarhed - avl
31 Netto profit Tab 0 Indtægt Overskud Livstids økonomi på en malkeko Fødsel 1 st laktation 2 nd laktation Drægtig som kvie Kælvning Kælvning 3 rd laktation Kælvning profit Udgifter Tilbagebetaling Balance punkt 1 st Drægtighed 2 nd Drægtighed 3 rd Drægtighed Alder i år
Udvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015
SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 [email protected] Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk
VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning [email protected] I et land uden høje
Fundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse
r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier
Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Jagten på Spild. Ft.
Jagten på Spild Erik Andersen, Økologirådgivningen Danmark Thorkild Moos, LandboSyd Anne-Mette Søndergaard, LandboNord Ft. KvægChefgruppen Jagten blæses i gang Jagt på spild, formål.. At sikre alle bliver
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Hvad viser registrering af afgangsårsager
Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014
Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;
Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag
Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd
SYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD
TILBAGEHOLDT EFTERBYRD KOENS ANATOMI IKKE DRÆGTIG NORMAL BØR Børhals vil være åben i op til 72 timer efter kælvning ved en tilbageholdt efterbyrd Ellers lukket 24 timer efter kælvning 2 TILBAGEHOLDT EFTERBYRD,
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Måling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!
Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Yversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst
SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...
Øvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Sæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Professionel styring i kalve- og kviestalden
Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne
Rådgivningskoncept. ReproManagement
Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Kombi-Kryds - styring og muligheder
Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
